Det sidste og store frafald | World Challenge

Det sidste og store frafald

David WilkersonOctober 2, 2006

Apostlen Paulus taler om et stort frafald, som vil komme over jorden i de sidste dage. Hvad er et frafald? Det er en ”afvisning af sandheden, som der tidligere er overbevisning om-og forkyndt.” Ganske enkelt er det at vende sig bort fra Guds sandhed. Paulus skriver om det kommende frafald:

”Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares.” (2. Tess. 2, 2-4)

For nylig tilskyndede Helligånden mig til at studere Ezekiel 16, som beretter om den frafaldne kirke. Som jeg læste kapitlet, blev jeg overvældet af Guds sorg. Det blotlagde hans knuste hjerte over en kirke, som har glemt sit fundament og fraveget dens herlige begyndelse. Ifølge Ezekiel, var Israel blevet så korrupt, at den var blevet en løsagtig kirke – værre end Sodoma. Dette folk, som Gud havde udfriet, renset og velsignet, havde nu vendt sig mod ham, mens de afviste den sandhed, som de tidligere var overbevist om og havde forkyndt. Deres frafald pinte ham.

Så Herren sendte Ezekiel til Israel for at aflevere et skarpt budskab. Det er en profeti med dobbelt henvisning, både til Israel og til menigheden i dag. Ezekiel begyndte med disse barske ord: ”Derfor, hør Herrens ord, skøge.” (Ezekiel 16, 35). Her var Guds budskab:

”Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet! Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie….Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren… Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed. Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren.” (16, 6-13 min omskrivning)

Tænk over Ezekiels portrættering af Israel i dette kapitel. Her var et folk, som var blevet udfriet af trældom og død, en kirke pyntet med velsignelse, som en elsket brud. Er det ikke menighedens vidnesbyrd i dag? Vi var alle blodige, smurt ind i synd, da Jesus fandt os. Og han rensede os og helede os. Han har udfriet alle, som kom til ham. Han gør os til nye skabninger, overøser os med velsignelser og giver os et vidnedsbyrd til verden.

Når jeg tænker på vore åndelige fædre i den ny-testamentelige menighed, tænker jeg på tjenere, som gav deres liv i forsvar for evangeliet. Fra begyndelsen prædikede disciplene og apostlene Guds fulde budskab, mens de proklamerede Messias til den dag de døde. Herren udøste sine gaver og velsignelser over det første århundredes menighed; og den voksede og havde fremgang i ånd og sandhed. Snart havde den indflydelse på hedenske nationer verden over.

Ud fra det grundlag, som blev lagt af den tidlige menighed, voksede et træ med mange grene. Vi kalder disse grene forsamlinger, organisationer, fællesskaber og bevægelser; og de fremstår med mange udtryksformer: baptister, metodister, presbyterianere, pinsefolk, lutheranere, karismatikere og andre. Når vi studerer disse grenes oprindelse, finder vi, at de fleste af dem blev optændt af gudfrygtige Jesu tjenere. Mange af disse gudfrygtige grundlæggere led martyrdøden fordi de havde viet sig til det rene Guds Ord.

I mit kontor har jeg ni bind af John Wesley, grundlæggeren af Metodistkirken. Jeg tror, at Wesley var en af de mest gudfrygtige mænd, som har levet. Denne mand græd over den åndelige tilstand i England, Skotland, Irland og Wales. Han bad for dem uden ophør. Hans indvielse ledte til en af de mægtigste vækkelser i historien.

Wesley kunne rejse på hesteryg i mørket for at prædike for kulminearbejdere klokken seks om morgenen, inden han selv gik på arbejde. Han udholdt utrolige vanskeligheder i hans tjeneste. Sommetider fik han bank af pøbelen. Men Wesley arbejdede trofast indtil vækkelsen kom og forvandlede det britiske samfund helt fra samfundets bund til samfundets top.

I Amerikas tidlige dage, afholdte metodistprædikanter friluftsmøder ligesom Wesley. Disse mænd var opfyldt af Helligåndens ild og iver, ligesom Wesley, og arbejdede som omrejsende ryttere, rejsende på hesteryg helt til Kentucky, Tennessee og Midtvesten. Deres møder blev afholdt på landet, og tiltrak mennesker alle steder fra. Deres prædiken var så kraftfuld, med stor overbevisning om synd, at tilhørerne besvimede og råbte på tilgivelse.

