Bøn som ryster helvede

Da Daniels bog blev skrevet var Israel i fangenskab i Babylon. I kapitel 6, efter et langt liv i tjenesten, var Daniel firs år gammel. Denne gudfrygtige profet og forkynder havde overlevet to babyloniske konger, Nebukadnezar og hans søn Belsazzar. Nu tjente Daniel under kong Darius.

Gennem alle de år som Daniel havde været i tjeneste, havde han været en bønnens mand og her på hans sidste dage, havde han ingen planer om at sætte farten ned. Skriften siger ingenting om at Daniel var udbærndt eller mismodig, der skrives intet om at han havde en lille opsparing eller en lille hytte på landet, hvor han kunne tilbringe sine gyldne år uden nogen form for ansvar, tvært imod så var Daniel konstant i gang med noget nyt. Skriften siger at selv da denne mand var over 80 år, så rystede han helvede og gjorde djævelen rasende.

På det tidspunkt havde kong Darius forfremmet Daniel til det højeste embede i landet. Daniels embede ligestillede ham med to andre rigsråder, som herskede over fyrster og guvernører i omkring 120 provinser. Bibelen siger til og med at Darius foretrak Daniel frem for de to andre rigsråd. Han gav Daniel ansvar til at udforme regeringens politik og oplære alle hoffets nyansatte og intellektuelle: "Daniel udmærkede sig frem for de andre rigsråd, og satrappernekongen havde til hensigt at sætte ham over hele kongeriget." (Dan 6:4).

Daniel var øjensynlig en travl optaget profet, ingen kunne opfylde et så krævende arbejde uden at være travlt beskæftiget. Jeg kan meget let forestille mig det pres der var lagt på denne minister, med hans travle timeplan og tidskrævende møder.

Men intet kunne holde Daniel borte fra hans bønnestunder. Bøn vedblev med at være hans vigtigste opgave og den havde forrang frem for alle andre beskæftigelser, sagt på en anden måde: Daniel havde aldrig for travlt til at bede, tre gange om dagen sneg han sig væk fra alle sine pligter, byrder og krav som leder for at tilbringe tid sammen med Herren.

Daniel måtte ikke konsultere andre "fremgangsrige" ledere om, hvordan han skulle opfylde sit kald, han havde ikke brug for at besøge konferencer for at f åat vide, hvordan han skulle betjene de folkemasser, han havde omsorg for, han trak sig ganske enkelt bort fra alle sine aktiviteter og bad, og Gud svarede ham. Daniel modtog al sin visdom, ledelse, budskaber og profetier, mens han var på sine knæ.

Jeg tror Daniel er et eksempel for os om hvor vigtigt det er at have en pastor som beder i krise tider. Vi ser det i hans tidligere år, da Nebukadnezar herskede. På et tidspunkt havde kongen en urovækkende drøm som gjorde ham forvirret, oprørt og forpint. Han bad sine seere om at forklare drømmen for sig, men ingen kunne.

Dette gjorde Nebukadnezar rasende. Han sagde til sit hof: "I giver mig intet andet end dumme, tomme ord, I nøler for at vinde tid, men jeg vil have sandheden, jeg vil have svaret på mine dybeste længsler." Til sidst bestemte han at alle seerne skulle dræbes - astrologer, troldmænd, magikere, selv "vismændene," inklusive unge Daniel og hans tre gudfrygtige følgesvende.

Da Daniel hørte om denne dødsdom, indkaldte han til et møde med sine tre venner. Du kan være sikker på at denne forsamling ikke var der for at de skulle "stikke hovederne sammen" eller for at finde udveje, eller for at kortlægge de andre jøder, så at de kunne finde en overlevelsesplan. Nej, Daniel og de tre unge hebræer vidste at de måtte høre direkte fra Herren, så de gik ned på deres knæ og råbte til ham om nåde og åbenbaring.

Hvilken utrolig bøn Daniel fremsagde: "Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand. Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig." (Dan 2:20-22).

På den tid var den gammeltestamentlige menighed på sit absolutte nulpunkt: Guds folk havde mistet sin sang, deres lovprisning var stilnet og nu var de i færd med at drive bort åndeligt set. Den utrolige velstand i Babylon havde grebet manges hjerter og Satan frydede sig sikkert over Israels tilstand . Og for at gøre tingene værre, motiverede han Nebukadnezar til at udstede dødsdommen over Daniel.

