En anden Jesus, en anden ånd, et andet evangelium | World Challenge

En anden Jesus, en anden ånd, et andet evangelium

David WilkersonOctober 7, 1991

For nogen tid siden ringede en pastor til vores kontor. Han var meget oprørt. Han sagde, at han prædiker om hellighed og et korsfæstet liv i sin menighed. Og det syntes som om han havde en sand hyrdes hjerte. Så fortalte han, at nogle af menighedsmedlemmerne har været på et seminar, og da de kom hjem fra seminaret, var de parate til at forlade menigheden.

De fortalte ham, “Gud har givet os en ny åbenbaring, som har ændret vores liv. Vi har hørt ting, som vi aldrig har hørt før. Vi troede, vi var frelst, men nu ved vi, at det ikke var tilfældet. Alt, vi troede om endetiden, var forkert. Vi har set en ny sandhed.”

“Pastor du og din menighed tager fejl. Dine folk er ikke engang frelst! Du tror, du prædiker hellighed, men vi har opdaget hvad sand hellighed er. Vi har fundet noget nyt!”

I dag kommer den samme gruppe mennesker ikke en gang i kirke længere, fordi de ikke kan finde nogen, som kan tage dem “dybere” ind i sandheden. I stedet får de åndelig føde ved at lytte til cd’er.

Deres pastor fortalte mig noget, jeg har hørt fra menigheder over hele landet. Han sagde, “Hvad sker der? Der er så mange nye, fremmede doktriner, så mange lærere med en ny ’åbenbaring’. Og de har alle sammen en række skriftsteder, som bakker dem op. Ingen skelner mellem, hvad der kommer fra Gud og hvad der kommer fra Satan, eller mellem hvad der er tåbeligt og hvad der er retfærdigt. Vores folk bliver forvirrede.”

Han har ret! Nye doktriner, nye åbenbaringer og nye evangelier kommer frem næsten hver eneste dag. Og det bliver værre. Bibelen advarer tydeligt om, at der i de sidste dage vil opstå nye doktriner – som introducerer en anden Jesus, en anden Ånd og et andet evangelium!

Apostlen Paulus kaldte de ældste fra menigheden i Efesus sammen. Og hans sidste ord til disse kære hellige var: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.” (Ap. Gern. 20, 20-30).

Al den tid Paulus tjente disse menigheder, han havde etableret, havde han en frygt, som skulle følge ham til sin dødsdag: Der er en frygt, som enhver sand hyrde har i sig, og det var aldrig ude af Paulus’ tanker: ”

Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.” (Ap. Gern. 20, 31). Det var frygten for falske lærere, som kom for at føre folket vild.

Paulus sagde til korinterne: ”For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds.” (2. Kor. 11,2).

Men han talte ikke om nogen, som stjal hans får. Han sagde ikke, ”Hallo – de får der er mine! Jeg er deres lærer – de er under min autoritet.” Han var i stedet forarget over, at en eller anden lærer ville komme mellem hans disciple og deres overgivelse til Jesus: ” ”Fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.” (vers 2).

Paulus sagde, han havde et formål, et mål, et ønske – og det er det samme ønske, som alle sande hyrder må have: at stå foran Kristi domstol og præsentere hvert et åndeligt barn for ham, rene, uplettede, hellige, retfærdige og rodfæstede i Ordet. Det er at se dem stå foran hans trone med forsikring, velvidende, at man har givet dem hele Guds Ord … at de ikke er blevet kørt rundt i alle mulige doktriner, ikke er blevet bedraget af dæmonisk lære … at de er kommet igennem hver en prøvelse og trængsel med Gud Ord gemt i hjerterne!

Min ven, min største herligheds glæde – i lighed med Paulus, og alle andre sande Guds tjenere, vil være at høre hvert af jeres navne blive kaldt op af Herren, at se jer stå foran ham, fyldt af hengivelse og ydmyghed; og høre ham sige til jer, ”Vel gjort, min gode og trofaste tjener!”

Det er virkelig et af mit hjertes ønsker. Og det er derfor jeg prædiker med bål og brænd. Hvis Paulus levede i dag og prædikede fra prædikestolen i Times Square Church, ville han tårevædet sige de samme ting til os, hver gang han talte: ”Pas på! En invasion er på vej! Falske lærere og falsk lære vil tæppebombe jer fra alle sider. De vil introducere jer for en anden Kristus. De vil ikke være af Helligånden, men af en anden ånd. Og det vil ikke være det sande evangelium – det vil være et andet evangelium.”

