Disse tider kræver en særlig tillid
Alle kristne siger, at de stoler på Herren. Men sandheden er, at mange Guds børn ikke er rede til at stå imod den modgang, som er på vej.
Guds vredes bægre vil snart blive hældt ud over jorden. Det vil medføre svære tider, som ikke før er set i menneskehedens historie. Med mindre vi får klippefast tillid til Herren, er der ikke mange kristne, som vil overleve disse kommende, hårde tider!
Når stormen rammer os med fuld styrke – når ødelæggende krig bryder ud, anarki hersker i gaderne, arbejdsløshed plager landet og usikkerhed lægger sig som en tung sky over menneskeheden – så vil masser af kristne være fortabte, ude af stand til at håndtere det alt sammen! De vil miste deres sejrssang når frygt, terror og håbløshed overvælder dem. De vil være åndeligt og fysisk fallit, uden så meget som fem flade ørers tillid til Herren. De vil pludseligt opgive håbet og drukne i sorg og fortvivlelse!
Hvem er disse kristne, som ikke er parate til at udholde stormen? Det er dem, som ikke har plejet et dagligt samfund med Herren i bøn!
Troende i vores menighed og i andre menigheder har gentagne gange hørt deres pastorer trygle dem om, at sætte tid af, hver dag, til bøn til Herren i lønkammeret! Kun dem, som har lært at udøse sit hjerte for Herren i lønkammeret, vil blive belønnet med en hellig tillid og tro!
Ser du, fællesskab befordrer tro. Kun ved at udøse al vores frygt og bekymring til Gud, kan vi komme ind i hans hvile og tryghed. ”Stol altid på ham… udøs dit hjerte for ham.” (Salme 62, 8). At have tillid og udøse sit hjerte, er to uadskillige ting!
Det kan ikke blive mere tydeligt. Hvis vi skal stole på Herren altid – selv i den mørkeste tid – så må vi kontinuerligt udøse vores hjerter til ham!
Som tiderne bliver mere grusomme, vil der oprejses et Guds folk, som vil blive mere og mere frimodige. Disse troende, vil dagligt påkalde Herrens navn, ”Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig?” (Hebr. 13, 6).
David var en Guds mand, som havde lært at påkalde Herrens navn i hver en krise i sit liv. Igen og igen gik han ind til Herren i sit lønkammer, for at tømme sig for al frygt: ”I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører. Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.” (2. Sam. 22, 7 og 18).
Da hans livs værste storm ramte ham, var David rede! Han behøvede ikke at læne sig op ad andre! Han havde allerede en salme, han kunne synge i mørket og usikkerheden:
Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn, min fæstning, min tilflugt og min frelser, som redder mig fra vold. Jeg råber til Herren, den lovpriste, og bliver frelst fra mine fjender.” (2. Sam 22, 2-4).
David så stormen komme – en storm af vold, en flodbølge af ugudelige mænd, “Dødens brændinger omgav mig … dødens snarer truede mig.” (Vers 5-6). Men intet af dette kunne bekymre ham! Hans tillid til Herren var fast forankret, på grund af hans daglige fællesskab med ham!
Der er troende i dag, som regelmæssigt lukker sig inde med Gud og lærer ham at kende – og denne intimitet giver grobund for en stor tillid! At sidde under stærk forkyndelse, at lytte til cd’er, at lovprise i Herrens hus – er alle gode og nyttige aktiviteter. Men ingen af dem giver den styrke, du har behov for, til at stå fast i svære tider! Det vil ikke opbygge din tillid så meget som daglig bøn og et fællesskab mellem dig og din Himmelske Far!
Du må have dig et sted, hvor du kan møde Herren hver dag! Du kan ikke have et problem, som du ikke vil dele med ham, en byrde som du ikke vil overgive til ham. Og du kan ikke forlade ham igen, før du er tryg i hans evige arme!
