Jeg kunne opliste en hel række synder som troende kristne praktiserer. Men ingen af disse synder kommer i nærheden af den synd, som jeg ønsker at tale om her. Det er alle synders moder - den som føder alle de andre synder. Det er vantroens synd!
Jeg taler ikke om vantro hos den forhærdede synder. Vantroen hos forhærdede syndere, agnostikere og ateister rører slet ikke Gud. Nej, hvad der mere end noget andet gør Gud vred er vantro og tvivl hos dem som kalder sig ved hans navn! De, som er hans børn, som siger, "Jeg tilhører Jesus" - og alligevel ikke tror i deres hjerter, tvivler og frygter bringer sorg til hans hjerte mere end alt andet!
Hvor alvorligt ser Gud på vantroens synd? Judas advarede menigheden med disse ord: "Skønt I ved det alt sammen, vil jeg alligevel minde jer om, hvorledes Herren først frelste sit folk ud af Egypten, men senere udryddede dem, der havde vist sig vantro." (Judas 5).
Judas mindede dem om Guds holdning til vantro! Han sagde, "Jeg vil minde jer om Gud had til vantro blandt sit folk. Han frelste dem, men tilintetgjorde derefter de vantro på grund af deres vantro!"
Min ven, jeg tror Gud har kaldt mig i dag til at minde sin menighed om det samme! "Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået." (1. Kor. 10, 11). Gud ødelægger måske ikke længere sit folk fysisk, som han gjorde i det Gamle Testamente. Hans domme over vores vantro i dag er åndelig - og de er lige så hårde!
I stedet for at blive slået ned, så dør vi åndeligt. Bare kig dig omkring i dag på de tusinder af tvivlende, kæmpende kristne, som er åndeligt døde. De er vaklende, tvivlende, i kontant frygt og kommer aldrig ind i Herrens glæde og fred. De har ikke længere stærke rødder plantet i jorden - men har i stedet hårde hjerter og er fyldt med vantro!
Vantro er ligeså så ødelæggende i dag som det altid har været. Vi bliver måske ikke til saltstøtter - men vi bliver stivnakkede og bitre! Vi bliver måske ikke opslugt af jorden, men vi bliver opslugt af problemer, stress og familieproblemer. Ild falder ikke ned fra himlen og fortærer os - men vores åndelige liv er ødelagt!
Nej, vi dør ikke fysisk - men noget inden i os dør. Vores kærlighed dør. Overbevisning dør. Samvittigheden dør. Freden dør. Håbet dør. Alt hvad der gør vores vandring med Jesus god og sød, dør på grund af vantroens ånd!
På grund af vores vantro frygter vi alle slags synder. Puritanerne kalder disse for "brystsynder", de som er gemt inde i brystet. Vi er bange for at falde tilbage til gamle vaner, som en gang kontrollerede os - begær, hor, alkoholisme, spil og utroskab.
Men mange af os er skyldige i alle synders moder - og vi er ikke bange for den. Vi tager ikke vores vantro seriøst. Vi lever som om Gud ser igennem fingre med det. Men det er den ene synd som åbner vores legeme og ånd for alle andre synder som menneskeheden kender til!
Lad mig give dig fire grunde til hvorfor vantroens ånd er så farlig - og hvorfor Gud afskyr den hos sit folk:
1. Vores vantro gør Gud til en løgner!
"Den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn." (1. Johs. 5, 10).
Tænk på alle de hæslige synder som Israel begik i ørkenen: klager, brokkerier, afguderi, utaknemmelighed, oprør, begær. Men ingen af dem provokerede Guds vrede. Det var deres vantro, som gjorde Gud vred!
"Og Herren sagde til Moses: »Hvor længe skal dette folk håne mig? Hvor længe skal de vise mig mistillid trods alle de tegn, jeg har gjort blandt dem?" (4. Mos. 14, 11).
Gud sagde til Moses, "Dette folk gør alt det jeg har gjort for dem til en løgn! Jeg har udvirket mirakel efter mirakel. Jeg har udfriet dem igen og igen. Men vil de nogensinde stole på mig og hvile i mig?