Paulus indrømmede den frygt, han havde for dem: ”Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.” (2. Kor. 11, 3). Paulus vidste, de var for modtagelige overfor falske lærere. Han sagde, “I er for åbne, for villige til at lytte, for interesserede i at høre noget nyt!”

Det sker ofte, at godhjertede, solide kristne giver mig en CD og siger, “Du må simpelthen høre denne lærer. Budskabet er fantastisk, kraftfuldt! Alle taler om det.” Så jeg lytter til det. Og det lyder smukt, salvet, nyt og frisk. Men så begynder Ånden at bevæge sig i mig.

Sker det nogensinde for dig? Når du lytter, føler du dig underligt til mode – så du venter og lytter videre. Du siger, ”Jeg har endnu ikke hørt noget forkert. Men et eller andet føles ikke rigtigt.” Så du lytter videre. Og pludselig er det der – fejlen. En kæmpemæssig fejl – frygteligt kætteri! Tolkninger der står i skarp modsætning til Skriften. Underlige drømme, menneskers egne idéer, som om et mysterium er blevet løst. Men det er ikke i overensstemmelse med Guds Ord.

Paulus var forbavset over hvor nemt nogle af galaterne blev påvirket: ”Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.” (Gal. 1, 6-8).

Paulus sagde, “Være ikke så velopdragne. Hvis det ikke er det evangelium, I har hørt fra mig, så kommer det ikke fra Gud. Det er forbandet, fordærvet, dødeligt. Det er alvorlige sager, og I vil få store problemer, hvis I tager det til jer. Så tag ikke let på det. Bær ikke over med det, og være ikke venlige overfor det. Lad den som prædiker det være forbandet!”

Det er lige meget, om det så er en engel, som viser sig for jer, og siger at budskabet er fra Gud. Det er lige meget, om jeres venner har ”bedømt” og godkendt det. Bibelen gør det klart. Hvis det ikke er i tråd med Paulus’ evangelium, så er det fra Satan og det er forbandet.

Hvordan ved vi, om det er det sande evangelium eller et forbandet evangelium?

Lad mig sige det med det samme, at selv den mest dæmoniske falske lærer begynder med advarsler mod falsk lære. De advarer højt og tydeligt mod at blive fanget i noget, som ikke har med Kristus at gøre. Næsten alle falske lærere, som jeg har hørt, advarer højt om falske doktriner, hvorefter de selv fortsætter med at prædike falske doktriner. De bruger så meget tid på, at overbevise deres lyttere om, at de ikke er falske lærere – men det de gør er, at bedrage dem til at lytte til deres budskab.

En doktrin er ikke rigtig bare fordi læreren/forkynderen fremstår hellig, god, from og seriøs. Gennem menighedens historie er den mest ødelæggende falske lære kommet fra mænd, som ansås for at være gode og oprigtige. Det gør falsk lære så meget mere farligt. Mange kristne har sagt, ”Men han er sådan en god mand, så sober, så oprigtig. Så kærlig.” Og en lærer, som sætter Kristus i centrum, vil selvfølgelig være hellig, sober og oprigtig. Men djævelens ”lysets engle” vil også fremstå sådan. De vil komme som budbringere af retfærd og åbenbaring.
 

Paulus siger, at Satan forsøger, at forlede os, præcis som han forledte Eva i haven. Han bruger den samme snuhed, det samme bedrag: ”Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.” (2. Kor. 11, 3).

Intet har ændret sig siden dengang! Det falske evangelium, som Satan introducerede for Eva, er det samme evangelium, han promoverer i dag – og alle falske evangelier har fællestræk. Gud overlod ikke denne alvorlige sag til det rene gætværk. Han har gjort det meget klart, og der er nogle faste ledetråde, man skal holde øje med, som afslører falsk lære:

1. Enhver lære som underminerer gudsfrygten er forbandet – og kommer fra djævelen!

Alle falske lærere har dette budskab til fælles: “Slap af. Gud kan ikke være hård. Han vil ikke skade dig. Han elsker dig. Og en kærlig gud ønsker du skal nyde livet.” Fjendens trick er, at få dig bort fra ærbødigheden og ærefrygten for en hellig Gud som dømmer al synd. Alle falske doktriner har dette ene mål, at fjerne gudsfrygten i dig.

Kun den kraftfulde og absolutte gudsfrygt afholdt Adam og Eva fra ikke at adlyde ham. Det var ikke deres kærlighed til Gud, ikke deres daglige fællesskab. Det var dette: ”Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” (1. Mos. 2, 16-17).