Giv agt på denne advarsel: Hvis du ikke dagligt udøser dit hjerte til Gud i dit lønkammer, vil du blive ramt at ”dobbelt frygt” og ”dobbelt terror” når det bliver rigtig slemt! Du vil vågne for sent til at forstå du befinder dig blandt de uforstandige brudejomfruer, som havde lamper med trimmede væger, og som ønskede brylluppet – men som ikke havde olie på lamperne!
Alle kristne må have almindelig tillid til Herren. Vi står alle på nogle få løfter, som er til hele Kristi legeme, så som:
Hebræerbrevet 13, 5: “Jeg vil aldrig forlade dig, aldrig svigte dig.”
Romerbrevet 8, 28: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”
Salme 84, 12: ”For Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.”
Disse velkendte løfter har givet stor tryghed og velsignelse til Guds folk over hele verden i århundrede. Men udover disse generelle løfter, giver Gud os også specifikke løfter i specielle tider – i svære tider. Vi må kende dem og bringe dem med os ind foran Herrens nådes trone, når vi frimodigt kommer derind!
Puritanerne, som blev mægtigt velsignet af Gud, sagde, at ethvert løfte fra Herren, var et helligt argument. De mente, at en kristen ikke skulle komme til Herren kun med en almindelig tro.
Når Gud siger, at du frimodigt kan komme ind til hans nådes trone, for at modtage nåde når du behøver det, så kan du ikke nøjes med en generel idé om, hvorfor du er der, udover at Bibelen siger, at du bør være der. Du kan ikke bare sige, ”Ok, Herre, du kender mit hjerte. Giv mig det, du synes, jeg skal have.”
Det lyder måske godt – men Gud har særlige, specifikke løfter til specifikke situationer i vores liv. Og han ønsker, vi skal gribe dem med vores hjerter, så vi kan stå stærkt og sikkert når vi ræsonnerer med ham! Han ønsker, vi skal stå foran ham med fuld fortrøstning, helt trygge og helt uden tvivl!
Måske er grunden til, at du ikke hører fra Gud, at du kommer med en generel tro uden at være specifik i forhold til ham. Gud siger, ”Kom frem med dine begæringer. Hvorfor skal jeg gøre dette for dig? Hvorfor skal jeg velsigne dig?” Selvfølgelig ved han hvorfor – han ønsker også at du skal vide hvorfor!
Jeg ønsker, at vise dig tre specifikke situationer hvor speciel eller særlig tillid er nødvendig, baseret på Guds særlige løfter. Der er mange flere end disse, hvor særlig tillid er nødvendig, men disse tre er særligt nødvendige at notere sig:
1. Når lydighed kaster dig ud i det ukendte!
Gud krævede virkelig lydighed af Abraham – han bad ham om at gå ind i en ukendt fremtid! Abraham skulle alene tage dette skridt på baggrund af et løfte fra Gud: ”Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig.” (1. Mos. 12, 1).
Hebræerbrevets forfatter sagde: “I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen.” (Hebr. 11, 8). Herren gav ikke Abraham en detaljeret rejseplan. I stedet sagde han bare, “Saml din familie, pak dine ting, forlad din slægt og drag til et sted, som jeg vil fortælle dig om.”
I en alder på 75 år blev Abraham bedt om at forlade sig fuldstændigt på Guds trofasthed. Han blev bedt om at pakke og tage af sted uden nærmere forklaring, uden nogen beskrivelse om hvor han skulle hen, eller om de farer han ville møde på vejen. Abraham vidste ingenting! Han skulle hvile i løftet. “Jeg vil vise dig. Jeg vil velsigne dig!”
Sara var vel ikke anderledes, end vores tids kvinder. Hun har sikkert stillet de spørgsmål, som alle kvinder stiller: ”Skal vi nordpå eller sydpå? Hvad for noget tøj skal jeg pakke? Skal vi slå os ned, eller skal vi vandre rundt?”
