Jesus Versus Satan | World Challenge

Jesus Versus Satan

Gary WilkersonDecember 5, 2011

Hvert år, i de travle helligdage, minder kristne sig selv om hvorfor vi egentlig fejrer jul: Jesu komme. Vores hjerter er fyldt af taknemmelighed over, at Gud Faderen har sendt en Frelser for at forløse os. At fejre Kristi fødsel er en skøn og dejlig tid, fyldt med velsignelser. Vi elsker at se farverige pakker under juletræet i vores stue. Vi elsker at synge salmer og takke Gud for hans mange velsignelser. Nogle af os har endda en "Søren Brun jul" hvor Thomas læser op fra Lukas 2. kapitel til sidst.

Men på trods af alle disse fine ting, så handler julen egentlig om krig. Og fortællingen om Jesu fødsel i evangelierne er det vigtigste slag i den krig. Uanset om vi anerkender det eller ej, er Bibelen en lang fortælling om konflikt. Den fortæller om Guds plan for menneskehedens udfrielse. Vi har en tendens til at isolere beretningen om julenat fra resten af Bibelen, især i helligdagene. Men sandheden er, at Jesu fødsel er et centralt punkt i denne lange konflikt.

Julen er faktisk en slags D-dag landgang mod helvedes forskansede kræfter. Med Kristi fødsel, etablerede Gud et brohoved for at kæmpe på en ny måde. De fleste af os har set krigsfilm med voldsomme kampe. Disse kampe blegner i sammenligning med den konflikt der foregår i den åndelige verden. Det samme gør sig gældende for enhver menneskelig fjende, som er gengivet på filmlærredet. De er harmløse i forhold til den fjende, som er stålsat på at skade dig - dit sind, dit legeme, din familie og dine kære.

Vær så venlig ikke at misforstå mig her. Vi skal af hele hjertet være taknemmelige for de velsignelser vi nyder i julen. Vi ved, at alle gode ting kommer fra lysets Fader. Men vi skal også huske hvorfor Jesus kom: fordi vi er i krig. Vi er i krig mod mørkets kræfter, mod dæmoniske kræfter, mod djævelen selv. Og det er den ultimative grund til at fejre Kristi komme. Med Jesus fik vi vores ultimative våben i krigen.

Mange troende ønsker ikke at erkende denne krig i deres liv. De ignorerer den for det meste. Men selvom vi ikke kæmper aktivt mod vores fjende, så fører han krig mod os. C.S. Lewis skrev, "Satans største løgne er, at få os til at tro, at han ikke eksisterer."

Det er et bibelsk faktum, at vores sjæls fjender altid kæmper mod Guds folk. Derfor, hvis vores fokus i juledagene kun er på velsignelser - selv på gode ting, som at give og modtage - så mister vi den fulde indvirkning af Jesu offer på vores vegne. Og vi går glip af den dybere, ultimative velsignelse, som julen åbenbarer som vores.

Krigen mellem Jesus og Satan begyndte for længe siden.

Denne krig mellem himmel og helvede har været i gang i tusinder år. Jobs Bog siger noget om begyndelsen af denne krig, idet den beretter, om engle, som blev dannet længe før jorden blev skabt: "Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? ... mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudesønner råbte af fryd?" (Job, 38 4 og 7).

Satan var en af disse himmelske engle. På daværende tidspunkt blev han kaldt Lucifer. Profeten Ezekiel beretter om hans fald fra himlen: " Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter; du var på det hellige gudebjerg, du vandrede blandt funklende sten... Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden, gav dig hen til konger, så de kunne fryde sig over dig." (Ezekiel 28, 14 og 17).

I begyndelsen indtog Lucifer en høj plads i himlen. Ezekiel beskriver ham som en 'beskytter' - hvilket betyder, at han havde meget magt og mange underordnede. Vi ser den type engel på Pagtens Ark, som beskytter arken for nådestolen neden under. Men Lucifer var ikke tilfreds med at beskytte de mange ting, han var blevet betroet. Han ville have det hele.

