Du har en Talsmand

Jesus sagde, "Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer." (Johs. 14, 18).

Kristus sagde dette til sine disciple lige inden han gik til korset. Han samlede sine udvalgte en sidste gang til nadver inden han skulle korsfæstes.

Hvilken trist, sørgmodig flok disse mænd var. Deres eneste kilde til trøst på denne jord ville blive taget fra dem. Jesus var deres vejleder, deres lærer, deres glæde, fred og håb. Og nu skulle han fysisk forlade dem.

Disciplene må have tænkt, "Hvordan skal vi nu vide hvad vi skal gøre? Hvor skal vi gå hen for at høre Ordet om det evige liv? Han sagde, at vi skulle gå ud i alverden og prædike evangeliet i hans navn. Men hvor vil kraften og autoriteten komme fra? Vi har været afhængige af Jesus i alt dette. Vi har bygget alt op omkring ham. Han er Gud i menneske-skikkelse og nu forlader han os."

Selvfølgelig vidste Jesus hvad de tænkte. Og han vidste hvad de ville komme til at stå overfor: forfølgelse, trængsler, fattigdom, tab af alt, ødelæggelse af alt deres jordiske gods, at de ville blive slæbt for retten og blive tortureret for hans navns skyld.

Men jeg tvivler på, at de forstod Jesu ord til dem her: "Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer."

"Jeg vil aldrig lade jer stå i kampen alene. Jeg vil aldrig efterlade jer hjælpeløse eller magtesløse mod djævelens angreb. Jeg ved, hvad I kommer til at gå igennem. Men jeg kender Faderens plan for jer. Hvis I vidste og forstod det, vil jeres hjerter juble. I ville springe rundt af glæde nu, fordi jeg går til min Far."

"Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid... for den bliver hos jer og skal være i jer." (Johs. 14, 16-17).

Jesus sagde til sine disciple, "Jeg forlader jer som menneske, men kommer tilbage til jer som Ånd."

Helligånden er selveste Kristi Ånd. Du siger måske, "Jeg troede, at Helligånden blev sendt til hele menneskeheden. Fortæller Bibelen ikke, at Ånden vil blive udgydt over alt kød i de sidste dage?"

Jo, Helligånden er sendt til verden og til syndere. Formålet er dette: at overvise om synd, dom og retfærdighed. Kristus sagde om Ånden, "Når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom." (Johs. 16, 8).

Men Helligånden har ikke gjort verden til sin bolig. Han bor kun i dem, som er født på ny i Kristus, og som vandrer i tro på hans fuldendte værk på Golgata. Ånden længes efter at gøre sig helt kendt i dem og for dem.

Ser du, Ånden blev ikke sendt til os for at være en passiv indflydelse. Mange kristne forestiller sig Helligånden som en sød uskyldig tåge, som er spredt over jorden. En behagelig guddommelig æter, som indhyller dem. Nej - Helligånden er en person med en personlighed. Han er ligeså virkelig i ånden, som du er i kødet. Han har et sind, øjne, ører og følelser. Du kan ikke se ham i menneskelig form, men han hører, taler og føler.

Jeg spørger dig: Hvis Jesus pludselig dukkede op ved siden af dig og vandrede med dig - ville du så tale med ham? Ville du spørge ham om noget eller anmode ham om noget? Ville du lette dit hjerte for ham og fortælle ham hvad du gennemgår?

Selvfølgelig ville du det. Gud har sendt Helligånden til os på jorden for at være præcis så personlig for os.

Når Helligånden kommer ind i vore hjerter, personificerer han vores forhold til Faderen og til Jesus.

Helligånden har en måde hvorpå han forenklet vores forhold til Gud Faderen og Jesus. Han er den, som lærer os at sige "Abba Far."

Disse ord refererer til en adoptionsskik fra bibelsk tid. Indtil adoptionspapirerne var underskrevet og forseglet, så barnet kun sin adoptivfar som en faderfigur. Han havde ikke lov til at kalde ham Abba, et ord som inkluderer "min" såvel som "far."

Men så snart disse papirer var underskrevet og der var sat segl på, kunne barnets værge præsentere ham for sin adoptivfar. Og for første gang kunne barnet sige, "Abba Far!" Med andre ord, så var denne mand ikke bare en tilfældig far mere. "Han er min far."

Dette illustrerer Helligåndens værk og tjeneste i de troendes liv. Han lærer os om Kristus. Så præsenterer han os for Faderen. Han bliver ved med at minde os om, at "Jeg har underskrevet dokumenterne. Du er ikke længere forældreløs - du er et legalt Guds barn!"

"I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger..." (Rom. 8, 15-17).

Helligånden fortæller os, "I har en meget kærlig, rig og magtfuld Far. Omfavn ham og kald ham 'min Far.' Jeg er kommet for at vise jer hvor meget I er elsket af ham. I var en gang vilde, syndefulde og oprørske. Han ville aldrig have adopteret jer, hvis ikke han elskede jer og ønskede jer."

