At leve rent i et ondt samfund | World Challenge

At leve rent i et ondt samfund

David WilkersonMay 30, 2016

Guds Ord fortæller os, at der er muligt, at forblive ren selvom man lever i et ondt samfund. Og Herren giver kun sin salvelse til de tjenere, som står rene for ham. Vi ser dette i beskrivelsen af Daniels liv. Daniel, som levede i et af verdenshistoriens ondeste og umoralske samfund.

Babylon herskede på Daniels tid. Det var en bystat, som repræsenterede alt hvad der er ugudeligt i verden. Babylonierne var grundlæggende urene, og fulgte deres begær. Og på daværende tidspunkt havde de taget Israel til fange. Mens israelitterne levede der i fangenskab, var også de blevet indfanget af samfundets ondskab. Israelske mænd blev forført i afguden Baals horehuse. Sodomitterne drog mennesker ind i deres seksuelle synd. Selv præsterne, som en gang var gudfrygtige, blev overvældet af begær, og blev et besmittet lederskab i forhold Guds folk.

Daniel så Guds folk falde i en dyb afgrund af råddenskab og fordærvelse. Men midt i al denne depravering, besluttede Daniel at komme nærmere Herren. Som dagene gik og ondskaben voksede, blev denne mand mere og mere gudfrygtig og sønderbrudt i sit hjerte over Israels synd. Hvordan opretholdte Daniel en så hellig vandring i så onde tider? Jeg tror, at hvis vi kan opdage Daniels vej til hellighed, kan vi finde nøglen, som vil hjælpe os til at følge den samme vej i dag.

En hellig gudsfrygt fik Daniel til at falde på sit ansigt.

Daniel vidnede, "Da rørte en hånd ved mig, ruskede i mig og fik mig op på knæ og hænder. Så sagde han til mig: »Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig.« Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. Han sagde: »Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld" (Daniel 10. 10-12).

Ordsprogenes Bog beskriver dette på en stærk måde: "Ved troskab (eng.: nåde o.a.) og sandhed sones skyld, ved at frygte Herren holder man sig fra det onde" (Ordspr. 16, 6). Læg mærke til den første del af verset: troskab (nåde) og sandhed arbejder sammen for at rense os fra vores ugudelighed. Men i dag lægger menigheden så meget vægt på nåde, at vi ofte minimerer et andet vitalt element i renselsesprocessen: sandhed. Hvad er sandhed? Faktisk er det Gud vrede imod synd. Hvis hans folk skal komme af med vanemæssig synd, så skal vi tage Guds sandhed omkring synd meget alvorligt.

På den ene side sørger Guds nåde for, at vi ikke fortvivler, og minder os om, at vi har en kærlig himmelsk Far, som altid er parat til at tilgive os vores synder. Men på samme tid har vi sandheden om, at Guds hellighed frembringer gudsfrygt i os. At lægge mere vægt på det ene fremfor det andet – nåde eller sandhed – leder til en ujævn vandring med Jesus. Nåde uden sandhed leder til tøjlesløshed og senere til åndelig død. Ligeså leder sandhed uden nåde til fortvivlelse og ultimativt til død.

Gudsfrygt er ikke bare et begreb fra det Gamle Testamente.

Mens det Gamle Testamente fortæller os, "Frygt Herren, og hold dig fra det onde" (Ordspr. 3, 7), taler det Nye Testamente også om denne type frygt: "(Vi) skal rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt" (2. Kor. 7, 1).

Bibelen gør det klart, at der findes en gudsfrygt, som enhver troende skal forædle. Denne sande frygt inkluderer ærefrygt og respekt, men det går videre end det. Gudsfrygt sætter os i stand til at opnå sejr i onde tider. Vedrørende Guds pagts løfter profeterer Jeremias: "Jeg giver dem ét hjerte og én vej, så de altid vil frygte mig, og det må gå dem og deres efterkommere godt Jeg slutter en evig pagt med dem: Jeg vil ikke vende mig fra dem, men handle godt imod dem. Jeg lægger gudsfrygt i deres hjerter, så de ikke viger fra mig" (Jer. 32, 39-40).

Her er et underfuldt pagtsløfte fra Gud, som forsikrer os, at han vil give os gudsfrygt. Men Herren putter ikke bare denne frygt ind i vores hjerter ved en overnaturlig manifestation – han planter den gennem sit Ord. Men der skal mere til end kun at læse Skriften. Vi får gudsfrygt når vi tager en bevidst beslutning om, at adlyde alt vi læser i hans Ord. Vi læser om en kendt profet, "For Ezra havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret" (Ezra 7, 10).

Paulus skriver, "Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger" (1. Kor. 10, 9). Dette vers er vigtigt for alle kristne, som står overfor fristelse. Paulus refererer til israelitter, som horede med moabittiske kvinder.