Alt Abraham kunne svare, var, ”Gud siger, jeg skal gå. Derfor går vi! Han vil vise os det næste skridt når vi kommer i bevægelse!” Gud kunne ikke Vise Abraham noget, før han flyttede sig – og selv efter det, blev det en fra dag til dag vandring for ham.
En gang imellem har vi en idé om, at når Gud befaler os at gøre noget og vi adlyder, så skal det gå let og glat. Vi tror, at Gud er så taknemmelig for vores lydighed, at han vil anlægge en firsporet motorvej til himlen.
Der har været tider, hvor Gud har bedt mig om at tage et skridt i tro, og hvor jeg har gjort det. Bagefter har jeg sagt, ”Gud, du må aldrig bede mig om det igen. Jeg gjorde det, og du velsignede mig – men jeg ønsker ikke at leve på den måde!”
Abraham adlød Gud – en lydighedshandling udgør ikke en vandring i lydighed. Han havde et løfte fra Gud – men undervejs måtte han krydse Negev ørkenen, sneklædte bjerge, en anden ørken og konfronteres med Kanas fjendtlige indbyggere. Og han endte i en hungersnød i Egypten.
Jeg er så glad for, at Gud ikke fortalte mig om den vandring jeg skulle ud på!
Men denne vej, var helt anderledes end andre veje, Abraham havde gået. På trods af alt var han aldrig i fare. Ingen kunne røre ham. Gud var hans værn, hans beskytter hver dag. Og på grund af sin tro blev Abraham Guds ven!
Gud beder alle sine tjenere om at træde ud i det ukendte! Det sker ikke kun en gang – det et en vandring, som er krævet af os gennem hele vores liv!
Men vores lydighed belønner sig: vi får ikke alene den konstante, usynlige beskyttelse fra pagtens Herre, men fra Herren selv! ”Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.” (1. Mos. 15, 1).
Gud kommer med en vidunderlig erklæring til os. De, som adlyder ham – som tager et skridt ud i det ukendte, uden at ane hvad der skal ske, men alligevel blindt stoler på hans Ord – vil aldrig være i fare! ”Jeg er deres skjold. Deres løn skal blive meget stor. Jeg vil give mig selv for dem.”
Herren har måske befalet dig at nedlægge noget på alteret. Han har måske bedt dig om at tage et skridt i lydighed – og du ved, at hvis du gør det, vil det bringe dig ud i det ukendte, og det kan komme til at koste dig alt: din karriere, din forretning, dine kære. Du vil måske blive kaldt tåbelig eller skør – men i dit hjerte ved du, at Gud kærligt har befalet dig, ”Adlyd mig – nu!”
Et menighedsmedlem, Diana Venora, var en velanset skuespiller. Men for få uger siden opgave hun sit hverv fuldstændig, som en lydighedshandling for Herren. Hun kendte i sit hjerte, at Herren havde bedt hende om at droppe det.
Så hun lagde al sin anerkendelse som skuespiller til side, og tog et skridt ud i det ukendte. Hun havde intet job, ingen job-garanti af nogen slags. Hun gik, uden at ane hvor hun gik hen!
Næste dag ringede hendes agent og tilbød hende en stjernerolle sammen med tre af de bedst kendte skuespillere i branchen. Da hun lagde røret på, sagde hun, ”Nej, Satan. Jeg ved, hvad du er ude på. Jeg ændrer ikke mening!”
Min ven, det er sådan det bliver! Når du tager et skridt i trofast lydighed, vil djævelen komme med noget tillokkende, for at få dig til at være ulydig. Lydighed koster altid!
Men samme uge, var Diane i retten og vandt en sag om forældremyndighed. Hendes beskytter arbejdede for hende! Hun havde vundet Kristus og belønningen var Herren selv.