Da så alle isralitter, som var i fangenskab, hen imod Daniel,. Deres fremtid var afhængig af at han var i kontakt med Herren. De undrede sig: taler Gud til nogen endnu? Er nogen i stand til at tyde tiderne så at de ved hvad der skal ske? Hvem kan forstå Herrens hemmeligheder?"

Daniel vidste hvad det var som skete, og han kunne have handlet på mange forskellige måder. Han kunne have organiseret en stor march til kongens slot for at kræve retfrdighed for jøderne. Men ved du hvad, verden og helvede er ikke imponeret over folkeskarer, antal og demonstrationer. De er heller ikke imponeret over mega-kirker, med enorme bygninger og medlemskartoteker. De bliver ikke urolige over dygtige, veluddannede unge præster, som bruger meningsmålinger for at opnå resultater og som sprøger: "Hvilke emner ønsker du at vi skal undgå i vore prækener? Hvordan kan vi tilpasse os dig, for at du vil komme i kirken?"

Nej - den eneste måde denne verden overhovedet vil blive berørt på er ved ord, som afslører synden som bor i hjertet. Verden trænger til at høre rent Helligånds-inspireret ord som gør kort proces og giver svar til det tvivlende hjertes råb.

Jeg tror, at Nebukadnezar er et billede på den moderne menneskehed, som råber: "Jeg har kraft og indflydelse, jeg har alle de materielle ting som jeg overhovedet kunne ønske mig, alligevel har jeg ingen fred, jeg har spørgsmål og jeg trænger til at få svar på dem. I hævder alle at I taler på Guds vegne - intellektuelle, sekter, ja til og med gejstlige - dersom I ikke kan svare på råbet i mit hjerte, så har I ikke eksistensberettigelse og heller intet formål, da er I ubrugelige i dette samfund."

Da jeg for nylig var i Dallas besøgte jeg en forsamling, som annoncerede med at de var en "bydelskirke." Gudstjenesten var så uformel at den i højeste grad var uærbdig. Folk drak brus og gumlede snaks imens deres børn larmede rundt.

Gudstjenesten startede med en komisk sketch om hvordan man skal købe en bil, derefter sang lovsangskoret et par "overgangs" sange - kærlighedssange, som du ville have sunget til din kæreste. Til sidst gik præsten, dr. teolog, op med et lille stykke papir som indeholdt hele hans budskab, han talte i ti minutter om hvordan du skal trives på dit arbejde.

Denne menighed var blevet startet ved en undersøgelse i kvarteret om hvordan folk ville have det i kirken. Som et resultat var gudstjenesten udarbejdet til at være fuldstændig ikke-konfronterende. Men da jeg kiggede rundt i forsamlingen så jeg mænd og kvinder som øjensynlig havde dybe problemer  og som trængte til svar. Teenagers ud som om de kedede sig. Mit hjerte brast for disse mennesker, alle trængte de til et ord fra himmelen, men alt de fik var støj, hvorfor? Mændene på prædikestolen holdt folk tilbage med tom snak, fordi de havde mistet kontakten med Gud.

Når Guds doms finger bliver synlig i Amerika, så vil folket ikke mere vende sig til fremgangsforkyndere som hævder at "alt er vel." I stedet for vil de reagere som israelitterne - lede efter et Daniel-selskap, et gudfrygtigt folk som kan læse tidernes tegn.

I Daniel 5 var Nebukadnezars søn Belsazzar kommet på tronen. Denne hedenske konge holdt en stor fest for et tusinde af sine stormænd. Da festen var på sit højeste, bad kongen sine tjenere om at komme ind med guld og sølvkarrene, som var taget fra det jødiske tempel i Jerusalem. Snart drak Belsazzars stormænd, koner og konkubiner uhæmmet af disse indviede kar.

Pludselig, i et overnaturligt øjeblik, viste en mandshånd sig og begyndte skive et budskab på væggen. Det var en advarsel om at dommen stod for døren. Skriften siger: "Da skiftede kongen farve, og hans tanker skræmte ham. Han blev slap i hofterne, og knæene slog imod hverandre og kongen råbte med høj rsøt at de skulle hente åndemanerne, kalderne og tegntyderne."