"Han er din Far. Jesus er din bror, din Herre, din ven. Og jeg er også sendt for at være din. Jeg lever i dit hjerte for at vejlede dig, forsvare dig og bevare dig. Derfor ønsker jeg et nært forhold til dig. Jeg ønsker at vandre og tale med dig."

Da jeg, på et tidspunkt i mit liv, begreb denne visdom, havde jeg ikke længere en følelse af fordømmelse når jeg havde min bønnestund. Jeg vidste, at mine synder var under Jesus blod. Jeg vidste, at Helligånden giver mig styrke til at vandre med et fuldendt hjerte. Og jeg kunne komme frem for Helligånden og sige, "Jeg ved at du fylder hele verden. Men du er også min. Du lever i mig. Jesus døde for hele verden, men han er også min frelser."

Har du kastet et blik på dine egne 'adoptionspapirer'? De er lige foran dig - i din Bibel. Og Helligånden har sat segl på disse papirer, og erklæret, "Du er blevet adopteret af den himmelske Far."

Helligånden er blevet sendt til os på en kærlighedsmission.

Åndens mission er at være talsmand for Kristi brud i brudgommens fravær, "Han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid." (Johs. 14, 16). "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn..." (14, 26). "Når Talsmanden kommer..." (15, 26).

"Talsmand" (eng. 'comforter' - 'trøster', o.a.) betyder én, som trøster i sorg og smerte - én, som lindrer smerten og sorgen, som trøster og opmuntrer. Jeg kan lide følgende græske definition: "Én, som putter dig i en varm tryg seng." Gennem din sjæls mørke kolde nat, putter Helligånden dig i en blød seng og trøster dig nænsomt.

Da Jesus kaldte Helligånden for trøsteren, var det en forudsigelse. Det var, at hans folk helt ville komme til at møde ubehageligheder. De ville få behov for trøst. Enhver, som følger Kristus vil møde smerte og lidelse.

Vi ved, at Ånden kom til jorden på guddommeligt bestemte tidspunkter - som Skaber og som Åbenbarer af guddommelig sandhed. Men kun for os, som lever i disse sidste dage, er han blevet sendt som Talsmand. Du siger måske, "Hele mit liv har jeg hørt om at Helligånden trøster mig. Lige nu har jeg problemer og vanskeligheder som aldrig før. Så hvordan er det egentlig at Ånden trøster?"

Hans trøst til dig er indeholdt i to simple sætninger.

"Du er elsket og du er på vej væk."

For det første bringer Helligånden dig trøst ved at minde dig om, at han lever i dig med alt Guds kraft. Du kan i sandhed sige, "Større er han, som er i mig, end alle verdens kræfter tilsammen - inklusive alle dæmoniske kræfter."

Gud sendte sin Ånd for at bruge sin kraft til at holde os ude af Satans greb. Han er kommet for at opløfte din ånd og bortdrive al fortvivlelse og overstrømme din sjæl med din Fars kærlighed. " Og ikke alene det; vi roser os af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed... Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os." (Rom. 5. 3, 5).

Tror du, at Helligånden ville stå og se på dine trængsler uden at gøre noget? Vil han være passiv, mens du bliver revet i småstykker, når han var til stede, da du blev dannet i moders liv? Nej, aldrig. Det er i sådanne situationer, at Helligånden kommer til dig og siger følgende:

"Inddrik Faderens kærlighed til dig. Skam dig ikke over dine prøvelser og trængsler. Bliv ved med at rejse dig op. Gud arbejder på sine formål med dig, bygger dig op til sin herlighed. Hans kærlighed omslutter dig midt i din smertefulde prøvelse."

Helligånden vil give dig kundskab om at Gud elsker dig.

Mange troende er villige til at blive overbevist om synd og svigt. Men mange vil ikke tillade Helligånden at oversvømme dem med Faderens kærlighed.

Lovtrællen elsker at leve under fordømmelse. Han har aldrig forstået Guds kærlighed, fordi han ikke tillader Ånden at tjene ham med den kærlighed. Resultatet er, at han aldrig føler sig elsket. Så han lever i trældom, fordi han tror han skal bevise sin kærlighed til Herren.

Gennem årene har jeg undervist, at den kristne, som virkelig elsker Jesus, også elsker tugtelse. Sådan en troende lærer at byde Helligåndens afsløring af skjult synd og vantro velkommen. Han ved, at jo mere han tillader Ånden at gøre op med nagende synd, des gladere og friere bliver han, og des mere er han Gud til velbehag.

