Fordærvede kristne!

Jesu Kristi menighed har udviklet et fordrejet syn på hvad korruption er. Der er ikke mange kristne, som forstår Guds definition på korruption - og endnu færre vil indrømme at de er skyldige i det!

Når vi tænker på korrupte mennesker, tænker vi mest på forhærdede syndere. Ifølge vores teologi, involverer korruption alkohol og stofmisbrug, utroskab eller hor, snyd, spil, homoseksualitet, mord, voldtægt, incest og andre sådanne onde handlinger. Vi kan koge det ned til at betyde vildt begær og livskontrollerende lyster.

Men vi har ikke forstået hvordan Gud ser på korruption! Guds definition går meget dybere end kødets begær. Ordet korrupt betyder "et skift fra det der er solidt og godt, til noget der er råddent og i opløsning." Korruption betegner noget, som en gang var helt og godt, men som ikke længere er det, fordi opløsning og råddenskab har sat ind.

Gud anklagede Israel for en korruption, som overgik selv deres ugudelige fjenders korruption! Mens Moses var på bjerget sammen med Herren, besluttede Israel at bygge et hedensk alter hvor de kunne tilbede en guldkalv. De spiste og drak og festede foran denne tomme afgud. Og Gud sagde til Moses, "Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet." (2. Mos. 32, 7). Denne korruption var så stor i Guds øjne, at han truede med at udslette dem alle lige på stedet: "Og Herren sagde til Moses: »Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk." (vers 9-10).

Gud lod sig formilde, men hvilken alvorlig formaning! Hvad havde folket gjort, som i den grad kunne gøre ham vred? Var det deres druk, deres begær eller var det deres nøgenhed? Var det deres frivole og perverse adfærd mens de var overladt til sig selv? Nej - det gik meget dybere end selv deres afguderi.

Kun nogle få uger tidligere var de samme israelitter blevet befriet fra Farao og hans hærs kløer. Og de stod forundrede ved bredden af det Røde Hav og sang lovsange: "Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Han er min Gud, ham vil jeg prise, min faders Gud, ham vil jeg hylde. Herre, din højre hånd er mægtig i styrke, Herre, din højre hånd knuser fjenden." (2. Mos. 15, 1-2, 6). Men kun kort tid derefter var de totalt korrupte - og på kanten til udslettelse af en krænket Gud! Det Nye Testamente bruger dette som et advarende eksempel for os: "Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed." (Hebr. 4, 11).

Jeg ønsker at se på denne korruption fra Guds synspunkt. Og jeg ønsker at vi skal se den sandhed i øjnene, at vi kan være lige så skyldige i korruption som Israel var, da de dansede omkring Guldkalven!

"Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.« (2. Mos 32, 1).

Hvilken ufattelig blindhed, som var kommet over disse mennesker! På det tidspunkt hvor de mistede deres tiltro til Gud, var hele himlen i bevægelse og havde vidunderlige planer for deres fremtid!

Oppe på bjerget blev et tabernakel afsløret for Moses, gennem hvilket Gud selv ville komme ned og være sammen med dem. Han gav dem en lov, som ville adskille dem fra alle andre folkeslag på jorden. Deres fjender ville blive jaget på flugt og tilintetgjort. Giganter ville blive dræbt.

Gud ville også bringe Israel til et sted med fred, hvile og overflod. Han planlagde at give dem en strålende arv - huse, som de ikke havde bygget, blomster som de ikke havde plantet - alt hvad de kunne ønske sig. Og det fandtes alt sammen i landet som flød med mælk og honning, grønne vidder og afgrøder.

I det øjeblik var hele guddommeligheden fokuseret på Israels aktuelle behov og deres fremtidige velsignelser. Men mens Herren arrangerede alt til deres fordel og arv, så råbte folket, "Hvor er Gud? Hvor er hans vejledning? Vi ser ingen beviser på hans trofasthed. Der er kun stilhed. Hvad er det for en Gud, som efterlader os alene og bange uden et ord? Nu er det nok med den ventetid, nok med stilhed og forsinkelse. Lad os handle. Lad os gøre noget!"