"Og kongen sagde til Babylons vismænd: "Den, der kan løse denne gådet og tyde den for mig, skal klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget." Så kom alle kongens vismænd, men ingen af dem var i stand til at læse skriften på væggen og give kongen dens tydning. Kong Belshassar blev grebet af stor rædsel, og hans ansigt skiftede farve, mens hans stormænd stod rådvilde." (Dan. 5:6-9).

Hvilken scene fyldt af frygt! Men jeg siger dig, en dag om ikke længe,  vil det velstående Amerika opleve det samme chok. Skriften er nu på væggen, og dommen str utvivlsomt for døren, lige som Belshassar vil vores nations ledere blive oprørt, deres ansigtsudtryk vil forandre sig og deres knæ vil skælve.

Men på trods af alt dette så forkynder pastorer og præster i Amerika en falsk fred. Over hele nationen hævder hyrder, som går på kompromis med samvittigheden, at Gud aldrig vil fælde Amerika, fordi vi sender så mange missionærer ud i verden.

Men disse hyrder nævner ikke at dommen helt sikkert må komme, fordi vi har dræbt 40 millioner spædbrn igennem abort. Når håndskriften kommer til syne på væggen, da vil prædikanternes tunge blive bundet. De er allerede "ude af dansen" - fordi Gud åbenbarer kun sin visdom til bedende mennesker.

Jeg siger til alle pastorer: Gud hjælpe dig hvis du ikke er et bønnemenneske. I disse tider med ondskab og fornøjelser, burde du være lukket inde med Herren. Hvad vil du gøre når Guds håndskrift viser sig og dine folk beder dig om at læse tidernes tegn? Hvor mange vitser vil der da blive fortalt fra prækestolen? Hvordan vil du svare dem, når de afbryder din prædiken og råber: "Vær så rar pastor og fortæl os hvad der skal ske. Er dette dommen? Hvad bliver det næste som kommer? Hvorfor advarede du os ikke imod alt dette her? Du fortalte os at alt var såre vel - men vi har mistet det hele."

Jeg bliver stadig væk chokeret over det som meningsmålingerne fortæller os om, hvad folk ønsker for at komme i kirke. Gudstjenester, der følger med tiden, ser ud til at virke nu i fremgangtider. Men se hvad der sker når Guds finger dukker op og folks bankkonti begynder at skrumpe ind. Så begynder deres børn at tage stoffer og familierne går i opløsning. Da vil fårene ikke længere høre sukkersød forkyndelse, da vil de have sandheden, ren og ubesmittet.

Belshassars hof skælvede på grund af denne pludselige vending i begivenhederne. Ingen vidste hvad der skete. Pludselig stoppede alle med at drikke, kongen sad der og skælvede. Da var der nogen som sagde: " I dit kongerige er der en mand, der har de hellige guders ånd i sig. I din fars dage viste det sig, at han besad skarpsindighed, indsigt og visdom til at tyde drømme, læse gåder og besvare vanskelige spørgsmål; lad nu Daniel blive kaldt ind" (Dan 5:11-12).

Så tilkaldte Belshassar Daniel, han sagde til profeten: "Jeg har hørt om dig, at du har gudernes ånd i dig, og at du besidder skarpsindighed, indsigt og fremragende visdom. Vismændene og besværgerne blev ført frem for mig for at læse denne skrift og give mig dens tydning; men ingen af dem var i stand til at tyde ordene..." (Dan 5:14-16).

Da Daniel talte så skjulte han ikke sandheden. Han havde været på sine knæ og vidste præcis hvad disse mennesker trængte til at høre, så han fortalte det akkurat som det var: "Men du, hans søn Belshassar, har ikke ydmyget dit hjerte... Du har ophøjet dig over for himlens Herre... Men: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Du er vejet på vægten og fundet for let." (5:22-23, 26-27).

Dette var den utilslørede sandhed som Belshassar og hans stormænd ønskede at høre. Det var en sandhed som kunne løse deres tvivl, fordi den fortalte dem nøjagtig hvor de stod. Belshassar blev faktisk så taknemmelig at han udnævnte Daniel til rigets øverste hersker.

