At Tjene Jesus | World Challenge

At Tjene Jesus

Gary Wilkerson
December 18, 2017

Et fornyet kald til at modtage dåben i Guds kærlighed

Dette forår var jeg på et hotel i Amman i Jordan. Her havde jeg en oplevelse, som grundlæggende ændrede mig. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men jeg har ikke delt det hele. Det gør jeg nu, fordi det har rigtig meget at gøre med vores vision hos World Challenge og vores partnerskab med dig forhold til at tjene Jesus.

Jeg var i Jordan, fordi jeg var en af lederne i en serie konferencer for internationale pastorer. Det var slutningen på en lang rejse til forskellige lande i Mellemøsten og Europa. En nat i Amman, efter flere dages tjeneste, reflekterede jeg over dagen – og da åbnede Herren mine øjne for noget.

Hver morgen samlede en chauffør mig op ved hotellet, og kørte mig til konferencen, hvor jeg ledte morgenmødet for pastorer fra området. Da mødet var slut, blev jeg kørt tilbage til hotellet, hvor jeg fik frokost og forberedte mig til næste møde. Det gentog sig i forhold til aftenmødet. I mellem møderne mødtes jeg med pastorer og bad sammen med dem. Da konferencen var slut, rejste vores team til den næste by, hvor det hele gentog sig.

Mens jeg funderede over dette, åbnedes mit hjerte. Der var millioner af mennesker i dette hovedsageligt muslimske land, som aldrig havde hørt navnet Jesus. Jeg gik forbi mange af dem hver eneste dag: tjenere, portnere, forretningsdrivende, erhvervsfolk, mennesker på gaden. Men det eneste sted, jeg talte om Jesus, var overfor pastorer – det vil sige mennesker, som allerede kendte ham. Jeg hørte Herrens stemme sige til mig: "Gary, tager du mig med, alle de steder du går?”

Ser du, jeg har altid anset mig selv for at være lærer, ikke evangelist – og jeg mindede Herren om dette. Jeg bad: "Herre, du kender mine evner og mine svagheder. Jeg er ikke frimodig, når jeg står ansigt til ansigt med mennesker. Jeg er en introvert type, som kan lide at være alene. Du har ikke udrustet mig til det." Men Helligånden mindede mig om: "Dit liv i Kristus er ikke når du er sammen med pastorer. Der findes ikke nogen begyndelse og noget sluttidspunkt. Din tjeneste er i forhold til alle, du møder.”

Gennem Apostlenes Gerninger siger Jesus til os, at vi skal gå ud i alverden og prædike hans evangelium, helbrede de syge og proklamere, at Guds rige er her. Når han siger, "alverden," inkluderer det vores daglige verden. Men helt ærligt, jeg har aldrig forstået hvordan jeg skulle leve på denne overnaturlige måde. Jeg har aldrig været en "Apostlenes Gerninger-type."

Herren må have læst mine tanker, for han hviskede, "Jeg er den, som gør dig til en Apostlenes Gerninger-type. Og jeg ved, hvad du har brug for, Gary: en frisk dåb i min kærlighed. Hvis du ikke elsker mennesker, er det pligtfølelse, der får dig til at udføre mit kald om at bringe evangeliet. På den måde kan man ikke arbejde for Guds rige. Kun en frisk fylde af Helligånden kan gøre det.”

Pludselig følte jeg en dyb overbevisning – og det var ikke en negativ følelse. Det var lige det modsatte: "Jeg blev spændt. Sandheden var, at jeg var blevet træt af at arbejde tilbagetrukket, reserveret og være et frygtsomt vidne for Jesus. Jeg har altid været frustreret over at læse om Guds mirakuløse værk i Skriften, og ikke selv deltage i det som hans discipel. Det øjeblik på det hotel var afgørende for mig. Jeg kunne ikke længere nøjes med at læse om, at bringe Jesu evangelium til verden, uden at tage del i det selv. Han kaldte mig til at gøre det.

