Elsk dig vej til frihed | World Challenge

Elsk dig vej til frihed

David WilkersonMay 1, 1983

Et dejligt ungt par, begge mine åndelige børn, faldt for nylig i synd og blev tvunget til at forlade deres tjeneste. I næsten en uge gemte de sig på et hotelværelse, hvor de græd, led og var fortvivlet over livet. De følte, at Gud havde forladt dem, at venner havde forrådt dem; og de følte sig uduelige i Guds rige.

Den unge Guds tjener overbeviste næsten sig selv om, at selvmord var den eneste udvej. Han var overvældet af skyld og sorg, og spekulerede på, om Gud overhovedet kunne tilgive ham for at have bragt skam over hans navn. Da de ringede efter mig, var de fuldstændig gået i opløsning af fortvivlelse. Jeg blev følelsesmæssigt berørt, da kvinden spurgte, ”David, elsker du os stadigvæk? Vi har svigtet Gud. Vi har svigtet dig, og min mand overvejer at begå selvmord. Men hvis du kan overbevise ham om, at du stadig elsker ham, så vil det redde hans liv.”

Elske ham? Elske dem? Åh, hvor jeg følte med dem. Jeg har altid elsket dem, men nu, i deres sorg og smerte, elsker jeg dem endnu mere. De er nu hos mig. De bliver genoprettet åndeligt og fysisk.

Men min kærlighed til dem kunne ikke helbrede dem. De havde stadig sår i deres indre. Selvom de i deres hjerte vidste, at Gud måtte reagere på deres synd og gentagen ulydighed, smertede det dem meget, at de pludselig blev sat til side – arbejdsløse, uønskede og uvelkomne. De var pludselig uønskede blandt venner, som oprigtigt troede at de forsvarede Guds hellighed.

Det, at det skete så pludseligt med sådan en hårdhed og tilsyneladende manglende medfølelse, efterlod dem bitre og opgivende. Helligånden viste mig, det at den unge mand var faldet i, og var begyndt at tage heroin igen, ikke var hans egentlige problem. Narkomisbrug er frugten af noget, som er endnu værre i Guds øjne, nemlig bitterhed.

Al verdens rådgivning kan ikke hjælpe en person, som er fanget i bitterhed. Bøn kan ikke afhjælpe det. Bibellæsning i sig selv er ikke nok til at helbrede det. Den bitre rod må først erkendes og derefter fjernes. Og denne faldne tjener vidste, at han aldrig kunne blive genoprettet før han slap af med al sin had og vrede.

Det ord, jeg fik til ham, var ganske enkelt dette: “Søn, du kan elske din vej tilbage til frihed.” Jeg opfordrede ham til at lægge sig på sine knæ – straks – og bede om Guds overnaturlige kraft, til at få evnen til at elske og tilgive alle, som han var bitter på. Helligånden advarede og sagde, at han måtte være hurtig til at tilgive og lære at elske dem, som han anså for at være sine fjender – eller blive frataget sin tjeneste og miste sin hustru. Hvis ikke den bitre rod blev trukket op, kunne han risikere skilsmisse og tilbagevenden til gaden som en hjælpeløs narkoman.

Hvor var det glædeligt, at se ham falde på sine knæ, med sin elskede kone ved sin side, og bede Gud om overnaturlig kraft til at tilgive alle, som han bar nag til. Det havde hobet sig op i ham over en periode på syv år, og nu fossede det ud gennem anger og gudfrygtig sorg. Han gav mig et knus, idet Herrens glæde fyldte hele hans væsen. Ægteskabet blev helet, da muren af bitterhed styrtede sammen.

Men hans heling var ikke fuldendt. Han havde endnu ikke opnået fuld frihed. Han skulle restitueres. Han var villig til at tale med alle, som han følte bitterhed imod. Med sand ydmyghed bad han om deres tilgivelse og fortalte dem, at han ville bede for dem og gøre alt for at elske dem. For hver samtale oplivedes hans ånd. Han blev forbavset over deres respons. De ønskede stadigvæk at være venner med ham. De tilgav med glæde, og tilbød deres fortsatte kærlighed og støtte.

Helingen fortsætter, når begge parter lærer, at vejen til frihed er at elske. Hvilken unødvendig byrde, som de havde båret på så længe. Og hele tiden var en vidunderlig, sød frihed og sejr inden for rækkevidde, hvis de bare havde forstået kærlighedens kraft.

