Hvordan Man Kan Gøre Det Man Ikke Kan | World Challenge

Hvordan Man Kan Gøre Det Man Ikke Kan

Gary WilkersonJuly 7, 2014

De fleste af os kunne ønske sig, at have evnen til at gøre nogle ting i livet, som vi ikke er i stand til. Jeg taler om ting, som ikke bare er svære, men som er umulige. For eksempel er min garage et stort rod, men jeg har evnen til at rydde op i den. Jeg behøver ikke tro på Gud for at gøre det.

På det seneste har jeg opdaget, at de ting, som er vigtigst i mit liv, er de ting, jeg ikke er i stand til at gøre noget ved. For eksempel, hvis jeg samler alt min styrke, kraft og ressourcer, kan jeg ikke bringe mit frafaldne barn tilbage til Kristus. Jeg kan bede for ham, faste i dagevis, dele Bibelens ord med ham, og endda råbe til Jesus for ham hver eneste nat – men jeg har ikke magten til at løse det problem. Der er intet i mig, som kan udrette noget, der kan få ham til at vende tilbage til Herren.

Selv for de mest hengivne Jesu efterfølgere, er der ting som er umulige at ordne. Men vi ved hvem der kan. Det vidunderlige ved et liv i Kristus er, at vi deltage i så mange utrolige ting, som vi ikke selv kunne løse. Faktisk kalder Jesus os til, sammen med ham, at deltage i at opnå noget, som vi ikke kunne opnå i egen kraft: at se vore kære komme til troen, at se brudte ægteskaber blive genoprettet, at se ufrelste mennesker i vores nabolag blive reddet fra en håbløs evighed. Gennem vores tro på Jesus, kan vi se – og endda tage del i – at ting som førnævnte kan ske ved hans kraft, majestæt og autoritet.

Hebræerbrevets forfatter bombarderer os med begrebet tro.

 
Hebræerbrevets 11. Kapitel er kendt som “The Hall of Faith.” Her læser man om bibelske personer, som behagede Gud gennem deres tro. Fra Abraham til Sara til David til Samuel til Gideon og en masse andre, ser vi troende rost, ikke kun for deres evner eller det de har opnået, men for at de stolede på, at Gud var i stand til at gøre, hvad de ikke magtede. Tilsammen udgør de en skare af trosvidner.” (Hebr. 12, 1).

Denne fremhævede sætning fortæller os, at der er et “trosliv” som skal leves. For at opnå dette liv, er det vigtigt, at vi lægge alt det til side, som forhindrer os i tillidsfuld tro. ”Så lad da også os … frigøre os for enhver byrde…” (12, 1). Hvad er det for byrder og forhindringer for tro? Jeg kender mange kristne, som er tynget af vantro. Når de ser på deres situation, tænker de, mine behov bliver aldrig mødt. Jeg har bedt og bedt. Jeg har bedt andre om at bede for mig, inklusive menighedens ældste, men svaret kommer ikke. Intet, af det jeg har prøvet, virker.”

Problemet for mange er, at de ser mere på omstændighederne, end på Gud, som kontrollerer omstændighederne. Deres tro er gået i stå af en ”byrde som standser os.” (12, 1). Jeg kan forsikre dig, at Guds løfter aldrig kan forpurres. Hvert et ord han giver, vil i sidste ende blive opfyldt. Det ved Satan, og han gør alt for at bremse Guds formål ved at få os til at svælge i vores vanskeligheder. Hvis din situation synes håbløs, kalder troens liv dig til at tro, at ”En dag vil Gud opfylde, det som jeg ikke er i stand til at forestille mig lige nu.”

Vi bliver også hindrede af ”synden, som så let omklamrer os” (12 ,1). Når vi løber troens løb, på trods af vores vanskeligheder, forsøger fjenden at spænde ben for os. Det sker som oftest lige efter vi har vundet en stor sejr. Det ene øjeblik tænker vi, ”Nu handler Gud! Nu skal jeg se løfterne gå i opfyldelse,” men så vender situationen, og går i en helt anden retning, og det får os til at snuble. Vi tænker, ”Herre, jeg troede dette var et gennembrud. Nu er det værre end nogensinde.”

