Et stigende antal kristne er ikke længere helt tilfredse med Kristus. Herren bliver detroniseret af det, han selv kalder torne – som han definerer som optagethed af verden, rigdommens blændværk og alskens begær som kommer ind i hjertet. Kristus siger, at det er de torne, som kvæler Ordet, og gør at det ikke bærer frugt (se Markus 4, 7).
Har du Herren mere på sinde i dag end du havde for et år siden? Tilbringer du mere tid i hans nærhed end for et år siden? Vokser din passion for ham, eller visner den hen?
Mange af dem, som engang elskede Kristus passioneret, render nu rundt og plejer deres egne interesser. De er bebyrdede med stress og problemer; de jager rigdom og det verden kan tilbyde. De er blevet kolde eller lunkne, og de har mindre og mindre tid til Jesus. Herren og hans menighed får nu kun en times tid af deres tid – søndag formiddag.
Jesus sagde, "Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt..." (Johs. 15,6). Med andre ord, så tørrer det menneske ud og får ikke tilført liv. Han er bedraget, når han tænker alt er godt, fordi han stadig taler det sprog, han havde, da han havde et nært forhold til Kristus.
Helligånden kalder mennesker tilbage til deres første kærlighed. Tilbage til en hunger og tørst efter mere af Kristus, og til at tilbringe kvalitetstid i hans nærhed. Til at elske hans Ord, lægge alle bekymringer over til ham og være afhængig af hans ledelse.
Kristus længes efter at hans elskede folk vender tilbage til ham med kærlighed og lydighed. Helligånden bevæger vores hjerter og drager os tættere til sig.