Jeg har lært noget vigtigt ved, at observere Gud helbredelse og genopbyggelse af dette unge pars liv. Jeg ser nu mere klart, hvorfor apostlen Paulus talte så udførligt om at være ”rodfæstet i kærlighed.” Og også hvordan kærlighed er Lovens og buddenes mål. Kristus selv fortalte os, at Loven og profeterne hænger sammen med at elske Gud, og vores næste som os selv. Men vigtigere er det, at:

Vi må elske os til lydighed!

Før eller siden må det gå op for denne generation, at vi har bragt de fleste problemer, vi har, over os selv på grund af vores ulydighed. Vi er blinde overfor den sorg vores synd giver Guds hjerte. Vi har et alt for overbærende syn på synd, og vi kan stadigvæk ikke forstå, at vores ulydighed er et direkte resultat af, at vi ikke virkelig elsker Kristus.

Jesus gør det klart, at vi kan adlyde ham, hvis vi elsker ham. Det er fordi vores kærlighed til Kristus er blevet kold, at vi kan blive ved med at være ulydige. Og når vi bliver grebet i synd, er vi mere bekymrede over vores omdømme, end over hvor meget vi har såret vores Frelser. I stedet for at sørge over den måde vores ulydighed knuste hans hjerte på, bekymrer vi os om hvad andre tænker om os. Hvor selvisk.

Helligånden har hjulpet mig til at elske mig til frihed, ved at vise mig nogle kritiske forhold i mit liv, som jeg må gøre noget ved.

1. Fortvivlelse og problemer er ofte ulydighedens frugt.

Tænk på alle dem, som har et skidt, i dette land. Ægteskaber går i stykker, og bringer smerte og elendighed til alle involverede. Rigtig mange lever under en tung sky af skyld og desperation. Der findes kristne i dag, hvis liv er oversvømmet af problemer og sorg. Aldrig har der været så mange knuste hjerter, så megen tomhed, ensomhed og forkastelse. Kun Gud ved hvor mange kristne, som græder sig i søvn, og ikke kan sove på grund af depression, angst, ensomhed og fortvivlelse.

Selv tjenesten lider. Pastorer og evangelister er udbrændte. De fortæller om deres udmattelse og åndelige ørken. Faber beskriver det godt. Han sagde om nogle Guds tjenere – ”De farer op og ned, og så har de lyst til at løbe væk.”

Tak Gud for, at mange af dem vender tilbage til lønkammeret – tilbage til lydighed og hellighed. Men for andre er deres problemer og smerter så store, at de ville løbe væk fra det hele, hvis de kunne.

Hvad er årsagen til al denne elendighed og alle disse problemer? Er det kun tiden, vi lever i, eller er det noget, der stikker dybere end det?

Der er to årsager til denne fremherskende strøm af elendighed og problemer. Der er muligt, at det er Satan, der angriber dem, som er mest hellige og værdifulde i Guds rige. Skriften advarer: Ægteskabsbryderen (satan) jagter dit dyrebare liv (se Ordspr. 6, 26).

De kristnes hellighed og renhed tiltrækker Satan og får ham til at forfølge og plage dem. Han kan plage de retfærdige, og få nogen til at anklage dem, for at plage dem. Satan gik imod den hengivne Job, og den gudfrygtige Paulus. Ja, det er muligt at lide for retfærdigheden.

Men som oftest er det lige det modsatte, der gør sig gældende. Vores ulydighed tvinger Gud til at tillade, at vi får modstand, for at lære os, at synden har en frygtelig pris. I sin kærlighed til os, må Gud nogle gange tage drastiske midler i brug, så vi ikke ødelægger os selv. Men Gud gør aldrig noget som hævn. Han gør det altid i kærlighed. Men åh, hvor er det hårdt nogle gange! Men det er bedre at forstå den sandhed end at blive overgivet til vores synder.

Enhver, som læser det Gamle Testamente, kan se hvor hurtigt Gud lader trængsler komme over dem, som fortsætter i ulydighed. Kong Salomon levede i fred og velstand i flere årtier, da han adlød Gud. Da han blev ulydig og syndede, lod Gud fjenderne komme mod ham. En af de viseste og mest velhavende mennesker i verdenshistorien blev ulydig og bragte sorg og ulykke over sig selv.

• Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.” (1. Kong 11, 6).

• Men Herren blev vred på Salomo, fordi han havde vendt sit hjerte fra Herren, Israels Gud … men han havde ikke holdt, hvad Herren havde befalet. ” 1. Kong. 11, 9-10).

• Og Herren sagde til Salomo: »Fordi du bærer dig sådan ad og ikke holder min pagt og mine love, som jeg har pålagt dig, vil jeg rive kongeriget fra dig og give det til en, der er i din tjeneste. (1. Kon. 11, 11).