Så, hvor er vores håb? Vi kan finde det i slutningen af verset: ”(Lad os) holde ud i det løb, der ligger foran os.” (12 ,1). Selvom vores omstændigheder får os til at tvivle, og vi så nemt bliver omklamret af synd, så handler det løb, vi er i, om udholdenhed. Vi får denne vejledning: ”Vi gør det ved at se hen til Jesus.” (Hebr. 12,2). Vores løb handler ikke om at opbygge tro nok. Vi kan ikke selv mønstre mere tro. Vi må se hen til Jesus for at få denne tro, for han er “troens banebryder og fuldender.” (12, 2).

Hvilken vidunderlig ting: Kristus forårsager troen i vores hjerter! Længe før han kaldte os til at løbe vores særlige løb, tænkte han, ”Jeg ønsker dette gennemført.” Så han opbygger tro i os, og får os ind i løbet, så hans formål opnås.

Sig mig, hvad der skete med den tro som Gud lagde i dit hjerte? Er den sygnet hen? Er du træt efter at være blevet spændt ben for så mange gange? Min ven, fortvivl ikke: Gud har lovet at opbygge tro i dig, og det indebærer også at revitalisere den tro du havde. ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Rom. 10, 17).

Hvis løftet til dig ikke er opfyldt, kan du stole på, at Gud arbejder på at “fuldende din tro.”

“Jesus, troens banebryder og fuldender.” (Hebr. 12, 2). Der er mange ting, jeg håber på i gudfrygtig oprigtighed, men noget af det er ikke forårsaget af Gud. For eksempel håber jeg af hele mit hjerte, at vores menighed i Colorado Springs vil være med til at se tusindvis af mennesker omvende sig til Kristus i de kommende årtier. Gud ikke lovet mig det, men jeg beder og håber stadig, at han gør alt for at bringe de fortabte ind i sine kærlige arme.

Vi skal være varsomme med at gøre vores håb til løfter. Vi kan kun være forvisset om, at noget er et løfte fra Gud, når det er bekræftet i Skriften, i bøn og nogle gange gennem vores med-kristne.

Du siger måske, “Jeg fik et ord fra Gud om, at han ville redde mit ægteskab, men det skete ikke.” Jeg er meget forsigtig med at sige til nogen, som har gennemlevet en katastrofe: Måske er det, du har hørt, ikke Guds løfter til dig, men i stedet er det dit hjertes inderlige ønske. Kan du finde barmhjertighed i det?

Misforstå mig ikke: Ingen har nogensinde været forkert på den i deres ønske om, at deres ægteskab skulle holde. Men Gud har aldrig fejlet i at holde sine løfter. Han er ikke 99 procent perfekt; han er 100 procent perfekt. Han har aldrig fejlet, aldrig løjet, aldrig sagt noget forkert. Og sandheden er, at vi alle er sårbare overfor tragedier i en verden, som er nedbrudt af synd.

Det er også muligt at høre en stemme, som er vores egne ambitioner og begæringer. Vi kan håbe på bestemte ting, også gode ting, men alligevel, som Jakob skriver, vil Gud ikke imødekomme dem, fordi de er født ud af vores egen stræben og kødelighed.

I stedet fuldender Gud vores tro ved at fjerne disse ting. Som en midaldrende mand kan jeg sige, at jeg er glad for, at Gud gør dette. Der var mange ting, jeg ønskede, da jeg var i trediverne, som jeg er glad for, han aldrig gav mig. I sin nåde kunne Gud se, hvad jeg havde behov for, og han tillod ikke at mine ønsker blev opfyldt. Ved at fuldende vores tro på den måde, begynder de ønsker, som han frembringer - ønsker, som er opstået ved ham, og ikke i os - at vokse i vores hjerter.

“Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” (11, 1). Når Gud lutrer vores tro, øges vores tillid. Vi kan få en bedre dømmekraft og sige, “Ja, dette er Herrens ord, og det andet ord er ikke. Han bekræfter sit løfte til mig – gennem Skriften, bøn og mine åndelige brødre og søstres vidnesbyrd.” Troen begynder at få tingene på plads i os, så, som Hebræerbrevet 11,1 siger, vi kan ”overbevisning om, at det vi håber på, virkelig kommer til at ske.”

Denne slags tro blev fuldendt hos dem, som er nævnt i “Hall of Faith”. Ifølge det kapitel, roste Gud ikke Abel for hans værdige offer, men for hans tro. Noa blev ikke rost for at prædike retfærdighed, men for sin tro. Moses blev ikke rost for at være en modig befrier, men for sin tro.

Helt enkelt, så er det tro, der behager Gud. Hvorfor? Fordi intet kan opnås for hans rige foruden tro. Det er derfor de mest stille og introverte mennesker ofte er de mest kraftfulde og effektive evangelister. De vinder mennesker for Jesus, ikke ved noget kødeligt, men fordi de stoler på, at Kristus gør det, han har lovet.

Når Gud giver os et løfte, må han først fjerne kødeligheden i os omkring det.

 
For at have den tro, som behager Gud, er vi ofte nødt til at komme igennem de mest frustrerende, irriterende, tænderskærende oplevelser. Måske er du nået til det punkt, hvor du græd, ”Herre, du gav mig et løfte, men du har fjernet alt det, der gjorde det muligt.”

Hvorfor gør Gud det? Hvorfor fjerner han alle naturlige muligheder for, at han løfter kan gå i opfyldelse? Ofte er det på den måde, at vores relation til ham bliver mere af lyst end af pligt. Ser du, hvis hans løfter bliver opfyldt gennem de muligheder vi har, så ville vi være i præstations-mode 24/7. Det er ikke hans måde at gøre det på. I stedet inviterer han os ind i et vedvarende fællesskab, som kræver hele vores hjertes tillid.

Det er den måde hvorpå den store sky af vidner, som kom før os, kom ind i ”Hall og Faith.” Skriften siger, at da Gud lovede, at gøre Abraham til alle nationers fader, ”så han, at hans krop allerede var uden livskraft - han var næsten hundrede år gammel.” (Rom. 4, 19). Abraham så i øjnene, at hans høje alder gjorde det umuligt, at han kunne se det løfte blive opfyldt. Alligevel læser vi, ”uden at blive svag i troen, tvivlede han ikke på Guds løfter.” Faktisk blev hans tro styrket. (se 4, 19 og 20).

Her er et billede på hvordan Jesus banebryder og fuldender en gudfrygtig mands tro. Jo mere Abraham tænkte, ”Jeg kan ikke gøre det,” des stærkere blev hans tro på Guds muligheder. Og gennem hans køds dødelighed, kom en kraft, som ikke var hans egen. Det var Helligåndens kraft.

Jeg ønsker, at se min søn omvende sig til Herren. For at det kan ske, må jeg sætte min lid til Guds magt til at drage ham til sig med overvældende kærlighed. (Jeg er glad for at kunne fortælle, at siden jeg skrev dette, har min fortabte søn omvendt sig, og er blevet genforenet med sin familie.) Jeg ønsker, at se tusinder af fortabte mennesker i vores by komme til Jesus. Men jeg ved, det aldrig vil ske gennem strategier, planlægning og organisering. Disse ting er nyttige til en vis grænse. Men kun Jesus kan frembringe noget for sit rige. Kun Jesus kan fuldende den tillid og tro, som er nødvendig for at tusinder af sjæle kommer ind i det evige liv.

Ja, vi er kaldet til at gøre, hvad vi kan for Kristi rige. Men vi er også kaldet til mere. Ønsker du at Guds planer gennemføres i dit samfund, at se hans løfter blive opfyldt i dit liv? Det eneste han beder dig om er, at du har tillid til ham ved at leve et liv i tro. Han vil gøre meget mere end du er i stand til, for det er kun ham, der kan gøre det!
 

Download PDF