Befriet fra Fælden
Lovet være Herren, der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder! Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde. Fælden blev knust, og vi blev reddet. Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber.” (Salme 124:6-8).
Fuglefængere var professionelle fuglefangere fra før der var skydevåben til. De fangede fuglene, ved at sprede net på jorden og fæstne til det en snare. De lagde korn ud på Jorden ved fælden, og når fuglene åd kornet, ville de fange dem i nettet, og kaste sig over dem. Fuglefængerne solgte fuglene til forskellige formal – som kæledyr, som offerdyr eller som mad.
Gennem hele Bibelen bliver vores sjæle sammenlignet med fugle: ” Mit ejendomsfolk er blevet hyæners bytte, rovfugle flokkes om det.” (Jer. 12:9). Hvis vi er fuglene, hvem er så fuglefængeren? Ifølge Bibelen er fuglefængeren djævelen selv. Satan er helt og aldeles besluttet på at kaste sig over en hver troende, som vandrer i hellighed og fuldstændig overgivelse til Jesus Kristus.
Men da djævelen ikke er allestedsnærværende og således ikke kan være overalt helt tiden, så udkommanderer han flokke af dæmoner, dæmoniske fyrster og mørkets magter. Disse dæmoniske kræfter arbejder hele tiden på at udlægge fælder for de kristne. Faktisk bruger Satan også onde mennesker til at lægge dæmoniske fælder: ”De ugudelige lægger fælder for mig.” (Salme 119:110).
Salmisten skriver, ”Vogt mig, Herre, mod forbrydere, bevar mig for voldsmænd, der pønser på at spænde ben for mig. De hovmodige sætter fælder for mig, de ondskabsfulde breder deres net ud, langs stien lægger de snarer for mig.” (Salme 140:5-6)
Mens det er sandt, at Satan har en hær af de mest arbejdsomme og dygtige fuglefængere på jorden; så er de gode nyheder, at ingen af hans angreb vil lykkes mod et overgivent Guds barn. Uanset dine fejl og mangler, dit møje og din fælde, så hvil i, at Gud er på din side. Selv når du er svag, kan du råbe på ham, og han vil komme og rive nettet bort. Vær stille og kend hans frelse!