Fjern Jeres Sidste Afguder
Jabbok , det sted, hvor Jakob kæmpede med Gud og overgav sig fuldstændigt, er et eksempel på et sted, hvor kristne udkæmper deres private krige. Der er ingen rådgivere, ingen venner, ingen hjælpere – kun Gud og dig. Ved Jabbok fjernede Jakob sin sidste afgud, og vandt sin største sejr. Og det var her, han modtog sin nye personlighed, sit nye sindelag og fik sit nye navn – Israel.
"Samme nat stod han op … og gik over Jabboks vadested." (1. Mos. 32:22). Jabbok betyder 'et vadested', men det betyder også kamp; at tømme og hælde ud. Den store sandhed, som blev åbenbaret på det sted, har alt at gøre med os i dag. Det er her Guds folk opdager hemmeligheden ved kraften over skjult synd. Det repræsenterer en krise på liv og død; en, som fører til absolut overgivelse.
Vi er bekendt med to overgange: det Røde Hav og Jordanfloden. Overgangen ved det Røde Hav repræsenterer en ny begyndelse; hvor vi kommer ud af denne verden – hvor vi bliver frelst. Overgangen ved Jordanfloden repræsenterer en forpligtelse til at gå med Herren, læse hans Ord, vokse i Kristus og modtage Helligåndens fylde.
Men der er mere – der er en tredje overgang, en overgang til sand hvile i Gud. Der kan ikke være nogen gloværdig sejr over selvet og synden før du kommer til dit personlige Jabbok. Masser af åndsfyldte kristne, troende, som er ledt af Helligånden, har aldrig kendt Guds sande hvile på grund af skjult synd eller vantro. Gud sagde om Israel, "De kunne ikke komme ind på grund af vantro." (Hebr. 3:19).
Vores Herre ønsker, at forvandle os til at blive nye mennesker med rene hjerter og rene hænder. Vores personlige Jabbok er det sted, hvor Herren hører vores desperate skrig, og berører os, som han rørte ved Jakob. Under Jakobs brydekamp med Herren, blev hans hofte revet af led og Herren gjorde ham dermed med vilje svagere, men han kom sejrende tilbage. Det samme kan være tilfældet for dig. Det kan være han forkrøbler dine menneskelige anstrengelser, og får dig til at humpe rundt, ydmyg og forkrøblet. Men din overgivelse vil bringe dig sejr og gøre dig totalt afhængig af din Udfrier.