Jeg ved, der er mange Jesu efterfølgere, der har den samme frustration som jeg.

Mange af os tager Jesus med os når vi går i kirke, men ikke så meget i hverdagen. Vi beder for de syge, og beder folk om at deltage til møder i menigheden. Men hvad med at leve som Jesus gjorde: gå rundt og gøre godt, helbrede, udfri, sætte de fangne fri og forkynde de gode nyheder hver dag, hvor som helst til hvem som helst? Vi bringer ham til vores møder i cellegrupperne og til kristne konferencer, hvor vi bekender Jesus i et trygt fællesskab. Men det meste af tiden holder vi ham skjult i vores hjerter. Inderst inde føles det ikke rigtigt for mange af os. Og det skal det heller ikke.

Når vi tænker efter, så matcher vores livsstil som Jesu efterfølgere sjældent modellen i det Nye Testamente. Kristus sendte sine 12 disciple ud for at forkynde de gode nyheder, helbrede de syge og være villige redskaber i forhold til hans kongerige på jorden. Senere sendte han 70 disciple ud med den samme opgave. Han døbte 120 mennesker og sendte dem ud for at gøre det samme. Sluttelig, efter hans genopstandelse, gav han denne mission til 500 mennesker, som så ham. Jesus sagde, til hver af disse grupper, "Alt, hvad jeg har lært jer – prædike evangeliet, helbrede de plagede og fremme mit rige – skal I gøre i mit navn. Gå nu ud i alverden og gør, som jeg har befalet. Jeg vil give jer al den kraft, der skal til, for at være mine vidner.”

Det er modellen i det Nye Testamente. Men gabet mellem det og den måde vi udlever vores tro på, er enormt. I den ene ende af skalaen er Guds mirakuløse kraft, og i den anden ende er vores livsstil. Den nat på hotellet, blev jeg ansporet til lukke det hul. Men hvordan forenes de to realiteter i vores liv?

Jeg hørte Herren sige, "Det sker gennem en dåb i min kærlighed." Når Gud sender mennesker på vores vej, er vores rolle ikke af 'kapre' dem i evangelisation. Det er at elske dem med hans stærke kærlighed med god dømmekraft. Den udvirker mirakler.

“Okay, Herre, jeg er rede," bad jeg. "Jeg ønsker en frisk dåb i din kærlighed. Hvad nu. Skulle jeg sætte tid af til at bede over dette, eller skulle jeg faste?”

“Svaret var "nej." “Jeg har netop gjort det i dig. Jeg har døbt dig i min kærlighed.”

Jeg var forundret. "Jeg føler ingenting," sagde jeg i bøn. "Nej, men vent og se," sagde Herren, "Når mit Ord forkyndes, vil min kraft komme over dig, og du vil blive mit vidne.”

Uanset hvordan jeg forestillede mig, at Gud ville bruge mig, så føltes det helt unaturligt i forhold til den jeg er.

Jeg kunne slet ikke se mig selv pludseligt være en begavet evangelist. Men jeg ved, Gud er god, og det der kom til at ske, var slet ikke det, jeg havde forestillet mig. Næste dag mødte jeg en ung mand i elevatoren, og straks spurgte jeg ham, "Undskyld mig. Jeg vil bare sige – ved du, at Jesus elsker dig?”

Jeg var overrasket over det, der kom ud af min mund. Han må have været lige så chokeret, for han svarede bare, "Hm." Så så stod han ud af elevatoren. Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget, jeg ikke havde fattet i forhold til hvad Gud ville. Men jeg hørte også et bekræftende ord i mit hjerte: "Det var præcis, hvad jeg ønskede, du skulle sige.”

