At elske de fortabte

Lige nu tales der meget om den frygtelige situation verden befinder sig i. Nation efter nation har problemer og er på randen af økonomisk kollaps. Men midt i alt frygten og uroen, som griber verden, elsker Gud os stadig og frelser de fortabte sjæle.

Hans underfulde overnaturlige frelsende indgreb forandrer sig aldrig. Den er ikke påvirket af økonomien. Hans overbevisende Helligånd er ikke hindret af tilstandene på Wall Street eller af den vaklende globale økonomi. Guds frelsende kraft har aldrig været begrænset af slunkne bankkonti.

Faktum er, at vores Herre aldrig fortryder sine løfter. De er altid er "amen" i alle situationer. Gud lovede ikke, at sørge for alle vore behov undtagen når vi er arbejdsløse. Han lovede ikke kun, at være vores forsørger undtagen i økonomisk usikre tider.

Vor Herres løfter ændres aldrig. Og det inkluderer hans løfte om at frelse de fortabte.

Når Gud befaler os, at gå ud i alverden og vinde de fortabte, så gjorde han ingen undtagelser. Han sagde ikke, "Prædik evangeliet om min Søn Jesus Kristus til alle nationer - undtagen i krisetider." Han sagde ikke, "Tro på at mange skal blive frelst - undtagen når verden rystes."

Tak Gud, at han aldrig har sagt, at verden er for ond, for hårdhjertet, for pervers til at hans Gode Nyheder kan nå den. På intet tidspunkt i historien har Herren begrænset sin nåde - og det vil han heller aldrig. Lige nu kunne Amerika og resten af verden slippe for dom hvis der var sand omvendelse. Selvfølgelig ville sådan en omvendelse kræve en stor ydmygelse og en mægtig tilbagevenden til Herren. Men vores Gud har aldrig afskaffet sin mægtige nåde.

Herren har sørget for, at ingen behøver at gå fortabt. Skriften fortæller os, at Gud ikke glæder sig over de ondes død. Tværtimod - han gav sin egen Søn for at ingen skulle gå fortabt men have evigt liv.

På trods af Guds store offer, så hader verden den Kristus som elsker dem.

Jesus har udtalt, at han kom for at frelse de fortabte. Han, som havde magten til at stilne storme og bølger, han som kunne sende ild fra himlen for at tilintetgøre de onde, han som var legemliggørelsen af retfærdighed - denne samme Jesus kom som en ydmyg tjener.

Og han bragte helbredelse til folket. Kristus lyttede tålmodigt når nedbrudte, lidende folkemasser bad om udfrielse fra deres trængsler. Han åbnede de blindes øjne. Han fik de lamme til at gå. Han helbredte de syge. Han løsnede stumme tunger og åbnede døve ører. Jesus oprejste selv de døde. Jesus satte ganske enkelt de fangne fri, som han sagde han ville. Han brød trofast hver en lænke han så.

Sandheden er, at intet menneske nogensinde har elsket de fortabte mere end Jesus gjorde. Han sørgede over dem som spredte forvirrede får, som havde behov for en hyrde. Han græd over deres åndelige blindhed. Og han gav sit eget liv for dem på korset. Ingen person burde nogensinde være mere elsket og respekteret end ham. Kristus burde blive æret mere end nogen anden. Men på trods af al hans kærlighed, som han gav os, hadede verden ham uden grund.

Der er tusinder og atter tusinder grunde til at elske Jesus, og ikke en eneste grund til at hade ham. Hvad gjorde han, som gjorde at han blev så hadet og foragtet? Evangelierne omtaler Jesus som venlig, tålmodig, langmodig, tilgivende, fuld af omsorg og nåde, villig til at ingen skulle gå fortabt. Han bliver kaldt en hyrde, en lærer, en bror, lys i mørket, en læge, en advokat, en mægler. Han gjorde kun godt. Ingen havde grund til at hade ham. Så hvorfor dette inderlige onde had til Kristus? Hvorfor al den vold, der bliver begået mod ham og hans navn?

Jesus blev hadet af verden, fordi han kom som lys for at udfri verden fra mørke. Johannes skriver, "Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. (Johs. 3, 19-20).

Jesus sagde om sig selv, "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." (8, 12). Dette er en af årsagerne til at Jesus var så hadet. Hans evangelium er et kald til verden til om at "aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på." (Rom. 13, 12).

 

Her er årsagen til at verden hader Kristus både dengang og nu.

 

Jesus lovede at udfri syndere fra mørkets lænker, at sætte dem fri fra al satanisk magt. Men det ønskede de ikke. Hvorfor? Det som en kristen ser som frihed, anser verden som lænker.

"Frihed? Hvilken frihed?" spørger de, når de bliver tilbudt frihed i Kristus. "Jeg er allerede fri. Jeg er fri fra alle restriktioner, alle seksuelle tabuer. Jeg er fri for Bibelens fangenskab. Jeg er fri til at tilbede den gud jeg vælger, og for mit vedkommende er der slet ikke nogen gud i det hele taget."

