Forberedt på Kamp
"I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet…. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. (Ef. 6:10-12, 18).
I de første fem kapitler af sit brev til menigheden i Efesus, beskriver Paulus de vidunderlige ting, som Helligånden havde gjort, og glædede sig over den åndelige vækst, som var sket i deres liv. I det afsluttende kapitel tilføjer han nogle advarende ord om den modstand, som vil komme til dem, og om, at det er nødvendigt at forberede sig.
Inspireret af Helligånden underviser Paulus omsorgsfuldt efeserne i åndelig krigsførelse. Først advarer han dem om de mørkets kræfter, som vil komme imod dem, for at stjæle deres arv – og han gentager ordet imod mange gange. Det er ikke hvis fjenden kommer, men hvornår, hvor ofte og hvor hårdt han kommer imod dem. Han fortalte efeserne, at de skulle være stærke i Herren og sætte deres lid til ham, for det nytter ikke at kæmpe i egen kraft.
I Efeserne 6:14-17 beskriver Paulus Guds rustning, som er den fulde udrustning:
- Sandhedens bælte
- Retfærdighedens brynje
- Villighedens sko
- Troens skjold
- Frelsens hjelm
- Åndens sværd
Du må forstå, at du kæmper imod onde åndelige magter. Dit borgerskab er i himlen, som en kristen som tror på sandheden, og som vil kæmpe for sandheden. For at kunne leve et sejrende liv skal man tage "hele Guds rustning" på, og være beredt på konflikt. Læs Guds Ord, bed i Ånden, og du vil blive i stand til at sejre i kampen og give al æren til den Højeste Gud.