Et budskab om trøst og håb

Jesus tjente en stor menneskemænge, da disse begyndte at blive sultne. Han tog sin discipel Filip til side og stillede ham et vigtigt spørgsmål: ”Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise? Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre.” (Johs. Ev. 6, 5-6).

Jesus sagde, ”Filip, disse tusindvis af mennesker er sultne. Sig mig, hvordan skal vi bespise dem? Hvad tænker du vi skal gøre?” Hvilken ubeskrivelig kærlighedshandling fra Kristus. Han vidste hele tiden hvad han ville gøre; det fortæller disse vers os. Men han ville prøve at lære Filip noget vigtigt. Og det som han ønskede at lære fra sig, har stor betydning for os i dag.

Lige nu vakler verden på afgrundens rand som det ikke er set på noget andet tidspunkt i historien. Den nuværende uro kommer på et tidspunkt hvor kristne alle vegne står overfor prøvelser som aldrig før. Mange sidder oppe den halve nat for at prøve at løse sine problemer: ”Måske dette vil virke - nej, nej. Måske dette vil løse det – nej, det vil heller ikke fungere. Hvad skal jeg gøre?”
Da Jesus stillede sit spørgsmål til Filip, havde disciplene ikke kun et brød-problem. De havde et bageri-problem, et pengeproblem, et distributionsproblem, et transportproblem, et tidsproblem. Til sammen havde de problemer af en dimension de ikke kunne forestille sig. Deres situation var absolut umulig.
Kære ven. Tænk over dette: Midt i din umulige situation kommer Jesus til dig og spørger, ”Hvad vil du gøre ved det?” Han ved præcis hvad han vil gøre. Han har en plan. Men han vil også vide om du, hans tjener, vil imødegå dine vanskeligheder.

Det korrekte svar fra Filip ville have været: ”Jesus, du er Gud. Intet er umuligt for dig. Så jeg giver dette problem til dig lige nu. Det er ikke længere mit, men dit.”

Mere end noget andet ønskede Jesu at Filip skulle huske de ord han allerede havde talt til ham om Guds trofasthed. Jeg tror, at Kristus ønsker det samme for sit folk i dag. Han har givet os kraftfulde ord til trøst og håb i krisetider. Vi skal minde os selv om disse sandheder når vi står overfor problemer.

1. Gud minder os om at, ”Jeg er kraft, men jeg er også medfølende.”

”Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattet undervejs.« (Matt. 15, 32). Jesus kommer her med et udsagn til troende i alle generationer. Han siger til os, ”Jeg vil gøre mere for mit folk end at helbrede dem. Jeg vil sørge for at de har nok brød at spise. Jeg bryder mig om alle aspekter af deres liv.”

”Jeg ønsker du skal indse, at jeg er mere end bare kraft. Jeg er også barmhjertighed. Hvis du kun ser mig som en helbreder eller som udøver af mirakler, vil du kun frygte mig. Men hvis du også ser mig som medfølende, som giver af gode gaver, vil du elske mig og stole på mit Ord.”

Jeg skriver dette budskab til alle kristne, som er udmattede, lige ved at dejse om, overvældet af sin nuværende situation. Du har været en trofast tjener, har givet føde til andre, er overbevist om at Gud kan gøre det umulige for sit folk. Men du har en dvælende tvivl på Guds villighed til at gribe ind i din nuværende kamp.

Tænk på dem i Kristi legeme, som du har givet ord om tro og håb, folk som har stået i tilsyneladende håbløse situationer. Du har bedt dem indtrængende om at holde ud. ”Gud er miraklernes Gud, og hans løfter er sande. Mist ikke håbet, fordi han vil svare på dit råb.”

Jeg har givet sådanne opmuntringer massevis af gange. Men for nylig spurgte Helligånden mig, ”David, tror du virkelig på mirakler?” Mit svar var, ”Ja, Herre, selvfølgelig gør jeg det. Jeg tror på hvert et mirakel, jeg læser om i Bibelen.” Men dette svar er ikke godt nok. Guds spørgsmål til hele sit folk lige nu er, ”Tror du at jeg kan udrette et mirakel for dig?” Og ikke bare et mirakel, men et mirakel for hver en krise, hver en situation vi står overfor?