Den enkle sandhed er, at verden elsker verdens tilbud. De elsker syndens nydelse. Som Jesus sagde det, de foretrækker mørket. Derfor, som Kristus advarede sine disciple, "Fordi jeg har taget jeg ud af verden, vil verden komme til at hade jer lige så meget som de har hadet mig."

"Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer." (Johs. 15, 19). Hvorfor er det sådan? Hvorfor dette had imod os, bare fordi vi elsker Herren? Jesus forklarer, "Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer." (15, 18).

Det er derfor samfundet har brugt uanede kræfter på at udslette alt hvad der hører Jesus til… hvorfor der er sådan en afsky for dem som følger Jesus… hvorfor domstolene forsøger, at gøre det til en forbrydelse at nævne hans navn.. hvorfor der er sådan en afsky, ja raseri mod dem som erklærer, at Bibelen er deres moralske kompas. Det har alt sammen noget at gøre med vores mission som bærere af hans lys.

Tænk på det: Som Kristi vidne er vi kaldet til en lignende umulig opgave. Vi skal bede verden om, at tage afstand fra det som de holder allermest af: deres synder. I deres øjne er den kristne vandring - et liv i renhed og hellighed - en slags slaveri. Vores forestilling om himlen, synes mere som et helvede for dem. Når de hører os tale om evangeliet, er det en fornærmelse mod deres livsstil. Kristi evangelium kalder dem til at angre de synder de elsker, at angre afvisningen af den Gud som døde for dem på et kors. Det er et kald til et liv i hellighed, når de i årevis har forsøgt at lægge låg på deres samvittighed, at fortrænge hver en forestilling om, at der må komme en regnskabets time.

Kristi evangelium fortæller dem også, at deres egen godhed ikke giver adgang til evigt liv. Det beder det selvskabte menneske om at dø fra sig selv og sine selvviske ambitioner, og give sit liv for andre. Det erklærer, at deres egen følelse af uafhængighed, er intet i Guds øjne. Sådan et evangelium er en trussel mod deres værdier, ambitioner og de ting som de har arbejdet så hårdt for at opnå. Hvis du siger til dem, at deres retfærdighed ikke kan frelse dem, vil de foragte dig.

 

Ved den sidste nadver sagde Jesus, "Jeg giver jer en ny befaling" (Johs. 13, 34).

 

I sin sidste tid sammen med disciplene, før korsfæstelsen, advarede Jesus, "De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud." (Johs. 16, 2). Hvilken afskedssalut. Disciplene ville blive hadet og anset for udskud på jorden!

Men på samme tid gav Jesus dem en befaling. Hvad var han sidste befaling? Det var om hvordan man når ud til sin generation efter han var væk. Denne befaling havde intet at gøre med metoder til evangelisation. Jesus havde allerede fortalt disciplene, at de skulle gå ud i alverden og prædike evangeliet, og at de ville have behov for Helligåndens kraft for at gøre det. De to ting stod allerede klart for dem.

Nu sagde han, "Jeg giver jer en ny befaling." Jesus sagde lige ud til dem, "Hvis I adlyder denne nye befaling, vil alle mennesker vide hvem I er. Og de vil vide præcis hvor I står. De vil måske hade jer. De vil måske kalde jeg fanatikere og smide jer ud af deres synagoger. Men de vil vide, at I tilhører mig."

Her var Jesu befaling til disciplene: "En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer, sådan skal I også elske hverandre." (13, 34). Bemærk venligst, at det ikke er en valgmulighed; det er Jesu befaling. Og det er her hvert et evangelisk tiltag skal begynde.

Ser du, Skriften gør det klart, at vi skal give til de fattige, og menigheden vil altid trofast gøre dette. Vi skal gøre mange gode gerninger, gennem hvilke vi frimodigt prædiker Kristus. Men for at gennemtrænge det "tætte mørke", skal vi gribe denne nye befaling fra Jesus. Hvorfor er vores lydighed overfor denne befaling så nødvendig for at bryde gennem mørket? Kristus forklarer: "Gennem dette skal alle mennesker vide I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden" (Johs. 13, 35 - min fremhævelse).

Ifølge Jesus er det kun denne særlige kærlighed - kærligheden blandt de troende - som vil få en fortabt generations opmærksomhed. Det er den samme selvfornægtende, opofrende kærlighed, som Jesus viser hver enkelt af os. Og sådan en kærlighed til vores næste kan ikke opnås kun med ord, det må også være i gerning.

Denne befaling opnår to ting. For det første er det det eneste svar på den had der kommer fra verden: "Som jeg har elsket jer … elsk hverandre." (13, 34). Vores kærlighed til hinanden er et tilflugtssted for alle, som er en del af Kristi legeme.

