Et opråb til en fordærvet ungdom

"Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab." (Jonas, 1, 2).

"Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage." (Mal. 3, 19).

"Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde." (1. Johs. 5, 19).

Hvad har Gud at sige om umoral og ondskab blandt moderne unge? Nøjagtig det samme som han sagde til Nineve for århundrede siden, "Jeg har fået nok! Gå til dem og råb til dem om deres synder! Advar dem om, at min voldsomme vrede vil ramme dem! En stor ødelæggelse vil snart komme, med mindre der bliver en gennemgribende omvendelse!"

Nineve var en stor by. Det tog tre dage at vandre fra den ene ende til den anden. Der boede 120.000 uskyldige børn der. Men byen var så ond, så voldelig, så fordærvet af synd og ondskab, at Gud ikke kunne holde det ud længere.

Der blev kun sendt én prædikant - Jonas. Han lejede ikke et auditorium, han havde ingen musikere, han delte ingen litteratur ud, han havde ikke en gang en højtaler - og slet ikke radio og TV. Han planlagde ingen opfølgningskampagne.

Han var bare en gadeprædikant, som vandrede gennem byen, uden at stoppe op for at tale med nogen. Han ignorerede byens ledere, vandrede lige forbi templerne og universiteterne - forbi barerne, bordellerne og de prostituerede. Han råbte af fuld hals. Han prædikede ikke Guds kærlighed. Han sagde ikke til dem, at Gud havde en vidunderlig plan for deres liv. Han fortalte dem, at det var slut nu! I har kun 40 dage tilbage, Gud har set jeres ondskab og han vil sende sin dom over jer!"

Jonas prædikede ikke omvendelse; han prædikede dom. Gud ville ganske enkelt advare folket og derefter ødelægge dem på grund af deres horrible ondskab. Da de omvendte sig, ombestemte Gud sig og skånede dem.

Det var ligegyldigt hvor mange andre profeter, der vandrede i de samme gader og forsøgte at pacificere folket. Hvis der havde været titusinder af freds- og fremgangsprædikanter, som tiltrak masserne, og fortalte ninevitterne, at deres land var fantastisk og Gud for god til at sende dom over dem - ville det ikke have gjort nogen forskel i forhold til Gud. Kun Jonas havde det sande budskab. Mens andre råbte op om fred og sikkerhed, råbte denne profet om dom.

Mange profeter og prædikanter råber dom, Men der var kun en stemme, som råbte i ørkenen, "Omvend jer, for dommens dag er nær."
 

Hvilken profet havde Jonas været, hvis han havde ignoreret Guds intense passion mod deres ondskab, og i stedet havde prædiket et behageligt budskab, som folket kunne acceptere?

Det ville have været så nemt, at gribe Nineves nationalflag og gå parade gennem den jublende skare og rose dem for deres velgørenhed, rose deres ledere og deres grundlæggere. Det er denne blødsødne prædiken, som vi elsker sådan i dette land lige nu. Vi hylder os i flaget. Vi profeterer selvtilfreds, at dette land er for mægtigt, at vores ledere har moral og at vores Gud er for god til at dømme os.

Hvorfor skulle Gud skåne Amerika fra brændende dom? Vil alle sodomitterne, de lesbiske, sadomasochisterne og voldtægtsforbryderne omvende sig, og vende sig til Gud i ydmyghed?

Vil vores regeringsledere i Washington og i staterne klæde sig i sæk og aske i gudfrygtig sorg over drukkenskab, udsvævelser og fordærv? Vil det amerikanske folk græde som sønderbrudte mennesker og tilstå deres væmmelige synder, kujonagtighed og over at de har glemt Gud?

Sig ikke til mig, at Gud vil skåne os bare fordi vi missionerer. Vi bruger flere penge på hundemad end på missioner. Det, som bliver givet, gives ikke af nationen, men af en håndfuld troende.

Nogle siger, at han vil skåne os på grund af vores godgørenhed - fordi vi sender penge til fattige lande. Hvilken farce! Vi har givet mindre til sultende børn, end vi har brugt på et enkelt kampskib.

Vi er gode ved Israel. Vi er lige så gode ved nogle af de arabiske nationer. Vi sælger våben for milliarder af dollars til lande i Mellemøsten - nok til et Armageddon.