Men Satan kom med et glat budskab: ”Vist skal I ikke dø!” (3, 4). Det var en total forvanskning af sandheden – et andet evangelium! Men det var lige det, Eva ønskede at høre. Ser du, noget i hende havde modstand mod Guds bud. Herrens restriktioner føltes som et åg, og det gnavede i hende.

Satan vidste, at Eva havde det sådan, og han begyndte straks at underminere hendes gudsfrygt. ”Sagde Gud virkelig det? Sådan er Gud ikke. Du har den forkerte opfattelse af ham. Tror du, han vil nægte dig kundskab og visdom, når han selv er kundskab og visdom? Selvfølgelig skal du ikke dø!”

Du sidder måske under stærk forkyndelse, som synes som et tungt åg. Du krymper dig måske under det, og siger, ”Jeg kan ikke lide det!” Med lad dig ikke bedrage: Det er lige præcis det, som giver dig frihed, fred og glæde. Men alligevel råber du indvendig, ”Jeg kan ikke tjene Gud på den måde, Jeg ønsker frihed!”

Der er en lære, som nu cirkulerer i den karismatiske bevægelse, om en ny frihed. Den siger, ”Kom og syng, råb og tal i tunger – og gå så ud og lev som djævelen!” Det er ikke frihed. Det er djævelen som siger, ”Du skal ikke dø. Gud er ikke hård. Han er alt for kærlig og nådig.” Satan fandt et evangelium, som passede den kødelige Eva godt – og han vil også finde et, som smører øregangen hos rastløse kristne!

Jeg har hørt fra gudfrygtige, sønderknuste pastorer for unge mennesker, som er blevet fyret fra deres menighed, eller som har sagt op. De prædiker hellighed og gudsfrygt til teenagers, men pastorer og forældre klager over, at det bringer de unge i trældom: ”Vi ønsker ikke, at I skal prædike sådan til vores børn.” Disse teenagers (hvoraf nogle er børn af pastorer) lever i totalt oprør. De har ingen respekt, de snyder deres forældre og ønsker at leve som verden gør. Og budskabet om hellighed og gudsfrygt ryster disse børn, fordi de aldrig har hørt det før.

Vi har opfostret en hel generation, som er fuldstændig blottet for gudsfrygt. De ved intet om dom. De har altid haft alt det, de ønsker sig. De siger, ”Vi vil have rock’n’roll,” og deres forældre siger, ”Gør dem ikke kede af det. Lad os få rock ind i menigheden og giv det nogle kristne tekster. Eller, ”de vil alligevel have sex. Så lad os give dem noget prævention.”
 

Disse unge mennesker har aldrig kendt til gudsfrygt, fordi pastorer og forældre har fået Gud til at fremstå som den store himmelske formilder. I dag vandrer kun en lille håndfuld kristne unge i hellighed. Hvorfor? Fordi pastorer er for svage til at forkynde evangeliet fra prædikestolen – og fordi forældrene lever et dobbeltliv, og deres børn ved det!

Nogle kristne har skrevet til mig, “Bror David, dine prædikener er så hårde. Prædiker du altid sådan i din menighed? Hvad siger folk til det?”
Mit svar er: Vi er kaldet til at forkynde Guds Ord med sådan en kraft og autoritet, at det vil skabe en konstant gudsfrygt hos alle som hører det. De, som ikke vil omvende sig fra deres yndlingssynder, bliver ikke, for de bliver fornærmede. De vil ikke høre sandheden og vil lede efter lærere, som kildrer deres ører. ”For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.” (2. Tim. 4, 1-4).

Guds Ord siger, “Ved at frygte Herren holder man sig fra det onde.” (Ordspr. 16, 6). Her er hvad jeg tror et sandt evangelium skal skabe i os:

1. Et had til al synd, som der ikke tillader nogen undskyldning eller alibi.
2. En fordømmelse af al åndelig dovenskab og kompromis.
3. En indre viden om, at Gud ikke vil se igennem fingre med synd.
4. En overbevisning om, at vi vil høste som vi sår.
5. En retfærdig og hellig frygt for Gud.
6. En tillid til han udfrier os fra enhver synd, som vi hader og modstår.

Er du usikker på, eller ikke overbevist om behovet for at vandre i gudsfrygt? Så kan der slås en streg under det en gang for alle, se Esajas 11, 1-3: ”Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren.” Dette skriftsted profeterer om Ham, som Herrens Ånd hviler over, han, som har ”kundskabs og gudsfrygts ånd.” Dette skriftsted taler om Jesus! Og hvis Jesus vandrede i gudsfrygt for Faderen og glædede sig ved det, så skal vi også!