Kort sagt, så troede han, at han var Guds rival. Hans stolthed og selvophøjelse overbeviste ham om, at han havde behov for endnu mere magt. Til sidst gjorde han oprør mod Gud og overtalte en tredjedel af englene til at slutte sig til ham.

Selvfølgelig var Lucifers oprør nyttesløst. Ingen kraft på jorden kunne udføre sådan en plan mod den Almægtige. I den himmelske konflikt kastede Gud Lucifer - nu Satan - ud ad himlen og ned i det Bibelen kalder afgrunden.

Efter skabelsen tog Satan åbenbart autoritet i den jordiske verden. Første gang vi hører om ham, er da han dukker op i Edens Have, hvor han fristede Adam og Eva. Satan fortsatte kort sagt sin krig mod Gud og hans skabning, mennesket.

Det Nye Testamente fortæller os mere om Satan, idet det advarer os om hans angreb. Jesus kaldte Satan for 'denne verdens hersker' (Johs. 12, 31), og gjorde det klart, at djævelen har nogen autoritet i denne verden. På samme måde kaldte Paulus Satan for 'denne verdens gud' (2. Kor. 4, 4). Han sagde også, at Satan er 'hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn (Ef. 2, 2).

I Åbenbaringsbogen 9, 11 Kalder Johannes Satan for 'afgrundens engel'. Jeg værdsætter den beskrivelse af ham, da den også beskriver hans fremtid. En dag vil vores fjende blive bundet for evigt i afgrunden. Men indtil da vil det være, som Peter skriver, at vores modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge. (1. Peter 5, 8).

Det græske ord for 'modstander' betyder 'en som står imod." Hvad er det præcis hos os, som djævelen er imod? Han søger at forpurre Guds planer for os. Hvis du er en kristen, arbejder Gud i dit liv. Han former og danner dit hjerte, sind og omstændigheder for at hans planer og formål med dig skal ske. Gud har nemlig gode planer for dig, og ifølge hans Ord, vil intet våben, som smedes mod dig, du.

Det er dette gode, dette himmelske formål, som Satan kommer imod. Så han gør alt han kan for at forpurre det. Skyr ingen midler. "Tyven kommer for at stjæle, dræbe og ødelægge." (Johs. 10, 10).

Jesus viser os hvordan Satan modarbejder os i lignelsen om sædemanden. I Matt. 13, 39 beskriver Jesus Satan som 'fjenden der såede ukrudtet'. Ifølge denne lignelse er Gud sædemanden, som sår den gode sæd i vores hjerter og liv. I modsætning hertil kommer Satan bagefter og sår ukrudtsfrø, som gror og kvæler det liv, som Gud har sået.

Kristus benytter sig af en endnu stærkere beskrivelse for at advare os mod Satans gerninger mod os. Han kalder djævelen både en løgner og en morder: "Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham." (Johs. 8, 44).

Jeg bor i Colorado Springs, en by, som i et blad blev kaldt "den mest religiøse by i USA." Det er ikke en stor by. Alligevel rapporterer Department of Human Services, at 60.000 mennesker lever i fattigdom her. Jeg tror Satan kan lide det problem og gør hvad han kan for at gøre det værre. For eksempel er vores menighed involveret i en tjeneste for enlige mødre. Disse kvinders forkastelse er tragisk. Alligevel tror jeg ikke, det kun handler om mænds dårlige opførsel. Satan bærer ved til det bål. Han kommer for at ødelægge relationer, dræbe børns håb og ødelægge hjemmene for altid.

Det er nemt at se Satans morderiske værk i Congo, hvor en blodig borgerkrig kræver tusinder af liv. Det er nemt at se luftens fyrstes gerninger i Haiti, hvor han nyder jordskælvets ødelæggelser (som blev efterfulgt at grusomheder, en orkan, oversvømmelser, kolera og et suspekt valg, som medførte opstand.) Satan bærer ved til kaos, til endnu mere ødelæggelse og fortvivlelse.

Hvad ikke er så nemt at se, er hvordan Satan handler i din virkelighed - specielt hvis du tager din tro på Jesus alvorligt. Han holder aldrig op med at modarbejde dig. Selv mens du læser dette, lægger han planer om at underminere enhver bibelsk sandhed, som tales ind i dit hjerte.