Overvej begyndelsen for de moderne tiders pinsevækkelse. Denne bevægelse begyndte tidligt i forrige århundrede, i en lille klinkebygget kirke i Azusa Street i Los Angeles. Denne forsamling bestod af nogle få sorte og hvide mennesker, som havde dedikeret sig selv til bøn og faste. Og ud af dette manifesterede Den Hellige Ånd sig kraftfuldt. Overbevisningen i denne lille kirke var så stærk, at mange mennesker faldt næsegrus til gulvet i det øjeblik, de trådte ind ad døren.

Snart kom der besøgende fra hele byen for at opleve denne vækkelse. Derefter kom de langvejs fra, og Azusa Street vækkelsen spredte sig ud over hele verden. Ud af en lillebitte kirke fremstod mænd og kvinder fyldt af Helligåndens ild, tjenere, som ikke ville bøje sig for deres generations idealer. Og ud af denne vækkelse kom mange af de pinsekirker og frimenigheder, vi kender i dag: the Assemblies of God, the Church of God, the Foursquare Church og andre.

Som Herren sagde om det gamle Israel, kunne han sigel til de fleste af disse grupper: ”Jeg fandt dig i nødens stund og samlede dig op. Jeg klædte dig i retfærdigheds klæder, elskede dig og velsignede dig. Du var fattig, men jeg gav dig fremgang, og din indflydelse spredte sig blandt nationerne.”

”Men efter dette blev du blev stolt og opførte dig som en skøge. Du misbrugte de gaver, jeg gav dig. Du glemte hvordan jeg fandt dig nøgen, forladt og hjælpeløs”, ” Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Mens du begik alle dine afskyelige handlinger og horede, glemte du din ungdom, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i dit blod.” (Ezekiel 16, 15+ 22).

Her er tale om frafald i den tydeligste form: Da Guds folk forlod den sandhed, som havde frelst dem. Essensen af det Herren sagde til Israel var: ”Engang erklærede du og troede, men du er blevet en forræder af sandheden. Du har forladt de gamle stier, har opfundet menneskelige metoder. Du elsker mig ikke længere, og du er holdt op med at stole på mig. I stedet går du dine egne veje. Og dette har fremprovokeret min vrede.”

”Som en hustru, der har begået utroskab, og har ligget med fremmede i stedet for sin mand.” (16, 32). Her ser vi tydeligt tendensen hos Guds folk. Kort sagt vi er på vej mod frafald. Mange af os, har på et eller andet tidspunkt i vores vandring med Herren, glemt vores begyndelse. Vi glemte hvordan det var at blive fundet i synd, blive renset, elsket og velsignet af Gud. Og med tiden blev vi lunkne eller kolde i vores kærlighed til ham. Kærlighed til andre ting fandt vej ind til os.

Du protesterer måske, ”Men dette er ikke en ordentlig fortolkning af Ezekiel 16. Profeten refererede til datidens Israel.” Tværtimod, Paulus fastslår, at det Gamle Testamentes sandhed har en dobbelt anvendelse, for både dengang og nu: ” Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.” (1. Kor. 10, 11)

Lad mig give dig et førsteklasses eksempel på hvor vi ser det store frafald ske i dag. Den Episcopale kirke har skabt overskrifter i nogle år nu. Det er en af de ældste og største kirkesamfund i verden, en kirke, hvis oprindelse havde solide rødder i bibelsk lære. Den prædikede et evangelium om en oprejst frelser, og dens talerstol var velsignet med profeter og gudfrygtige prædikanter. Den Episcopale kirke har haft guddommelig indflydelse i hele verden, fra Europa til Afrika og Syd- og Nordamerika

Men alligevel er denne engang så hengivne kirke blevet frafalden. Her kan man tale om folk, som har fjernet sig langt væk fra begyndelsen:

  • Kirkeretningen var den første til at ordinere en homoseksuel biskop

  • Nogle episcopale ledere forsøger at gøre Jesu guddommelighed betydningsløs

  • For nylig har de øverste nationale biskopper og lægmænd udtalt, at kirkens stifter og bispedømmer kan fortolke treenigheden som det passer dem: Gud kan være en kvinde, Jesus en kærlig tanke, og Ånden efter den enkeltes smag. Dette er direkte blasfemi!

