En skeptikers guide til at krydse Jordanfloden

Vi har alle en kaldelse fra Herren. Og på forskellige tidspunkter i vore liv, har han forelagt os en forudbestemt plan, som vi skal udføre. Desuden lover Gud os, at hvis vi handler i tro og stoler på ham, så vil han føre denne plan ud i livet.

Men det er ikke altid nemt. Som enhver, som har vandret med Jesus, uanset hvor længe, ved, så vil det at følge hans kaldelse betyde at vi vil møde forhindringer. Og en af de mest almindelige forhindringer er skeptikerens stemme. Når vi søger at krydse Jordanfloden for at komme ind i Løfternes Land, vil vi høre alle mulige stemmer fortælle os, at vi ikke skal gå.

Disse stemmer fortæller os, i et meget fornuftigt toneleje, at "Det ikke vil ske. Lad mig fortælle dig hvorfor."

Det er tre slags forskellige stemmer, som viser sig i enhver kristens liv:

Den første er den ydre skeptiker. Det er en ven, en bekendt eller et familiemedlem, som udfordrer det vi tror vi skal gøre for at adlyde Gud.

Der er også en dæmonisk skeptiker. Det er den ondes stemme, som søger at afspore os fra vores tillid til Herren.

Og til sidst er der den indre skeptiker. Det er stemmen i vore egne sind, som argumenterer mod at adlyde det, som Gud har bedt os om.

Joshua hørte alle tre stemmer, da Gud bad ham lede Israel, da de skulle krydse Jordanfloden. At krydse floden inde-holdt alle løfter om Guds fremtidige herlighed for sit folk på jorden. Du kan være helt sikker på, at de på ingen måde kunne krydse denne flod uden at høre et kor af skeptiske røster, som forsøgte at råde dem fra det.

Vores Gud ønsker at udslette enhver skeptisk stemme, som vil forhindre os i at adlyde hans ledelse til større herlighed. Når han beder os om at tage et skridt i tro, leder han os til 'at gå over' til et mål at tillid til ham, som vi aldrig har haft før.

Gennem tiden har mange oprigtige kristnes tro begyndt at svigte - nogle, måske, på grund af dyb skuffelse i en tidligere oplevelse. At gå fremad i tro nu betyder, at de skal ' gå over' denne skuffelse og stole på Gud på en ny måde.

Måske stoler du på Gud i forhold til en velsignelse af din familie eller dine børn. Eller du tror ham for en særlig tjeneste, som skal opfyldes i dit liv. Måske søger du Gud for at blive fri fra en vane som binder dig. Eller du ønsker simpelthen at blive fri fra en indre kamp, som holder dig tilbage fra at stole på ham. Nogle af os har brug for et mirakel - et overnatur-ligt indgreb i vore liv eller for en af vore kære.

Kort sagt, så har Gud kaldt os til at krydse over floden. Og da Israel kom til Jordanfloden, ønskede Gud at ikke en ene-ste af dem blev efterladt. Men skeptikernes stemmer var der konstant i forsøget på at bremse dem.

Enhver erfaren kristen vil fortælle dig at: Når du bereder dig på at går over din egen Jordanflod, så er der intet tidspunkt hvor du er mere genstand for frygt, ængstelse, tvivl og usikkerhed, end det. Hvorfor? Fordi du er på vej til at indtage det land, som Gud har kaldet dig til at indtage. Og det er på det tidspunkt hvor fjenden - og vores eget kød - sætter ind med modstand.

Der er syv ting som den skeptiske stemme hvisker til alle, som krydser Jordanfloden. Jeg ønsker at liste disse ting op her, således at du forhåbentlig kan afsløre sådanne stemmer, som arbejder på at forhindre dig i at få del i Guds løfte.

Skeptisk stemme nummer 1: "Det er nemmere at blive hvor du er."

Livet er altid nemmere på denne side af Jordanfloden. Hvorfor? Fordi det er komfortabelt; der kræves intet af os. Vi kan nyde status quo.

