GUDS STORHED​ | World Challenge

GUDS STORHED​

David Wilkerson (1931-2011)November 24, 2017

Salmisten David minder os om Guds storhed, selv når prøvelserne skyller ind over os. De oversvømmelser, vi ser nu, er overvældende, men Gud regerer over hele naturen. Kun han har kontrollen.

David sætter ord på bønnerne, som kommer fra dem, som føler deres sjæle er ved at gå under i en rivende strømflod: ”Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen, jeg er sunket i bundløst dynd og kan ikke få fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig.” (Salme 69, 1-3).

Men David giver os også svarene midt i en hver stor oversvømmelse: ”Men mere end de vældige vandes buldren, mere end havets mægtige brændinger er Herren mægtig i det høje.” (93, 4).

Lige nu stiger vandene hos mange troende – prøvelser, lidelser, svære trængsler, bekymring over det, som sker i verden. Men Gud har givet et løfte: Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke.”(Es. 43, 2).

“Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab… Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham… Men Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham, og hans retfærdighed mod børnenes børn.” (Salme 103, v. 8, 11 og 17).

“For din godhed når helt op over himlen, din troskab til skyerne… lad din herlighed komme over hele jorden! (108, 5-6).

”Men jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus, jeg stoler på Guds trofasthed for evigt og altid.” (52, 10).

Tillad Guds Ord at oplyse og styrke dig i alt, du gør.”

Download PDF