Vi behøver mere end svundne mirakler som vi læser om fra fortiden. Vi har brug for up-to-date, personlige mirakler, som er designet til at løse vores nuværende krise, en omstændighed vi aldrig har været i før. Sig mig, som du står i dine nuværende vanskeligheder, tror du virkelig at Gud vil løse det? Stoler du på, at han vil udvirke et mirakel for dig på en måde du ikke kan fatte?
Det var det spørgsmål som Jesus stillede Filip. Det er et spørgsmål som kræver virkelig tro – den slag tro som får hjertet til at falde til ro og får ’krigen til at ophøre’. Kun den tro kan forsikre os om at vi kan hvile i Faderens omsorg, stole på at han bryder igennem for os på sin måde og i sin tid.

2. Vores tro i vanskelige tider giver os et godt vidnesbyrd.

”Tro er fast tillid til det man håber, overbevisning om ting, man ikke ser. På grund af den fik jo de gamle godt vidnesbyrd.” (Hebr. 11, 1-2). Vore forgængere i Herren havde en rodfæstet, forankret tro. Og deres urokkelige tro bliver et vidnesbyrd til verden om Guds trofasthed midt i vanskelige tider."

Tænk på hvad vores forfædre måtte gennemgå: hån, lænker, fængsel, ild, tortur, krig, løvehuler. Gennem det hele var deres tro på Herren urokkelig. Hvorfor? De havde et indre vidnesbyrd på at Gud fandt behag i dem. Vore forfædre vidste at Gud smilede til dem og sagde, ”Godt gået. Du har troet mig og stolet på mig.”

”Uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.” (Hebr. 11, 6). Når vi holder fast på vores tro gennem vanskelige tider, modtager vi samme forvisning fra Den Hellige Ånd: ” Vel gjort. Du er Guds elskede vidnesbyrd.”

Når du hviler i ham gennem stormene, og holder din ’tros-position’, så får du et godt vidnesbyrd. Og du tjener som et fyrtårn af håb til dem som er omkring dig. De, som ser på dit liv - derhjemme, på arbejdet, i dit boligkvarter – lærer at håb også er tilgængeligt for dem. Som de observerer dig i din krise, opdager de at, ”Der er en, som ikke har mistet troen på Gud. Han frygter ikke noget som helst. Hvad er det der gør ham i stand til at stole på Gud gennem så urolige tider?”

Vores Gud har givet os alt det vi behøver for at opretholde vores tro, selvom kriser og katastrofer bliver værre. Vi er blevet givet talsmanden, Den Hellige Ånd, som bor i os og Guds fuldt åbenbarede Ord i Skriften. De vil holde os oppe og give os et godt vidnesbyrd selv om verden rystes.

3. Vi er blevet givet et mægtigt våben mod frygt.

Når frygten bliver overvældende, må vi minde os selv om hvor stor vores Gud er. Vi må huske hans store udfrielser for de, som stolede på ham, og bekende den samme majestætiske kraft i vores nuværende prøvelse. Frygt kan ikke tage kvælertag på nogen tjener, som har en vision om Guds storhed og majestæt.

Nehemias forstod dette godt. Han travede frem og tilbage da Jerusalem var omringet af en fjendtlig koalition af nationer, som var parate til at angribe. En udmattet rest af Jerusalems indbyggere arbejdede døgnet rundt for at genopbygge Jerusalems mure mod disse angribere. Disse udslidte arbejdere arbejdede med hammeren i den ene hånd og sværdet i den anden. Som timerne gik begyndte frygten at sætte ind.

Hvordan var de i stand til at undgå at give efter for frygten? Nehemias mindede dem om hvor stor og mægtig deres Gud er: ”Da jeg så dem, stod jeg frem og talte til de fornemme og fyrsterne og til resten af folket: »Vær ikke bange for dem! Husk på den store og frygtindgydende Herre, og kæmp for jeres brødre, jeres sønner, døtre, koner og jeres hjem!« (Nehemias 4, 8).
Det var præcis sådan Moses tog sig af frygten i Israel. Han instruerede folket: ” Skulle du sige til dig selv: »De folk er større end jeg; hvordan skal jeg kunne fordrive dem?« så vær ikke bange for dem. Husk på, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og hele Egypten… Du skal ikke nære rædsel for dem, for Herren din Gud er hos dig, en stor og frygtindgydende Gud.” (5. Mos. 7, 17-18, 21).