Stop lige op et øjeblik og tænk på alle de ting Gud har gjort for dig: Han har bevaret dig. Han har svaret den ene og den anden bøn. Han har mødt dig i dine kriser. Han har bragt dig gennem prøvelser, givet dig manna fra himlen og gjort ting for dig, som var intet mindre end et mirakel.
Men nu, hvor du står overfor en ny krise, stoler du så stadigvæk ikke på at han vil føre dig igennem? Måske tænker du, "Men det er værre denne gang. Jeg har aldrig været ude for noget som dette!" Og jo, vel har du så! Hver en krise du har været i, har krævet hans mirakuløse indgriben - og han har udfriet dig igen og igen!
Hver gang han udfrier dig, håber han at du ved den næste krise vil være afslappet og rede og vil bede, "Far, jeg lægger dette over til dig. Jeg vil ikke frygte eller bekymre mig fordi du altid har udfriet mig. Og jeg ved at du vil gøre det igen!"
I 38 lange år glemte Israel Guds Ord og havde slettet mindet om han mirakler fra deres sind. Og fordi de så ofte faldt fra og klagede sig i vantro, sagde Gud, "Jeg vil slå dem med pest og tilintetgøre dem." (vers 12). Han sagde til Moses, "Jeg opgiver dette folk - fordi de aldrig vil komme dertil hvor de stoler på mig!"
Da Israel stod på den sejrende side af Jordanfloden, deklarerede Moses højtideligt. Han sagde: "Se, Herren din Gud har lagt landet åbent foran dig. Drag nu op og tag det i besiddelse, ... Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer.."
"Men trods det ville I ikke tro på Herren jeres Gud... Da Herren hørte, hvad I sagde, blev han vred og svor: »Ikke en eneste af mændene her, dette onde slægtled, skal få det herlige land at se, som jeg lovede at give jeres fædre." (5. Mos. 1, 21 og 29-30, 32 og 34-35).
Min ven, Gud sætter sit Ord over sit navn - han mener hvert et ord han siger. Og alle de ting, som Gud sagde til Israel, er de samme som han siger til os. Jeg spørger dig - vil vi ikke også vække hans vrede hvis vi handler i vantro?
Paulus skrev: "... " Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden." (Titus 1, 2). Og Hebræerbrevets forfatter skrev: "... dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst..." (Hebr. 6, 18).
I dag siger Gud klart til os, "Jeg kan og jeg vil." Men hvordan reagerer vi på hans Ord? Vi stiller straks spørgsmål ved det! "Kan Gud gøre det? Vil han gøre det?"
Vi læser hans Ord og hører alle han løfter fra talerstolen. Men så vi går over i vores hjørne og bekymrer os fordi vi ikke straks ser ham gøre det vi mener han skulle gøre for os.
Vi er fyldt med tvivl og vantro!
Når vi ikke lader hans Ord fæstne sig i vores sjæle - når vi hører store og vidunderlige løfter, og så handler som om vi var blevet forladt - så gør vi Gud til en løgner!
2. Vores vantro i dag er værre - fordi det er til trods for et endnu større løfte!
"... han (Jesus) er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter." (Hebr. 8, 6).
Alt hvad israelitterne havde under den gamle pagt var løftet om at Gud ville velsigne dem hvis de adlød ham. I dag, under den nye pagt, har vi et 'bedre løfte': Han giver os styrke som gør det muligt for os at adlyde!
Dette 'bedre løfte' betyder at vi alle skal kende ham. Vi har ikke kun en ypperstepræst som går ind i Guds nærhed for os. Nej, forhænget var revet itu for at vi alle kunne komme ind i Guds nærhed!
Tænk på alt det som Gud har lovet os:
• Hans lov er skrevet i vore hjerter. Hans Hellige Ånd bor i os. Kristus selv er altid hos os.
• Forsoning med Gud. Helbredelse, nåde og tilgivelse ved enkel omvendelse og tro.