En israelit, som udæskede Gud frygteligt på den måde, var en mand ved navn Zimri. Mens den lille rest i Israel græd og angrede over nationens synd, gik Zimri til en midjanitisk prostitueret. Faktisk var han så dumstolt, at han viste hende frem for hele lejren, inklusive Moses, inden han tog hende med ind for at dyrke sex med hende. Gud handlede hurtigt i den sag. Skriften fortæller, at en retfærdig mand ved navn Pinehas fulgte parret ind i teltet og slog Zimri og den midjanitiske kvinde ihjel.

Du spekulerer måske på, hvad Paulus mente med at "udæske Gud". Det betyder ganske enkelt at teste Gud. Vi udfordrer ham hver gang vi spørger, "Hvor længe jeg dyrke mit begær før Gud bliver vred på mig? Vi lever i en nådens tid uden fordømmelse af syndere. Hvordan skal han kunne dømme mig. Jeg er jo hans barn?"

Masser af kristne stiller de samme spørgsmål hver dag, når de leger med onde fristelser. Men de udfordrer Kristus, mens de fortrænger Guds ord om omvendelse fra deres synd. Hver gang vi går imod den sandhed, som Guds Ånd har vist os, så leger vi med Paulus' advarsel: "Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder...  Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind" (1. Kor 10, 12 og 8).

Spørg dig selv om du tester grænserne for Guds dyrebare nåde? Udfordrer du Kristus til at se bort fra din synd, mens du fortsætter i dit oprør`? Har du overbevist dig selv om, "Jeg er en troende under den Nye Pagt, dækket under Jesu blod. Derfor vil Gud ikke dømme mig"?

Giv agt! Ved at fortsætte i din synd, korsfæster du Jesus igen, præcis som hebræerne blev advaret imod (se Hebr. 6,6). Paulus giver os denne formaning og advarsel: " Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det" (1. Kor. 10, 6).

Næstefter beskriver Paulus hvordan vi skal undgå fristelse, en nødudgang, som Gud har stillet til rådighed for alle sine børn: "De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under" (10, 13). Hvad er en udvej? Det er en voksende erkendelse og oplevelse af gudsfrygt.

Hvorfor er et budskab om gudsfrygt så vigtig for menigheden i dag?

Helt uden omsvøb fortæller Bibelen os, "Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren" (eng.: følg hellighed o.a.) (Hebr. 12, 14). Her er den helt enkle sandhed: Uden hellighed - en dyrebar gave, bibragt af Kristus ved tro alene, hvor vi ærer ham ved at leve et overgivent liv, og hvor vi adlyder hvert et Guds Ord – vil ingen af os se Herren. Dette henviser ikke kun til himlen; det henviser også til det nuværende liv. Uden hellighed kan vi ikke se Guds tilstedeværelse i vores daglige vandring, vores familie, vores relationer, vores vidnesbyrd, vores tjeneste.

Det er fuldstændig lige meget hvor mange kristne konferencer og lejre, vi har været på; hvor mange prædikener vi har lyttet til eller hvor mange bibelstudier vi deltager i. Hvis vi nægter, at tro Gud for udfrielse fra opædende synd – hvis Herren har en kontrovers med os over vores overtrædelser – da vil ingen af vores anstrengelser producere god frugt. Tværtimod, vil vores synd bare blive mere inficerende, og smitte alle omkring os. Og selvfølgelig går sådan en sag videre end til kødet – den vil også fordærve ånden. Paulus beskriver den samme destruktive synd i denne passage, da han siger, "Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen" (1. Kor. 10, 10).

Så kære kristne ven, vil du tillade Helligånden, at gøre op med ethvert begær din sjæl rummer? Vil du i stedet søge, og stole på den udvej, som Gud har sørget for, for dig? Jeg beder dig: kultiver gudsfrygt i disse sidste dage. Det vil sikre en sønderknust ånd, uanset hvor højt ondskaben larmer omkring dig. Og det vil gøre dig i stand til at vandre i Guds hellighed, som indeholder hans løfte om hans blivende nærvær.

Det er alt sammen et spørgsmål om tro. Kristus har lovet, at hjælpe dig, så du ikke falder, og give dig kraft til at modstå fristelse – hvis du tror, hvad han har sagt. Tro ham for gudsfrygt. Bed om den; byd den velkommen, og vid, at Gud vil holde sit Ord til dig. Du kan ikke slippe ud af dette dødsgreb af besættende synd ved menneskelige anstrengelser. "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4, 6). Amen!

Download PDF

DAILY ENCOURAGEMENT IN YOUR INBOX

Sign up now to receive our Daily Devotional or E-newsletter.

SUBSCRIBE