Bibelen fortæller os, at vi er kaldet til at være hellige, "lige som Gud er hellig." Men hvordan bliver vi hellige i Guds øjne?
Læs Peters ord: "Men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.« (1. Peter 1, 15-16).
Læs så dette fra Paulus: "For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed." (Ef. 1, 4). "Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed." (1. Thes. 4, 7).
Paulus gør det klart i det sidste vers: Gud har ikke kun kaldet os til frelse, til himlen eller til at modtage hans tilgivelse. Dette er nærmere fordelene ved vores ene sande kald. Og det kald er, at blive hellig som Faderen er hellig.
Enhver troende i Jesu Kristi menighed er kaldet til at blive hellig, som Jesus er hellig. Det betyder helt enkelt, at være ren og skyldfri i Guds øjne.
"Men det er umuligt," siger du. "Hvordan skulle jeg kunne blive så hellig som Jesus er? Han var lydefri, skyldfri og perfekt. Hvordan skulle nogen kunne leve op til den standard? Desuden, så siger Bibelen, 'Der er ingen så hellig som Herren'?"
Det var selveste formålet med loven - at vise hvor umuligt det er for os, at leve op til Guds standard af hellighed. Ingen menneskelig viljestyrke, kræfter eller evner vil nogensinde kunne gøre nogen som helst hellig.
Så, hvis der ikke er nogen, som er hellig foruden Herren, hvordan bliver vi så et helligt folk?
Kristi hellighed skal blive vores hellighed.
Gud anerkender kun én person som hellig: Jesus Kristus, vores frelser. Han står alene i perfekt hellighed. Og fordi Jesus alene er hellig og perfekt, vil Gud ikke anerkende nogen anden. Derfor, hvis vi nogensinde skal modtages af den himmelske Far, må vi være i Kristus. Når vi står foran ham, så er det alene ved Kristi nåde og ikke ved egne gerninger.
"For ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet.2 (Ef. 2, 16). "Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred." (2, 15).
På grund af Kristi værk på korset, kan mennesket ikke længere opnå hellighed ved at overholde Guds lov. Man kan ikke blive hellig ved gode eller retfærdige gerninger, eller ved nogen menneskelig indsats. Faderen vil kun acceptere ét menneske som hellig: det nye genopstandne menneske.
Og når dette menneske præsenterer sin Far for alle, som tror på ham, vil Faderen svare: " Jeg modtager dem alle som hellige, fordi de er helliggjort i min Søn."... Lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn." (Ef. 1, 6).
Men denne hellige, skyldfri mand har et legeme. Og vi udgør dette legeme. "I er Kristi legeme og hver især hans lemmer." (1. Kor. 12, 27). Således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer." (Rom. 12, 5).
Dette er vigtigt: Fordi vi er i Kristus, er vi helliggjort. "Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også." (Rom. 11, 16). "Jeg er vintræet, I er grenene." (John. 15, 5).
Så du ser, at hellighed ikke er noget vi kan opnå eller arbejde os frem til. Tværtimod, så er det noget vi modtager ved tro og tillid til Jesu værk. Gud accepterer os kun som hellige når vi har tro på Kristus og forbliver i ham ved Helligånden. Jeg gentager: Vejen til hellighed går ikke gennem menneskelige evner, men gennem tro på vores Herre Jesus Kristus, som har fuldendt det for os.
Hvilket vidunderligt svar på de ængstelige råb fra de mange som tørster efter hellighed. Vi er hellige idet vi hviler i Kristi hellighed! Vores hellighed, er hans hellighed - som flyder til os, grenene, fra roden.
Men læren om hellighed har ikke altid været praktiseret af menigheden. Ofte har vi lært om hellighed som en ydre op-førsel. For bedre at forstå begrebet hellighed ønsker jeg, at vise dig noget fra det Gamle Testamente og beretningen om Moses ved den brændende busk.
Moses så en busk i lys lue, som om den brændte, men den blev ikke fortæret af ilden.
Moses var helt alene på Horebs bjerg, hvor han vogtede sin svigerfars får, da dette underlige syn fangede hans op-mærksomhed. Da han trådte frem for at se nærmere på sagen, kaldte Gud på ham inde fra busken.
"Og han (Moses) tænkte: »Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke? Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken." (2. Mos. 3, 3-4).
Gud var til stede i den busk. Det var derfor den brændte, dog uden at blive fortæret. Det var en synlig repræsentation af Guds hellighed. (Det sted, hvor Herren er til stede, er altid helligt).
Så sagde Herren til Moses, "Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord" (3, 5). De fleste af os springer over dette vers uden at forstå dets ufattelige dybder. Og det har alt at gøre med hvordan man bliver hellig.