Moses sagde, “Du bliver konfronteret med mange fjender, som er mere kraftfulde end dig. Du vil spekulere over hvordan du nogensinde kan få sejr over dem med de odds. Men du må huske den vældige magt din Gud har. Mind dig selv om hvad han gjorde ved dine fjender i fortiden og hvor trofast han var til at udfri dig.” ” Han er din lovsang, og han er din Gud. For dig har han gjort disse store og frygtindgydende gerninger, du selv har set..” (5. Mos. 10, 21).

Hvis din tro er rystet, så mind dig selv om hvor mægtig din Gud er. Opregn hans mange udfrielser i dit liv. Og du vil opdage at frygten vil blive brudt ved synet af hans majestæt.

4. Vi har et våben mod enhver røst af fortvivlelse som forsøger at plage os.

Midt i den nuværende uro er mange mennesker blevet frarøvet deres tro på grund af personlige prøvelser, som ikke synes at få nogen ende. Engang så levende tro har vendt sig til følelsen af hjælpeløshed og fortvivlelse. Mange undrer sig i smerten, ”Hvorfor svarer Gud ikke på mine bønner? Har jeg gjort noget galt? Jeg forstår ikke at det fortsætter og fortsætter. Er Herren vred på mig?”

Nogle har kontaktet vores tjeneste og sagt, “Jeg har ingen at tale med, ingen at dele min byrde med. Jeg behøver nogen som jeg kan udøse mit hjerte til.” Det er i vores menneskelige natur at ønske at have nogen med et ansigt, øjne og ører til at lytte til os og vejlede os.

Da Job var overvældet af sine prøvelser, råbte han i sorg, ” Gid nogen ville høre på mig!” (Job 31, 35). Han sagde dette mens han var omgivet af sine såkaldte venner, mænd som ikke havde nogen sympati for hans problemer. Faktisk var disse mænd budbringere af fortvivlelse. Så Job vendte sig til Herren alene: ” Også nu har jeg mit vidne i himlen, min forsvarer i det højeste….grædende vender jeg blikket mod Gud.” (Job 16, 19-20).
Kong David var konstant omgivet af mennesker. Med en stor familie og mange medarbejdere ved sin side. Men alligevel hører vi et lignende råb fra ham: ”Hvem skal jeg vende mig til?” David bad Guds folk gøre som Job gjorde: ”Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, Gud er vor tilflugt.” (Salm. 62, 9).

Kære medkristne, disse eksempler er en invitation til dig fra Herren. Han opfordrer dig indtrængende til at finde et privat sted, hvor du kan udøse din sjæl til ham med de ting som plager dig. Både Job og David udøste deres klager til ham midt i deres prøvelser, og det kan du også. Du kan tale med Jesus om dine nuværende vanskeligheder og fortælle ham hvor overmandet og endog hvor modløs du er.

I århundrede har Gud svaret på råbene fra alle dem, som har stolet på hans løfter. Han vil også høre dit råb, med kærlighed og sympati. Han vil aldrig foragte dit råb. Han vil forny din styrke til hver en kamp.

5. Vi skal overgive os til Guds omsorg I alle ting.

Jesus advarede om vanskelige tider, som den vi er i nu: ” … På jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. (Luk. 21, 25-26). Kristus fortalte os, ”Uden håbet i mig, vil mange bogstavelig talt dø af frygt.”

Men for dem, som stoler på Guds løfter om at bevare sit folk, findes der herlig befrielse fra al frygt. Hvordan kan det være? Sand frihed består i total overgivelse af sit liv til Herrens hænder.
At overgive sig selv til Guds omsorg er en troshandling. Det betyder at overgive sig helt til hans magt, visdom og nåde. Og det betyder at blive ledet efter hans vilje. Hvis vi vil gøre dette, lover Gud at tage det fulde ansvar for os – at føde og klæde os, at give os husly og bevogte vores hjerter fra alt ondt.

