Et budskab for kristne, som oplever strenge tider

Det kristne liv er ikke et liv hvor alting kører som smurt. Enhver troende vil opleve strenge tider lige meget hvor hellig man end måtte være. Sandheden er, at jo mere gudfrygtig et menneske er, desto vanskeligere og pinefuld bliver disse strenge tider.

Heldigvis ved de fleste kristne, at Jesus ikke kun er en frelser af "skønne tider" Han er ikke kun med os, når alting går godt, men også når der er onde tider. Når hårde tider rammer os, så forsvinder han ikke og siger, "Jeg vil komme tilbage, når du har fået det hele overstået ."Nej han er trofast og bærer os igennem alle vore forskellige tider, og han røres dybt, af alt det som vi gennemlever i hårde tider.

Paulus henviser til dette da han skriver, "Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. (2 Kor. 4:7). Forestil dig dette. Skatten som Paulus henviser til, er forståelsen og nærværelsen af Jesus Kristus, og vi har denne skønne skat inden i os!

Det Græske ord som Paulus bruger for "jordisk" er "skørt ler" som betyder, "svag, det går let i stykker, fristes let, "han siger, "ja vi har Jesus nærværelse inden i os, men vore legemer er svage, fristes let og går let i stykker!"

Sandheden er, at vi alle lider af det som Bibelen kalder "skrøbelighed." For mange kristne, er en skrøbelighed i livet ofte et skørt helbred, Paulus antyder Timotius hyppige sygdom, og kalder dem "svageligheder" (1 Tim. 5:23). Det Græske ord, "svaghed" betyder her "syg og uden styrke, svag i legemet og sind."

Men der er også andre slags svagheder end sygdom, og de er lige så vanskelige at takle, efter min opfattelse, så er sindets svaghed dem der forekommer oftest, jeg taler ikke om sindssygdom, men de uforklarlige gange, når dine følelser bedrager dig og får dig til at handle forkert. Lad mig prøve at forklare hvad jeg mener.

Det er muligt at gå i seng og føle sig helt tilfreds, at man bare er på toppen, og så vågne op næste dag og føle at der hænger en mørk sky over ens hoved. Hele dagen føler du dig fuldstændig bundet og knuget af dit mørke sind. Du ved ikke hvor det kom fra, men følelsen af tungsind hænger over dig og det vil ikke slippe dig.

Skyld, frygt, bekymring, ængstelse er alle sindets svagheder. Disse ting forfølger dig måske på grund af din fortid, eller måske fordi nogle synder stadig er i dit liv. Sådanne svagheder vil hele tiden påvirke dine følelser.

Nu vil du måske sige, at du ikke lever på dine følelser, men på en eller anden måde så gør du det. For eksempel kan det være svært for dig, at ryste nogle meget hårde ord af dig, som en eller anden sagde til dig for et par dage siden, eller måske kæmper du hele tiden med følelsen af at blive afvist, eller at du ikke er noget værd. Disse flelser har en direkte indflydelse på hvordan du lever.

For nogle mennesker er mors dag eller fars dag nogle af de sværeste dage i hele året. Måske gav deres forældre dem ikke meget kærlighed. Måske var de alkoholikere, eller måske var de der aldrig, når du havde brug for dem. Mange mennesker har ingen erindring om at der har været nogle gode dage sammen med deres forældre, så derfor bliver jul og alle højtider de sværeste tider for dem.

Ironisk nok, så har jeg oftest mine hårde dage når jeg studerer Guds ord. Når jeg er alene med Gud og min Bibel, så kan jeg blive overvældet med følelsen af at blive ignoreret. Jeg fornemmer, at der er et helt ocean fyldt af sandhed foran mig, men jeg kan ikke rumme det, fordi der er så meget af det.

Jeg bliver endnu mere frustreret, når jeg læser alle de gode ting som de prædikanter, der levede for 300 år siden, har skrevet. Jeg ender med at råbe. "Åh Gud jeg er som en baby i min forståelse, i forhold til disse åndelige kæmper! De levede i den formørkede tid og dog skrev de som helt unge, om ting som jeg endnu ikke forstår i 60 års alderen, hvorfor er det så hårdt for mig at fatte det?"

Det eneste svar som jeg får, er det jeg hører i Paulus ord: " Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af." (Ef. 2:9) Al magt hviler i Gud, det inkluderer også magten til at rumme sandheden og det at fortsætte med at leve et gudfrygtigt liv. Denne store skat er indesluttet i jordiske kar for at al ære må gives til ham!

