Hvad Har Fat I Dit Hjerte | World Challenge

Hvad Har Fat I Dit Hjerte

David Wilkerson (1931-2011)January 31, 2020

Når vi læser Paulus breve til Efeserne, kan vi se hvordan han roser dem på mange måder. Han beskriver dem som trofaste i Kristus Jesus … med al himlens åndelige velsignelser." (Ef. 1:1-3).

Paulus tilføjer, at de er et tilgivet folk, og han beder om at, "Vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, …  og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke." Ef. 1:17-19).

I Åbenbaringsbogen roser Jesus også de kristne fra Efesus, "Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed." (Åb. 2:2). Med andre ord, "Jeg kender alt det gode som sker i jeres liv. I er udholdende, og det er meget prisværdigt."

Jesus fortsætter med at komplimentere dem ved at sige, "Du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver." (2:2). Han siger her, "I hader synden inderligt, og du tolererer den ikke i jeres liv, hjem eller i jeres menighed. I er ikke blevet grebet af den senere tids kødelige lære; og I er i stand til at bedømme falske profeter og falske lærere."

Det er tydeligt, at efeserne ikke bare var en samling lunkne kristne. Men Jesus påpeger alligevel, at der er noget, som er helt galt, idet han siger: "Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed." (se Åb. 2:4).

Dette burde gribe din sjæl! Selvom du trofast arbejder for ham og lever et retfærdigt liv, så spørg Herren, "Jesus, har jeg mistet min første kærlighed til dig?" En god målestok for det er, at tjekke dit hjerte grundigt for at se, hvad det indeholder lige nu. Hvordan bruger du din tid? Hvad stjæler din kvalitetstid med ham alene? Hvad er dine prioriteter?

Kom tilbage til din første kærlighed i dag! Bed din Far om nåde og styrke til at bevare din affektion for Kristus, din Herre og Frelser.

Download PDF