• Kraft og autoritet til at bede om hvad som helst i Jesu navn. Magt over synd. Magt over Satan. Intet våben, som bruges imod os skal du.
• Adgang til Faderen. En trone vi kan komme ind til når vi behøver det. Udfrielse fra overvældende fristelser. Kontinuerlige manifestationer af Jesu tilstedeværelse.
• Hvile ved ganske enkelt at spørge og stole på Gud. Fred ud over al forstand. Fri fra frygt alle vores dage. Overflod af liv.
Han har lovet det hele til os!
Alligevel lever så mange kristne i frygt, tvivl og forvirring - altid bekymrede. De tror ham ikke eller tilegner sig hans vær-difulde Ord. De handler som om han aldrig havde givet sådanne løfter!
Sandheden er, at vi har meget mindre grund til at frygte og tvivle end vores forfædre havde. Vores fjender i dag er ikke Hittitter og Jebusitter - de er stress, voldsomme kødelige fristelser, udmattede kroppe og sind, et voldeligt og komplekst samfund, ny og snedig ondskab, som ingen anden generation har stået overfor. Men Gud har lovet os, at der hvor synden råder - uanset hvor snedig og stærk den er - så har vi mere nåde til at kæmpe end nogen anden generation i historien!
Paulus sagde om jøderne: ".. de blev brækket af på grund af vantro..." (Rom. 11, 20). Og han advarer os i dag:
"Vær ikke overmodig, men frygt! For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans god-hed; ellers bliver du også hugget af." (vers 20-22).
Hebræerbrevet advarer os også: "Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud." (Hebr. 3, 12).
Det er lige meget hvor hellig eller retfærdig du tror du er. Hvis du ikke tror på det levende Ord - hviler i det, tilegner dig det og gør det til en del af dit liv - så er du i fare for at fjerne dig fra Gud!
Søg i Bibelen og se - der er ikke et eneste eksempel på at Gud se gennem fingrene med vantro! Han dømte det i alle sine børn i alle generationer.
Start med Eva, som tvivlede på sandheden i Guds bud i Edens Have. Gå så videre til adelsmanden som blev trampet til døde for ikke at tro Guds Ord om at det hungrende Samaria ville blive oversvømmet den næste dag. Gå til Zakarias, Johannes Døberens far, som blev stum fordi han ikke troede Guds Ord til ham. Gå så til denne dom på Jesu tid: "Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro." (Matt. 13, 58).
Der har aldrig været et eksempel hvor Gud har undskyldt vantro - og det vil han heller ikke gøre i disse sidste dage!
3. Vi mister meget af det der prædikes for os på grund af vantro.
"... men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det." (Hebr. 4, 2).
Har du nogensinde spekuleret på hvorfor disciplene var så uvidende om Kristi handlinger og Guds evige formål? Hvor-for forblev de, efter tre års velsignet undervisning af verdens Frelser, blinde og uforberedte overfor det som ville komme? Jeg har grublet meget over dette. Hvorfor var deres forståelse om korset og genopstandelsen så begrænset?
Det var fordi de ikke hørte med tro! Ved flere lejligheder måtte Jesus irettesætte dem: "I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt." (Luk 24, 25). "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" (Matt. 8, 26). De havde lidt tro - de havde hjerter, som var langsomme til at tro hans Ord! Og de blev efterladt tomme, uforberedte, forvirrede og blindet af vantro!
Hvis Jesus 'forundredes' over vantroen i sin tid på jorden, hvad må han så ikke tænke om vores? Nineve angrede efter kun en tale, og troede på hvert et ord, som Jonas prædikede. Men Amerika har hørt tusindvis af sådanne advarsler fra mange sande profeter - men titusinder af såkaldt åndsfyldte troende giver ikke agt på dem! De siger, "Vi ønsker ikke at høre mere." De slår det ud af hovedet!
