Hold fast i din tillid | World Challenge

Hold fast i din tillid

David WilkersonFebruary 22, 2010

”Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke;

og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.” (Hebr. 10, 35-39).

Disse vers var adresseret til nogle af de mest forulempede, prøvede og lidende kristne på jorden. Disse kære hellige havde vandret trofast i gudfrygtighed. De var omvendte og ventede på Herrens komme. De kendte Kristus som deres ypperstepræst og havde levet i tro. De var grundfæstede i Herren. De holdt fast i deres vidnesbyrd uden at vakle. De stolede på Gud, som var trofast og løfternes Gud.

Disse troende havde også taget alle advarsler mod frafald til sig. De vidste at troende, som synder med vilje efter af have erkendt sandheden kunne falde fra og blive ’opslugt af fjenden’.

At vide dette var en vigtig del af deres tro, fordi de fra begyndelsen af havde lidt under forfærdelige forfølgelser. De var genstand for hån og latterliggørelse, under konstant skændsel. De led under alle slags trængsler. Ikke alene blev de udsat for karaktermord af de onde, men også deres ejendom blev konfiskeret så de blev ramt af fattigdom. Og sidst, men ikke mindst, blev deres ledere smidt i fængsel så de blev efterladt uden en hyrde.

Hvad skete der siden disse kristne måtte lide så forfærdeligt?

Alle disse forfærdelige forfølgelser kom over disse kristne som, ”Umiddelbart efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse”. (Hebr. 10, 32). Tænk over denne sætning. Den rammer lige i ansigtet på hver en moderne doktrin om fremgang og smertefri vandring med Kristus.

Du spørger måske, ”Hvorfor er der nogle kristne, som livet tilsyneladende er let for? Jeg kender mennesker som aldrig synes at lide. De har kun fremgang. De ser altid glade ud, som om de ikke har nogen problemer overhovedet.”

Du må bestemt undre dig over hvad der mon er galt med dig, når du ser på sådanne kristne. Hvorfor skal vi gennemleve den ene vanskelige situation efter den anden efter vi har givet alt hvad vi er til Jesus? Da jeg var kold eller lunken i troen gik det meget godt. Jeg vidste ikke sådanne vanskeligheder eksisterede indtil jeg blev seriøs i mit gudsforhold.”

Svaret til dig er indeholdt i disse vers: ”Efter at være blevet oplyst” betyder ”efter du så lyset.” Det var efter du åbnede dit liv for Jesus og blev overstrømmet af hans lys at dine kampe mod vanskelighederne begyndte.

Ser du, Satan angriber os i forhold til det mål af lys vi modtager og vandrer i. De som vandrer i en lille lysstråle er ikke nogen trussel mod Satans rige. Han retter sine angreb mod dem som elsker lyset, som omfavner alt det Kristus har til dem.

Sådanne kristne har ikke nogen del i mørket. De har grebet fast i en tro som gør dem udholdende. De er blevet soldater som vandrer i troens fulde forvisning. Men på grund af deres tro er de blevet mål for onde angreb fra helvede.

Fjenden stormer frem mod sådanne soldater.

Satan kan få det til at se ud som om alt i deres liv bryder sammen. Deres bøn synes at blive hindret, himlen synes lukket, og de bliver mødt af vanskeligheder til alle sider. I sådanne tider hvisker deres hjerte fordømmelse til dem:

”Du mangler tro. Hvis du bare troede lidt mere til retfærdighed – hvis du var nærmere Jesus, hvis du ikke havde så onde tanker, så ville intet at dette have overgået dig. Du ville være på toppen, ligesom dem der er omkring dig. Du ville nyde velsignelserne og høre tydeligt fra Gud.”

Nej! Disse hebræere, som var under angreb, havde en ægte tro, som drog dem ind i fuld forvisning om Gud. I Hebræerbrevet kapitel 2, vers 1 bliver de omtalt som” hellige brødre.” Forfatteren af brevet ved, at der pågår en krig om deres hjerter midt i trængslerne.

Satans mål er ganske enkelt at dæmpe lyset eller slukke det helt. Vis mig en kristen, som pludselig kommer ud af åndeligt mørke og ind i Kristi lys og hans hellighed og renhed, og jeg vil vise dig en kristen som står overfor at kæmpe for sit liv.

Er dette en beskrivelse af dig? Gennemlever du en voldsom kamp lige nu? Kære ven, det er sandsynligvis ikke på grund af tvivl eller synd, men på grund af det lys som du har taget ind. Lys producerer tillid til Jesus. Og jo mere lys du modtager, des større er din tillid til ham. Det er din tiltro til Kristus der gør at Satan er bestemt til at lide nederlag. Han har sat helvedes kræfter ind på at drage dig ind i frygt og vantro.