Ser du, Moses var ved at blive kaldt til Guds evige formål med hans liv. Det formål var, at Israel skulle udfries af slave-riet. Men først måtte Gud vise Moses det sted, hvor han kunne nærme sig Herren. Det skulle være på hellig grund. Eller sagt på anden måde: Moses blev kaldt til en ansigt-til-ansigt kommunikation med en hellig Gud, og han skulle være ordentligt beredt på det.
Moses var bange da Gud talte til ham: "Moses skjulte sit ansigt, for han turde ikke se på Gud." (3,6). Hvorfor var han bange? Det var fordi han fik en åbenbaring om den ærværdige hellige grund hvorpå han kunne nærme sig Gud.
Det Nye Testamente har et tilsvarende vers: "Ingen skal have noget at være stolt af over for Gud." (1. Kor. 1, 29).
Dette vers af Paulus er ikke kun en nytestamentlig sandhed. Det var sandt på Moses' tid. Moses kunne ikke befri Guds folk i sin egen styrke. Han måtte en gang for alle vide, at Guds værk ikke gøres via menneskelige evner, men kun i total tillid til - og afhængighed af Herren.
Vi ved alle, hvordan Gud overnaturligt befriede Israel. Og her ved den brændende busk blev Moses beredt til at stole på at Gud ville gøre det. Han lærte noget om Guds natur, som senere ville hjælpe ham med at have tillid til, at Herren ville lade det ske. Hvilken del af Guds natur var det? Hans hellighed.
Det er den samme sandhed for alle kristne i dag. Vi kan forsøge at opnå i kødet, det vi tror Gud ønsker. Men Herren siger det samme til os, som han sagde til Moses, "Der er kun et sted hvor du kan komme mig nær, og det er på hellig grund. Du kan ikke sætte din lid til dit kød, fordi intet kød kan komme ind i min nærhed. Mine formål kan aldrig nås med det du har i dig selv."
Men hvorfor sagde Gud til Moses, at han skulle tage sine sko af? Hvorfor var der fokus på Moses' fødder?
Herren brugte en hverdagsting, en almindelig genstand, til at vise en åndelig sandhed. Ligesom Jesus gjorde ved at bruge mønter, perler, kameler og sennepsfrø i sine lignelser. Gud sagde, "Moses, du må have noget som beskytter dine fødder mod at blive skadet. Men ingen menneskelig beskyttelse kan hjælpe dig der hvor jeg sender dig hen. Du har brug for et udfrielsesmirakel.
"Jeg sender dig til Egypten, denne smeltedigel, for at møde en forhærdet diktator. Du vil komme i en situation, hvor kun jeg kan udfri dig. Så lad være med at stole på dig selv. Stol heller ikke på din sagtmodighed eller ydmyghed. Sæt hele din lid til mit navn og min magt."
Moses skulle igennem alle mulige prøvelser. Han skulle lede 3 millioner mennesker ud i ørkenen, hvor der ikke var nogen butikker, intet tøj og heller ikke nogen brønde med vand. Han skulle være afhængig af Guds overnaturlige forsy-ninger på alle områder.
Husk på, at Moses allerede havde prøvet på at optræde som udfrier i sin egen kraft. Fyrre år tidligere havde han med et sværd dræbt en grusom Egyptisk slavepisker. Nu advarede Gud ham, "Moses, din tjeneste må blive helliggjort, eller vil den tilintetgøre dig. Er du villig til at nedlægge dit sværd og stole på min vejledning? Vil du lade være med at tro, at du kan blive en befrier i din egen kraft? Vil du stole på, at jeg vil lede dig til at fuldføre min vilje?"
Den hellighed som Gud forventer af os, kan ikke opnås ved menneskelig kraft.
Ingen kan opnå hellighed i Guds øjne ved egen styrke eller vilje. VI kan ikke en gang tjene Herren ordentligt uden at anvende den fremgangsmåde som Moses fik vist. Vi må komme til Gud og sige, "Herre, jeg har intet at give dig. Du skal gøre det hele."
Det er mulig for et menneske, at blive fri at alt begær, en hver ond lyst, og stadig ikke være hellig. Du kan være en vidunderlig person, en kærlig ven, oprigtig og ærlig, og stadig ikke være hellig. Al vores menneskelige godhed er som slidte klude i Guds øjne.
Alligevel tænker mange af os, "Hvis jeg bare kan få sejr over denne ene ting i mit liv, så vil jeg blive hellig." Så løfter vi viljestyrkens sværd og vores gode intentioner og bestræber os på at dræbe vores hjertes fjender.
Min ven, det vil aldrig lykkes. Det er forgæves at forsøge at sejre på den måde. Vi kan aldrig blive hellige hvis vi står på selvretfærdighedens grund.
