En Ødelæggende Synd
"Uden tro er det umuligt at behage ham." Jeg tror inderligt på, at vantro er noget af det mest ødelæggende i moderne kristendom. Vantro kvæler og blinder os. Den luller os i søvn, og indfanger os langsomt og ubønhørligt mere og mere, som årene går, til vi ender med at acceptere det uacceptable.
Set på verdensplan, oplever Guds rige den største åndelige vækkelse i historien. Men på samme tid oplever mere end 90% af de evangeliske kirker i Nordamerika og Europa ingen vækst. De må nøjes med minderne om tidligere tiders vækkelser, eller til desperat at klamre sig til den seneste trend, som lover et imponerende gennembrud på et eller andet ukendt tidspunkt i fremtiden.
Misforstå mig ikke. Jeg er virkelig taknemmelig for hvad Gud gjorde i går, såvel som for det, han gør rundt omkring i verden nu. Jeg priser ham for det. Men jeg er her – i dag! Jeg må omvende mig (at omvende sig betyder egentlig at ændre kurs) fra den vantro og lunkenhed i min tro, som har fået mig til at tolerere det, der ikke kan tolereres.
Vantro er meget mere alvorlig og ødelæggende, end vi kan begribe. Omgivet af en umoralsk verden, fyldt af dekadence, afguderi og dæmoniske religiøse ritualer – hæslige i deres ondskab og fuldstændig drænet for åndeligt liv, hvor sand åndelighed ikke havde betydning – stod Jesus fast og forblev stærk. Men han græd over vantroen. Vantro sønderbrød ham bogstavelig talt.
Jesus Kristus er den samme i går, og dag og til evig tid; og der er ingen personsanseelse hos Gud. Han er uforanderlig – skifter ikke mening; han er almægtig og stærk; han er fuldstændig retfærdig og fuldstændig engageret i at gøre det samme i din by, din menighed, dit land, som han majestætisk og overnaturligt gør andre steder i verden - mens du læser disse ord.
Mellem os og hans grænseløse storhed og magt er en kløft af vantro. Det er derfor, vi ikke kan leve endnu en dag uden at råbe: "Herre, lad vores tro vokse!"
Claude Houde er ledende pastor i Eglise Nouvelle Vie (New Life Church) i Montreal, Canada. Under hans ledelse er New Life Church vokset fra en håndfuld mennesker til mere end 3500 mennesker, i et område af Canada, hvor der har være meget få protestantiske menigheder med fremgang.