I alle andre lande, jeg besøgte på den rejse, havde jeg den samme oplevelse og fik den samme respons. Men jeg fik også en anden respons – den slags som kommer, når menneskers hjerter er beredt på, at blive berørt af Jesus. I Bosnien var en pastor og jeg ved at forlade en café, da vi så en militærveteran, som sad i en kørestol og tiggede. Han havde mistet et ben i borgerkrigen, og det andet ben var skadet. "Måske mister jeg også det ben," fortalte han. "Det føles som om det brænder. Jeg kan næsten ikke holde det ud.”

Jeg spurgte, om vi måtte bede for ham. Som mange andre mennesker, jeg henvender mig til, så han temmelig skeptisk ud, men alligevel med en slags håb. Da vi bad, løsnede han op. "Mit ben føles bedre," sagde han. "Det brænder ikke mere." "Det var Jesus, som gjorde det," sagde jeg. "Jesus?" sagde han. "Jeg har lige set en video, som en eller anden har givet mig. Den hedder 'The Jesus Movie.' Siger du, at den ikke bare er historisk? Jeg vidste ikke, at han stadig lever.”

Jo, Jesus lever i dag – og han bringer sit rige her på jorden, som han gjorde det for denne lidende veteran. Kristus har aldrig forandret sig, siden han først befalede sin menighed at bringe evangeliet til en lidende og fortabt verden. Men noget er forandret: mig. Jeg har på førstehånd set, at det, at række ud til mennesker i kærlighed ikke er en pligt – det er spændende, det er eventyrlystent, det er sjovt. Og det er en realitet, som er for os alle, lige fra den mest talentfulde prædikant til den mest generte og introverte person. Det var livsstilen for Jesu' efterfølgere i det første århundrede, og det bør være vores i dag.

Jeg lærte stadig dette på flyveturen hjem. Jeg var udmattet efter at have tjent i fem lande. Jeg tænkte, "Jeg er glad for, at være færdig med den slags evangelisation for en stund." Straks følte jeg Helligånden prikke til mig: "Jeg sagde til dig, at der ikke er noget, der hedder 'færdig' i tjenesten. Du er lige begyndt.”

Vi tjener ikke, vi er tjenere – og vi bærer Kristi mirakuløse tilstedeværelse med os alle steder hen.

Min hustru Kelly og jeg fortsatte denne livsstil efter vi kom hjem. Den første dag, efter jeg var kommet tilbage, følte jeg mig tilskyndet til spørge en ung medarbejder i et supermarked, om jeg måtte bede for hende. Hendes øjne fyldtes med tårer. "Ja, jeg har problemer med min mor. Hvordan kunne du vide det?" sagde hun. Efter dette bad Nicky Cruz og jeg for en tjener, som havde fået kræft i bugspytkirtlen. To uger senere, da Kelly og jeg kom tilbage til restauranten, mødte vi tjeneren igen, og hun fortalte, at hun lige havde været hos lægen, og fået at vide, at kræften var forsvundet. I en restaurant i New York talte vi med en tjener om Jesus, og en anden tjener kom hen til os og bad om forbøn. En anden gang blev jeg tilskyndet til at spørge en kvinde i et indkøbscenter, om hun led af migræne. Forbavset svarede hun, "Ja, og det er frygteligt. Kan du hjælpe mig?" Vi bad om helbredelse.

Kelly og jeg har set Jesus berøre mennesker i restauranter, i indkøbscentre og på gaden, hvor nogle blev helbredt og andre frelst; og han viste sin kærlighed til alle. På et tidspunkt begyndte vi at skrive ned hvor mange, vi havde bedt for. Det er hundredevis. Vi forsøger, at følge op på dem, som vi gjorde med tjeneren, der var blevet helbredt for kræft. Over hundrede har fået svar på bøn: at bestå en reeksamination, at tilgive mennesker de har hadet, fået helbredelse fra skrækkelige sygdomme. Disse menneskers liv bliver ikke alene ændret fordi Gud svarer på deres bønner, men fordi de oplever, der ligger en forunderlig kærlighed bag hans overnaturlige indgriben.