Tag afstand fra et hvert budskab som fjerner overbevisning om synd, som producerer en ånd af ikke-årvågenhed, som får dig til at være tilbagelænet og hvisker, ”Alt er godt.” Denne form for beroligende budskab er et falsk evangelium!

2. Pas på et hvert evangelium, som fjerner dit fokus på at være målbevidst i din hengivenhed til Jesus Kristus.

Paulus advarer os højtideligt om, at Satan vil transformerer sig til en lysets engel, at han vil oprejse egne falske lærere og at de vil være forklædt som retfærdigheds-tjenere.

Lyset repræsenterer sandhed, evangelium og åbenbaring. Satan vil anvende Jesu skønne navn, og selv de udvalgte vil han forsøge at forføre: ”De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle.” (2. Kor. 11, 13). Tænk over hvor rædselsfuldt det er! At befinde sig i de sidste dage under falske apostles magt, og favne en doktrin, som kommer fra djævelen og være under en falsk ånds kontrol.

Hvordan kan det ske? Hvordan kan nogen som helst sidde under sådan et perverteret evangelium, som Paulus beskriver, og ikke vide det? Det er kun en måde - ved ikke at ville forsage begær og fortsætte med at vandre i åbenlys ulydighed. Begær er den magnet, der trækker en person til falske apostle. Jeg kan love dig, hvis du ikke giver slip på dit begær, vil du komme under falsk lære. Det er uundgåeligt - du finder den, og den vil finde dig. Og du vil være så blind, at du ikke opdager det.

I det 18. århundrede blev et andet evangelium introduceret kaldet antinomianisme, der betyder "anti-lov". Dette evangelium findes endnu i dag, og det er stærkere end nogensinde. Det underminerer frygt for Gud ved at sige, at når du en gang er blevet troende, så kan du synde og aldrig blive fordømt, fordi Jesus har dækket det hele med sit blod.

Dr. Tobins Crisp var en af disse lærere af den nye doktrin, som huserede i Tyskland. Denne doktrins fortalere brugte Jesu navn således:
"Der er meget snak om nåde og selvransagelse, men giv mig Kristus. Jeg søger ikke løfter, men Kristus. Jeg søger ikke helliggørelse, men Kristus! Tal ikke om selvransagelse eller pligt - Fortæl mig om Kristus! "
 

Det lyder som den rene hengivelse til Kristus – et evangelium som har Jesus i centrum. Men Jesus selv siger, at ikke alle, som siger ”Herre, Herre,” vil komme ind i hans rige. Ikke alle, som slynger om sig med navnet Jesus, forkynder det sande evangelium.

Læren om antinomianisme bliver stadig forkyndt. Og den karismatiske bevægelse har bidt på krogen. Lyt til resten af denne lære:

"En troende kan være sikker på benådning, så snart han begår en synd, selv utroskab eller mord. Gud er ikke længere misfornøjet, selvom en troende synder ofte. Der er ingen synd en troende kan begå, som kan forårsage ham nogen skade. Der er derfor ingen grund til at frygte synden. Synden er død og den kan ikke mere gøre dig noget. Hvis vi fortæller troende, at de skal vandre i hellighed og gøre gode gerninger, eller at Gud er vred på dem, misbruger vi Skriften. Så lyver vi op i Guds ansigt. Gud har gjort alt i Kristus - der er intet at frygte! "

Det er som om de kristne, som har taget denne lære til sig, sidder i et mørkt hul og venter på at Jesus kommer forbi. De siger, ”Herre, du ved hvor jeg er. Hvis du elsker mig, så kom og saml mig op! Nej! Bibelen siger, vi skal stå djævelen imod, og han vil flygte fra os!

Vi har fået kristne til at fremstå som en flok hjælpeløse krøblinger – uden kraft og autoritet, bundet af syndige vaner, ventende på en mirakuløs udfrielse. Det er intet helligt oprør mod synd, ingen gudsfrygt.

3. Der kan ikke være nogen hengivelse til Kristus uden vandring i hellighed.

Sådan skal alle doktriner bedømmes: Får det dig til at ligne Jesus Kristus? Du kan ikke kalde et evangelium rent, bare fordi læreren/forkynderen prædiker mod synd, eller fordi der ofte refereres til Kristus. New Age bevægelsen taler for eksempel ofte om Kristus Ånden.
 