Men nogle kristne har en 'bliv ved med at tugte mig, Herre' indstilling. "Gransk mig og kend mig skyldig." Det er ikke det samme som sand overbevisning. Det er en attitude, jeg ser i mange af de breve, som vores tjeneste modtager. For eksempel, når jeg skriver et budskab, som handler om dom, så er reaktionen jeg modtager, utrolig bifaldende. Men når jeg deler et budskab om Jesu kærlighed og nåde, bliver jeg anklaget for ikke længere at prædike sandheden.

Disse mennesker synes at sige, "Hvis du ikke irettesætter os, hvordan kan det så være evangeliet du underviser i?" Sådanne troende har aldrig forstået Helligåndens store kærlighedsmission.

Andre kristne ser sig selv som fremmedgjorte børn af en fraværende Far. De føler, at de aldrig rigtig kan behage ham, at de altid svigter ham. Åh, hvor dette piner Herren!

Hvis du føler på den måde, er det en fornærmelse mod Helligånden. Du nægter at acceptere hans rolle i forhold til at trøste dit hjerte. Han trøster dig med viden om, at du er elsket, at du er adopteret og at han er med dig gennem alle dine vanskeligheder og problemer.

Det er et område hvor vi alle må lære at vandre i Ånden. Måske er Guds kærlighed blevet berøvet dig på grund af lovtrældom. Du kommer i menigheden og sidder der lænket i frygt fordi du tænker, at du har beskidte hænder, at du er et sort får i Guds øjne. Du ved du har de legale adoptionspapirer, men du tør ikke sige ordene, "Abba Far."

Må Gud befri dig for det i dag. Helligånden kom ikke for at fordømme dig. Han kom for at overbevise og dømme ver-den. For dit vedkommende kom ham for at vise dig, at du er adopteret af Faderen, og at du er inderligt elsket.

"Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem" (Esajas 66, 13).

Esajas skrev disse ord til et stædigt folk, som "i frafald fulgte de den vej, de ville." (Esajas 57, 17). Jeg spørger dig, hvor længe vil en lærer udholde en stædig, genstridig elev, som nægter at modtage hendes vejledning? Hvor længe vil en rådgiver være tålmodig med en som kommer uge efter uge og fortæller om det samme problem, men som nægter at tage i mod nogen form for rådgivning? Ikke særlig længe.

Men Esajas tager et af de ædleste billeder overhovedet - billedet af en mors kærlighed til sit barn - og viser os noget om den kærlighed vores Far har til os.

Gennem mine år i New York har jeg mange gange set mødre, som vandrer ind i retssale sammen med deres anklagede sønner. Sådan en kvinde sidder trofast gennem hele retssagen og sørger over sin dreng. Og hun lytter, mens bevi-serne mod ham hober sig op. Og hun græder. Hun er der når dommen falder. Og når han føres bort og vender sig for at vinke farvel til hende, sender hun ham et kys. Hun græder når han føres til fængslet. Men hun opgiver ham aldrig.

Jeg kendte en mor i New York City, som tilbragte en hel dag hver uge med at besøge sin søn i et upstate fængsel. Hun kørte med bus i timevis bare for at se ham en kort stund. Sådan en mor ser på sin søn i fængselsdragten og ser skyldfølelsen i hans øjne. Og for hver rejse dør hun en lille smule indvendig. Men hun dropper ham aldrig. Han er stadig hendes søn.

Kære læser, det er den slags kærlighed, Helligånden ønsker du skal vide Gud har for dig. Han trøster os ved at fortælle os at, "Engang sagde du at du gav alt til Jesus. Du gav ham dit hjerte, og han elsker dig stadigvæk. Han vil ikke lade dig gå. Jeg er blevet sendt af ham på en kærlighedsmission for at gøre et arbejde i dig. Og det vil jeg fortsætte med."

Der er ingen sand trøst for nogen på jorden, foruden Helligåndens trøst. Hver dag går folk til psykologer, rådgivere, venner og pastorer. De lytter til cd'er og seminarer - og alt dette er udmærkede kilder til hjælp. Men ingen andre end den Gud, som har skabt os, møder det store behov der findes i midten af vores sjæl.

Det er derfor du har behov for at Helligånden bor i dig. Kun han kan putte dig i en varm tryg seng om natten og fylde dit hjerte med fuldkommen fred. Kun han kan give dig sand trøst når du lider under smerter og sorg. Han er den, som vil forsikre dig, "at denne trøst er ikke midlertidig. Den er evig. Du vil blive trøstet fra nu til evighed."

Har du efterspurgt Helligåndens iboende tilstedeværelse? Så lad være med at kigge efter tegn. Du skal bare hungre efter mere af ham. Råb, "Helligånd, henryk mit hjerte. Kom og indtag mig som genstand for din kærlighed. Vær min trøst og min vejledning."

Bed i tro. Tro og stol på din kærlige himmelske Far. Han vil ikke give dig en sten, når du beder om brød. Han vil sende dig Talsmanden!