  • Den nyligt valgte øverste biskop, er en kvinde, som har tiltrådt den homoseksuelle dagsorden, hvilket splitter menigheden. Lokale kirker nedlægger fondene (økonomien), og afrikanske biskopper har fået nok og råber, at de amerikanske kirker er frafaldne. Imens skrumper antallet af kirker ind her.

I England ser vi det samme ske i den Angelikanske kirke. Menigheden er svundet ind til så lidt, at kirkebygninger, som har eksisteret i århundrede, nu bliver lukket permanent. Denne proces bliver kaldt ”af-helligelse” (eller det modsatte af indvielse, red.). Disse storslåede steder var en gang fyldt til randen med ivrige og nidkære troende. Men den Angelikanske kirkes tilstand er blevet så frafalden, at de har været nødt til at sælge deres kirkebygninger, hvoraf nogle bliver til natklubber, okkulte museer og endda moskeer.

Både Harvard og Yale var grundlagt af gudfrygtige prædikanter som bibelskoler. Store vækkelser gennemstrømmende disse universiteter og slagkraftige prædikanter blev udsendt derfra. Men i dag er disse berømte universiteter ynglepladser for ateisme, ugenerte fornægtere ar Jesu guddommelighed. De er blevet frafaldne institutioner, som har fjernet sig langt væk fra deres bibelske rødder.

Det samme er sandheden for Columbia universitetet i New York og Princeton i New Jersey. Begges disse universiteter var grundlagt af gudfrygtige prædikanter, men nu er de også frafaldne. For et stort flertal er Gud ikke længere en himmelsk Far, men måske endda en kvindelig guddommelighed. Jesus er ikke længere fremhævet som Guds Søn, men bliver portrætteret som bare et godt menneske eller en karismatisk lærer.

Selv kristne skoler og evangeliske seminarier over hele verden, er gennemsyret af frafald. Det er nu en tabt kamp for disse skoler at forsøge at holde kursen på de gamle stier, fordi frafaldne professorer ikke længere holder sig til bibelsk sandhed. Det nye evangelium, de præsenterer, udelader Jesu guddommelighed, helvedes realitet og dom samt bibelsk standard for renhed og moral.

Overvej igen Guds ord til Israel i Ezekiels dage: Du er mere korrupt end Sodoma. ” Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Din søster Sodoma og hendes døtre har ikke handlet som du og dine døtre. Du fulgte ikke i deres spor og handlede ikke afskyeligt som de. Men det varede kun kort, så var du mere fordærvet end de i alt, hvad du gjorde. Ved dine synder, som er mere afskyelige end deres, fremstår de mere retfærdige end du.” (Ezekiel 16, 48, 47 og 52).

Herren beskrev da Sodomas synder og hvorfor han tilintetgjorde dem: ” For dette var din søster Sodomas synd: Hun og hendes døtre levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed, men rakte ikke de hjælpeløse og fattige hånden. De blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for mig. Da jeg så det, fjernede jeg dem.” (Ezekiel 16, 49-50)

Bemærk at Sodomas primære synder var stolthed og arrogance. Du har hørt om ”gay pride” . New York City har en årlig Gay Pride parade, som tæller op til 400.000 marcherende. Disse deltagere bærer bannere, hvor der står, ”Gud er bøsse”, ”Jesus var bøsse” ”Jeg er bøsse og er stolt af det”. Engang så jeg nogle af disse marcherende angribe en lille gruppe mennesker, som bar et banner, hvorpå der stod, ”Jesus elsker homoseksuelle men Han hader synd.” Denne gruppe ville kun vise kærlighed, men de blev grusomt mishandlet.

På trods af så direkte arrogance, erklærer Gud i Ezekiel 16: ”Stoltheden og arrogancen i den frafaldne kirke er værre end de homoseksuelles stolthed. Selv Sodoma har ikke syndet som du har syndet.” Faktum er, ar det er lutter stolthed, frygtelig arrogance at nedgøre Jesu navn… at kalde Gud ”hende”.. at sige, at kirken ikke har nogen himmelsk Far (hvis der ikke er nogen far kan der heller ikke være en søn, den er den centrale løgn i islam.)

Hvilke modbydelige dybder af stolthed tager det ikke at fjerne guddommeligheden fra En, som døde for at frelse os! Men nu vælter den samme modbydelige stolthed ud i evangeliske organisationer, og vender kirken væk fra dens fædres sandhed. Dette er en bølge af totalt frafald.

