Prayer

"Herren sagde Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte." (Luk. 22:31-32).

På den tid hvor den gudfrygtige profet, Daniel, blev 80 år gammel, havde han overlevet to babylonske konger, Nebukadnesar,  hans søn   Belsasar og tjente derefter under kong Dareios. Daniel havde altid været en bønnens mand, og han havde ikke tænkt sig at slække på det på sine gamle dage.

"Efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre.  I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud." (Ef. 3:11-12). Guds børn har retten og friheden til at komme til vores Herre til hver en tid – og det er et af de største privilegier, som nogensinde er givet til menneskeheden.

"Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod." (Matt. 14:22-24).

Der er talt meget om sammensværgelser gennem tiderne. Men der er kun én sammensværgelse som vedrører vores himmelske Far. Det er en plan, som er målerettet mod de kristne, som i hjertet er stålsatte på at komme ind i Kristi fylde. Denne sammensværgelse er beregnet til at afværge Guds plan om at rejse en hær af helliggjorte mennesker - mænd og kvinder, der helt og holdent er viet til, at Jesus har herredømmet i deres liv. Lad os kalde det en sammensværgelse bestående af afbrydelser.

Noget af det, der siges allermest i kirken er, ”Gud svarer på bøn!” Men det er kun den halve sandhed. Hele sandheden er, at ”Gud over-svarer på bøn!”

Tag nu Israels børn som eksempel. Hoseas profeterede til Israel ”I er frafaldne, men I er stadig Guds folk. Vend tilbage til Herren og bed.

Når vi beder, er det vigtigt at skelne mellem fire forskellige anvisninger fra Herren. Det kan give os den banebrydende timing, vi har brug for, for at gøre hans vilje. For enhver given bøn eller aktivitet i vores liv er vi nødt til at skelne mellem, om Herren siger en af disse fire ting:

"Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi." (Ap.G. 5:15).

Gud ønsker at bryde igennem til sit folk. Som Skriften forudsiger, så vil djævelen komme ned med stor vrede, fordi han ved, at hans tid er kort. Lige nu har Guds folk brug for en mægtig udgydelse af Helligånden; en overnaturlig berøring som er endnu større end pinsen. Det skrig, der kaldes på nu, blev hørt på Esajas' tid: "Gid du ville flænge himlen og stige ned, så bjergene rystede foran dig,; intet øre har nogen sinde hørt, intet øje har set en anden Gud end dig, som griber ind for den, der håber på ham. (Es. 63:19 og 64:3).