Bevar dig selv i Guds kærlighed
"Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv." (Judas 20-21).
Idet jeg læser disse vers i Judas Brev, hører jeg Ånden hviske stille til mig: "David, jeg ønsker du skal komme ind i min glæde og kærligheds fylde. Du har teologien på plads, men du har ikke oplevet den sande hvile som kommer af at være i min kærlighed. Indtil nu har du kun soppet lidt i den. Men der er et helt hav af min kærlighed, som du kan svømme i."
Bibelen er fyldt med sandheden om Guds kærlighed. Men jeg indrømmer at jeg til tider tillader mig selv at undre mig over hvordan Gud nogensinde kunne elske mig. Det er ikke fordi jeg tvivler på hans kærlighed. Det er mere en fejl fra min side i forhold til at erkende og forvisse mig om hans kærlighed til mig.
Det er grunden til jeg skriver dette budskab. Jeg fornemmer lige nu, at Gud ønsker mange kristne skal vide mere om hvordan man bliver bevaret i hans kærlighed. Og det første jeg ønsker at sige er: Guds kærlighed skal åbenbares for os af Helligånden.
Åbenbaringen af Guds kærlighed kommer delvis når vi bliver født på ny. Hvis du spørger kristne om hvad de kender til Guds kærlighed til dem, så vil de fleste svare, "Jeg ved Gud elsker mig fordi han lod sin Søn dø for mig." De ville citere Johannes 3, 16, "Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, så enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv."
Det er et vidunderligt øjeblik når du griber denne sandhed. Pludselig opdager du at, "Gud elskede mig da jeg var fortabt, ufærdig, en fremmed. Og han har bevist sin kærlighed til mig ved at ofre sin egen søn på mine vegne." Men ganske få kristne lærer hvordan de bevares i Guds kærlighed. Vi ved noget om kærlighed til Gud, men vi søger sjældent åbenbaringen om hans kærlighed til os. Hvis du beder de fleste kristne om at finde bibelvers om Guds kærlighed til os, vil de kun kunne udpege nogle ganske få.
Men at forstå Guds kærlighed er hemmeligheden til et sejrende liv. Rigtig mange bliver åndeligt kolde fordi de er uvidende om Guds kærlighed til dem. De ved ikke, at deres bedste våben mod Satans angreb er at være fuldt overbevist om Guds kærlighed, hvilket kommer gennem Helligåndens åbenbaring.
Gud elsker sit folk med selv samme kærlighed som han har til Jesus, som sidder ved hans højre hånd.
I sin sidste bøn her på jorden sagde Jesus, "Far... du elskede mig før jorden blev grundlagt." (Johs. 17, 24). Hvilken ufattelig tanke. Kristus var højt elsket af Faderen før verden blev skabt! Før noget som helst eksisterede i kosmos - før planeterne blev skabt, før solen, månen eller stjernerne blev til, før jorden blev til, før skabelsen af mennesket - var Jesus elsket af Faderen.
Så bad Jesus denne bemærkelsesværdige bøn: "Far... du har elsket dem ligesom du har elsket mig." (17, 21 og 23). Kristus sagde, "Far, jeg ved at du vil elske dem, som jeg bringer ind i mit legeme, ligesom du har elsket mig."
Ifølge Jesus er Kristus og menigheden ét i Faderens øjne. Paulus illustrerer dette ved at sammenligne med et menneskeligt legeme. Han siger, at Kristus er hovedet og vi er legemet - ben af hans ben, kød af hans kød. "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle." (Ef. 1, 22-23). "For vi er lemmer på hans legeme." (5, 30).
Ser du hvad det indebærer? Da Faderen elskede Jesus i evigheden, elskede han også os. Faktisk havde Herren allerede planer for os og vores forløsning da vi kun var en tanke i Guds evige sind.
"Før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed." (Ef. 4, 1).
"Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud." (Salme 22, 10-11).
"Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet." (139, 16).
I det sidste vers siger David, "Selv før jeg blev skabt, kendte du mig, Herre. Du havde allerede formet mig."
Gud har altid elsket både sin Søn og os. Hans kærlighed er evig som han er: " Med evig kærlighed har jeg elsket dig." (Jer. 31, 3). "Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb." (2. Tess. 2, 16).
Ingen kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed ved noget som han eller hun gør. Jesus gjorde sig ikke fortjent til Fade-rens kærlighed ved at dø på korset eller ved sin lydighed eller ved at elske sin Far. Ligeså begyndte Gud ikke først med at elske dig den dag du omvendte dig og modtog Jesus som Herre. Han begyndte ikke pludselig at elske dig da du begyndte at adlyde hans Ord og vandre i Ånden. Du var allerede elsket var evigheden af!
Hvor længe har Gud elsket dig? Han har elsket di så længe han har eksisteret, fordi Gud er kærlighed. Det er selveste hans natur. Han elskede dig som synder. Han elskede dig i moderlivet. Hans elskede dig før verden blev skabt. Der er ingen begyndelsesdato på Guds kærlighed til dig og der er ingen slutdato.