Så lad være med at fortælle mig at uomvendte ikke ønsker at høre overbevisende, direkte forkyndelse, aldeles ikke!

Enhver som beder er en plage for helvede og Satan vil gøre alt hvad han kan for at stoppe denne persons bøn. Daniel havde allerede bevist effektiviteten af sine bønner under både Nebukadnezar og Belsazzar, så da nu Darius styrede, begyndte Satan at samle en stor sammensværgelse for at få Daniel til at holde op med at bede. Profetens bøn havde fået helvede til at skælve i en sådan grad at en rasende djævel havde organiseret hele regeringen til at være imod ham.

Husk at Daniel var blevet udnævnt over alle andre i hele landet. Disse politikere så en visdom, respekt og fremtræden som gjorde dem misundelige og nu sammensværgede de sig imod ham: "Da søgte rigsrådene og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for i hans forhold til kongedømmet. Men de kunne ikke finde nogen fejl at anklage ham for; han var pålidelig, og der fandtes ikke nogen som helst forsømmelighed eller fejl hos ham." (Dan 6:5).

Daniel var ulastelig, erkendte Babylons ledere, så de var ikke i stand til at fange ham i en eneste synd. Til sidst konkluderede de, at den eneste måde de kunne angribe profeten på, var ved at ramme hans vandring med Gud. De sagde: "Vi kan ikke finde noget at anklage denne Daniel for, medmindre vi finder noget imod ham i hans religion." (Dan 6:6). Tænk om dette kunne siges om os i dag!

Disse ledere vidste at Daniel bad, vendt imod Jerusalem, tre gange om dagen og de mente at Daniels ære var på grund af hans bønneliv, så de udtænkte en plan for at stoppe hans bønner, hvordan? Jeg tror de prøvede at bebyrde Daniels tid med mere arbejde. Hans med-regenter forsøgte at få ham involveret i vigtig, arbejds-relateret travlhed så at han ikke kunne få tid til at bede.

Kære, dette er en af de primære metoder, som Satan bruger imod alle troende. Det er en meget udbredt strategi overfor præster. Hvis du spørger en præst hvorfor han ikke beder, så vil han sandsynligvis fortælle dig at han ikke har tid. Kravene rundt om Herrens hyrder er så tidkrævende, at han må bruge al sin tiloversblevne tid til at forberede sine prædikener.

De fleste kristne falder i den samme fristelse. De siger: "Jeg har alt for lidt tid til at bede. Mit arbejde sluger al min tid." Selv husmødre hævder: "Jeg har ikke et øjeblik om dagen til at bede. Inden jeg har givet børnene tøj på, gjort rent i huset og lavet mad, så er al min tid opbrugt."

Filosoffen Søren Kirkegaard refererede til de kristnes travlhed som narkotika, han observerede at den førte til et splittet sind. Han sagde at jo dybere folk kommer ind i travlhed, des mere glider deres kærlighed til sandheden længere og længere ind i glemslen og på grund af masse-stimuliene fra deres aktiviteter og de stadige nye krav til deres tid, bliver det umuligt for dem at forstå den fare de er i. De har Guds ords spejl, men de kan ikke stå stille lnge nok til at se hvad det genspejler.

Jeg tror, at en travl person som sjældent beder er i en værre tilstand end én med en dødelig sygdom. Hvordan? Han bliver stadig mere og mere tilfreds med sin situation og undervejs bliver han stadig fattigere og fattigere i bønnen og mindre Gudsbevidst. Og som tiden går, aftager overbevisningen, indtil han mister den fuldstændig.

Daniel vidste at han ikke kunne overleve en dag uden bøn, så han fortsatte med at bede, selv om hans kollegaer overøste ham med mere arbejde. Du kender historien - til sidst udstedte de en forordning, som indførte et tredive dages midlertidig forbud imod bøn. Det var en lov som kun var rettet imod Daniel. Men, selv da ville Daniel ikke holde op med at bede de bønner som rystede helvede - og han endte med at komme i løvekulen.