Så Israel slettede bevidst, alt hvad Gud havde gjort for dem, af hukommelsen. De glemte de overnaturlige plager, som han havde sendt over Egypten. De glemte miraklet ved det Røde Hav. De glemte det søde vand ved Mara og englenes føde, som de havde fået hver morgen. Ikke en gang den tordnende stemme ved Sinaj betød noget for dem mere. Alt hvad der betød noget var, at de havde et behov, og der var kun stilhed.

De var bundet af vantro! intet kunne ryste disse mennesker ud af forestillingen om at Gud ikke længere var hos dem. Det eneste der interesserede dem var, at få tilfredsstillet deres indre behov for handling!

Bibelen siger, at disse mennesker bogstavelig talt rev deres ørenringe af så Aron kunne begynde at forme afguden: "Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron." (2. Mos. 32, 2). Jeg kan næsten høre deres begejstrede råb for mig, da kalven begyndte at tage form: "Nu sker der endelig noget!"

For os synes det umuligt, at et folk, som for nylig havde oplevet Guds overnaturlige kraft, så hurtigt ville ofre til en guldkalv. Var disse israelitter virkelig så dumme, at de kunne kigge på deres smeltede smykker og sige, "Dette er den Gud, som bragte os ud af Egypten"? Hvilken en ufattelig blindhed!

Men blindhed og åndelig stivnethed er den forbandelse, som kommer over alle, som vender sig bort fra Gud for at søge hjælp og vejledning fra andre kilder. Faktisk kan vi blive lige så forbandede og korrupte, som Israel var, når vi vender os til menneskelige ressourcer og vejledning! Ligesom Israel, glemmer vi alle Guds tidligere velsignelser og nåde til os. Vi glemmer de mange gange han har udfriet os fra fjendens snarer. Vi glemmer alle hans løfter til os, som vi har fået i vores lønkammer, og hans løfte om at vejlede os til den dag vi dør.

I stedet for at flygte ind i lønkammeret og udøse vores hjerte til Herren, så tager vi telefonen for at søge hjælp hos en ven. Vi åbner vores hjerte for vores pastorer, rådgivere, familiemedlemmer - selv fremmede mennesker. Vi søger alle steder efter et sympatisk råd. Vi surmuler og anklager Gud for ikke at høre os og svare os. Og vi græder os i søvn og lider under forfærdelige anfald af ensomhed.

Men ven, dette er korruption af værste skuffe, at give efter for frygt og fortvivlelse! Ved at gøre dette, ignorerer vi maje-stæten og trofastheden hos vores kærlige Far! Gud sagde til Israel:

• "... Jeg har talt til jer fra himlen... Hvor som helst jeg lader mit navn nævne, vil jeg komme til dig og velsigne dig." (". Mos. 20, 22 og 24).
• "Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje." (Esajas 49, 15-16).

Men Israel svarede: "... Gud glemmer, han skjuler sit ansigt, han ser ingenting." (salme 10, 11). " Men Zion siger: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« (Esajas 49, 14).

For kort tid siden modtog jeg et brev fra en ung bibelskoleelev, som havde tilbragt mange år med at forberede sig for tjeneste. Han havde søgt alle steder efter et job, men fik afslag igen og igen. Til sidst skrev han til en ven og sagde, at han var modløs og fristet til at begå selvmord.

Denne ven videresendte denne unge mands brev til mig. Der stod, "Jeg kan ikke tage mere. Jeg ønsker kun at give mine talenter til Herren, men alle døre er lukkede for mig. Jeg har ingen penge mere og jeg er fortvivlet. Det er forbi for mig. Jeg beder og græder til Gud og jeg lytter til prædikener om at stole på Gud. Men jeg ser intet i min fremtid, som er værd at leve for. Jeg har ikke andre muligheder end at tage mit eget liv."

Jeg har bedt for denne unge mand, og det vil jeg fortsætte med. Men tag ikke fejl: Hans fortvivlelse er et tegn på korruption!