Hvis en af dine hårde dage skyldes et dæmonisk angreb på din tro, så tænker du måske, at du er underlig fordi det rammer dig, men intet kunne være længere fra sandheden.

For nogle uger siden, ringede en grædende gudfrygtig ung mand til mig. Hulkende sagde han, "Jeg har lige oplevet den mest forfærdelige dag i mit liv, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det! Der kom en underlig fornemmelse over mig i dag, og jeg kan ikke ryste det af mig, Broder David. Jeg ved ikke om der findes en Gud."

Den unge mand anede ikke hvor disse følelser af vantro kom fra, han var chokeret og såret over disse forfærdelige tanker var kommet ind i hans sind. Han bekendte, "jeg føler ikke Guds nærvær og nu kan jeg ikke gøre noget ved, at jeg tvivler på at han eksisterer, hvad skal jeg gøre? Jeg ønsker ikke at huse disse forfærdelige tanker!"

Jeg svarede ham, bliv ikke bange eller modløs, men tro mig, dette er et gammelt trick fra djævelen. Han elsker at ramme specielt unge troende, som er meget dyrebare for Gud. Lige nu fylder han disse tanker ind i dit sind for at svække din tro, han ønsker at forvirre dig!"

Denne unge mand vidste ikke, at for nogle år siden, var jeg igennem en lignende oplevelse med min egen søn Gary. Som teenager kom Gary en dag hjem fra skole. Han gik lige ind på sit værelse, uden at sige et ord til nogen. Jeg vidste at der var noget galt, så jeg bankede på hans dør og spurgte om vi skulle snakke sammen.

Gary sagde "Jeg ønsker ikke at såre dig far." så brød han ud i tårer, "Jeg har haft nogle forfærdelige tanker, jeg er ikke sikker på om der findes en Gud mere!"

Disse ord knuste mit hjerte, fordi jeg vidste, at Gud havde kaldt ham til at prædike Ordet. Havde jeg bare haft den åndelige indsigt som jeg har nu angående dette problem, men alt som jeg dengang kunne sige til Gary var: "Søn stol på Jesus det bedste du kan. Råb det ud men opgiv det ikke, han vil værne dig gennem den storm som foregår i dit sind."

Og Gud frte Gary igennem hans prvelse og i dag er min sn prst i en kirke i Denver. Efter snart tyve r hvor han har pioneret i slum kirker og tjent udenlandsk.

Nu kunne jeg så fortælle denne unge mand, det som Gud havde fortalt Gary; "Kør bare på, din himmelske Far ved, hvad du gennemgår, og han vil hjælpe dig med at komme gennem dette, for husk Gud har lovet, at han aldrig vil forlade os, bliv ved med at vende dig til ham i tro!"

Hvis du gennemgår denne form for prøvelse må du forstå: Du er ikke underlig mens du gennemlever den slags angreb, du er stadig et barn af himlens Far og han vil ikke lade dig kæmpe alene, han vil sende Helligånden, som vil jage alle disse tanker af vantro væk, lad være med at diskutere med djævelen, du kan alligevel ikke bevise noget overfor ham, men i løb i stedet  til din himmelske Far næste gang han angriber dig, stå stille, håb og vær tålmodig!

Engang fik jeg et brev fra en Pinsepræsts kone, hvis mand havde været død i nogle år. Hun skrev at han havde været en kraftfuld prædikant, en overgivet hyrde for menigheden og at han havde været en kærlig far, men han havde et meget alvorligt problem, han var bundet af en utroskabs ånd.

Denne mand havde måttet trkke sig tilbage fra fire forskellige kirker, på grund af alle sine affærer med kvinder. Hver gang han havde trukket sig tilbage, havde han vandret ret med Herren i nogle år, men så kom hans afhængighed frem til overfladen igen og så ville alt gentage sig igen.

Heldigvis studerede hans kone Guds Ord og desuden var hun en bønne-kæmper, som holdt sig nær til Herren gennem det hele. Hendes venner sagde at hun skulle forlade ham fordi det var tåbeligt at blive hos en mand som ustandselig misbrugte hende, men hun skrev, "Jeg ved at Gud hader skilsmisse, så jeg besluttede mig for at holde mig til Herren."

Hver gang hendes mand snød hende græd hun, og var meget fortvivlet, men hun følte altid, at Herren sagde at hun skulle blive hos ham, tilgive ham og prøve at hjælpe ham. Hun bragte al sin smerte til Herren og hver gang gav han hende styrke til at fortsætte.

Elskede, denne kære kvinde havde ikke kun hårde dage, hun havde hårde år! Hun skrev, at hun kun kunne huske nogle få korte perioder af lykke i alle de år, hun havde været gift. Men hun vidste, at Gud havde lovet al velsigne hende til slut.