Bibelen viser kontinuerligt Satans aktivitet mod Guds trofaste folk.

I begyndelsen af Jobs Bog finder vi Satan ved Guds trone. Her anklager han Job, en retfærdig Herrens tjener. I denne scene ser vi djævelen som 'vores brødres anklager', som Johannes kalder ham i Åbenbaringen 12, 10, "han som dag og nat anklagede dem for Gud."

Så tidligt som i 1. Mosebog kapitel 3 vers 15 finder vi noget om krigsførelse i Skriften. Efter syndefaldet sagde Gud til djævelen, " Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." "Kvinden" repræsenterer her menigheden. Satans modstand mod Guds folk har raset lige siden.

Men hvem er dette 'afkom' i dette vers? Paulus forklarer: "Løfterne blev givet til Abraham og hans efterkommer". Der står ikke til hans 'efterkommere'. Det er altså ikke til mange, men til en. "Og dit afkom, som er Jesus" (Gal. 3, 16). Hvilke gode nyheder: Kampen er ikke længere mellem Satan og menigheden - den er mellem Satan og Kristus!

Ved den allerførste jul ændredes kampen. I årtusinder havde Satan ført krig mod hebræerne og havde ofte vundet over dem. Men så for 2000 år siden gjorde Kristus sin entre på krigsskuepladsen. På det tidspunkt i historien blev Jesus Guds midtpunkt i krigen. I tusinder af år havde Satan vundet kamp efter kamp. Dette gjorde sig især gældende i de sidste 400 år op til Jesu fødsel. I de år gennemlevede Israel en mørk, stille periode, hvor de ikke hørte fra Herren.

Elias havde profeteret om denne trøstesløse periode. Han sagde, at folk ville leve i tæt mørke. Fordi ikke kom noget ord fra Herren, var menneskets reaktion at opbygge et strengt religiøst system. Ikke overraskende begyndte synd at herske over Guds folk, fordi de ikke var i stand til at holde alle de love, som mennesker havde pålagt dem.

I den periode må Satan have været overbevist om, at han havde vundet krigen: "Jeg kunne ikke vinde i himlen, men jeg har vundet på jorden. Se hvordan mennesker hader hinanden. Det har nu været sådan i 400 år med meget lidt indblanding. Jeg har vundet - jeg har herredømmet!"

Men så skete der noget. Der blev 'snakket' i atmosfæren, et signal om at noget var på vej ude i horisonten. Jeg bruger ordet 'snakket' her, ligesom vores lands sikkerhedsagenter bruger det. Af og til opfanger Den Amerikanske Hær signaler fra terroristgrupper, som signalerer at de pønser på noget. Disse signaler er kendt som 'snak'.

Det var præcis hvad disse dæmoniske horder hørte ved slutningen af denne 400 årige periode. En hellig 'snak' begyndt, og de forstod, at noget var ved at ske. Snart rapporterede djævelens fyrster tilbage til ham: "Folk citerer de gamle profeter. Andre råber, 'Ban en vej for Herren.' Vi har hørt, at et barn vil komme, som vil tale med Den Enes stemme."

Mika var en af disse profetiske stemmer, som blev citeret. Han havde sagt, "Men han skal prisgive dem, indtil den fødende kvinde har født... (Mika 5,2). Ordet 'prisgive' betyder her, at verden var underlagt Satans herredømme. Men sætningen "Indtil den fødende kvinde har født", signalerer et gennembrud i en lang kamp. 'Fødslen' ville blive et brohoved, basen for Guds krig mod fjenden.

Denne nyhed fik helvede til at bryde løs. Satan samlede hele sin hær, idet han tænkte, "Jeg ved, det er det afkom, som bliver nævnt i 1. Mosebog 3, 15. Jeg ved, hvad han kommer for at gøre, og det kan jeg ikke lade ske." Så han fik den onde Herodes til at dræbe alle babyer i hele regionen, for at være sikker på at Kristusbarnet blev tilintetgjort. (Vi ser Satans morderiske handlinger gennem historien. I generation efter generation har han fået tyranner og ugudelige mennesker til at slagte uskyldige børn.)