• Herren lod en modstander af Salomo fremstå; det var edomitten Hadad…” (1. Kong 11, 14).

• Gud lod en modstander af Salomo fremstå; det var Rezon, Eljadas søn. Han blev Israels modstander, så længe Salomo levede, og det kom oven i den ulykke, som Hadad forvoldte. Han regerede over Aram, og han afskyede Israel.” (1. Kong 11, 23 og 25).

Tænk over, at når Salomon vandrede i ydmyghed og hellighed for Herren, er alt godt. Der er fred, der er ingen fjender, som kan røre ham. Men så blev hans hjerte forført, han synder, han tilegner sig en overbærende og ulydig livsstil – og pludselig kommer modgangen. Fjender, som afskyede Guds folk, begyndte at forfølge og plage Salomon og alle omkring ham.
 

Bemærk, at Gud lod disse fjender fremstå. Han hidsede dem op til at gå imod sin ulydige tjener. Da Salomon gjorde, hvad der var ret i Guds øjne, gjorde Gud det sådan, at hans fjender lod ham være i fred. Han angrede tilsyneladende ikke. Han var blevet alt for opslugt af sin ulydige adfærd. Han tilbragte resten af sit liv med at bekæmpe de fjender, som Gud lod komme imod ham.

Sådan var det også for Rehabeam, Abijam, Nadab, Basha, Zimri, Omri, Akab, Jeroboam og mange andre ulydige, onde konger, som ”Provokerede Herren Israels Gud med deres ulydighed.” ”Det var på grund af alle de synder, som Basha og hans søn Ela havde begået, og som de havde forledt Israel til, så de krænkede Herren, Israels Gud, med deres tomme guder.” (1. kong 16, 13).

Når kongerne var lydige og retfærdige, gav Gud dem fremgang i deres kongeriger, og de levede fred og ro. Men uden undtagelse, levede alle, som var ulydige, i konstant frygt og var altid rædselsslagne over deres stærke fjender.

Jeg har læst og genlæst de tragiske beretninger om alle disse konger “Som gjorde hvad der var ondt i Herrens øjne”, og hellig frygt greb mit hjerte. Jeg ved, det er sandt, at meget af min egen smerte og mine problemer gennem årene, kommer af min egen ulydighed. Der var ting, som jeg vidste, Gud ville have mig til at gøre op med i mit liv – ting, som jeg vidste var forkerte – ting, som jeg skulle opgive og vende om fra – hvor jeg alligevel fortsatte i ulydighed, fordi jeg tænkte, at jeg ikke havde kræfterne til at gøre noget ved det. Og jeg led under de frygtelige konsekvenser af et svagt hjerte, frygt, åndelig tørke, uro og problemer på alle områder. Det virkede som om Gud sagde, ”Siden du ikke er villig til overgive dig, og opgive alt, hvad der bedrøver mig, må jeg tugte dig, i kærlighed, så du kan forstå, at jeg ikke tager let på synd, så du må give efter – også selvom det bliver gennem gudsfrygt.”

De unge mennesker, som mistede deres tjeneste, fortsatte gladelig i mange år. De var velsignet, havde fremgang og var respekterede. De syndede, og hurtigt bragte de tragedie og sorg over sig selv.

Bemærk: Bibelen fortæller, at det både regner på de retfærdige og de uretfærdige. Du er måske arbejdsløs eller har andre problemer – et offer for de svære tider. Men kærlig tillid og lydighed vil hurtigt vende din situation til sejr. Det er selveste Guds omdømme, der på er spil – han kan ikke lyve!

2. Lydighed åbner sluserne til Kristi herlighed og åndelige rigdom!

Om Kristus siges det, at ham holdt ud og var lydig overfor sin himmelske Far – ikke af frygt, men på grund af den glæde som han så frem til. Han lagde alle tunge byrder fra sig, og løb løbet med tålmodighed. Han udholdt skam, han besvimede ikke af udmattelse, eller følte sig træt i sit sind, fordi han skuede lydighedens herlige sejrspris. Ufattelig glæde! Hellig fred! Hvile! Frihed! Fylde! Åbenbaring!

Guds hellige – er vi ikke snart så trætte af alle problemerne og smerterne – at vi begynder at hungre efter Guds vidunderlige løfter til os? Min ven, frygt er ikke det bedste motiv til lydighed – det er kærlighed!