For tre år siden kaldte Gud pastorerne fra denne menighed og vores familier, til at tage et skridt i lydighed, da han bad os om at forlade vores komfortable tilværelse i Texas og tage til New York City. Vi havde ikke en forsamling, ingen bygning og kun få penge! Det eneste Gud sagde, var, ”Gå og jeg vil være med jer! Jeg vil velsigne jer. Jeg vil være jeres belønning…”
“Så Abraham tog af sted, da Herren havde talt til ham.” (1. Mos. 12, 4). Og det gjorde vi også. Gud var vores skjold, og han havde givet os sig selv dag efter dag. I dag har vi en voksende, moden forsamling, som står som et vidnesbyrd om hans mirakel!
Her er kun nogle få skriftsteder, som du kan tage med din ind til Guds trone! Du kan sætte livet på spil med disse løfter!
“Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig.” (2. Mos. 19, 5).
“Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet.” (Esajas 1, 19-20).
“Men dette befalede jeg dem: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. I skal følge den vej, jeg befaler jer, for at det må gå jer godt.” (Jer. 7, 23).
Du har også dette skudsikre løfte om, at Helligånden vil være med dig, når du går i lydighed og i prøvelsens stunder. ”Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.” (Ap. Gern. 5, 32).
Hvis Gud siger, at du skal lægge noget bag dig, så gør det! Bibelen siger tydeligt, at hvis du adlyder Gud, Vil han lade Helligånden være din vejleder og din styrke – som skal give dig alt, du har behov for, for at forblive lydig!
2. Vi har brug for en særlig tillid når vores levebrød er truet!
I min levetid, har jeg aldrig talt med så mange angste mennesker som i de seneste tre måneder. Amerikanerne er skrækslagne!
Entreprenører, ejendomsmæglere, børsmæglere, detailhandlere, direktører, advokater, restauratører, små erhvervsdrivende – de siger alle det samme: “Det er meget værre, end de fleste forstår. Og det bliver værre! Det hele er gået i stå – der er kun sælgere og ingen købere!”
Min ven, vi drøner afsted mod svære tider! Der er mange kristne blandt dem, som har mistet deres job, og mange flere vil blive arbejdsløse!
I en stat er 21.000 hjem kommet på tvangsauktion. I New York City har mere end 100.000 personer været nødt til at flytte sammen med andre familier i en-familiehuse, fordi de skylder mere væk, end deres huse er værd. De flytter væk fra deres huse uden at fortælle hvor de tager hen.
Ingen af ønsker, at høre om den slags – det er så deprimerende! Men puritanerne har et ordsprog: ”Vores følelser bestikker vores dømmekraft.”
Vi elsker alle Amerika og vores livsstil. Men med mindre vi ser sandheden i øjnene om, at svære tider kommer over denne nation, vil vi aldrig få den tillid, vi behøver. Vi bliver nødt til at være i stand til at bedømme tiderne, så vi kan modtage en særlig tillid fra Gud, så vi kan komme igennem det, der er foran os.
Hvil i sikkerhed om, at intet overrasker Jesus. Han ser alt, som kommer! Han, som tæller alle menneskers hår, ser hver en spurv, som falder til jorden, ved også på forhånd hvad hans efterfølgere skal igennem i de sidste dage.
Han vidste, hvordan hver en dollar i statsbudgettet er blevet brugt – og at din husleje og skatterne ville stige. Han kendte til alle fyringer, som hans børn kom ud i, alt om dine regninger, dine behov, og selv det antal børn, du har! Der er ikke noget, vores velsignede Frelser ikke vidste, da han meget specifikt fortalte os om det i Mattæus 6, 25-33: ” Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen…. Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.”
Jesus fortalte os også om, at der kommer farefulde tider med hungersnød, pest, jordskælv, rådvildhed, katastrofer og frygt alle steder. Men han sagde også, ”I skal ikke bekymre jer om jeres behov. I skal ikke bekymre jer om noget af det!”
Du siger, hvordan kan en nødlidende Kristen lade være med at bekymre sig om sin situation? Kære ven, vi kan ikke se bort fra Jesu løfter til os. Hans ord er evige: ”Jeg siger jer…” faktisk kan du tage disse ord med ind i Guds tronsal, og sige til Jesus, ”Dette er ordene: ’I skal ikke bekymre jer!’”