Men når Gud rører os til at gå fremad, så bliver ting, som før var behagelige, pludseligt ukomfortable for os. De begyn-der at føles statiske, gå i oppløsning - nærmest døende. Hvis vi instisterer på at blive på vores komfortable sted, risike-rer vi at miste vores vision og vores passion for livet med Gud.

Joshua var ikke immun for denne fristelse. Da Gud kaldte ham til handling, var den første instruktion han gav ham: "Vær stærk og modig" (Joshua 1, 6). Gud sagde dette til Joshua tre gange i fire vers. Han vidste, at Joshua havde behov for at høre det.

At gøre det som Herren har kaldet os til betyder, at vi alle skal modtage hans kraft for at gøre det. Vi må have noget mod. For nogle kan det betyde mod til at afvise alt hvad der giver en falsk følelse af behagelighed. Hvis du er stresset, forstyrret eller splittet i din ånd, så bed Herren om at vise dig hvorfor. Hvis han beder dig om at give slip på noget, så kan det være dit første skridt fremad i tro.

Skeptisk stemme nummer 2: "Det kræver for meget af mig."

Her er den næste løgn, som den skeptiske stemme hvisker til dig, "Du bliver fuldstændig udmattet af dette. Hvis du fortsætter, vil du brænde helt ud."

Tænk på hvad Joshua måtte gennemgå ved at bede Israel om at tage et trosskridt. Der var over en million israelitter, eksklusive børnene. Nogle af disse var gamle og skrøbelige. Tænk på alle de kræfter, som skulle lægges i den opgave med at planlægge, pakke og koordinere. Tænk på alle arbejdsbyrderne og det store ansvar der fulgte med.

Det er her mange kristne står af. De siger til sig selv, "Hvis det skal være så vanskeligt, kan det ikke være fra Herren. Kan det?"

Er du bange for at overanstrenge dig? Fortvivler du ved tanken om at gå den ekstra mil? At følge Guds kald er ikke altid let. Men det er fyldt af nåde. Peter fortæller os, at det fuldendte værk på korset har givet os alt hvad vi behøver for at kunne leve for Gud. "Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke." (2. Peter 1, 3).

Du behøver ikke at leve i egen kraft; Helligånden lever i dig med kraft. Han vil tilføre dig al den energi du behøver for at gøre hvad Guds siger. Du vil aldrig brænde ud hvis du lever opg vandrer i Ånden og får din styrke fra ham.

Skeptisk stemme nummer 3: "Nogle mennesker bryder sig ikke om det."

Når du søger at krydse Jordanfloden, vil du møde mennesker, som ikke er enige med dig. Du vil måske endda gøre nogle af dem vrede. Deres stemmer bliver så magtfulde, at du måske overvejer om du overhovedet skal risikere at gå fremad i det hele taget.

Tænk på det pres, der lå på Joshua. Han havde udøvet et stærkt lederskab indtil da. Og han havde opnået stor tillid fra folket. Det var vigtigt for en leder, hvis nation konstant var udsat for farer.

Jeg kan forestille mig en gruppe af skeptiske ældre spørge ham, "Joshua, hvad mener du med det? Du har samlet alt denne politiske kapital, og nu vil du sætte det hele over styr? Hvorfor risikere negativ feed back? Du vil miste alt din gudgivne kraft til at lede."

Joshuas svar var direkte og relevant, præcis som hans lederskab havde været. Han sagde, "Vi er ikke kaldet til at be-hage mennesker. Vi er kaldet til at behage Gud."

Ikke alle israelitter var glade for at skulle krydse Jordanfloden. Måske kan du identificere dig med Joshuas dilemma. Hvis du skal til at gå over din Jordanflod, skal du forberede dig på negativ respons fra din familie, dine venner og dine kolleger: "Du ønsker at starte en forretning - i denne økonomiske situation?" "Du ønsker denne tjeneste? Hvorfor?" "Er det det du ønsker med dit liv? Jeg kan ikke bakke dig op. Jeg tror ikke Gud er med i dette."

Lad mig tilføje dette: "Et dristigt skridt i tro vil ikke kun møde skepsis. Det vil også rejse en hær af Guds folk omkring dig. Du vil få forbøn, opbakning og energi fra trofaste kilder, som du ikke havde regnet med.