Vågn op, Amerika! Vi er et ondt folk. Vi er overrendt af sodomitter, vi vakler drukne rundt i gaderne, vi er den nation i verden, som bruger mest narkotika.

Gud er ikke imponeret over vores Olympiske Lege. Han vil ikke lade sig pacificere af alt den hvidvask, som flyder ud fra frafaldne prædikestole.

Vi er nu en voldelig nation. En nation, som næsten er lammet af beretninger om børnemishandling, vold mod børn og aborter. Der er ikke en eneste sikker gade tilbage, ikke et sikkert hjem mod indbrud. Ikke en butik, der ikke bliver hærget af tyve og røvere.

Vores unge mennesker gør vold til en levevej. Store skoler i byerne har installeret metaldetektorer for at finde våben og knive, som teenagers har med i skole. Lærere slår børn og børn slår lærere. omstrejfende bander dræber, maltrakterer, sælger narko, fester og terroriserer subways og kvarterer.

Som en ung i Detroit indrømmede, "Vi plejede at slås med vores fjender. Nu stikker vi dem bare ned eller skyder dem." Hundredevis af unge mennesker dør af selvmord, knivoverfald, skyderier og overdosis.

Millioner af unge bliver opdraget hos bedrageriske og ukærlige forældre. Fordrukne fædre og stenede mødre. Børnene er blevet så forvirrede over skilte forældre, døde menigheder og humanistisk undervisning, at de bliver uærlige bare for at få hævn. De er så langt nede, at de vil gøre hvad som helst for at komme op.

Jeg er en loyal amerikaner. Jeg elsker mit land. Jeg ærer vores flag. Jeg beder for vores ledere. Men jeg er også en Guds mand, en bønnens mand, og jeg hører den frygtindgydende lyd af en storm som rejser sig. Ånden råber: "Denne nation er ond! Ungdommen har fyldt vredens bæger!

Ånden taler ikke om at Gud vil skåne Amerika for krig og dom. Alt vil gå til i en brændende ild. I sin åbenbaring skrev Johannes, "Alle nationer er bedraget, alle har drukket af vredens bæger", fordi de har involveret sig med Babylon. Malakias profeterede, "Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå." (Mal. 3, 19).

"For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført." (Åb. 18, 23). Zakarias giver en hårrejsende beskrivelse af et holocaust med, måske biologiske, våben: "Deres kød skal rådne, mens de endnu står oprejst, øjnene skal rådne i øjenhulerne, og tungen skal rådne i munden på dem." (Zak. 14, 12).

Gud har et meget klart svar på, hvorfor han har erklæret dom over denne onde tidsalder! Det er det samme svar han gav Israel. "Men når du forkynder alle disse ord for dette folk, vil de spørge dig: »Hvorfor truer Herren os med hele denne store ulykke? Hvad er vores skyld, og hvad er vores synd mod Herren vor Gud?" (Jer. 16, 10).

Og svaret? "Det er, fordi jeres fædre svigtede mig, siger Herren; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem, men mig svigtede de, og min lov holdt de ikke." (Jer. 16, 11).

Det er sandt, at ugudelige forældre har del i skylden. De har syndet alvorligt i Herrens øjne. De har tilbedt Mammon. Deres gud har været deres mave. De tilbeder guder over sex, sport og succes.

Men lyt til Guds anklager mod børnene af disse onde forældre. "I har handlet endnu værre end jeres fædre; hver af jer vandrede i sit onde hjertes forstokkethed uden at høre på mig… Jeg viser jer ingen nåde." (Jer. 16, 12-13).

Det Gud siger her er, "Jeg er ikke blind - jeg ser hvad du gør i det skjulte." "Mine øjne er rettet mod deres færd; den kan ikke skjules for mig, og deres skyld kan ikke gemmes for mig." (Jer. 16, 17).

Så forklarer Gud hvorfor der var så meget tomhed, kedsomhed og rastløshed. "… Jeg har taget min fred, min trofasthed og min barmhjertighed fra dette folk, siger Herren." (Jer. 16, 5).

Tænk over det! Gud siger til denne unge generation, "Dine forfædre var slemme nok! De vendte sig bort fra mig. Engang elskede og tilbad de mig, men så vendte de sig til deres afguder. De er gudløse og syndefulde!