Men Gud Faderen sikrede, at hans elskede søn overlevede - og resten er historie. Jesu liv, død og opstandelse blev vores sejr. Hele evangeliets kraft , alle de mirakuløse sejre vi fik i Jesu navn, lå dér i en beskeden stald i form af en lille baby.

Hvor er sejren fra julenat i dit liv i dag?

Det er afgørende, at vi klart kan se Satans gerninger i verden, inklusive hans indflydelse på vores verden. Hvis vi ikke kan se hans tilstedeværelse og hans gerninger, er vi fortabt. Som Paulus siger, så har 'denne verdens fyrste' allerede forblindet hjerterne og sindene på mange. "Er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede." (2. Kor. 2, 3-4).

Jeg kender kristne ægtemænd som er så blindede, at det ikke engang interesserer dem, om deres nødlidende ægteskaber holder eller ej. De er ligeglade, mens deres koner græder sig i søvn om aftenen. Disse mænd siger, at det bedste de kan gøre er, "at forsøge at forbedre sig." Nej! At forbedre sig i er ikke det, det handler om. Det handler om, at kaste djævelen ud af dit ægteskab. Det er det, der skal til. Men vi skal vide der er en stærk kraft, som arbejder imod os - og vi er målet for denne destruktive kraft.

Som kristne har vi en tendens til at inddele vores problemer i to kategorier.

De fleste kristne inddeler årsagen til deres sorger, smerter og vanskeligheder i to kategorier: 1. vi er selv skyld i dem på grund af vores synd og fejl, eller 2. Gud har bragt dem over os for at nå et mål med det i vores liv. Det er sandt, at Gud tillader prøvelser for at lutre vores tro. Men det er også sandt, at mange af os aldrig overvejer en tredje kategori: at Satan konstant bekæmper os, at han stadigvæk har magten og autoriteten i denne verden, og at han med alle midler arbejder på at forpurre Guds mål med de troendes liv.

Lad mig vende tilbage til lignelsen om sædemanden i Markus 4. I denne lignelse kan Guds såsæd blive ødelagt af mange ting. Først er der livets bekymringer, inklusive stolthed, ambition og kærlighed til denne verden. Dernæst er der forfølgelse, som kvæler livet i frygt, tvivl og modløshed. Jesus fortæller os også, at der er en tredje kategori: Vi har en fjende, som kommer for at ødelægge den gode sæd. Kristus fortæller os nøjagtig hvem den fjende er: "Satan kommer straks" (Mark. 4, 15). Djævelen kommer ind i vores liv for at dræbe, stjæle, ødelægge og røve - for at få os væk fra Guds gode formål med vores liv.

Som pastor ser jeg nogle gange, at mennesker giver Satan mere autoritet og kredit end han faktisk har. Disse mennesker bygger en teologi op om, at alt er satanisk eller dæmonisk. Nogle mennesker bruger masser af tid på at skelne mellem ånder og forsøger endda på at lære deres navne at kende for at kaste dem ud. Men Jesus sagde bare, "Far ud!" til dem.

Men andre kristne har den modsatte attitude. De ignorerer det faktum, at Satan faktisk kæmper mod alle, som følger Jesus. Det er på tide, at Guds folk tager et standpunkt og siger med Kristi autoritet, "Ikke mere, Satan. Du skal ikke tage Guds goder fra mig. Far ud!" Mange kristne mænd bør træde frem og sige, "Nej, djævel, du skal ikke ødelægge mit ægteskab. Du skal ikke stjæle håbet fra mine børn. Forsvind fra mit hjem!"

Ja, vi er i krig - men Satan er overvundet i vores liv. Et lille barn har gjort ham magtesløs overfor alle Guds sønner og døtre. Vores modstander kan se frem til at tilbringe evigheden i ildsøen. Den viden burde give styrke, mod og opmuntring til os alle.

Må vi være taknemmelige for alle Guds velsignelser, når vi fejrer julen, også for hans D-dag plan. Vores fjende arbejder fordi han ved, at hans tid er kort. Men vores Gud har vundet krigen!

 

Download PDF