Skeptisk stemme nummer 4: "Det er fysisk umuligt."

Israel krydsede Jordanfloden i høsttiden. I den tid var flodens breder oversvømmede. Menneskeligt set var det den værst tænkelige tid at krydse floden på.

Skeptikerne omkring Joshua har sikkert hånligt sagt, "Du har valgt det forkerte tidspunkt, Joshua. Vi har gravide kvinder blandt os, syge mennesker og de ældre. Dette er ikke Guds plan."

Men Gud kalder os til at gøre ting som er fysisk og menneskeligt umulige. Han ser på vores situation og siger, "Forholdene er pefekte for at jeg kan arbejde på mit folks vegne. Nu vil verden se hvordan jeg glædes over at kunne skaffe mine tjenere alt hvad de har brug for."

Lige nu tænker du måske, "Gud, jeg føler at du leder mig til at tage en svær beslutning. Jeg ved, at jeg ikke har hvad det skal til for at gennemføre det." Det er lige der han vil have dig. I vores svaghed er Gud stærk. I vores mangler er Gud stor. Vi siger det er umuligt, men med Gud i centrum er intet umuligt.

Skeptisk stemme nummer 5: "Det er for risikabelt."

Op til dette tidspunkt i deres historie, havde Gud delt vandet for Israel inden de gik over. Denne gang bad han dem om at gå ned i vandet først. Helt specifikt bad han præsterne om at bære Pagtens Ark ned i den rivende flod i tro.

Forestil dig de skeptiske stemmer nu. "Gud har aldrig ledt os til at gøre dette før. Han har altid delt vandene for os. Dette er ikke at adlyde ham, det er at friste ham!"

Selv Joshua må have haft sine tvivl: "Herre, jeg har gået ad denne vej med dig tidligere. Jeg ved hvordan det foregår. Du har altid delt vandene først. Hvorfor vil du have os til at gå ud i den rivende, mudrede flod? Det giver ingen mening."

Det er lige meget hvor risikabelt eller udfordrende den sti er, som Gud har banet for os. Hvis vi går i tro, vil han dele vandene. Og vi kan gå over tørt land.

Beskriver det din nuværende situation? Måske rører Helligånden dig til at tage et skridt i forhold til din familiesituation, som du aldrig har taget før. Han kalder dig måske til advare en vildfaren ven som aldrig f'ør. Han beder dig måske om at tale mere frimodigt om Jesus til ikke-troende.

Det er selvfølgelig ikke en synd at sige, "Herre jeg føler mig utryg. Dette er overvældende. Jeg har brug for din styrke og dit mod." Han indbyder til den slags bekendelse og bøn. Men Gud har et problem med kristne som siger, "Jeg gik i tro. Men så manglede jeg fred, jeg vidste det ikke var fra Herren. Så jeg stoppede."

Der er et problem ved den måde at tænke på. Hvis vi stopper med at vandre i tro hver gang vi ikke føler fred, så kan vi ikke gøre noget som helst i lydighed mod Herren. Gud har allerede fortalt os at fjenden altid søger at stjæle vores fred fra os.

Ja, vi skal have en fremherskende fred, som er baggrunden for alt hvad vi gør. Sådan en fred kommer fra Guds urokkelige Ord. Men vi skal vide, at hvis vi har gang i Guds anliggender, vil der blive rokket ved vores fred engang imellem. Selv en mand af tro, som Joshua kunne blive rystet. Det er derfor Gud sagde til ham, "Vær modig. Frygt ikke."

Jeg ved at min far, David Wilkerson, aldrig ville være taget til New York City for at arbejde med bandemedlemmer, hvis han havde troet at manglende fred var Guds måde at standse ham på. Der er tider hvor vi skal høre Guds stemme midt i stormen. Hans ønske for os er, at vi ikke kvitter det hele i kaotiske tider, men skelner mellem Åndens stemme og stor-mens hylen, selvom vi bliver rokket ved. Det er den måde vi finder fred på selvom vores verden bliver rystet.

Skeptisk stemme nummer 6: "Hvis det ikke lykkes bliver du til grin."