Times Square Church har eksisteret i seks år nu, og vores forsamling er fyldt med åndeligt velnærede troende. Hvis de troende var kommet til bare en gudstjeneste om ugen i den periode, så ville de have lyttet til over 300 budskaber. Alli-gevel undrer jeg mig af og til: Hvor meget af det de har hørt er blevet husket og indarbejdet i deres åndelige karakter?
Hvis Guds Ord ikke tilegnes i tro - hvis vi ikke beder ham i tro om at hjælpe os med at modtage det og bruge det - vil vi ende med at plukke lidt her og der og kun vælge det vi kan lide. Og vi vælger oftest velsignelse, nåde og trøst - og vi ryster fordringer, irettesættelser og advarsler af os!
Det er tillid som får Guds Ord til at gøre sit værk i vores ånd. Tro præger det ind i vores personlighed og sind så det aldrig bliver glemt!
4. Vantro udelukker al nærhed med Gud!
Vi prædiker meget i vores kirke om nærhed i bøn og at bruge kvalitetstid med Herren. Men du kan bede tolv timer om dagen, græde og råbe, sukke i dyb forbøn; du kan gå i forbøn for alle behov i hele verden; du kan vandre rundt i hele huset og fortælle Jesus hvor meget du elsker ham - og alligevel kan det være nyttesløst, formålsløst og spild af tid!
Du tænker måske, "Alle, som beder så lang tid må da få fred og glæde. Folk må da kunne se at hun har været hos Jesus. Der må helt sikkert være noget fra Gud, som har ændret noget i hende:"
Nej! Al bøn i hele verden vil ikke gøre dig noget godt med mindre du blander det med tro!
"Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham." (Hebr. 11, 6).
Du kan faste og bede i tre dage eller tre uger - men uden tro vil du ikke behage Gud! Alle dine timer i bøn, alle dine begæringer, al dit 'kommen til ham' vil være nyttesløst hvis dit hjerte ikke er forankret i tro!
"... Han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren." (Jakob 1, 6-7).
Hvis du tilbringer to timer med Gud men alligevel ikke tror at han vil svare dig - så har du bragt ham i forlegenhed i to timer! Det får dig måske til at føle dig god eller føle dig hellig - men i virkeligheder spilder du tiden! Du giver Gud to timers vantro og tvivl. Du kunne lige så godt gå ud og shoppe eller fiske!
Jeg kender kristne, som siger at de beder dagligt og ofte græder foran Herren - men alligevel sker der ingenting. De forbliver tunge om hjertet og nedtrykte. Deres liv er altid i oprør. Det er fordi de har besværet Herren ved at komme ind i hans nærhed uden at være fuldt overbevist om at han vil gøre som han har lovet!
"Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det." (Mark. 11, 24). "Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.« (Matt. 21, 22).
Israels børn tilbragte mere en 38 år alene med Gud. Kan du forestille dig det? Det må have været som at være i kirke hver dag! De havde Pagtens Ark hos sig, daglige ofringer, en ildsøjle og en prædikant som talte ansigt til ansigt med Gud.
Men alligevel var Gud vred på dem - han ihjelslog hver og en af dem! De døde alle i ørkenen med hans vrede over sig. Hvorfor? Fordi de var fulde af vantro og tvivl!
Skriften siger om dem: "Og (de) spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus." (1. Kor. 10, 3-4). Men på trods af alle disse velsignelser og forsyninger, havde de ingen tro! De tilbragte hele livet i et hjemmelavet helvede af frygt, fortvivlelse og tvivl!
Jeg tror, at de fleste af Guds folk i dag lever som åndelige fattiglemmer. Mange er ikke længere villige til at udøve tro fordi et eller andet skete som fik dem til at sætte spørgsmål ved Guds kærlighed. Måske døde en elsket person. Eller en ulykke slukkede livet hos en vidunderlig kristen, som de kender. Eller et barn har en dødelig sygdom på trods af at deres forældre har givet sig helt hen til Gud.