Jeg har hørt uduelige prædikanter skrige navnet Jesus ind i mikrofoner, og tordne mod homoseksualitet, narko og synden i samfundet. Men jo mere jeg lytter, des mere er det gået op for mig, at denne mand ikke er sønderbrudt. Hans budskab er ikke om omvendelse. Han taler om andres synd, ikke sin egen.

Sådanne prædikanter spiller op til publikum, pisker en stemning op. De har ingen sand overbevisning, intet altopslugende ønske om at mennesker skal forvandles til at ligne Kristus. Kristne elsker at høre på prædikanter, som taler om den manglende bøn i skolerne. Måske vil han sige noget om vores kujonagtighed, stolthed og måske lidt om utroskab, de ting som er i vore egne hjerter. Men så kommer de beroligende, afslappende ord. Og når tilliden er vundet, undermineres gudsfrygten.
 

Der er en sikker lakmusprøve på sand forkyndelse om hellighed. Den findes i 2. Tim. 2, 19: ”Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.”

Jeg tror, Paulus måtte have et hjerteskærende råb, som advarede Guds folk om det som kommer. Der er store teologiske kampe forude. Hele den karismatiske bevægelse vil blive delt i to lejre, og fører kampagner for hver deres lære, lærere og bøger. Og de vil anklage hverandre for fejl og falske profetier. Og alle vil tro, at netop de forsvarer troen!

De vil ikke bekæmpe djævelen, for de har for travlt med at kalde hinanden for kættere. Det vil blive en tid med stor forvirring, og kristne, som ikke kender Guds Ord, vil ikke ane, hvem de skal tro på.

Min ven, jeg ønsker at bekæmpe den rigtige fjende. Og den fjende er ude i gaderne – og i vore egne hjerter! Jeg vil ikke diskutere profeti. Jeg ønsker, at stå sammen med en hver bror eller søster, som vandrer i gudsfrygt, og hvis hjerte er overgivet til ren hengivenhed til Jesus Kristus.
 

Vi skal holde op med at være fokuseret på lærere og evangelister, og i stedet blive studerende i Guds Ord. ”Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.” (2. Tim. 2,5). Led ikke efter en ”godkendt” pastor eller evangelist. Du vil komme til at rende efter den ene og den anden, og de vil alle sammen svigte dig, indtil du til sidst mister håbet. Tag blikket væk fra alle prædikanter og se hen til Jesus Kristus!

4. Det sande evangelium interesserer sig for hjertets indhold– for det er i hjertet livets problemstillinger er.

Farisæerne så, at nogle af Herrens disciple spiste brød uden at have vasket hænder først: ”Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering.” (Mark 7, 2-3).

Disse mænd spurgte Jesus, hvorfor hans disciple ikke vandrede i den form for “hellighed.” Men det var kun en ceremoniel tradition. Det var noget ydre, som kun var kødeligt. Jesus svarede dem, ”Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.” (vers 6). Det Jesus sagde, var, ”Jeres lære er forgæves. Den ændrer ikke jeres hjerte. Det er alt sammen noget ydre; det er ord og forlorenhed!”

Med dette siger han til os, “Hvis et evangelium ikke giver mig andet end søde ord, tager det ikke hånd om det, der gemmer sig i hjertet, så spild ikke tid på det. Sand lære skal komme ind på det.” Jesus afslørede problemet med alle falske evangelier: De får ikke fat i det, som gør mennesker urene – det overbeviser og ændrer ikke hjerterne. De tilbyder en slags gudsfrygt, uden hjerte. ”Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.” (Mat. 15, 18).

Paulus sagde, “Stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.” (2. Tim. 2, 22). Fortæl mig ikke om miraklerne i din menighed – om lovprisningen og om hvordan pastoren prædiker. Nej, fortæl mig om et folk, som kalder på Gud af et rent hjerte! Fortæl mig, at de endnu ikke har nået målet, men at de bliver kaldt i den retning. De tillader Gud at ransage og prøve deres hjerter, for at afsløre deres syndige holdninger.

Det er Jesu sande evangelium. Det er et evangelium, som overbeviser hjertet, gør op med det der findes i hjertet og ændrer det! Er det det evangelium, som bliver forkyndt for dig? Overbeviser det dig om disse indre, skjulte synder? Onde tanker? Utroskab? Mord? Tyveri? Fejhed? Ondskab? Stolthed? Tåbelighed?

Hvis ikke, så find og bliv i en menighed med et folk, hvor dit hjerte bliver afsløret, rystet og ændret til ære for Kristus!

 

Download PDF

DAILY ENCOURAGEMENT IN YOUR INBOX

Sign up now to receive our Daily Devotional or E-newsletter.

SUBSCRIBE