Vis os din herlighed | World Challenge

Vis os din herlighed

Gary WilkersonJanuary 28, 2013

Vi længes efter at se vores menigheder forandret og fyldt med Guds kraft og herlighed. Apostlenes Gerninger viser os vejen.

I kapitel 3 har Peter og Johannes netop været en del af den historiske åndelige vækkelse på pinsedag. Jesu efterfølgere havde været samlet i ovensalen, da Helligånden kom over dem og fyldte alle de tilstedeværende. En folkemængde samledes udenfor, og Peter fik Åndens frimodighed til at gå ud og prædike for dem – tre tusinde mennesker tog imod Kristus på en time.

Peter og Johannes var nu på vej til templet, da de stødte på en tigger, som var lam i benene. Da tiggeren bad om almisser, sagde Peter til ham, ”Sølv og guld har jeg ikke, men hvad jeg har, giver jeg dig. I Jesu Kristi Nazaræerens navn, rejs dig og gå!” (Ap. Gern. 3,6).

Tiggeren blev helbredt på stedet. Det var et mirakel, som gav genlyd: ”Manden holdt sig op ad Peter og Johannes, og hele folket stimlede forundret sammen om dem i Salomos Søjlegang.” (3, 11). Dette var en anden forunderlig hændelse, hvor Guds herlighed manifesterede sig.

Jeg vil gerne fremhæve fem ting i den hændelse, som fortæller os rigtig meget om Guds herlighed, og hvordan han ønsker at manifestere det i sit folks liv.

Den helbredte mand holdt sig op ad Peter og Johannes (3,11). Det er et billede på en som skamløst holder sig til på livet løs. Det er som om denne mand sagde, Guds tilstedeværelse er virkelig! Jeg har siddet her i årevis og bedt om hjælp, men jeg har aldrig oplevet noget som dette. Han har rørt min sjæl på en måde, som jeg aldrig har kendt før!”

Gud elsker når man klynger sig til ham. Han elsker et hjerte som efterstræber ham og siger, ”Herre, din herlighed er for stor til at lade passere upåagtet hen. Jeg klynger mig til det håb, du giver mig – håb om helbredelse, om din tilstedeværelse i mit liv og min verden.”

“Folket stimlede sammen, for at se hvad der skete (3, 11). Når Gud åbenbarer sin herligheds kraft, er der ikke en ubetydelig reaktion. Storheden i hans kraft kræver opmærksomhed fra alle omkring.

Forestil dig, at tiggerens helbredelse skete i vores menighed. Vi ville ikke være i stand til at købe stole nok til at imødekomme behovet for siddeplads, til alle dem som ville komme. Jeg taler ikke om de nysgerrige, som søger spænding. Vi har alle en længsel efter Guds berøring af vores liv. Både troende og ikke-troende har problemer i dag. De vandrer rundt som fortabte får, og hungrer efter den ægte vare. Så når Guds herlighed manifesterer sig, fornyer det liv og det tiltrækker alles opmærksomhed, ikke bare nogle få.

“Folket var forundrede” (3, 11). Da folk så, at tiggeren var helbredt, undrede de sig, ”Intet kan sammenlignes med dette. Gud er sandelig på dette sted!”

Lad mig spørge dig, ønsker du mere liv i Gud? Ønsker du, hans herlighed skal komme ind i dit hjem, dit ægteskab og dine børns liv og forvandle det, så alle må forundres? Gæt en gang! Det er det Gud ønsker! Han ønsker, du skal være forundret over hans herlighed og blive forvandlet af den. Og han ønsker, at verden omkring dig forundres når hans kraft bringer nyt liv ind i situationer, hvor nederlag har været mere reglen end undtagelsen.

“Folket stimlede sammen” (3, 11). Jeg spørger dig, ville du også løbe derhen? Den himmelske herlighed, som manifesterede sig på det sted, var så virkelig, så ren, så sand, at mennesker blev tiltrukket af det som en magnet. En indre stemme fortalte dem, at de løb hen til kærligheden. Og det gav dem en følelse af forventning: Gud var i aktion og deres sjæls hunger skulle til at slukkes.