Mit eget liv er radikalt ændret på grund af en enkel dåb i kærlighed. Ting, som hele mit liv havde været umulige for mig, er gjort mulige af Gud ved hans kraft. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville stoppe nogen på gaden, og spørge om jeg skulle bede for dem; endnu mindre være i stand til at bedømme, at de led af migræne. Den indsigt, Gud har givet mig gennem disse oplevelser, er uvurderlig. Vigtigst, når jeg spørger i dag, "Hvad holder os fra at gøre Jesu gerninger?” så kender jeg svaret: Vi behøver en dåb i hans kærlighed.

Jeg har lært, at der er en barriere, som mere end andet, holder os fra at elske så frimodigt, som Jesus gjorde. Og det er frygt. Når vi forestiller os at gøre Jesu gerninger, bliver vi bange for hvad mennesker tænker og vi bliver bange for at fejle. Apostlen Johannes taler direkte om dette: "Men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden” (1. Johs. 4:18).

Frygt er årsagen til, at så mange af os tøver med at bede for nogens helbredelse. Vi tænker, "Hvad hvis jeg beder, og Gud ikke helbreder dem?" Jeg kan svare med sikkerhed: hvis nogle af dem, vi beder for, ikke bliver helbredt, så ved de dog, at de er elsket. Det har været tilfældet for så mange mennesker, jeg har bedt for gennem de seneste par måneder. Den bosniske veteran i kørestol, jeg bad for, rejste sig ikke op fra den, men han mærkede Guds kærlighed, da jeg lagde min arm om ham og sagde, "Jesus elsker dig, og det gør jeg også.”

Det er en utrolig forandring at blive fri fra frygt.

Paulus opregner de gaver, som følger af at blive fri for frygt: "For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed” (2. Tim. 1:7). Frihed fra frygt tillader os, at tænke klart på alle niveauer. Vi er fuldstændig fri for Satans anklager. Vi er i stand til at fornemme Faderens store, barmhjertige kærlighed til os. Og, mest utroligt, så er vi i stand til at tænke som Jesus selv. På den måde bliver vi i stand til at vurdere hvornår nogen har brug for forbøn, helbredelse eller omsorg. Hans lys kommer ind i vores sind, og vi ved hvordan vi skal handle i kærlighed.

Der er intet, vi kan gøre i egen kraft for at blive fyldt med Åndens kraft, kærlighed og et sundt sind. Det er gaver fra Gud, og han giver dem til alle, som spørger. Når han udfrier os fra frygt, er vi fri til at elske mennesker med hans kærlighed og tjene dem i deres dybeste nød. Og jeg kan med sikkerhed bevidne, efter hundredevis af møder med folk, som jeg har haft de seneste måneder: Hans kærlighed ændrer alt.

Mærkeligt nok forfølger mange af os en anden kristen livsstil. Vi tilbringer vores til med at lære mere, forbedre os mere og få mere information – kort sagt få mere ind i hovedet. "(vi) som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende” (2. Tim. 3:7). At komme til sandheden betyder, at vi skal udleve den, ikke få mere viden. Det betyder, at opleve og udføre i praksis, hvad vi har lært om Guds kraft og kærlighed.

På en måde er vi ligesom disciplene, som spurgte Jesus, "Giv os mere tro." Bemærk hvordan han svarede dem: "Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer” (Luk. 17:6). Pointen er, at hvis du tror, vil du begynde at tale i tro til de syge, "Bliv helbredt." Du vil sige til de fortabte, "Kom til Jesus." Du vil trøste de knuste. Til dem, der befinder sig i mørket, vil du sige, "Kom ind i lyset." Det vigtige her er ikke at få mere tro, men at gå i tro. Hans budskab var klart: Disciplene havde ikke brug for mere tro. De havde brug for at handle på den tro, de havde. Ligesom dem, har vi brug for at tage al den kundskab, vi har fået om Gud, og omsætte det i praksis fra vores hoveder til vores hjerter, som er døbt i kærlighed.