Forfatteren af Hebræerbrevet opfatter den udmattelse og utålmodighed som kryber ind i disse troende.

For at sætte navn på denne udmattelse, fortæller forfatteren disse kristne; ” For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. ” (Hebr. 10, 36). Han har identificeret Satans mest effektive våben mod dem som bliver trætte af at gøre vel og utålmodighed med Gud.

Det er sådan det fungerer. Efter en lang periode med trængsler, planter djævelen denne tanke, ”Gud ved du stolede på ham. Du har været trofast indtil nu. Du har aldrig tvivlet på at villighed eller evne til at hjælpe dig. Så hvor er han efter al den tid? Hvorfor hjælper han dig ikke? Er det sådan han reagerer på sine tjeneres trofasthed?”

Tilsyneladende var disse hellige brødres tålmodighed ved at være opbrugt. Den daglige kamp var i sig selv hård nok. Nu fortsatte den uophørligt tilsyneladende uden ende.

Det er præcis den strategi Satan bruger mod mange kære troende i dag: Han sår utålmodighed med Gud. Han fortæller dig at Herren ikke vil møde dine behov, at du vil leve som en andenrangs-kristen, nedslået og overladt til dig selv resten af dit liv. Han truer, ”Du kommer til at miste dit job. Du vil miste dit hjem. Alle dine bønner og stolen på Herren er forgæves. Det er jo tydeligt, at du er mislykket hvad tro angår. Nu er tiden kommet, hvor du lige så godt kan opgive og gå tilbage til det du kom fra.”

Tænk over hvad Hebræerbrevets forfatter siger til disse lidende kristne.

Hvilket budskab at give til et folk nedsunket i dybe problemer. De havde mistet alt hvad de ejede. De havde været igennem trængsler og havde været i åndelig kamp i en meget lang periode. Nu kommer der én med autoritet og siger til dem: ”Du mangler tålmodighed. Tro kun og vent. Løfterne bliver opfyldt.”

Jeg ved ikke med dig, men jeg kunne ikke bebrejde disse troende hvis de var fristet til at sige, ”Mangler jeg tålmodighed? Jeg har gennemgået alt dette uden at beklage mig. Jeg er blevet sparket rundt, skubbet til, slået ned og ydmyget. Min opsparing er væk. Mit hus er væk. Jeg må leve på vennernes generøsitet, og de har det heller ikke for godt. På trods af dette har jeg gennemgået hver en kamp med stille glæde og tillid. Så hvad mener du lige med at jeg mangler tålmodighed?”

Gudfrygtig tålmodighed er en villighed til at vente på Guds timing. Der findes noget der hedder Helligåndens timing. ” For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke.” (Hebr. 10, 37). Disse vers taler om mere end Jesu genkomst. Det taler også om at Kristus kommer for at møde dine behov.

Faktum er at Gud kommer aldrig for sent. Det begreb eksisterer ikke. Mary og Martha troede at Jesus kom for sent da deres bror Lazarus døde. De sagde, ”Herre hvis du havde været her var vores bror ikke død.” (Johs. 11, 21). Med andre ord, ”Jesus du kom for sent. Du missede deadline.”

Forestil dig hvor såret Herren måtte have været over dette. Han svarede dem, ”Nej, jeg kommer ikke for sent. Lazarus vil rejse sig igen. Jeg er her, og jeg er opstandelsen. Alt liv er i mig.”

Hjemme hos Jairus troede de også at Jesus kom for sent. Denne prominente mand fik at vide, ”Din datter er død, hvorfor besvære Mesteren mere?” (Markus 5, 35). Igen var budskabet, ”Jesus kom for sent. Det hele er forbi. Han svarede ikke til tiden. Han har svigtet os.”

For sent? Det begreb findes ikke hos Herren! Du er måske fristet til at kvitte det hele og synke ned i fortvivlelse. Men vores Far er så fyldt med kærlighed til sine børn at han ikke kan hindres i at skabe noget ud af ingenting.

Dyb fortvivlelse og angst kan komme mod Jesus fra dem som han holder mest af.

Maria og Martha havde mistet deres tillid. Jairus’ hus havde også mistet deres tillid. De beskyldte alle Jesus for at komme for sent og være ligeglad med dem.

Men det krævede kun et ord fra ham, ”Rejs dig!” og alt ændrede sig fuldstændigt. Det er alt hvad Herren behøver. At tale bare ét ord og pludselig ændres alt. Satan må løsne sit greb, døden må vige, liv vælder frem og himlens løfter opfyldes.