Mest af alt hader Gud dette lunkne halv-sandfærdige evangelium, som nu bliver spredt over hele kloden. Dette evangelium siger, ”Bare tro på Jesus og så er du frelst. Der er ikke mere i den sag.” Det ignorerer hele Guds rådgivning, som taler om bekendelse af tidligere synder, om at tage sit kors op, at blive omdannet til at ligne Jesus af den Hellige Ånds lutrende værk. Den tier helt om helvede som en realitet, og dommen efter døden.

Esajas advarer om dette sukkersøde, ikke-offensive evangelium, fordi Gud instruerede ham i at skrive det ”til kommende tider.” (Esajas 30,8):

” Det er et genstridigt folk, børn, der lyver, børn, der ikke vil høre Herrens belæring. De siger til seerne: I må ikke se noget og til profeterne: I må ikke se syner om sandheden! Tal ord, der forfører os, se syner, der bedrager os! Vig bort fra vejen, bøj af fra stien, skaf os af med Israels Hellige!” (30:9–11).

Ifølge Esajas, var der ingen prædiken om hellighed og anger. Hvorfor? Folket ønskede ikke at blive belært eller omvendt. De afviste at høre noget som helst andet end et smigrende evangelium. Men et udvandet evangelium er slet ikke noget evangelium.

Ezekiel beskriver sådan et evangelium således: ” Dine præster forbryder sig mod min lov, og de vanhelliger mine helliggaver. De skiller ikke det hellige fra det uhellige og kundgør ikke forskellen på rent og urent. De lukker øjnene for mine sabbatter, så jeg bliver vanæret blandt dem.” (Ezekiel 22,26). Han kaldte det udvandede evangelium falske syner og løgnespådomme (22, 28). Med andre ord: ” De fører mit folk vild og siger, at der er fred, skønt der ikke er fred; folket bygger en væg, og de pudser den med kalk…. Hvor er den kalk, I pudsede med?...Derfor siger Gud Herren: I min harme lader jeg orkanen bryde løs; i min vrede lader jeg regnen skylle ned, og fordi jeg er vred, falder der ødelæggende hagl. Muren, I pudsede, river jeg ned og jævner med jorden, så grundmuren blottes; byen falder, og I omkommer. Så skal I forstå, at jeg er Herren. (13, 10 og 12-14)

Ezekiel oplistede en række frygtelige straffe, som Herren ville tildele sit folk: ”Jeg vil udstille din nøgenhed. Alvorlig straf bliver dig til del, og dit blasfemiske evangelium vil blive afsløret som tomt og håbløst.”

Esajas profeterede om dette på den dag, ” Menneskets stolte blik skal ydmyges, mænds hovmod skal bøjes; Herren alene er ophøjet på den dag….For Hærskarers Herre har en dag mod alt stolt og hovmodigt, mod alt knejsende, så det ydmyges.” (Esajas 2, 11 og 17)

Lige nu tror jeg vi er på vej mod Armageddon. Overalt omkring os, ser vi nationerne skælve og menneskers hjerter gyse af frygt. Jeg siger dig, dette er ikke tiden for et udvandet evangelium. Det evangelium er aldeles lumsk, fordi det snart vil falde sammen så snart dommens vinde blæser. Gud advarer os om at han vil dømme de, som prædiker et livløst evangelium:

”I bringer lidelse over den retfærdige ved jeres falskhed, skønt jeg ikke ville bringe lidelse over ham, og I opmuntrer den uretfærdige, så han ikke vender om fra sin onde vej, skønt jeg gerne ville lade ham leve. Derfor skal I ikke mere have falske syner eller drive spådomskunst. Jeg redder mit folk ud af jeres hænder. Så skal I forstå, at jeg er Herren.” (Ezekiel 13, 22–23)

”Så idømmer jeg dig den straf, der gælder for kvinder, som begår ægteskabsbrud og udgyder blod; jeg rammer dig med blod, harme og skinsyge. Fordi du glemte din ungdom og ophidsede mig med alt dette, vil jeg nu gengælde dig din færd, siger Gud Herren; du skal ikke føje skamløshed til alle dine afskyelige handlinger.” (16, 38 og 43- min fremhævelse).