Du kan undre dig over hvad det var der motiverede Daniel til at bede så intenst? Hvad var det, som fik ham til at blive ved med at bede, selv med en dødsdom hængende over hovedet? Hvorfor ville denne firs år gamle mand fortsætte med at udsøe sit hjerte til Herren så lidenskabeligt, når resten af menigheden ikke søgte Gud mere?

Prøv at forestille dig den umådelige anstrengelse det var for Daniel at vie sig så fuldkomment i bønnen, trods alt så boede han i datidens New York City - vældige, majestætiske, rige Babylon -og han levede i en tid med åndelig antipati - med drukkenskab, fornøjelsessyge og grådighed iblandt Guds folk. Desuden var han en travl leder med distraktioner på alle områder.

Jeg siger dig, bøn ligger ikke naturligt for nogen, inkluderet Daniel. At påbegynde en disciplineret bønnestund er let, men det er sværere at fortsætte med det, for både vort kød og djævelen sammensværger sig imod det. Så hvordan bliver vi et bønnens folk?

I Jeremias 5, bad Gud indtrængende: "Gå rundt i Jerusalems gader, se jer godt omkring, søg på torvene, om I kan finde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed, så vil jeg tilgive byen." (Jer 5:1). Herren sagde hovedsagelig: "Jeg vil være fuld af barmhjertighed, om jeg bare kan finde én person som vil søge mig."

Gud havde velsignet og beskyttet disse mennesker helt og fuldt, alligevel fortsatte de med at bryde alle de moralske grænser, begik hor og omgav sig med skøger. Desuden sørgede de ikke mere over synden, og de afslog at blive tilrettevist, så Gud ledte efter et eneste sønderknust, bønnens menneske til at gå i forbøn - men han fandt ingen, ikke en eneste.

Ezekiel 23 beskriver en lignende tragedie. Israels profeter og pærster var blevet som glubske ulve.De blev rige af de uskyldige sjæle de stjal fra - de fattige og enkerne. De vanhelligede Guds hellighed og så ingen forskel på rent og urent. De lukkede deres øjne for synden, forkyndte løgne og hævdede med uret: "Så siger Herren."

Gud bad forgæves om en mand til at rejse sig imod det hele: "Jeg søgte en iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen." (Ezek 22:30).

Men her, under det babylonske fangenskab fandt Gud en sådan mand i Daniel. Og i dag, mere end nogen sinde før i historien, da søger Herren efter den samme slags gudfrygtige mænd og kvinder, han søger efter trofaste tjenere, som er villige til at "mure en mur op" og "stille sig i gabet" - arbejde som kun alene kan udføres gennem bøn.

Og lige som Daniel, vil Gud igen finde en sådan person, som har Guds ord i sin hånd. Da Helligånden kom til Daniel, var ham i færd med at læse profeten Jeremias' bog. Da åbenbarede Ånden at Guds time for udfrielse var kommet til Israel. Da åbenbaringen kom, blev Daniel tilskyndet  til at bede: "Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og trygle under faste og i sæk og aske.  Jeg bad til Herren min Gud" (Dan 9:3-4).

Guds Ånd søger over hele nationen, menighederne og på præsternes kontorer, Han er på jagt efter dem som fordyber sig ivrigt i hans ord. Sådanne tjenere er ikke bare på jagt efter bibelkundskab, de søger åndelig kraft, og kødets død over synden. De søger sandheder som sætter i frihed. De ser tydeligt hvad det er sket i landet, fordi de genkender det ud fra Guds ord. Når Herren finder den slags folk, da velsigner han dem med bønnens ånd.

Daniel må have været opstemt, da det gik op for ham at Guds time var kommet, hvor han ville forny sit folk. Men da han så Israels åndelige tilstand, blev profeten fuld af sorg. Folket var blevet smittet med Babylons synder - på jagt efter fornøjelser og fremgang,. De drev langt bort fra de moralske standarder, som de en gang havde værdsat så højt.

Daniel vidste, at Guds folk ikke var rede til at modtage hans genoprettelse, men skældte Daniel sine landsmænd ud på grund af deres synder? Nej - Daniel identificerede sig selv med det moralske forfald, som var overalt rundt omkring ham. Han sagde: "Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør... Vi må skamme os ... fordi vi har syndet imod dig." (Dan 9:5, 8).