Og det har han. Hendes børn elsker Herren, de er gift med kristne mennesker, og forbavsende nok, så har alle hendes voksne børn gode minder om deres far, til trods for alle hans mange nederlag.

Og endnu bedre, denne skønne kvinde er velsignet og respekteret i sin kirke, hun bliver ofte inviteret ud for at prædike til yngre gifte kvinder. Hun anbefaler dem altid, at de ikke skal forlade deres mænd så snart de får små problemer og siger til dem, "Jesus har altid sørget for mig gennem alle stormene. Han har velsignet mig mere end jeg havde turdet håbe på!"

Derefter skrev hun noget i sit brev som ramte mig stærkt: "Der var forfærdelige dage, hvor jeg følte mig fristet til at lade mine følelser råde. Jeg kan ikke tælle alle de gange, hvor jeg ønskede at stoppe. "Jeg tænkte, min mand prædiker med ild og bevæger hjerterne på alle i kirken, men han er en ægteskabsbryder!"

"Jeg blev jagtet af disse tanker, at alle mine anstrengelser var forgæves, men jeg vidste at Gud havde givet mig et løfte, og når jeg bad, så mindede jeg ham om hans løfte til mig, så gav han mig altid styrke til at fortsætte. Nu er jeg glad for at jeg ikke opgav, jeg kan nu sige, at Gud har vist mig sin godhed!"

Paulus havde en hård dag, da han rejste i Makedonien, "For da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt." (2 Kor. 7:5). Denne gudfrygtige mand bekendte, at han blev plaget i sit indre menneske, ikke kun af frygt, men af mange slags frygt!

I virkeligheden var Paulus ingen supermand, han var genstand for de samme menneskelige følelser, som vi alle møder. På et tidspunkt vendte alle de troende sig imod ham i Asien; folk som han havde givet sit liv for. Han skrev, " Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer? " (12:15)

Ja Paulus havde svære dage, men han overgav sig aldrig til sine følelser, og fristelsen, som fulgte med dem, han vidnede i hans værste time om: " Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel." (7:4) derefter skrev han: "Men Gud, der trøster de fortrykte" (vers 6)

Gennemgår du en svær dag, uge, eller tid af fortvivlelse? Er du nedbøjet,og modløs af tanker om at opgive? Hvis dette beskriver din situation, hvordan tror du så Gud reagerer overfor din prøve? Irrettesætter han dig eller tugter dig?

Nej aldrig! Paulus skriver, "Herren er altid tættest ved dig og altid rede til at hjælpe dig, når du er nede og såret,"

"Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel" (1 Kor. 3-4). Det Græske ord for "trøst" betyder her "at drage nær." "Hvilket vidunderligt løfte! Når vi erfarer svære dage, så udnytter vores himmelske Far dem til at drage os nær til sig.

I vores fortsatte vandring med Kristus, vil vore svære dage blive knap så intense og vi skulle gerne blive mere bevidst om, at vi har alle midler til rådighed til at afvæbne fjenden.

Jeg tror at vore hårde tider er et redskab, som skaber modenhed i os. Det bringer os ud af det barnlige. Når vi tænker på det, så er det vores barnlige reaktion på situationen, som er årsag til at vi har hårde tider. Når vi tænker på hvordan børn reagerer på livet, det ene minut så ler de, det næste minut skriger de, derefter surmuler de. De har masser af frygt, de bliver let såret, og de græder ofte, de har en meget lav opmærksomhedstærskel, og de kræver konstant opmærksomhed.

Men på trods af alt dette, så elsker og trøster gudfrygtige forældre deres børn gennem hele deres livsforløb. Intet anfald af arrigskab ville få en kærlig forældre til at afvise sit barn.

På samme måde er det med os kristne, sommetider surmuler vi, eller vi får et anfald af arrigskab når vi møder svære tider. Vi græder og siger, "Okay Gud, om det er på den måde du behandler mig og fortsætter med at lade al den ulykke komme over mig, hvorfor skulle jeg så fortsætte med at bede til dig?"

Men vores himmelske Far elsker os og trøster os igennem hver eneste anfald af arrigskab, igennem vore besværligheder, vores skrig, igennem vore barnlige op og nedture, for ser du igennem vore prøvelser ønsker han at vi skal forstå kundskaben om hvem vi er, og hvad vi ejer som hans børn. Han ved, at når vi kastes rundt af bølgerne på grund af vore følelser, da glemmer vi, at vi er hans børn, og derfor lever vi langt under hvad vore rettigheder giver os ret til, men hans ord siger, at vi er hans arvinger ja medarvinger igennem vores ældre broder Jesus!

"Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt" (Gal. 4:1). Paulus taler her om en romersk skik, som var almindelig dengang. Et barn ville blive adopteret af en rig mand og derefter overgivet til en tugtemester indtil han var otte år, fra otteårs alderen og indtil femogtyveårs alderen ville barnet komme under en autoritet af en værge. Gennem hele dette forløb var barnet arving til en formue, men han havde ingen magt eller kontrol over sit liv.

Paulus siger at et sådant barn illustrerer dem som er under loven. Loven er en tugtemester som underviser os, om Guds befalinger, men der kommer en tid hvor undervisningstiden er slut og hvor vi må indtage vores retmæssige plads som arvinger af Guds rigdomme igennem Kristi nåde, men mange kristne griber aldrig denne sandhed. De lever stadig ved at gøre gode gerninger og "du må og må ikke" de fatter ikke den stilling som de har, ved at de er Guds sønner. " På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter" (vers 3). De tjener stadig Gud som slaver, bundne og fulde af frygt og fortvivlelse, fordi de ikke forstår den stilling de står i!"

Paulus siger til sådanne troende, "Du er stadig barnlig i din tankemåde, hvor du lider under de love, som du selv har skabt dig, du ser endnu ikke at du er Herre over det hele, og kan tage del i alt det din far ejer, han adopterede dig, elskede dig og satte dig i skole, for at forberede dig til noget, og korset var din eksamensdag!"

Forestil dig en adopteret søn, som nu er uddannet, læretiden er afsluttet, og han har arvet herredømmet over alt hvad hans far ejer, men denne søn fortsætter med at underordne sig hans tjener, hvor han stadig lever som slave.

Nu spørger jeg dig, skal denne unge mands far trøste ham i hans fangeskab, overbevise ham om at han elsker ham og sige at alting nok skal ordne sig? Nej enhver far som elsker sin søn, vil at han skal indtage sin arv og komme ud af hans vildfarelse. Han ville indtrængende opfordre ham til at tilegne sig den rigdom som er hans!

På samme måde vil Gud ikke kun trøste os når vi er i trældom, men han kommer til os og siger, "Sn, datter hvornår vil du indtager din plads ved min side? Hvornår vil du komme ind i mit hus og lægge hånden på alle de midler som nu tilhører dig?"

"Og fordi I er børn, har Gud sendt sin Søns Ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke lngere træl, men barn. Og er du barn, har Gud ogs gjort dig til arving" (Gal. 4:6-7). " For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus" (3:26)

Om Jesus Kristus er din frelser, da er du et Guds barn og fordi du er hans barn, s er du automatisk en arving en medarving af Kristus til alle rigdommene af Faderen!

Naturligvis har vores stilling som arvinger ikke noget med materiel rigdom at gøre. At sige at Kristus døde for at gøre os rige med sølv og guld er direkte blasfemi. Bibelen siger, "For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod" (Kol. 2:9). Det betyder, at Gud har givet hele herlighedens rigdom til Jesus, derfor har han alle de midler til rådighed, som er nødvendige for at få os ud af vore svære dage!

Nu spørger du måske. "Er Gud ikke interesseret i vore fysiske behov? Alle mine svære dage har noget at gøre med mine regninger, løn, mangel på penge. Jeg bekymrer mig ustandselig om min families økonomiske problemer, om der er nok til at opretholde livet, til at alle behov bliver mødt."

Men du kære, din Far begynder med at møde alle dine fysiske behov! Hans ord lover, "Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus." (Fil. 4:19). Det Græske ord for "behov" er fra et ord som betyder, "At tage hånd om alting, alt som er nødvendig."

Paulusl siger, "Gud er trofast til at tage sig af alle dine behov, økonomiske og alt andet, dette indebærer dit arbejde, din mad, dit tøj og dit hjem. Men der er også de rigdomme som hans godhed, styrke, visdom, og nåde, plus hans rigdom i den fulde vished om din frelse. Udover dette, er det hans uudgrundelige rigdomme!"

Læg mærke til at Paulus siger, "Gud sørger for alle dine behov" han bruger ental, kort siger han, "Alt  hvad du behøver er Jesus! Alle dine behov er inkluderet i ham, du behøver kun at søge ham, så vil han sørge for dig!"

Selv om du stiller spørgsmålstegn ved Guds kærlighed til dig, s fordømmer han dig ikke, men tværtimod så føler han din smerte og fortvivlelse, han ønsker at du skal vide, at hans varelager er fuld af alt hvad du behøver og at det er til rådighed for dig!

