I 2. kapitel i Johannes Evangeliet, kommer Jesus ind i templet for en handling, som kom til at markere begyndelsen af hans offentlige tjeneste. Det, der skete, var ret dramatisk:
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.« (Johs. 2:13-17).
Det, Jesus gør her, er mere end radikalt. Sig mig, hvis du skulle annoncere din tjeneste, ville du så gå ind i en mega-kirke og vælte borde og smide folk ud? Jesus gjorde mere end at vise sin autoritet her. Han demonstrerede, at han ville vende op og ned på alt.
Men da Jesus begyndte denne omvæltning, væltede han mere end de handlendes stadepladser. Han væltede et religiøst system, som i århundreder havde forladt sig på dyreofringer for at behage Gud. Det Kristus pointerede her, var, "Jeres relation til Faderen vil ikke længere basere sig på ofringer af får, geder og duer. Det skal blive baseret på mit en-gang-for-alle offer for jer."
Denne scene i templet har en analogi til vores tid. I dag er mange forsamlinger fyldt med støj og aktivitet. De har mange programmer på plads – lige fra oversøiske missioner, til lokal nødhjælp, til mange små cellegrupper. Gudstjenesterne kan være fyldt med projektører, høj lyd og fantastisk energi. Men nogle gange savner al denne aktivitet centrum for det hele: nemlig Jesus selv.
Jeg foreslår ikke, at vi skal vælte bogstativerne i menighedernes foyers. Men uden Kristus som fokus for vores aktiviteter, er vores menighed død. Uanset hvor hårdt vi arbejder, for at gøre ting, som tjener og ærer hans navn, kan ingen af vores "ofre" i sig selv, gøre noget for at frembringe ægte resultater. Set ude fra ser vores forsamlinger sikkert retfærdige ud, men hvis vi ikke bibeholder fokus på Jesus, kan vi have en menighed fuld at tørre ben (se Esajas).
Da Jesus væltede alle disse borde, råbte han, "Fjern det!" (Johs. 2:16). Også i dag behøver vores templer at blive renset for alt det, der tager pladsen fra hans retmæssige herredømme. Gud sender Jesus for at befri os fra alle disse ting; for at skabe plads til de ting, han ønsker at fylde os med. Han ønsker, at vores tempel igen skal være et lovprisningens hus, fyldt af tro og Guds riges sejr.