Du Er Elsket Og Accepteret
Jeremias var en af det Gamle Testamentes store profeter. Hvert et ord, han prædikede, var som et skarpt sværd der skar i kødet. Han gjorde politikerne og de religiøse ledere så vrede, at de smed ham i fængsel.
Men hele tiden kiggede denne grædende profet fremad til den dag, hvor Gud ville besøge sit folk og ændre deres hjerter. Jeremias vidste, at Gud havde medlidenhed med sit folk, og elskede dem med en evig kærlighed.
Som forudsagt i Jeremias 24, så blev Kristus sendt af Faderen for at opfylde den Nye Pagt. Han underskrev Pagten med sit eget blod, og effektuerede den, den dag han døde. Det betyder, at Gud ikke handler med vores generation, som han gjorde med Jeremias'. Vi har en ny aftale, som er baseret på bedre løfter. Jeremias' budskab om Loven blev opfyldt i Jesu Kristi fuldendte værk. Og hvilken forskel der er på Jeremias' tordenprædikener og Jesu nåde.
I vores Herres sidste time i Getsemane Have, bad Jesus til sin himmelske Far for sine disciple. Husk, at Peter ville forråde ham indenfor få timer; Thomas ville tvivle på ham og alle disciplene ville forlade ham og vende hjem. Men Jesus fordømte dem ikke. Det ser vi en den fantastiske bøn i Johannes Evangeliet 17:
"(Far), du gav dem til mig, og de har bevaret dit ord…. jeg har givet dem de ord, du har givet mig; og de har modtaget dem… de er ikke af denne verden… Den herlighed du gav mig, har jeg givet dem… Du har sendt mig, og har elsket dem, som du har elsket mig." (Johs. 17: 6,8,16,22-23).
Vi siger, "Men Jesus, ser du ikke, hvad der er i Peters hjerte? Han kommer til at forråde dig! Og Thomas ryster og er fyldt af frygt. Hvordan kan du bede om, at de bliver elsket, når de er så svage?"
Åh ja, deres synd bedrøvede Jesus. Men den Nye Pagt blev indvarslet, og den indeholdt tilgivelse, nåde og barmhjertighed. "Jeg vil tilgive deres overtrædelser; Jeg vil ikke længere huske på deres synder." Under den Gamle Pagt prædikede Jeremias: "Jeres synder har skilt jer fra Gud." Men Jesus sagde, "Heller ikke jeg dømmer dig. Gå og synd ikke mere."
Tingene er anderledes nu. Gud hader stadig synden, men vi har en levende Frelser, som sidder ved Faderens højre hånd; og han beder stadigvæk for os. Jesus prøver at sige til os, "I har ikke brug for en 'tordnende' Jeremias for at holde jer fra synd og fra verden. Det eneste I behøver, er, at tage imod mig, angre og komme nærmere mig. Ingen fordømmelse. Ingen frygt. Bare elsk mig uforbeholdent, og dine synder vil forlades dig."