Uanset hvor mange banker der krakker, eller hvor lang arbejdsløshedskøen bliver, vil vores Herre give føde til himlens fugle, klæde markens liljer og give havenes fisk, det der har behov for! ”Jeres himmelske fader giver dem føden.” (Matt. 6, 26). Intet levende væsen lider, uden at vores Herre ser det!
Hvilken slags Far ville han være, hvis han fodrede hundene, uden at give noget til sine børn? Hvilken Gud ville kende antallet af hår på vores hoveder, uden at kende antallet af kroner i vores pung? Selve tanken er blasfemi!
Vores Far giver føde til alle verdens dyr, og ingen vanskeligheder vil stoppe hans forsyning: “Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?” (Matt. 6, 26 og 30).
Jeg tror, at Gud i dag har givet os et meget specifikt løfte i forbindelse med de svære tider, som kommer. Det blev givet til Abraham og hans efterkommere som en ed. Og Gud holder det, for det er hans eget Ord:
”Den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage.” (Luk. 1, 73-75.)
Gud har sværget, at han vil udfri os fra enhver fjende, al frygt, så vi kan tjene ham hele livet uden frygt. Min ven, sult er en fjende! Nøgenhed og fattigdom er fjender!
Denne ed fra Gud må være fundamentet for vores tillid i alle kriser, katastrofer og frygtsomme tider. Husk det! Lad det være dit hellige bevis ved Guds trone!
I Salme 121 giver David os et af de stærkeste argumenter, som Helligånden nogensinde har givet et menneske. Hele salmen fortæller os, at vores hjælp alene kommer fra Herren! Salme 124 er et andet helligt argument – det er dit specifikke løfte, som skal gøre dig i stand til at opbygge særlig tillid!
3. Vi har brug for særlig tillid i katastrofetider, som er et resultat af Guds dom!
Lige nu er Amerika under en dom, som bærer Guds signatur. En signatur-dom bærer et særligt Guds mærke, i hvilken dommen afspejler den synd, som er begået i mod ham. Denne type domme kan der læses om i hele Bibelen.
Adonibezek var en konge, som skar tommelfingre og tæerne af omkring 70 konger, som han havde overvundet. Da judæerne tog kong Adonibezek som krigsfange, skar de hans tommelfingre og tæer af. Han vidste, at det var en signatur-dom fra Gud, fordi han sagde, ”Nu har Gud gengældt mig det, jeg har gjort!” (Dom. 1, 7).
Jesabel forårsagede Nabots død, hvis blod blev slikket op af hunde. Men igen ser vi Guds signatur-dom: Jesabel blev kastet ud ad vinduet og døde – og hendes krop blev ædt af hunde! Dommen afspejlede ugerningen!
I Esters Bog oprejste Haman en galge, som skulle bruges til Mordekai – men han blev selv hængt i den! Kong Asa, Som lagde en seer i blokken (se 2. Krøn 16) … døde selv på grund af sygdom i fødderne!
Vi kalder den slags for skæbnens ironi – men de er Guds signatur-domme! Obadias Bog 15 beskriver det tydeligt: ”Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv.”
Min ven, alle Guds domme over Amerika, afspejler Amerikas synder! Vores største synd, er vores højtbesungne stolthed – en ”vi kan” mentalitet. Vi er så overbeviste om, at vi kan løse ethvert problem, vinde enhver kamp og finde en kur for alle sygdomme. Vi har opført os som politi i hele verden, overbeviste om vores militære overlegenhed!
I lang tid var Gud med os. Vi havde præsidenter og lovgivere, som var i stand til at løse nationens problemer. Vores videnskabsmænd opdagede vacciner mod alle slags sygdomme: malaria, difteri, kopper, tuberkulose og mæslinger. Da polio hærgende landet, gav Gud Jonas Salk en vaccine, som kunne beskytte mod sygdommen.
