ET KALD TIL ALMINDELIGE MENNESKER | World Challenge

ET KALD TIL ALMINDELIGE MENNESKER

Carter ConlonOctober 19, 2019

 

Mit hjerte jubler ved tanken om, at Gud gennem hele Skriften, når han ønskede at gøre noget helt specielt, ofte kiggede efter den person, som var den mest usandsynlige til opgaven. Når han ønskede at sende en profet til nationen, kiggede han efter en gold livmoder hos en kvinde, som hed Hannah. Da han ønskede at udfri sit folk fra midjanitternes jerngreb, valgte han Gideon, som var den mindst sandsynlige person i hele Manassahs stamme til opgaven. Da han ønskede at give et forunderligt løfte til en mand, som hed Abraham, og fortalte ham, at han skulle have millioner af efterkommere, som antallet af stjerner på himlen, og at hele verden skulle velsignes gennem ham, ventede Gud til Abraham var helt ude af stand til at gøre det i egen kraft.

Da Salomon bad ved færdiggørelsen af templet, viste Herren sig for ham om natten og sagde, "Jeg har hørt din bøn, og har udvalgt mig dette sted til offertempel… hvis mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted. (2. Krøn. 7:12-15).

Jeg ser noget af Guds karakter i dette skriftsted: hans villighed til at gøre for os, hvad vi ikke selv kan gøre. Ser du, Guds rige handler om mænd og kvinder, som bliver hvad Gud har bestemt os til at blive. Griber fat i ting, som er udenfor vores naturlige rækkevidde; giver forståelse af sandheder, som vores naturlige sind ikke kender; leve i en frihed som vores naturlige resurser ikke kan frembringe. Guds rige handler om mirakler og barmhjertighed!

Herren venter på, at almindelige mennesker som dig og mig skal opdage noget om hans hjerte. Kom til ham på vegne af de fortabte i disse tider, og bliv en vital del af hans overordnede plan.

Download PDF