“Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!« (Neh. 8, 10). Da dette ord blev proklameret, var israelitterne netop vendt hjem fra fangenskab i Babylon. Under Ezras og Nehemias ledelse var folket begyndt at genopbygge Jerusalems ødelagte mure. Og nu havde de sat sig for at genopbygge templet og nationen.
Nehemias indkaldte til et møde ved Vandporten indenfor Jerusalems genopbyggede mure (se Neh. 8,1). Det første der skete var, at Guds Ord blev prædiket. En hunger efter Ordet var vokset blandt folket, så de skulle ikke overtales til at lytte. Og de var helt klar til at bøje sig for Ordets autoritet. De ønskede at blive styret efter Ordet og være i overensstemmelse med dets sandhed.
Og Ezra prædikede for folket i hele seks timer. Helt ufatteligt. Det kunne ikke forekomme i en moderne kirke. Men sand genoprettelse kan aldrig forekomme uden en altopslugende hunger efter Guds Ord.
Tag ikke fejl, prædikenen ved Vandporten i Jerusalem var ikke en omgang veltalenhed. Ezra leverede ikke en sensationel gudstjeneste. Faktisk læste han direkte op fra Skriften i timevis, mens han forklarede hvad der stod. Og mens folket lyttede, blev de mere og mere begejstrede.
Ind i mellem blev Ezra så overvældet af det, han læste, at han måtte stoppe op for at prise Gud. (8, 6). Og Herrens herlighed kom over alle med sådan en kraft, at de løftede deres hænder i lovprisning. I anger og sønderknusthed, ”kastede de sig til jorden for Herren.” (8, 6). Og så rejste de sig op for at høre endnu mere.
Der var ingen manipulation fra talerstolen, intet dramatisk vidnesbyrd. Der var ikke engang noget musik. Disse mennesker ønskede simpelthen at lytte til alt det, Gud havde at sige til dem.
Min kære ven, jeg tror, at Herren ønsker at bevæge sig blandt sit folk på den samme måde i dag. Hvis vi skal se sådan en vækkelse og genoprettelse, må vi have den samme hunger og begejstring for Skriften som Ezra havde!