Min ven, uanset hvad du måtte gennemgå, så behøver Herren kun at udtale et enkelt ord og Satan må lide nederlag. Skabningen ryster. Pludselig kommer det svar du har søgt til dig. Så spørger du sikkert, hvorfor har Herren ikke svaret dig endnu? Hvorfor skal du fortsat lide? Hvorfor ser det så håbløst ud for nogle af Guds hellige folk?

Alt hvad jeg ved er dette. I sådanne kriser vil Guds folks tillid enten vokse eller de vil miste den. ”Og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.” (Hebr. 10, 38-39).

Herren er besluttet på at fjerne al kødelig tillid og efterlade i os en total tillid til ham.

Hvis vi er ærlige, må vi indrømme at vi ofte sætter vores lid til andre når vi er i dyb nød. Vi søger svar hos pastorer, rådgivere, venner og ægtefæller. Vi tilbringer timer, dage og uger på at finde ud af hvordan vores problem kan blive løst. Og hvis der ikke hurtigt er en løsning på vej, bliver vi ved med at bearbejde problemerne ud fra hver en tænkelig vinkel indtil vi har opbrugt alle menneskelige ressourcer.

Jeg hører ofte kristne sige, ”Hvis kun denne handel vil gå igennem.” eller ”Hvis kun den og den ville lægge et godt ord ind for mig. Jeg behøver kun en lille pause.”

Tak Gud for alt den hjælp andre giver. Men vi skal ikke lede efter at en eller anden ny vinkel viser sig eller nye udveje. Paulus erklærer: ”(Vi) har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre.” (Fil. 3, 3). Det er for vores sjæls skyld, at Gud venter til vi dropper alle menneskelige udveje og ressourcer og alene søger ham for hjælp. Han bruger mennesker i vore liv, men vi må lade ham dirigere det.

”Det er bedre at stole på Herren end at sætte sin lid til mennesker.” (Salm. 118, 8). ” Tro ikke på jeres venner, stol ikke på jeres frænder;…. Jeg spejder efter Herren, jeg venter på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig!” (Mika 7, 5 og 7).

Paulus kendte til kødets magtesløshed. Han indrømmede at han ikke var intellektuel. Hans kritikere kaldte hans prædiken foragtelig, en ussel fremtræden – kort sagt, de syntes han var kedelig. Men Paulus havde ikke noget problem i forhold til sådan en kritik, for han sætte ikke sin lid til sin kødelighed. Han vidste, at Jesus ikke havde kæmpet sine kampe med intellektet, evner eller karisma, men ved fuldstændig tillid til Faderen.

Paulus sagde til korintherne, ”Jeg vil ikke komme til dig med falsk tillid eller med kødelig frimodighed. Det vil jeg ikke udsætte dig for. For selv om vi er i kødet, kæmper vi ikke i kødet.”

Med andre ord behøver vi ikke opbygge selvtillid. Vi behøver ikke at omgive os med smiger. Alle menneskelige evner i hele verden kan ikke overvinde bare et enkelt angreb fra Satan. ”For at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.” (1. Kor. 1, 29).

Der er et herligt løfte i Hebræerbrevet 3, 14 for alle som holder fast i sin tillid til Jesus.

Der vers siger, ”For vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen. ” Meningen her er: Når vi bevarer en urokkelig tillid til Herren, bliver han vore eneste sande kilde til at møde vores behov. Vi behøver ikke søge andre steder.

” Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.” (Fil. 4, 19). Vi bliver lovet, ”I Kristus er al rigdom.I ham er al fylde. Alt hvad du behøver i livet og hellighed har Gud givet dig i Jesus – din ’total-leverandør’.

Få kristne tvivler på at Jesus er kilden som giver dem alt hvad de har brug for. Men de har ikke altid den tillid og forvisning om at han vil give dem alt hvad de behøver. Lad mig dele et par få påmindelser om Herrens omsorg for dig:

Han kender alt til dine personlige behov: ” Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.” (Mat. 6, 8).

Han føler ægte omsorg for dig og er berørt over dine behov. ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” (1. Peter 5, 7). Den græske betydning af dette er, ”Det betyder noget for ham.” Det kan være svært at fatte midt i dine trængsler. Men selv nu er Gud interesseret i hver en del af dit liv: job, familie, børn, relationer, helbred. Han har stor omsorg for det.

”Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig.” (Hebr. 10, 35). Gud siger, hold fast i din frimodighed, for jeg vil belønne dig. Med andre ord, ”Det betaler sig.” ” Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.” (11, 3).

Ønsker du virkelig at behage Kristus? Så giv ham din fulde tillid. Hold fast. Vær urokkelig. Og husk hans løfte til dig:

”Og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.” (10, 38-39).

Download PDF