Nu er der langt mellem kurene. Der er lange udsigter til en vaccine mod AIDS. Og vi drukner i andre ”uløselige” problemer: narko, gæld og bankkrak, hjemløshed, voldsom kriminalitet, kaos i skolerne, hospitalerne og fængslerne. Det er uden ende, og vi har ikke nogen løsning!
Senator Warren Rudman fra New Hampshire, spekulerede for nylig over, som vi har nået et punkt i historien, hvor tredelingen af den føderale regering ikke længere fungerer. Han sagde, de var blevet en hårdknude uden ansvarlighed.”
Der er den – Guds signatur-dom over os: en ydmygende forvirring og hjælpeløshed! Vores regering fungerer ikke, og vi indrømmer det selv!
Hvor er vores stolthed, vores “vi-kan-selv” selvsikkerhed? For fem år siden var vi den største kreditor i verden. Nu er vi den største debitor! I årevis har vi været hovedet. Nu er vi halen, præcis som forudsagt i 5. Mosebog 28!
Hvad tror du den dom vil blive?
Tænk på hvordan denne nation tramper på al moral, alt helligt, for eksempel med ”kunst” som foragter den korsfæstede Jesus, ved at nedsænke et kors i en beholder med urin! Kristus bliver trampet på i teatre og biografer, hvor alt helligt bliver hånet og det profane bliver ophøjet.
Hvilken signatur-dom er passende her? Hvilken straf passer til denne forbrydelse?
Her er Guds signatur-dom over Amerika, som i årevis har været en supermagt, den mægtigste nation i verden: ”Jeg trampede på folkene i vrede og drak dem berusede i min harme; jeg lod deres blod løbe ned på jorden.” (Es. 63, 6).
Gud vil træde denne nation under fode – vores hær, vores teatre, institutioner, al vores tidligere magt og styrke. Han vil trampe på os, på grund af blodet af 30 mio. babyer, som er blevet myrdet ved abort! Der er blod på vores nations hænder! Tror du, Gud vil sidde det overhørigt? Tror du, han vil ignorere det fordi har ser en lille rest, en håndfuld hellige mennesker? Nej, han er en retfærdig Gud!
Lige nu ebber vores styrke ud. Og det går hurtigt. Vi har allerede nu kun den tredje stærkeste økonomi, efter Tyskland og Japan. Vores rigdom vil simpelthen smelte bort! EU, de ti kongeriger i det genopståede romerske imperium, vil blive den største magt i verden.
Gud står med sin fod på nakken af os! Han udstiller vores nøgenhed for hele verden! Han får vores ydre til at afspejle vores sjæls tilstand – og vores åndelige konkurs vil blive en økonomisk konkurs på by- stat- og føderalt niveau. Philadelphia, New York City and Massachusetts er allerede på falittens rand!
Vi ser Guds signatur-domme nu. Og han vil gøre det så klart, at alle andre nationer kan se det!
Som disse domme udføres for vores øjne, er vores eneste svar på dette, at have Jesus som vores værn og skjold. Kom ind i dit lønkammer i dag – slå dybe rødder i ham. Vid at han, som kender antallet af hår på dit hoved, vil beskytte dig under alle forhold.
Hold fast i disse specielle løfter. Vær rede til at møde en hver katastrofe på din vej:
”For de retskafne bryder lys frem i mørket. Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, han får sine fjenders nederlag at se.” (Salme 112, 4 og 7-8).
Men Herren har taget sæde for evigt og stillet sin trone frem til dom. Han dømmer verden med retfærdighed og fælder retskaffen dom over folkene. Herren bliver en borg for undertrykte, en borg i trange tider.” (Salme 9, 8-10).
Og her er dit specifikke, kraftfulde, hellige argument i Guds tronsal:
“Selv om en hær belejrer mig, er mit hjerte uden frygt; selv om der føres krig imod mig, er jeg dog tryg. Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt og løfter mig op på klippen.” (Salme 27, 3-5).