Hvornår vil Faderen holde op med at elske dig? Han stopper først hvis han holder op med at elske sin egen Søn, hvilket er umuligt. Kristus siger, "Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste." (Johs. 13, 1). Nu kan vi bedre forstå hvad Judas siger når han lærer os, "Bevar dig selv i Guds kærlighed." Han siger til os, "Bevar denne sandhed. Hold fast i den og giv aldrig slip. Viden om Guds kærlighed er til din trøst, din styrke. Det vil sætte dig fri og holde dig fri."
Johannes tilføjer, "Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder... Vi elsker, fordi han elskede os først." (1. Johs. 4, 10 og 19).
At bevare sig i Guds kærlighed at vide og tro og blive ved med at stole på hans kærlighed - selv gennem din trængsler.
Alle kan bevare deres glæde når de 'rider højt' på Helligånden. Men Gud ønsker, at vi skal bevare os selv i hans kærlighed til alle tider - især i vores prøvelser og fristelser. Johannes fortæller os hvordan vi kan bevare os i Guds kærlighed: "Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kær-ligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham." (1. Johs. 4, 16). Kort sagt, hvis vi dvæler i (bor i) Guds kærlighed vil vi bevares i hans kærlighed.
Ordet dvæle i betyder her "at være i en tilstand af forventning." Med andre ord, Gud ønsker at vi skal forvente at hans kærlighed til os bliver fornyet hver dag. Vi skal leve i en daglig vished om at Gud altid har elsket os og at han altid vil elske os. I virkeligheden flagrer de fleste af os ud og ind af Guds kærlighed alt efter vores følelsesmæssige op- og nedture. Vi føler os sikre i hans kærlighed hvis vi er 'lykkedes' i vores vandring med ham. Men vi er usikre på hans kærlighed når vi bliver fristet eller prøvet eller de gange vi svigter ham.
Min ven, det er specielt i de stunder vi skal stole på hans kærlighed. Han fortæller os i disse vers, "Uanset hvilken prøvelse du står overfor, må du aldrig tvivle på min kærlighed til dig. Hvis du aktivt stoler på min kærlighed, så lever du som jeg ønsker du skal leve." Gennemgår du store fristelser? Er du blevet overvældet af et gammelt begær, som du hader? Er dit ægteskab i vanskeligheder, din familie i kaos? Det er i disse tider du allermest behøver at bevare dig selv i Guds kærlighed. Du skal vide, at gennem det hele, så elsker den evige Far dig stadigvæk.
Du tænker måske, "Mener du at Gud ganske overser mine fejltrin i sin kærlighed til mig? Vender han det blinde øje til min synd?" Selvfølgelig ikke. Han vil tugte dig, men han vil altid bevare sine børn i sin store kærlighed. "Herren el-sker den han tugter." (Hebr. 12, 6).
En grund til at Gud viser os sin kærlighed i vores svage og syndefulde stunder er, at han ønsker at drage os tilbage til ham. Jeremias kapitel 31 giver en vidunderlig illustration af Guds kærlighed. Israel var i en frafalden tilstand. Folket var blevet rige og velnærede og udøvede alle former for ondskab. De havde vendt sig til afguderne og bedrev hor og utroskab. De havde glemt alt om den inderlige nåde, som Gud havde vist dem.
Pludselig blev deres livsførelse frastødende. De mistede alt nydelse ved at opfylde deres begær. Nu råbte de, "Herre, vi er fortabt. Vi har brug for at vende om." Gud hørte deres angersråb, og hans kærlige hjerte vendte sig til dem. Han tugtede sit folk, og Israel råbte, "Du har tugtet mig... Lad mig vende om, så jeg vender om... Når jeg vender om, angrer jeg. (Jer. 31, 18-19).
Lyt til Guds ord her: "Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham." (31, 20). Med evig kærlighed har jeg elsket dig." (31, 3).
Dette er hvad du må vide om Guds kærlighed. Gud sagde til sit folk, "Jeg måtte tugte dig og tale hårde sandhedsord til dig. Selv mens du syndede mod mig på trods af den nåde og barmhjertighed jeg har vist dig. Du vendte dig mod min kærlighed og afviste mig. Men mit medfølende hjerte blev dybt rørt af dig. Jeg huskede dig i dine vanskeligheder. Og jeg vil vise dig nåde. Jeg vil tilgive dig og genoprette dig."
I Hoseas' 3 sammenligner Gud det frafaldne Israel med en ægteskabsbryder. Hans siger til Hoseas, Gå igen hen og elsk en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som begår ægteskabsbrud. Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder." (Hoseas 3, 1).
Gud bad Hoseas om at lave en billedlig prædiken om hans kærlighed til dem, selvom de var ham utro.
Herren sagde til sit folk, "Du har syndet groft mod mig, som en prostitueret på gaden. Men du er stadig gift med mig og jeg elsker dig. Jeg vil være der for dig, nu skal du være der for mig."