Jeg deler dette budskab med dig, for at fortælle dig, hvilken indflydelse det har fået på vores tjeneste i World Challenge.

Lige siden grundlæggelsen af missionen World Challenge har den rakt ud til de fortabte, lidende og udstødte med de gode nyheder om Jesus. Det begyndte omkring tres år siden ved at vise Guds kærlighed til teenagers, som var blevet misbrugt og udstødt af samfundet. Den har bragt overnaturlig helbredelse til narkomaner, der hvor der ikke var nogen medicinsk kur. Den har forkyndt Guds rige i voldelige områder af New York City, som de offentlige myndigheder havde opgivet.

Vores DNA er forblevet den samme i alle disse årtier. Alle vores tjenester er samlet under Jesu befaling til sine efterfølgere – at prædike de gode nyheder, tilbyde helbredelse og proklamere Guds rige på jorden. Vi evangeliserer stadigvæk. Vi beder stadigvæk for at mennesker skal blive fysisk helbredt og udfriet. Og World Poverty Solutions – vores tjeneste i et helhedsperspektiv til de fattige – er et langsigtet billede på Guds rige, der mætter jorden med sine velsignelser.

Vi plejer at bringe en månedlig rapport om vores missioner i vores nyhedsbrev. Denne måned er det DIG, der er vores rapport. Det er mit primære formål med dette usædvanlige nyhedsbrev, at "give dig en vis åndelig gave" fordi vi tror, du, ligesom jeg, er sulten efter mere end prædikener og kirketjenester. Du vil udøve Jesu tjeneste udenfor kirkens fire vægge. Jeg tror, at dette budskab vil røre dit hjerte og fylde dig med hans kærlighedsdåb, så du ikke kun vil læse forskellige tjenesters missionsrapporter, men du bliver din egen missionsrapport. Måske vil du endda skrive til os, og fortælle os din historie om en frisk dåb, og hvordan det påvirker dig og verden omkring dig. Det er en velsignede for os at samarbejde med dig, om at gøre Jesu gerninger – forkynde de gode nyheder, tilbyde helbredelse og forkynde at hans rige er kommet.

Det er vores privilegium at tjene dig med disse skrevne budskaber, og hjælpe til med at klæde dig på til at udleve Jesu befaling i dit liv. Meningen med dette budskab er, at du skal forvandles, så dit liv bliver en kærlighedsvandring i Jesu kærlighed; så du bliver et trofast vidne, et redskab for hans herlige tjeneste i Kristi legeme og dens mission, der hvor du befinder dig. Tillige vil vi i det kommende år dele flere forskellige muligheder for praktisk tjeneste med dig sammen med World Challenge i USA og andre steder i verden. Men lige nu og her er dette budskab til dig. Det er et direkte kald til at gå ind i Jesu tjeneste.

Af egen erfaring kan jeg fortælle dig, at Gud bruger den mest usandsynlige person til sin tjeneste, for jeg var den mest uegnede evangelist. Og jeg er blevet forvandlet ved hans suveræne indgriben. Ja, jeg er stadig en lærer, og jeg elsker, at tilbringe tid med at granske hans Ord i mit studerekammer. Men nu bruger jeg ikke tid på at løse indviklede teologiske mysterier. I stedet forundres jeg over Jesu kærlighed for at dele det med verden. Det skriftsted, der kommer til mig i denne fantastiske tid er Apostlenes Gerninger 10:38: "Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme, for Gud var med ham."

Min ven, Gud er med dig hele tiden. Og når han er for dig, hvem kan så være imod dig? Jeg beder om, at du vil slutte dig til os, og helhjertet gå ind i Jesu tjeneste i det kommende år. For at gøre det, må du modtage en fornyet dåb i kærlighed fra din himmelske Far. Vi beder for di!

Download PDF