Jeg tror, vi kan sige det samme om Jesu Kristi kirke i dag. Vi er ikke i en sådan tilstand at vi kan svare på Guds ønske om at udføre et stort vækkelses værk i os. Lige som Israel er vi blevet forurenet af synden i vore urene samfund. Se bare her:

En lov i Californien har gjort det obligatorisk for skolerne at de skal undervise om homoseksualitet som en godkendt alternativ livsstil. Drukfester har spredt sig fra universitetsmiljøerne helt ned til ungdomsskolemiljøer. Internettet er blevet en motorvej til pornografi. For næsten tredive år siden forudsagde jeg i min bog "Visioner" at en elektronisk boks ville bringe rådden pornografi ind i vore hjem (Videomaskiner), i dag er 90 procent af al aktivitet på Internet pornografi.

Sagt på anden måde: vi lever i et moderne Babylon, og tragisk, men sandt så har de kristne ladet samfundets syndige livsstil gøre indpas i dem. Vor tjeneste modtager regelmæssigt breve fra kristne hustruer, som skriver: "Jeg opdagede at min mand kom på afstand fra mig og jeg kunne ikke forstå hvorfor. En dag åbnede jeg døren til hans kontor og så jeg at han stirrede lystigt på pornoen på Internettet."

Unge mennesker er specielt et let bytte for Satans bedrag, Mange unge kristne teenager downloader ond musik fra Napsters Internetside. Jeg kender en kristen mor som tog edb undervisning for at finde ud af hvad hendes teenager downloaded fra nettet. Da hun studerede hans datafiler, blev hun skrækslagen over det hun så: sange af drabsmænd som Charles Manson; sange om at dræbe politimænd; sange om døden, selvmord og alle former for løssluppen sex.

Gud ønsker stærkt at velsigne sit folk i dag - men om vore sind er forurenet af denne verdens nød, så er vi ikke i den rette stilling til at vi kan modtage hans velsignelser. Daniel kom med dette stærke udsagn: "Hele den ulykke, der var skrevet om i Moses' lov, kom over os. Vi formildede ikke Herren vor Gud ved at vende om fra vores synd og søge indsigt i din sandhed,  så Herren vågede over ulykken og bragte den over os. For Herren vor Gud er retfærdig i alt, hvad han gør; vi havde ikke adlydt ham." (Dan 9:13-14).

Daniel sagde: "Vi så al den moralske forvirring i vort land, vi så vore hyrder på jagt efter det som fremmede deres egne interesser. Hele vort samfund havde fuld fart imod undergangen, men vi vendte os ikke om for at bede. Havde vi bare havde bedt, så ville Gud have vendt os fra vore synder. Han ventede til og med på os og gav os herlige løfter om at ville genoprette os, men vi gav ham ingen tid. I stedet for fortsatte vi med at drive langsomt væk fra ham, imens vi blev gennemvædet af synden i dette onde samfund. Det var derfor dommen kom over os."

Du kan spørge - hvilken bøn er det som ryster helvede? Den kommer fra den trofaste, flittige tjener som ser sin nation og sin kirke falde dybere ned i synden. Denne person falder på sine knæ og græder: "Herre, jeg ønsker ikke at være en del af det som sker, lad mig være et eksempel på din bevarende magt midt i denne onde tidsalder. Det betyder ingenting om der ikke er andre der beder, jeg vil bede."

Daniel afsluttede med at sige: "mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel... Han kom og talte til mig og sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse... fordi du er en højtelsket mand." (Dan. 9:21-23).

Hvor er bønnens folk i Guds hus i dag? Hvor er de trofaste hyrderne som søger Herren dag og nat? Det er disse ,som vil blive givet lærdom og forstand, fordi de er højt elsket.

Lige som Daniel så identificerer disse hyrder sig med- og bekender nationens og kirkens synder. Og de græder ydmygt: "Åh Herre, vis mig hvor jeg er gledet bort, hvor jeg har store mangler. Hjælp mig at se det i øjnene og tage et opgør med det, hvad end det måtte koste Gud, så bevar mig på mine knæ, jeg længes efter at se at du genopretter din kirke."