Når dommen kommer, hvad vil der ske med dem som har satset deres sikkerhed på et udvandet evangelium? De vil kigge i alle retninger efter et sandt ord fra Herren, men vil ikke være i stand til at finde det. Deres frafaldne prædikanter vil sige, ”Hids jer ikke op. Verden har set den slags kriser før. Vi har set verdenskrige. Alt vil fortsætte som det altid har gjort. Det her går over igen.”

Nej, bestemt nej! Der har aldrig været en tid som denne. Der er nu atomvåben i hænderne på galninge. Dødelige missiler, som kan flyve tusinder af kilometer, beskidte bomber og biologisk krigsførelse, som truer med at udrydde store dele af menneskeheden.

Ligesom Sodoma og Gommora villigt ignorerede Guds advarsler og blev straffet, vil Gud dømme denne generation af de sidste tider. Men mange af han straffe var frelsende, og de som faldt i Sodoma var et eksempel for kommende generationer: ”… Sodoma og Gomorra…. fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild.” (Judas, 7)

Dette kapitel er et at de største udtryk for Guds barmhjertighed og nåde i hele Skriften. Herren siger, at mens dommen falder med ild og raseri fra alle sider, ”Gør jeg ende på dit hor, og du kommer ikke mere til at give skøgegaver.” (Ezekiel 16, 41). En gang til vil menneskeheden gå ind til smeltediglen. Og en gang til vil Gud gøre et overnaturligt indgreb i menneskers hjerte, og vende masserne fra afguder og falske guder.

Ifølge Åbenbaringsbogen vil der ske to ting, mens disse frygtelige vredesskåle tømmes. Først vil mange hårdhjertede mennesker nægte at omvende sig: ” Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke… og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger… Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.” (Åb. 16, 9+11+21).

Men Skriften siger, at midt i disse frygtindgydende tider, vil andre vende sig til Herren med anger. Frafaldne og lunkne, som har smagt Guds Ord, vil Herren overbevise og bejle til. Da vil Ezekiels profeti gå i opfyldelse: ”Jeg vil vende dig væk fra dit stolte frafald.”

” Jeg gør ende på dit hor, og du kommer ikke mere til at give skøgegaver.” (Ezekiel 16, 41). Dommen på det tidspunkt vil ryste jorden på en måde, så hele menneskeheden vil vide, at dette er et spørgsmål om liv eller død. Da vil Gud ryste hver eneste frafaldne, som han kendt ham, og vise dem frafaldet i deres hjerter. Mange frafaldne præster vil blive drevet tilbage til korset, ophøre med at undlade at prædike anger og retfærdighed. Det vil blive et overnaturligt værk, en manifestation af Guds nåde, som vil blive indlysende for verden.

Imens mislykkes det for Allah at udfri sine tilbedere fra vredesskålene. Massevis af hinduer vil blive knust, mens de bliver svigtet af deres millioner af guder. Sandelig vil hele verden sige, ”Denne straf er overnaturlig”, og mængder af mennesker vil kalde på Kristus (vi har allerede set dette ske under tsunamien i Asien).

” Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren. Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren. ” (Ezekiel 16, 62–63).

Kort sagt siger Gud til os: ”På trods af dit frafald, alle dine afvisninger af mig, alt dit frafald i den prøvelse, som kommer over jorden, vil jeg huske pagten, jeg indgik med dig i din ungdom.” Sagt på anden måde, dette vil ske på grund af overnaturlig nåde.

Kære ven, dette er den nye pagt indgået på Golgata. Tænk, at Jesus kom til en verden, som var i fuldstændig frafald, død i ritualer, bundet af korruption. Han kom ikke på grund menneskets bønner -der var så få, som søgte ham. På den tid tilbad verden gudebilleder og falske guder, ligesom menneskeheden gør det i dag. Israel var frafalden. Jesu komme skete udelukkende af nåde, ufortjent af alle.

Jeg tror, at der stadig er en stor høst på vej i dette moderne Sodoma. Over hele verden vil menigheder blive velsignet og forundret af en rest af hungrende troende, som står frem i enhver nation. Disse vil genkende Herrens stemme, som siger, ”Jeg vil bringe dig tilbage til begyndelsen i mig.” Og deres hjerter vil vågne og svare, ”Herre, bring mig tilbage til min første kærlighed til dig.”

Download PDF