"Men I unge mennesker - jeres synder overgår nu jeres forældres! I er nydelsessyge! I giver frit løb for alt som tilfredsstiller jer! I vil ikke engang høre. I har forhærdet jeres hjerter og lukket jeres ører! I er blevet fordærvede og onde. Jeg må handle på det. Først vil jeg advare jer, siden vil jeg dømme. Og dommen kommer pludseligt."

Er alle vore unge onde? Selvfølgelig ikke! Tak Gud for de foragtede få, som ikke vil bøje deres knæ for verden afguder. De skinner som juveler på en mørk dag. Men masser af unge bliver mere og mere onde for hver dag der går.

Gud må dømme denne generation og deres onde gerninger eller finde sig i Satans magt! Dette er mit hovedbudskab. Det er hele formålet med dommen. Gud kan ikke, og vil ikke, tillade Satan at vinde og regere over store dele af vores samfund!

Nineve repræsenterede en stor del af datidens samfund. Unge mennesker udgør en stor del af vores samfund. Gud kan ikke sidde passivt og lade djævelen overtage ungdommen uden at frasige sig sin magt og autoritet.

"Gennem Jonas mund, gav Gud Satan en meddelelse, ikke kun ninevitterne. Gud sagde til Satan, "Du har 40 dage tilbage før jeg knuser dig under min hæl! Du kan kun trælbinde dette folk i 40 dage mere! Din tid er forbi! Jeg har fået nok af din modstand mod mig. Jeg vil fuldstændig tilintetgøre din indflydelse på denne by. Jeg vil udslette den. Jeg vil ikke efterlade et eneste spor af dine onde gerninger!"

Åndelig krigsførelse er ikke en kliché. Kampen i dag er ikke forældre mod børn og omvendt. Det er ikke en kamp mellem ungdommen og Gud. Det er en kamp mellem Gud og djævelen selv. Synder, i denne kamp er du bare en bonde i Satans skakspil. Han bruger dig i sin kamp mod Gud. Du vil få del i Guds vrede mod Satan selv. Hvor frygtindgydende!

Gud vil ikke sidde med hænderne i skødet og tillade djævelen at forbande denne verdens ungdom. Han vil ikke tillade Satans håndlangere at ødelægge dem via narko på deres betingelser. Alkohol kan ikke gøre krav på denne generation. Dette er hvad Gud siger: "Nu kommer jeg til jer og holder dom, jeg træder snart frem som vidne mod troldmænd og horkarle…" (Mal. 3, 5).

Hvis dommen ikke kommer snart, må vi alle indrømme, at Satan får held med at stjæle store dele af vores samfund, le Gud op i ansigtet og grundlægge et evigt kongerige på jorden. Men det vil ikke ske! Gud har allerede sat sig op til kamp, som en vækket løve, og han har forberedt sig på at ødelægge Satan og alle dem som tjener ham.

Nineve angrede og omvendte sig ved en gudstjeneste! Kongen fik budskabet på anden hånd. En eller anden sagde til ham, "Der vandrer en mand rundt i gaderne og siger, at vi kun har 40 dage tilbage! Vi skal alle dø!"

Kongen lo ikke! Der var ingen der lo! I deres hjerter vidste de, at det var sandt. De regnede med, at Gud ikke passivt kunne sidde og se på at de slog hinanden ihjel og opførte sig som gale dyr.

Kongen lukkede alt ned! Hver hund, kat, ko og hest, hver mand, kvinde, dreng og pige skulle faste. Hele regeringen, hele forretningslivet og al transport blev lukket ned. Der var ingen aktiviteter i gang! Ingen der bevægede sig rundt. Alle blev sendt hjem for at bøje knæ! Ydmyg jer, var hans råb. Tilstå jeres synder! Kald på Guds frelse! Måske, måske er der stadig håb! Måske vil Gud være nådig.

Sammenlign det med det, som sker i vores land i dag! 24 timer i døgnet bliver evangeliet spredt via kabel TV. Hvor mange evangelister, profeter, pastorer, lærere og gadeteams - hvor mange er der, som tigger synderne om at omvende sig, som advarer om den snarligt kommende dom?

I Nineve hørte de én mand, én gudstjeneste, fik én chance! Vi har hundrede af tusinder af prædikanter, hører millioner af prædikener; vi bliver oversvømmet af dvd'er; vi har Bibler til overflod, det samme med litteratur, blade og bøger. Radio, TV og aviser slår alle alarm. Men hvem lytter?