Hvilken såret mand, kvinde eller barn ville ikke løbe til et sted, hvor livslange problemer ville blive imødekommet af Gud, hvor dyb mirakuløs helbredelse fandt sted? Det er en sand ”Jesus bevægelse.” Og det kan man ikke planlægge, opfinde eller organisere sig til. Det sker når Gud kommer. Når hans herlighed manifesterer sig – uanset om det er gennem prædikener i tro eller gennem enkle vidnesbyrd – som kommer mennesker farende for at få en bid af det.

“Folket stimlede sammen” (3, 11). Ordene “ stimle sammen” har stor betydning. Disse mennesker masede ikke for at komme forbi hinanden. De kom som en stor flok, alle ydmyge overfor den majestætiske kraft i Guds nærvær.

Guds herlighed har den effekt. Den samler os i ærefrygt. Og det er Guds ønske – at vi tilsidesætter vores forskelligheder, tilgiver de overtrædelser, der er begået mod os og efterlader vores offergave ved alteret og går ud til dem, som har brug for vores tilgivelse, og til dem vi har brug for tilgivelse fra.

Vi kan ikke forvente en herlig, ærefrygtindgydende Gud skal bevæge sig i vores midte, hvis vi holder fast i en tunge, som taler ondt, et hjerte som er fyldt af nag, en ånd som nægter at tilgive andre. Hvorfor skulle ikke-troende komme til en menighed hvor ondsindethed og splittelse råder? Guds herligheds-gerninger knytter vores hjerter sammen, men kan vi blive knyttet sammen, hvis vi nægter at gøre op med vores uenigheder og splittelser?

Hvorfor bliver Guds herlighed manifesteret i nogen menigheder og ikke i andre?

Peter giver et svar på det spørgsmål i hændelsen ved templet. Han sagde til de sammenstimlede mennesker, ”Israelitter! Hvorfor undrer I jer over dette og stirrer på os, som om vi ved egen kraft eller fromhed havde bevirket, at den mand kan gå? Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus.” (Ap. Gern. 3 12-13).

Gud har placeret al sin majestæt og herlighed ét sted: Kristus. Hans herlighed blev ikke kundgjort for kloge, magtfulde mænd gennem storslåede planer og smarte strategier. Hans herlighed findes ét sted: hos hans tjener Jesus.

Det er menighedens håb, og sådan har det altid været. Hvis vi ønsker Jesu herlighed i vore liv og menigheder, så kommer det ikke af vores anstrengelser eller planer. Det kommer ved, at vi tømmer os selv, så han kan fylde os. Vi må sige som Johannes Døberen, ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” (Johs. 3, 30).

Du spørger måske, “Jeg ved hvordan jeg skal tømme mig selv, men hvordan bliver jeg fyldt af Guds herlighed?” I det Gamle Testamente stillede mange det samme spørgsmål, idet de råbte, ”Herre hvornår kommer du og viser os din herlighed?”

Moses råbte det samme. King James oversættelsen af Bibelen, siger det tydeligst: ”Han sagde, jeg bønfalder dig, lad mig se din herlighed.” ( Dansk oversættelse: ”Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!”) (2. Mos. 33, 18). Denne bønfaldelse implicerer bønfaldelse, en tiggen og en sukken i sjælen, en anmodning som simpelthen må imødekommes.

Gud må have fundet behag i Moses’ anmodning, for han indvilgede i at åbenbare sin herlighed. Han sagde til Moses, at han skulle gemme sig bag en klippevæg, og kigge ud et kort øjeblik, når Gud passerede forbi, for han vidste, at selv Moses ikke kunne tåle at se Gud i al sin herlighed. Så Moses fik lov at se en lille del – et lille glimt af Guds herligheds glans, som på virkede ham på mægtig vis.