Mange siger, "Jeg forstår det ikke. Hvordan kan jeg stole på Gud når jeg ikke forstår hvorfor han tillader sådan noget?" Der er ikke noget menneskeligt svar op deres forvirring. Og ligesom Zion erklærer de, "Herren har forladt mig, og min Herre har glemt mig." (Esajas 49,14).
Men Gud kender begyndelsen fra slutningen. Og først når vi er sammen med ham vil vi forstå hvorfor nogle af disse vinde og bølger har kastet os rundt, og hvorfor Gud tillod det.
Esajas gav et svar - og jeg tror det er alt vi behøver at vide lige nu:
"Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. De, der skal genopbygge dig, er hurtigt på vej, de, der rev dig ned og lagde dig øde, drager bort fra dig." (vers 15-17).
Jeg vil ikke forsøge at forklare de mange lidelser og prøvelser som Kristi legeme skal igennem. Men Gud har givet os sit Ord: "Du er mit barn. Jeg vil aldrig glemme dig. Stol på mig!"
Lad mig fortælle dig om kuren mod vantro
Jeg har ledte i mange bøger og har fundet uendelige lister over måder hvorpå man kan 'kurere' vantro. Men ingen af disse ting rørte mig. Så jeg spurgte Gud om en enkel måde at gøre det på - og han gav mig to tanker om hvordan jeg slipper af med vantro i mit hjerte:
1. Tag fat i hver en bekymring, frygt og byrde, bring dem alle til Jesus - og efterlad dem på hans skuldre! "Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer." (1. Peter 5, 7). Min ven, det er Guds personlige Ord til dig. Det er hans invitation, hans anmodning: "Læg det hele over på mig! Bær det ikke selv en time mere. Jeg er opmærksom på alt hvad der sker med dig. Og jeg er stor nok til at bære det hele for dig!" Der var en som ringede til mig for et stykke tid siden for at få et opmuntrende ord. Men jeg var selv for overvældet den dag til at kunne hjælpe. Jeg var udmattet af så mange problemer, at jeg ikke kunne klare en mere. Så jeg svarede, "Jeg er ked af det, men du må ringe på et andet tidspunkt. Jeg er helt overbelastet af problemer." Tak Gud, han bliver aldrig overbelastet! Hans skuldre kan bære alle sine børns byrder! Han anmoder os indtrængende, "Læg det over til mig!" "Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den ret-færdige vakle." (Salme 55, 23). Gå din liste igennem lige nu: "Gud, jeg giver dig dette og dette og dette. Jeg giver dig denne byrde, dette problem, dette forhold..." Og vær helt overbevist om at han tager sig af det!
2. Sæt hele din lid til Guds skrevne Ord. Tak Guds udfordring op i forhold til at leve efter hans Ord! "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." (Matt. 4, 4). Du må blive i stand til at sige, "Jeg vil leve og dø ved Guds Ord til mig!" Jeg spørger dig - hvordan kan det være, at vi stoler på Guds Ord i forhold til vores evige frelse, men ikke i forhold til vores daglige problemer? Vi kan tro ham for det van-skeligste. Hvorfor er det vanskeligere for os at tro på hjælp, vejledning og magt over synd? "Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel." (Judas 24). Gud har lovet dig dette - så lad ham tage byrden med at bevare dig! Lad være med selv at prøve at finde ud af det. Bare tag ham på hans Ord. Bed helt enkelt: "Herre, du har lovet, at du vil bevare mig fra fald - og jeg sætter hele min evige fremtid på dit løfte. Det er ikke mit værk nu - men dit!"
Gå til Herren og påkald hans Ord. Sig til ham at du vil sætte dit liv på det! "Herre, jeg vil leve og dø ved det du har fortalt mig. Uanset hvordan jeg føler lige nu eller hvad jeg gennemgår, så vil jeg overgive mig til dine løfter til mig!"
Du vil ikke leve under skyld og fordømmelse længere. Du behøver ikke frygte bekymringer eller ligge vågen om natten mere. I stedet vil du hvile, fordi du stoler på det han har lovet dig.
Vis ham at du stoler på hvert et ord han har sagt - og vær velsignet!
Amen!