Men han siger, "Du kan ikke bruge det eller nyde godt af det, før end du griber fat i det i tro. Du må forstå  hvem du er mit barn, min arving og hvile i mine løfter, om at jeg har hånd om alle dine behov og anliggender- Vis mig din tro, stol på mig og gå så ind til min hvile!"

Jeg vil slutte dette budskab med et brev, som vores organisation modtog for nylig. For det det taler stærkt om det at have dårlige tider:

Kære pastor David, for nogle år siden mistede min mand sit arbejde, som han holdt meget af, ja det var en hel tragedie for ham. Han mistede al sin selvtillid, sammen med hans gode indtægt og han er ikke kommet over det. Selv om han har arbejde, så er hans nuværende indtægt ikke en gang det halve af hvad han havde før.

"Nu ligger hovedansvaret på mig, til at skaffe de nødvendig midler til hverdagen. For nogle uger siden, havde jeg planlagt at gå til et kristent møde en fredag aften efter arbejde. Jeg havde femogfyrre minutter, til at hvile mig lidt. Jeg kiggede efter noget at lse i, da Herren mindede mig om en kasse med papirer som jeg har.

"Jeg greb fat i en af dine gamle prædikener: "Et sted som rækker ud over min forstand." Da jeg læste dette budskab, viste Guds Ånd mig, at det lige præcis var der jeg var, et sted som rækker ud over min forstand! Snart skal jeg pensioneres, men mine bekymringer hober sig op, vi drukner i financielle problemer, uden nogen løsning i sigte."

"Men Gud viste mig igennem dit budskab, at jeg har vendt al min vrede imod min mand. Jeg havde troet p ham, det er kdeligt, jeg m vende mig til Jesus, for han alene er mit hb, han er den eneste som kan srge for mig og bringe mig ud af disse problemer, jeg ved nu at min mand aldrig kan f mig ud af mine problemer, men igennem dit budskab, modtog jeg Guds bekrftelse p at han er med mig, nr min forstand ikke kan finde nogen lsning."

"Senere den aften gik jeg til dette møde, hvor en af forkynderne var en af mine venner. Hun talte om, hvordan Gud havde bragt hende og hendes mand ud af nogle økonomiske problemer, som de havde haft. Hun fortalte alt, selv alle de pinlige situationer som de havde været igennem. Gud ville at jeg skulle høre det alt sammen."

"Bagefter fortalte jeg min veninde, at jeg havde læst dit budskab, "Et sted som rækker ud over min forstand," og jeg fortalte hvordan Gud havde mødt mig igennem det. Den følgende uge modtog jeg en pakke fra hende, indvendig var der en kopi af dit budskab, "Den rigtige sang, men den forkerte side." Hvor vidunderligt! Jeg ringede til min veninde og takkede hende, hun sagde at hun ville sende flere af dine budskaber."

"Jeg er endnu ikke kommet igennem mine problemer, det er stadig hårdt. Sommetider når jeg ser fremad, så ser jeg fremtidige ulykker komme imod os, ligesom med Israels folk, men Gud har vist mig, at jeg har tvivlet på hans kærlighed til mig og hans trofasthed til at sørge for mig."

"Jeg forstår også, det du siger, at jeg har været god til at undertrykke min frygt og har aldrig givet mine tvivls tanker et dødsstød. Nu vil jeg gøre en ende på alt dette. Jeg har valgt at prise Gud for hans kærlighed til mig og at han vil sørge for mig, selv om jeg endnu ikke har set hans forsyn til mig."

"Min bøn er, at Jesus som er skaberen af min tro, vil helbrede min tvivl og give troens gave, så jeg kan stole helt på ham. Jeg beder om at han vil give mig en sang, som jeg kan synge på denne side af sejren. Jeg ønsker virkelig at komme igennem denne prøve! Jeg vil synge den rette sang på den rette side af sejren, som et vidnesbyrd om Guds nåde og barmhjertighed."

Vore organisation modtager mange lignende breve, fra mennesker over hele landet, mennesker hvis tro vokser. De tror ligesom jeg tror, at hårde tider kommer til os i dette land, men de ved at Herren vil føre dem igennem og de har set at han er trofast!

Kære ven, der kommer måske flere hårde tider, men du må komme til det sted hvor du kan sige, "Jesus, jeg kaster alle mine bekymringer på dig, for jeg er en arving af alle Guds rigdomme i Jesus Kristus, og jeg ved at i disse rigdomme er alle mine fysiske behov inkluderet." Du kan fuldstændig stole på Gud!