Jesus gav os det ultimative eksempel på hellig overgivelse, da han gik til korset. Lige før han opgav sin ånd, råbte han højt, ”Fader, i din hånd overgiver jeg min ånd.” (Luk. 23, 46). Kristus overgav bogstavelig talt varetagelsen af sit liv og evige fremtid i sin Faders varetægt. Ved at gøre dette overgav han også sjælene for alle sine får til Faderens hænder.

Hvis vi bliver spurgt om vi vil betro vores liv til nogen, skal vi vide at denne ’nogen’ har magten til at bevare os fra fare, trusler og vold. Paulus bevidner, ” … For jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.” (2. Tim. 1, 12).
 

6. Vi skal til stadighed leve i ærefrygt og respekt for Herren.

Profeterne advarer om at når Gud ryster nationerne, vil vi blive stærkt fristet til at frygte.

• Ezekiel stillede spørgsmålet: ” Kan dit hjerte holde stand, og er dine hænder stærke nok, den dag jeg gengælder dig?” (Ezekiel 22, 14).
• Da Gud advarede Noa om den kommende dom og bad ham bygge en ark, var Noa i gudfrygtig tro. (Hebr. 11, 7).
• Selv modige David indrømmede, “Jeg gyser af rædsel for dig, og jeg frygter for dine domme.” (Salm. 119, 120).
• Da Habakkuk så katastrofale dage foran sig, råbte han, ” Da jeg hørte det, skælvede mit indre, ved lyden klaprede mine tænder; der gik edder i mine knogler, mine fødder vaklede under mig. (Habakkuk 3, 16).
Bemærk at frygten hos disse gudfrygtige mænd ikke var en kødelig frygt, men en ærbødig frygt for Herren. Disse hellige mænd var ikke bange for sjælefjenden, men de frygtede Guds retfærdige dom. Det er fordi de forstod den vældige kraft som lå bag de kommende ulykker. De frygtede ikke resultatet af stormen, men i stedet Guds hellighed.

Enhver af os vil opleve en overvældende frygt for de kommende urolige tider. Men vores frygt må komme af en hellig frygt for Herren, aldrig fra kødelig for vores skæbne. Over hele verden er mennesker fyldt med kødelig frygt, som de ser deres nationers økonomier forværres. De er bange for en økonomisk flodbølge vil feje alt det bort som de har arbejdet for. Sådan er råbet hos de ikke-troende som intet håb har. Det bør ikke være råbet fra de troende.

Hvis du er et barn af Gud, vil din himmelske Far ikke udholde sådan en vantro i dig. Esajas advarede: ” Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset? Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig… Hvordan kan du dagen lang frygte for undertrykkerens rasen?” (Esajas 51, 12-13).
Vi skal lade Gud være vores frygt og vores ærbødighed. Denne type frygt fører ikke til død men til liv.

7. Vi skal have vores glæde i Herren.

Vores iboende fred vil altid være afhængig af vores overgivelse i Guds hænder. Uanset vores omstændigheder. Salmisten siger, ” Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.” (Salm 37, 4).

Dersom du fuldt og helt har overgivet dig selv i Guds hænder, vil han give dig kraft til at udholde enhver vanskelighed. Hans ønske er at du skal udføre dine daglige gøremål uden frygt og uro, og stole på hans omsorg. Og din overgivelse til ham vil have en meget praktisk effekt i dit liv: Jo mere overgivet du er til Guds varetægt des mere upåvirket vil du blive i forhold til tilstandene omkring dig.

Hvis du er overgivet til hans bevarende kraft, vil du ikke blive bange for skræmmende nyheder. Du vil ikke konstant skulle regne det næste skridt ud. Det er fordi du har betroet dit liv, din familie og fremtid i hans sikre og kærlige hænder. Vores Store Hyrde ved til fuldkommenhed hvordan han skal beskytte og bevare sin flok fordi han leder os i kærlighed.

Til slut vil jeg vende tilbage til det spørgsmål som Jesus stillede Filip: ”Hvad synes du vi skal gøre?” Må vores svar være dette: ”Herre, du udvirker mirakler. Jeg overgiver al min tvivl og frygt til dig. Jeg betror hele min situation, hele mit liv i din varetægt. Jeg ved du ikke vil tillade mig at miste modet. Faktisk tror jeg, at du allerede ved hvad du vil gøre ved mit problem. Jeg stoler på din magt.
Amen!