Sandheden er, at du og jeg står overfor den samme brændende busk som Moses gjorde. Og Gud siger det samme til os, som han siger til Moses, "Du kan ikke stå for mit ansigt på kødelig grund. Der er kun en grund hvorpå du kan nær-me dig mig og det er i troen på min Søn og hans værk på korset."
Vi har alle set, at Gud kan frelse selv det værste menneske. Vi kan betragte den værste tyv, morder, narkoman eller alkoholiker - mennesker som ikke gør noget godt overhovedet - og overbevisende sige til dem, "Ved omvendelse og tro er du blevet retfærdiggjort i Jesus."
Det er Guds sande frelsende kraft. Men mange kristne lever som om deres anstrengelser og stræben er nok til at opnå hellighed. På Dommens Dag, vil disse mennesker stå foran Gud i deres kød og sige, "Se alt det jeg har gjort for dig, Herre. Jeg har knoklet for at holde mig ren og hellig. Jeg har profeteret, givet til de fattige, helbredt de syge og kastet dæmoner ud. Og jeg har gjort det for at behage dig."
Men Gud vil svare, "Jeg kender dig ikke - fordi du aldrig befandt dig på den rette grund. Du tog aldrig dine sko af eller tilsidesatte din tiltro til dig selv. Du gjorde ikke nogen af disse ting gennem min Ånds kraft. Du gjorde det hele i din egen styrke. Og det er en hån mod min Søns værk på korset. Jeg accepterer kun én retfærdighed - og det er den ene mands. Den får dine kødelige gerninger til at være en stank i mine næsebor."
Der er kun et spørgsmål, som vi alle må svare på før den dag kommer: "Når jeg står foran Herren, vil han så se sin Søn i mig? Vil jeg være hellig i Kristus?""Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet." (1. Kor. 30-31).
Det Paulus siger her er: "Gud vil ikke tillade noget menneske at ære ham ved sine egne gerninger. Vi kan nu ære ham gennem hans Søn, som hver eneste dag giver os sin visdom, retfærdighed og hellighed."
Der findes kun en hellig grund, hvor vi bliver helliggjort: en total og aldeles tillid til Kristus.
Når jeg taler om total tillid til Kristus, mener jeg ikke kun tillid til hans frelsende kraft og til hans bevarende kraft. Vi må stole på, at hans Ånd vil bevare os og forme os, så vi kommer til at ligne Jesus.
Tænk på dit eget vidnesbyrd. En gang var du en fremmed, afskåret fra Gud på grund af ondskab. Hvad gjorde du af gode gerninger for at gøre det godt overfor ham? Ingen! Ingen har nogensinde været i stand til at frelse sig selv.
Ligeså har ingen været i stand til at helliggøre sig selv eller forblive hellig. Vi bliver dagligt bragt ind i Kristi hellighed ved tro alene, ligesom vi må stole på hvad Guds Ord siger: "Når du er i Kristus er du hellig som han er hellig."
"Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen..." (Kol. 1, 21-23).
Bemærk ordene, "Hvis du forbliver grundfæstet i troen." Jesus siger, "Bliv ved med at stole på mig og leve i tro. Jeg vil præsentere dig som ren og pletfri, dadelfri og hellig for Faderen."
Kære ven, dette er Helligåndens helliggørende værk. Når Ånden sætter dig i stand til at overgive alle dine kødelige gerninger til døden, så vil han lede dig ved sin overbevisning og tryghed.
Der er kun en hellighed: Kristus'. Derfor er der ingen troende som er "helliger end ham." Der findes ingen grader af hellighed, kun grader af modenhed i Kristus. Du kan være en ny kristen og alligevel være helt hellig i Jesus. Så det er dumt at måle dig selv op ad nogen, som du anser som "hellig." Vi bliver alle målt efter en standard og det er Jesu Kristi hellighed. Hvis vi er i ham, i hans hellighed, måler vi det samme.
Du kan aldrig mere se på en kristen leder og sige, "Åh, jeg ville ønske, at jeg var lige så hellig som han er!" Du har måske ikke denne persons disciplin eller hans bønneliv. Du kæmper måske oftere og begår flere fejl end han gør. Men han er ikke mere accepteret af Faderen end du er. Du skal ikke sammenligne dig selv med andre, fordi der ikke er nogen, som er mere elsket i Faderens øjne end dig!
Kære kristne ven, tag dine sko af. Træk at tillid til dit eget kød af dig. Der er kun en grund, som du skal leve på: "Jeg hævder min hellighed, som er i Kristus Jesus. Jeg er en del af hans legeme. Og min Far ser mig som hellig, fordi jeg er i ham." Amen!