Mange af os har lært, at da Moses kom ned fra bjerget og talte til Israel, så havde han dækket sit ansigt med et slør, fordi det skinnede så klart. Men Skriften siger faktisk, ”Da Moses var færdig med at tale til dem, så lagde han et slør over sit ansigt.” (2. Mos. 34, 33). Det var efter Moses havde talt til folket, at han skjulte sit ansigt. Hvorfor dog det?
 

Paulus forklarer dette i sit 2. Brev til Korinterne: ”Gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op.” (2. Kor. 3, 13).

Paulus kommer med den frimodige udtalelse, at Guds herlighed hørte op. Paulus talte om herligheden på Moses ansigt. Selv denne stråleglans ville forsvinde. Hvorfor? Stråleglansen på Moses’ ansigt var ikke blivende.

Men Paulus siger også, at der er en herlighed, som kommer fra Gud, som ikke forsvinder. ”Så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed.” (3, 11). Paulus taler her om Guds herlighed, legemliggjort i Jesus Kristus alene. ”Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt…” (3, 12-13). På grund af Kristi herlighed, er vi opmuntret på en måde, som selv ikke Moses var!

Paulus forklarer: “Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” (3, 16-18).

I Kristus, som vi har iboende i os, har vi en herlighed, som ikke hører op. Det er derfor vores frimodighed overstiger selv Moses’ frimodighed: Den er givet af Kristi egen Ånd. Den herlighed fra Herren, som kunne ses på Moses’ ansigt, kom fra hans tid i Guds nærhed, og folket var paralyseret af det. Men Moses måtte dække sit ansigt for at folket ikke skulle se, at stråleglansen svandt hen.

Det er anderledes for os. På grund af Jesus stopper Guds herlighed i os aldrig. Den forandrer os kontinuerligt fra ”en grad af herlighed til en anden.” Vi har en blivende, uforanderlig herlighed, som aldrig hører op!

Hvilken mægtig Gud vi tjener. Han siger, “Når du kommer til mit hus om søndagen, for at blive fyldt af min herlighed, så blegner det ikke om mandagen. Det er ikke visnet hen om tirsdagen, så du må længes efter næste søndag. Det er ikke måden, jeg gør det på. Min herlighed bor i dig hele tiden, og den svinder ikke hen – den vokser!”

Dette budskab er ikke til en lille del af Guds legeme. Det er en sandhed for alle, som følger Jesus, fra den svageste til den stærkeste, fra den yngste til den ældste. Dette løfte fra Gud om at fylde os men sin herlighed, kan enhver troende sige ja og amen til.

Som Paulus erklærer, så bringer Guds herlighed frihed fra syndens lænker, frihed fra fortvivlelse og nederlag; og fra lunkenhed og apati. Der er ikke mere noget slør for os som tror på Kristus. Vi bliver fovandlet af hans herlighed til at ligne ham. Det er den herlighed, som får folk til at komme løbende til Gud ,uden skam, med deres hunger.

Tiden er inde til at lægge alt det til side, som slører Guds herlighed i vores liv. Er der noget i dit hjerte, som hindrer Guds herlighed i at drage andre til dig? Er der bagtalelse, bitterhed eller utilgivenhed i dit hjerte? Er du tynget af syndige vaner og adfærd?

Det behøver ikke fortsætte sådan. Frygtens slør, som Satan har indhyllet dig i, vil ikke virke længere. Hans løgne om, at du er for svag, kan ikke længere bevare sin magt over dig. Gud siger, at hans herlighed hviler over de svage kar og krukker. Den skinner gennem mennesker med knuste hjerter, hvis liv er uroligt. Når vores Herre manifesterer sin herlighed, bliver nederlag til sejr og kødelig svaghed bliver til himmelsk styrke.

Tro på hans ord til dig: “Du behøver ikke leve et liv i nederlag. Du behøver ikke leve uden et vidnesbyrd. Gud vil manifestere sig i dig på en måde, som vil forbløffe dig. Fortabte mennesker vil blive draget til ham gennem dit liv. Og når de gør, vil de sige, “Sandelig, Herren er på dette sted.”
 

Download PDF