“Han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke” (1. Peter 2, 23).
Det er en stor sandhed forbundet med Kristi lidelse, idet han aldrig forsvarede sig selv mod dem, som behandlede ham dårligt. Han straffede ikke nogen, og han truede dem ikke på nogen måde.
Helt ulig os! Når vores lidelse bliver ubærlig, forsvarer vi os selv, beskytter vores rettigheder og vores omdømme. Nogle gange truer vi endda Gud, uden overhovedet at vide hvad vi har gang i. Men når vores bønner er ubesvarede, katastrofen rammer og det synes som om Gud har svigtet os, trækker vi os fra ham. Når vi føler smerte eller ensomhed, eller er kede af det, så begynder vi at glide væk fra Herren. Det bliver sløjt med bibellæsning og bøn; og vores tro bliver lunken og inaktiv.
Hver gang vi trækker os fra at søge Herren helhjertet, truer vi ham. På en måde siger vi, Herre, jeg gjorde mit bedste og du svigtede mig.” Han elsker os så meget og han besidder en uendelig tålmodighed med os, når vi har det svært. Han venter kærligt på os, indtil vi vender tilbage til hans kærlige omsorg.
Vi må passe på, at vi ikke tillader vores holdninger at lede os væk fra ham. Hvis vi nægter at vågne op og forny vores tro og håb i ham, kan vi blive så desillusionerede, at vi giver efter for vores lyster og begær. Vi siger, ”Hvad nytter det? Jeg har prøvet så hårdt, men får ingen sejr. Jeg kalder på Gud for hjælp og udfrielse, men der sker ingenting.”
Når vi hengiver os selv til disse tanker, truer vi Gud. Det er vores måde, at ”gøre gengæld” på, fordi han ikke svarer på vores bønner inden for den tidsramme, vi har sat.
Herren alene er vores beskytter, og han vil ikke tillade, at hans børn snubler. Så lad os gøre, hvad Kristus gjorde, da han ”overgav sin sag til ham, som dømmer retfærdigt” (1. Peter 2, 23). At overgive betyder, at lægge sit liv fuldstændig over i hans hænder.
"Min kære ven, der er håb! Drop dine anstrengelser for at opnå noget i egen kraft. Og overgiv bevarelsen af din krop og sjæl til Herrernes Herre."