For det andet, gennem denne befaling åbenbarer Helligånden, for vores generation, det store behov de har. Hvorfor er der så mange unge som vælter sig i druk? Hvorfor er der så mange stofmisbrugere som aldrig før? Hvorfor stiger antallet af selvmord? Forklaringen er enkel: Mennesker lider over alt. Syndens sygdom raser blandt folk, og massevis er plaget af tomhed.

I dag er der så lidt mennesker kan stole på. Troværdige institutioner krakelerer. Økonomi og moral går i opløsning. Der er ingen sikkerhed, hverken økonomisk eller personligt. Hvem kan folk vende sig til? Hvor kan de finde eksempler på ægte, blivende kærlighed i disse usikre og farefulde tider?

 

Verden behøver gudstjenester der viser Guds kærlighed, og kraftfulde personlige eksempler på Guds kærlighed.

 

I Johannes 17, 21 beder Jesus denne bøn: "At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (min fremhævelse).

Tænk over, at selv i sine sidste timer, havde Jesus omsorg for den fortabte menneskehed. Og han gav sin menighed specifik vejledning om hvordan man kan vinde de mange fortabte.Tænk på hans sidste ord om emnet: "Vær som ét! glem alle uoverensstemmelser og splittelser, så verden kan tro på mig."

Du tænker måske, "Det lyder så enkelt. Er det virkelig sådan, at menigheden kan nå de forhærdede hjerter? Er det sådan vil skal bekæmpe det tætte mørke? Ganske enkelt ved at elske hinanden og derved modtage overnaturlig kraft til at modstå hadet?

Svaret er ja, ja og ja! Absolut ja! Ifølge Jesus bliver hans betingelsesløse kærlighed bedst vist verden ved den betingelsesløse kærlighed blandt hans folk.

Lige nu er en af Satans primære strategier, at plante splittelse og strid i menigheden. Når jeg ser på menighederne rundt om i verden, er jeg overbevist om, at horder af dæmoner er blevet sendt ud på en opgave indenfor menighedens mure. Og deres mål er at ødelægge den kærlighed, som kristne har til hinanden.

Djævelens strategi er listig: Han skaber splid mellem racerne og mellem rig og fattig i Kristi legeme. Den racemæssige strid bliver især holdt ved lige gennem fjernsyn og andre media over hele verden. Jeg har ikke set så meget racehad spyet ud i årevis, og nu infiltrerer det Guds hus.

Jeg takker Gud for, at Times Square Church er dannet uden adskillelse af farver og uden forskel på rig og fattig. Alle, som kommer ind ad vores døre, bliver behandlet med den samme respekt og imødekommende kærlighed. Vi har nydt Guds velsignelse i 22 år nu, og jeg tror, at det til dels er fordi vi har adlydt Guds befaling om at elske hinanden, som han har elsket os.

Selvfølgelig vil enhver kristen påstå, at de ikke er fordomsfulde. Men hvis vi ikke adlyder Gud på dette område - hvis vi ikke kalder på ham og beder ham om at fjerne selv det mindste splittelsens frø - så vil vores vidnesbyrd til verden miste sin kraft. Vi vil ikke have noget som kan gennemtrænge det tykke mørke. Og det vidnesbyrd, som Herren har betroet os, vil gå tabt.

 

Det er tragisk, at den religiøse verden har været splittet i århundreder.

 

Gennem generationerne har forfærdelige splittelser delt kristenheden og fået de kristne til at vende sig mod hinanden. Bror mod bror, søster mod søster, og hele menighedssamfund er blevet tilintetgjort.

Sandheden er, jeg kan i sandhed kun elske min bror, når jeg kan stå ved siden af ham og tilbede Jesus. Jeg ved, at jeg virkelig elsker min bror, når jeg tillidsfuldt kan stå foran Guds trone og vide, at jeg i mit hjerte ikke har noget imod min bror. Jeg ved, at jeg virkelig elsker min bror, når jeg har den samme kærlighed til ham, som Jesus har vist mig.

Hvordan kan vi virkelig elske hinanden, som Kristus elsker os?

Det sker, når vi tilgiver dem som har såret os, ligesom Kristus har tilgivet os.

Det sker, når vi rækker ud til de frafaldne, og gør alt hvad det står i vores magt for at vinde dem tilbage.

Det sker, når vi værdsætter andre mere end os selv.

Kære troende, jeg beder dig i dag: Gør op med al bitterhed, strid og manglende respekt. Forhindrer ikke Guds velsignelser i dit liv og i dit hjem. Adlyd hans nye befaling til dig og husk hans Ord: "På den måde skal alle mennesker vide, at I tilhører mig - når I elsker hverandre!"

Så vil de fortabte se og kende Guds kærlighed, gennem sit lydige, glade og opofrende folk - menigheden. Amen!