Jeg så denne ubetingede, genoprettende kærlighed i et brev som en kær søster i Kristus sendte til os for nylig. Hun skrev, "For et år siden, da jeg var involveret i utroskab, skrev jeg et anonymt brev til dig hvor jeg bad om forbøn. Jeg led under bedraget i mit liv. Jeg er født på ny og Helligånden tog fat i mig."
"Jeg er nu blevet genforenet med min mand og min vidunderlige Herre. Vi havde virkelig behov for helbredelse på mange områder af vores ægteskab efter 43 år sammen. Dine budskaber overbeviste mig så meget og de opmuntrede med til at blive ved med at stole på Guds kærlighed. Jeg har lært mere end nogensinde hvor meget Gud elsker mig."
Guds kærlighed havde en mægtig indvirkning på denne kvinde. Men at være uvidende om Guds kærlighed kan have den modsatte effekt. Tænk på dette brev, som er skrevet af en anden kvinde: "Jeg har ofte følt at Gud var efter mig. Jeg følte, at han ønskede at straffe mig for alt hvad jeg gjorde. Derfor var jeg brutal og ond mod andre og forsøgte at vippe dem af pinden. Nu ønsker jeg bare at løbe ind til hans nådestol og modtage hans kærlighed og vise hans kærlighed til andre. Jeg er træt at være så fordømmende." Tak Gud! Hendes ønske bevarede hende i Faderens kærlighed.
Min ven, Guds kærlighed bliver kun overført til os gennem Jesus Kristus. Ifølge Johannes, så bor alt Guds kærlighed i Jesus: "Af hans fylde har vi alle modtaget." (Johs. 1, 16). Du spørger måske, "Hvorfor er det så vigtigt at vide, at Guds kærlighed bliver overført til os gennem Kristus? Hvilken effekt har det på vores daglige liv?"
Denne viden er mere end bare et bibelsk koncept. At vide, at Guds kærlighed kommer til os gennem Jesus betyder alt i forhold til hvordan vi bevarer os selv i hans kærlighed. Ser ud, det er ikke nok for mig at vide, at Gud altid vil elske mig og aldrig vil holde op med at elske mig under alle mine trængsler. Han ønsker også, at hans kærlighed skal have en virkning på mig.
Præcis hvordan har Guds kærlighed indvirkning på vore liv? Vi kan ikke se på menneskelige eksempler. Der er udsvævende kristne, som vil vende åbenbaringen af Guds kærlighed til en tilladelse til at synde. De overbeviser sig selv om at "Gud elsker mig ubetinget. Han bliver ved med at elske mig på trods af mit drikkeri, utroskab og vellystighed. Hans nåde er større end mine synder." Sådanne mennesker foragter Guds kærlighed.
Vi må se på Jesus som vores eksempel. Jesus har allerede fortalt os, at Faderen elsker os på samme måde som han elsker sin Søn. Så hvilken indvirkning havde Faderens kærlighed på Jesus?
Frugten af Faderens kærlighed var at Jesus gav sit legeme som et levende offer for andre.
Johannes skriver, "Han satte sit liv til for os; " (1. Johs. 3, 16). Her er frugten af Guds kærlighed i Jesus. Han ofrede sig selv for andre. Anden halvdel af verset fortæller os om formålet med Guds kærlighed i vores liv. Der står, "Så skylder også vi at sætte livet til for brødrene." (3, 16). Guds kærlighed leder også os til at skænke vore legemer som et levende offer.
Har du nogensinde tænkt over hvad det egentlig betyder at nedlægge sit liv for dine brødre og søstre? Paulus taler ikke om at blive martyrer på fremmed jord. Han taler ikke om at blive organdonorer. Han mener ikke vi skal afsone en eller anden kriminel persons dødsdom. Kristus alene gav dette offer.
Nej, den eneste slags offer en kristen kan give, som bringer liv og håb til sine brødre og søster, er en 'død' en. Sådan en tjener er død for denne verden - død for selvet, stoltheden og ambitionerne. Og han har overgivet sig fuldstændig til Guds hellige vilje.
Den 'døde' kristne har tilladt den Hellige Ånd at tage et åndeligt opgør med sin sjæl. Denne troende ser korruptionen og ugudeligheden som er til stede i hans hjerte. Så han går villigt til Guds alter og græder, "Herre, rens mig. Tag det hele." Han ved, at kun ved at blive renset i Jesu blod, kan han give sit liv for sine brødre.
Dette er den absolut vigtigste sandhed som gør mig i stand til at fortsætte i åndelig krigsførelse. Hvis jeg er helt over-bevist om, at Gud er trofast til at tilgive mig og genoprette mig, så vil jeg have kraft til at modstå al fristelse. Jeg vil vide, at han er med mig, uanset hvad der møder mig. Og jeg ved, at han elsker mig gennem det hele.
Jeg falder af og til. Men jeg ved at han vil vente på mig ved enden af kampen. Og jeg vil komme op igen- elsket af ham. Vil du tro på hans kærlighed til dig, min dyrebare ven? Bliv bevaret i hans kærlighed ved at tro på hans kærlighed til dig. Amen!