DET FØRSTE SKRIDT TIL AT DELE DIN TRO​

Nicky Cruz

I det Gamle Testamente læser vi beretningen om Jakobs hustru Rakel, og hendes desperate længsel efter at få et barn. Hun kunne ikke længere bære tanken om, at skulle leve uden at kende glæden ved at få et barn; og uden at opleve det som var formålet for hende som kvinde i den jødiske kultur. Rakels smerte var ubærlig, og hun råbte til Jakob, "Giv mig et barn eller jeg dør." (1. Mos. 30,1).

At bringe en sjæl til Kristus ligner meget det at føde et barn. Helligånden lægger ønsket i vore hjerter, og vi begynder at tage hånd om processen og jævnligt bede for andres sjæle. Vi længes efter, at se vores nye baby komme til verden, og når det er født, ønsker vi ikke at slippe det. Vi passer, vejleder og kæler for Guds nye skabning. Vi planter og vander, og beder Gud om at give væksten. Det eneste vi kan tænke på, er, at hjælpe vores barn til at vokse og blomstre så det kommer til at ligne Kristus.

Hvis bare alle Jesu efterfølgere følte den samme passion og trang til at bringe et nyt barn ind i Guds rige! Hvis bare vi hver især besluttede, at vi ikke længere kunne leve med tanken om at være gold og barnløs. Hvis bare ønsket brændte i vore hjerter, indtil vi ikke længere kan holde det i os; indtil vi til sidst råber til Gud, "Giv mig et åndeligt barn, eller jeg dør."

Overalt, hvor jeg kommer, møder jeg kristne, som aldrig har følt glæden ved at lede en sjæl til Kristus. De kommer til mig og beder om råd; som oftest med nedslagne øjne, fordi de er flove. Jeg siger til dem, at de ikke skal skamme sig over det, men i stedet være glade for, at Helligånden har overbevist deres hjerter om dette.

"Det første skridt til at dele din tro, er, at udvikle et brændende ønske om at gøre det," siger jeg til dem. Vi kan stole på, at Helligånden vil fordre dette ønske i os, for det er lige præcis det, han ønsker, vi skal gøre.