Into the Battle
Forestil dig en boksetræner, som tog bokseren med til en isoleret træningslejr, og brugte en hel sæson på at gøre ham klar til den store kamp.
“Du skal ikke bekymre dig! Jeg er ved din side hele tiden. Her er en liste over store boksere fra fortiden. Du skal bare studere alt, hvad de gjorde, så behøver du ikke træne så hårdt selv. Du er en vinder og hvis du følger mine instruktioner og husker de diagrammer, jeg har lavet til dig, så kan du gå i ringen mod hvem som helst og vinde over ham!”
Lyder det tåbeligt? Hvilken træner ville gøre sådan? Men mange kristne, som kalder sig krigere, er aldrig blevet testet eller trænet. Den triste sandhed er, at de aldrig har været i kamp, og de er ikke forberedt på at kæmpe.
Hvorfor er der så mange sande troende, som gennemgår så svære tider? Gud ved, at Satan vil blive sluppet løs på jorden til sin sidste krig. Og Herren har brug for veltrænede krigere, som vil sejre over kræfterne fra helvede.
Disse grundigt prøvede troende bliver kaptajner i hans sidste-dages hær. Den form for træning, de har brug for, kræver åndelig disciplin, men også fysisk disciplin. Jakob kastede hele sin krop ind i kampen – alle hans menneskelige evner. En kampånd voksede i ham, og Skriften siger, ”I sin manddom kæmpede han med Gud.” (Hosea 12, 4).
Dette vers i Skriften har stor betydning for alle, som ønsker sejr i bøn. Det siger, at Jakob vandt slaget ”med sin styrke” da han kæmpede! Kære ven, hvis du vil sejre i disse sidste dage, skal du sætte hele din styrke ind i kampen. Gud ønsker at rejse et folk, som er opslugt af at blive brugt af ham til at hjælpe andre.