Gud kaldte en gang på Nineve! Man han har kaldt og kaldt på denne nation! Hvor længe vil han blive ved? Hvornår slipper hans tålmodighed op?

Gud siger, "Visdommen råber i gaderne." og også, "Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning." (Ordspr. 1, 34-30).

De af os, som prædiker på den måde, bliver kaldt 'dommedagsprædikanter'. Såkaldte evangeliets tjenere ler ad os. Vi bliver beskyldt for at prædike lov, for ikke at have forstået nåden, kærligheden og barmhjertigheden. Vi får at vide, at vi skræmmer folk og at vi kun ser på den mørke side.

Intet af dette betyder noget nu. Gud er kærlighed, men han er også hellig! Han er også retfærdig! Ananias og Safira faldt døde om i Guds hus, i en åndsfyldt menighed, i nådens tid, hvor der blev prædiket kærlighed - hvad vil der ske når Gud hælder vredens druer ud over al ondskab?
 

Unge menneske, hvis du hænger ud over afgrundens rand i en tynd gren, som lige er ved at knække, hvad ønsker du så at se? En, som læner sig ud over kanten og smiler og siger, "Gud elsker dig! Det skal nok gå alt sammen! Du falder ikke. Lad ikke nogen fortælle dig, at du er i fare?" Nej! Hvis du ved, hvor slem din situation er, så vil du have, at nogen rækker dig en hånd eller et reb og råber, "Grib før det er for sent!"

Unge mennesker - Nineves mænd vil rejse sig og fordømmer jer! Jesus sagde, "Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas." (Mat. 12, 41).

I den overnaturlige verden, i den verden som Gud bevæger sig i, vil tusindvis af afdøde sjæle råbe, "Gud, du er retfærdig, ødelæg dem. Vi lyttede kun til en mand, et budskab og vi omvendte os. De har hørt det så mange gange! Det er ingen retfærdighed til hvis du vil dømme os, efter kun et budskab, hvordan kan du undlade at dømme dem, som har vendt sig bort efter tusinder af budskaber og advarsler?"

De forbandede sjæle fra Sodoma og Gomorra vil rejse sig under dommen og råbe en anden fordømmelse! "Vi blev fordømt for mindre! Vi havde ingen prædikant! Ingen Bibler! Ingen radio og TV! Vi havde ingen Jonas, eller hele hære af Guds tjenere. Hvordan kan du være en retfærdig Gud og ikke fortære dem, som du gjorde med os?"

Hør Jesus: "De omvendte sig i Nineve! Du har et større kald! Enhver prædikant i denne tidsalder, har større indsigt og salvelse en Jonas eller Johannes Døberen."

Men vigtigere end dette - så har Helligånden selv, sent af Kristus til netop denne generation, kaldt på alle i deres indre menneske!

Synder, du kan måske slukke for TV evangelisten Jimmy Swaggart. Du kan lukke ørerne for den stakkels gadeprædikant. Du kan komme med alle mulige grunde til at slukke for alle prædikanter og al religion. Men du kan ikke slukke for Prædikanten dybt inde i dit hjerte. Han er Helligånden - som lige nu råber, at du er en synder. Gud er hellig. Dommen er nær! Bibelen siger, "Han vil overbevise dig om synd og dom."
 

Hvor gik det galt for vore unge mennesker? Hvor mistede de retningen? Hvad var det første skridt, som frembragte sådan en ufattelig ondskab?

Profeten Esajas forudsagde at der ville komme en dag, hvor ungdommen vil blive udmattede og falde! Han profeterede, "Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder." (Es. 40, 30).

Denne deroute, denne given op overfor alt, kan måske spores tilbage til et fuldstændigt tab af tro. Esajas spurgte, "Hvorfor siger du, Israel, hvorfor erklærer du: »Min vej er skjult for Herren, Gud ænser ikke min ret«?" (Es. 40, 27).

Det profeten faktisk siger, er, "Du har overhovedet ingen tiltro eller respekt for Gud. Du anklager ham for at ignorere dine problemer. Du anklager ham for at have forladt dig i svære stunder. Faktisk tror du, at han er uretfærdig."