Denne skeptiske stemme siger, "Du vanærer dig selv. Og det vil få mennesker til at vende sig bort fra Gud." Jeg vil minde dig om, at Gud ikke kaldte os til at krydse Jordanfloden for succesen's skyld. Han eneste kald til os er et kald til at adlyde ham. Resultaterne er op til ham.

For et århundrede siden var der mange trofaste missionærer i Kina, som tilbragte årti efter årti med meget få resultater af deres anstrengelser. Nogle havde kun en eller to omvendte; andre havde ingen. Til sidst blev de smidt ud af landet eller døde på grund af national opstandelse og endeligt led de under årtiers barske, undertrykkende omstændigheder. Der var ingen grund til at tro deres anstrengelser var andet end ét stort nederlag.

I dag er der mere end ti millioner kristne kinesere, som tilbeder Gud i undergrundskriken. Sociologer mener, at i 2050 vil kirken i Kina være større end resten af verdens menigheder tilsammen.

Var disse missionærers anstrengelser et nederlag? Overhovedet ikke. Disse tjenere såede trofast en sæd uden at vide om det bar frugt. Og de fleste missionærer døde uden at kende resultatet. Jeg beder dig om at tage deres eksempel til hjertet. Når vi står overfor negative omstændigheder, er vi fristet til at komme op med en plan B. Men Gud har ikke nogen plan B. Hans plan A er den eneste plan - og det er dit kald at adlyde ham. Resultaterne er op til ham.

Skeptisk stemme nummer 7: "Når først du går over floden vil de kampe, du kæmper, aldrig få en ende."

Skeptikerne sagde til Joshua, "Hvis vi krydser floden, vil vi møde fjender som aldrig før. Du kender efterretningsrappor-terne. Der er enogtredive forskellige konger i det land vi kommer til. Og de ønsker alle som én at få bugt med os. Ved du hvor mange konger vi har overvundet de seneste fyrre år? To - for at være helt præcis. Hvad i alverden tænker du på? Hvordan kan det være Guds ønske?"

Joshua vidste at det ville blive vanskeligt - ja faktisk umuligt. Men han vidste også. at der kun var én vej for Israel at gå: fremad. De skulle krydse floden og de skulle gøre det i tro, og stole på at Gud ville dem det bedste.

Vi ved alle at til sidst indtog Joshua og Israel landet og blev velsignet.

Præsterne, som bar arken, trådte ned i den rivende flod. Og så snart som de havde dyppet tæerne, delte Gud overna-turligt vandene. Efter dette blev hver en ond ting, som skeptikerne havde forudsagt, vendt til det bedste for Guds folk.

Folket kom til en stærkt befæstet by, som var besat af fjenden. Når de marcherede omkring den, væltede de ugennem-trængelige mure ned. En håndfuld konger, som Israel troede ville være fjendtlige, slog sig sammen med dem, og det fordoblede størrelsen af israels hær.

Gjorde alt dette super-hellige ud af Joshua og Israel? Overhovedet ikke. På et tidspunkt adlød Joshua ikke Gud. Men fordi han hurtigt angrede, anvendte Herren den oplevelse til at styrke ham. Vi holder aldrig op med at gro og modnes i vores tro, selv efter at have fuldført de mest mirakuløse overgange af floden. Vores tillid til Gud stopper aldrig.

Så, er du villig til at gå ud i floden? Gud siger måske, "Hvis du bare vil bestemme dig for at putte en tå i vandet, så vil du se mig dele vandene for dig. Jeg vil bære dig over til den anden side. Det er uden betydning hvor mange fjender og fæstninger du møder på den anden side. Jeg har allerede en plan for dig. Og jeg vil selv sørge for at de bliver fuldført. Du har ingen anelse om de sejre jeg allerede har forudbestemt for dig. Og det er altsammen til min ære."

Jeg beder dig indtrængende: Stol på at Gud vil lede dig over Jordanfloden. Lad ham få alle skeptikernes stemmer til at forstumme. Hans plan A for dig lider ikke nederlag. Han er trofast - og han vil gøre det!