Guddommelige advarsler blev ignoreret af Israels børn. Selv ikke Guds hørlige stemme, hans frygtelige torden og ærefrygtindgydende tilstedeværelse, kunne holde de ulydige israelere fra at danse om guldkalven. Kun en dyb, iboende kærlighed til Gud kunne have afholdt dem fra at være ulydige.

Det er skønt at overgive sig til Guds vilje, som åbner himlen for os. Det er opgivelse at en hver synd og al ulydighed, som giver os en åbenbaring af, hvem Kristus virkelig er. Skriften siger, ”Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.” (1. John 3, 6).

Er det muligt, vi ikke længere kender ham, fordi vi er ulydige? Kan det være, at vi fortsætter i vores eget begær, fordi vi aldrig af haft en åbenbaring af Kristus, har hans had til synd, hans absolutte hellighed, hans herlighed og nåde? Sagt lige ud, så har ”den, der lever i ulydighed, aldrig virkelig set Kristus, og aldrig rigtig kendt ham.”

Jesus sagde, “Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.” (Johs. 14, 21).

Findes det nogen større belønning for lydighed, end at Kristus åbenbarer sig for os? Hvilken enkel vej til så stor en åbenbaring. ”Elsk mig nok til at adlyde mig – og jeg vil elske dig, og vise dig hvem jeg er!” Læs alt om ham, studér hans natur, hans historiske baggrund – men du vil aldrig komme til at kende ham, men mindre du gør noget så enkelt som at adlyde ham helt og i alt.

Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« … Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben…« (Johs. 1, 47-51).

I samme øjeblik vi overgiver os, og er villige til total lydighed, vil en vidunderlig helbredende kraft blive udløst i vores indre menneske. Så er vi ikke længere bange for Gud, for helvede, eller for straf. Ikke mere frygt for hvad mennesker kan gøre os. I stedet for smerte, problemer og angst, vil Helligånden overstrømme os med nyt lys, nyt håb, stor glæde og fred, samt en voksende tro.

Så er vi parat til at se Gud og verden i øjnene, og højt råbe – Jeg er ren! Hans blod har renset mig. På hans kors blev min gamle natur korsfæstet. Nu vælger jeg at adlyde! Jeg vælger at vende mig fra alle afguder, og ved tro rive alle sataniske fæstningsværker ned. Jeg ønsker det bedste fra Gud, og det er en åbenbaring af ham selv.

Konklusion:

Jeg er overbevist om, at de fleste kristne ved hvad deres problem er. De ved, hvad Gud har sagt til dem. De ved hvad de må og skal gøre. Det er længe siden Gud satte sin finger på deres ulydighed, og befalede dem at omvende sig fra synd og overgive sig.

Åndens budskab til menigheden i denne midnatstime er – LYDIGHED! Gennem lydighed ønsker han, at vi skal komme ind i hans fylde, fred og hvile. Og kun gennem kærlighed kan vi adlyde og finde sådan en frihed.
 

Om morgenen den 3. maj 1982 gav Helligånden mig følgende budskab.Det er fra min dagbog, men det er også til dig. (fra Salme 19, 8-15 ).

1. Adlyd Gud for enhver pris. Overgiv alle drømme og planer til ham (v. 8).
2. Herrens vidnesbyrd (advarsler) står fast. (v. 8).
3. Din tjener lader sig advare. (v. 12).
4. Dine synder er fejl, som Gud ikke kan tillade. (v. 12).
5. Du kan blive renset for alle skjulte synder. (v. 13).
6. Synden må ikke længere have magt over dig. (v. 14).
7. Lønnen for lydighed er stor. (v. 12).
8. Da vil alt hvad du siger og gør have Guds behag. (v. 13, 14).
9. Han vil være din styrke. (v. 15).
10. Gud vil give dine øjne glans og give dig visdom (v. 8 og 9).

Vi bliver ikke retfærdiggjort ved lydighed, kun ved nåde. Lydighed er ikke en fortjeneste, men et kærligt svar på Guds nåde. Lydighed forbereder os ganske enkelt på at modtage den fulde åbenbaring af alt, hvad Gud kan blive i os og gennem os. Det er noget vi er, for at vise vores kærlighed og taknemmelighed til Guds forsonende værk.

En overgivelse til total lydighed har bevirket en stor helbredelse i mig. Den åndelige belønning har været så vidunderlig, at jeg ønsker, at alle skal opleve denne kærlige vej til frihed.

”Og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. (Rom. 2, 8-10).
 

Download PDF

DAILY ENCOURAGEMENT IN YOUR INBOX

Sign up now to receive our Daily Devotional or E-newsletter.

SUBSCRIBE