Alle profeterne er enige om, at Israels børns chokerende ondskab var et direkte resultat af, at de havde forladt deres tro på Gud. De sagde, "Gud forhaler sin hjælp til os! Gud ser ikke vores problemer eller vores synder! Han tager os med et stykke ad vejen, og så dropper han os."
I samme øjeblik som Israel mistede troen på Gud, blev de fordærvede og begyndte at danse nøgne og berusede rundt om guldkalven, og sagde, "Det er vores gud." Deres frafald, deres hor og utroskab og alt deres vold kunne spores tilbage til det øjeblik de holdt op med at stole på Gud.

Sådan er det også i dag! Vores unge mennesker fordærver sig selv, fordi de er holdt op med at stole på Gud. De tror ikke længere på en skabende Gud, som har al magt; en som ser alt, ved alt og kan gøre alt.

Gud sagde til disse udmattede, faldende unge, "Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke." (Es. 40, 28-29).

Til slut spurgte Gud, "Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste." (Es. 40, 26).

Humanismen beskylder Gud for al hungersnøden i verden, og har den frækhed at antyde, at mennesket har mere medfølelse en Gud. Giv ikke Gud skylden for de sultende børn, giv verdens regeringer skylden. Giv den Etiopiske regering skylden for at have solgt alle deres fødevarer på det sorte marked, for at have ødet det bort på militæret. Giv de utroværdige politikere, som ikke vil adlyde naturens love, skylden. Giv vores regering skylden for at bruge billioner på forsvaret, og kaste en klatskilling til de fattige nationer. Vi kunne brødføde det meste af Nordafrika for det vi betalte for en månelanding. Det er en total hån og uærligt, at give Gud skylden for menneskers dumhed og blindhed. For resten, hvem handlede i forhold til at redde de sultende børn? Det gjorde Guds folk i første omgang. Unge mennesker - I har lyttet til djævelens løgne! Han har fået jer til at tro, at Gud ikke kan hjælpe jer eller skade jer!

Sandheden er, i det øjeblik du overgiver al din tvivl og vender tilbage til at tro og stole på Gud, så begynder lænkerne at falde af. Dit sind bliver frit! Du vil ikke føle dig fortabt og hjælpeløs længere! Gud vil åbenbare sig for dig! Helligånden vil lære dig hvad kærlighed er! Han vil give dig hvile og fred!

Gud er ikke kun vred over sex, drugs og alkohol og alle den slags syndige ting. Den fordømmende synd - den synd som skal dømmes, er vantro! Det er fordærv! Det er ondskab! Det er det, som tænder op under Guds vrede!

Kun en lille rest vil blive frelst! Jeg ser intet i Bibelen, som antyder at denne nation har noget håb uden en 100 % omvendelse over hele landet. Og det vil ikke ske. Bibelen forudsiger, "Onde mennesker bliver værre. De bedrager og bliver bedraget."

Vi er gået for langt nu. Der er ingen vej tilbage. Vi tumler af sted mod Armageddon. Gud har givet os århundrede til at vende om, men vi er bare blevet mere forhærdede og mere fordærvede. Der er fordærv overalt! Og der kommer en tid hvor selv bønner fra en Noa eller Elias ikke kan hjælpe.

Hvad har Jesus at sige til unge mennesker lige før dommen? "Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!" (Ap. Gern. 2, 40).

Peter prædikede denne advarsel fra Kristus i ovensalen. Omvend jer, bliv døbt og lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt. De, som lyttede, modtog budskabet med glæde og blev frelse. Vil du?

Gud udgød sin Ånd for 2000 år siden. Den blev udgydt over alt kød. Vores sønner og døtre har profeteret i næsten 2000 år. Der har været hundredvis af vækkelser og mirakuløse bevægelser.

Men Ånden vil ikke altid stride! En dag, snart, vil Gud sige, "Natten er ovre; hedningenes tid er forbi. Åndens værk er næsten fuldført. Dommens time må komme."

Til slut - den mest skeptiske mand nogensinde må være Jonas! Han vil ikke forstå det hele! Han prædikede en prædiken og et helt samfund angrede og vendte om til Gud!

Hvordan skal vi nogensinde kunne forklare vores ungdoms afvisning af Kristi evangelium? Ninevitterne forstår det ikke! Sodomitterne forstår det ikke! Men Jonas er den, som vil blive mest chokeret. Og især fordi vi havde én som var større end Jonas."