Det denne unge mand egentlig sagde, var, "Gud har frelst mig, men så lod han mig drive hjælpeløs omkring som et stykke tømmer på havet." Han har mistet al tillid til Herren - på grund af forsinkelse! Han ved ikke, at Gud handler på hans vegne bag scenen og arbejder på det bedste for ham. Og han venter på, at denne unge mand siger, "Herre - leve eller dø, jeg vil stole på dig!" Når han kommer til dette punkt, vil Gud handle hurtigt!

Vi bliver alle korrupte når vi bærer unødvendige byrder af skyld, ensomhed, nervøsitet og uro. Det betyder nemlig, at vi nægter af hvile på Guds store og herlige løfter! Gud driller ikke sine børn når han siger:

• "Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet." (Rom. 8, 28).
• "Herrens øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp... Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, og han befrier dem fra alle deres trængsler." (Salme 34, 16 og 18).

Hvilket vidunderligt syn at holde fast i, hvis Herren tillod os et glimt af hvad der foregår bag sløret, hvor han forbereder gode ting for alle som kalder på ham. Men fordi vi ikke kan udholde forsinkelser, så gør vi som Israel og vender os bort fra ham - og vælger i stedet at stole på kødet!

"Da Moses så, hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne, til skadefryd for dets fjender." (2. Mos 32, 25). På hebræisk bruges ordet 'nøgen' her, hvilket betyder, "at give slip, udstille, forkaste al tilbageholdenhed." Det indebærer også 'en ny begyndelse'.

Israelitterne sagde, "Det sker ikke noget. Vi er trætte af denne kamp, trætte af at vente på Gud. Så nu vil vi more os. Ud med det gamle. Vi ønsker en ny frihed, en ny begyndelse - og vi vil ha' det nu!"

I Bibelen betyder nøgenhed også, at man ikke har noget skjold. Enhver mand, som ikke havde sit skjold, blev betragtet som værende nøgen. Disse israelitter var nøgne i bogstavelig forstand - de havde ikke kun smidt alt tøjet og dansede omkring guldkalven - de havde også smidt deres rustning.

Kan du forestille dig deres fjender, amalekitterne, kigge ned fra de omkringliggende bjerge? Disse amalekitter rystede en gang af skræk ved det blotte syn af Israel. Gud havde lagt en frygt i deres hjerte for sit folk, så de hele tiden måtte passe på.

Men nu så de Israel tage deres rustning af og smide tøjet. Og amalekitterne lå og hånede dem! "Se på dem - de er præcis lige som os! Deres Gud har ingen magt. De stoler ikke på ham. Se? De smider alt over bord. De ønsker at feste og bedrive utugt ligesom alle andre. Hvilken hellighed! Hvilket hykleri!"

Ved denne nøgenhed tilsmudsede Israel Gud i de ugudeliges øjne! De fik Herren til at fremstå hjerteløs, grusom, uinteresseret og hjælpeløs. De tilsmudsede hans ære, hans majestæt og hans almægtighed. De fremstod ikke længere som et eksempel for verden.

Og det er præcis hvad vi gør, når vi smider troens klæder og giver slip på vores tillid til Gud! Uden barnlig tillid til Gud, står den kristne nøgen foran verden - og udstiller al tvivl, frygt og vantro!

Israel fortalte verden, "Vi vil ikke kæmpe mod flere fjender. Vi vil ikke stå imod længere. Vi har fået nok af afvisning og ofre, af håb og velsignelser langt ude i fremtiden. Vi ønsker at leve og more os nu!"

På samme måde er der massevis af nøgne troende i menigheden i dag. Det er kristne, som er trætte af at kæmpe, trætte af vanskeligheder, de lange forsinkelser, de ensomme stunder, smerten og sorgen. Så de tilsidesætter al tillid til Gud. Og de taler som om han har forladt dem. Nu længes de kun efter gode tider, sjov, latter og at blive fri for kampen.

De vender sig væk fra alle hans løfter. De kommer ikke i lønkammeret. De læser ikke i deres Bibel. De kommer ikke i menigheden. Og de begynder af drive ind i en selvcentreret jagt på lykke. "Ikke mere strenghed, ikke mere tyngde," siger de. "Vi vil være frie!"

Jeg er chokeret over hvor mange pastorer som forlader deres menigheder i dag. Vores tjeneste modtager breve fra hyrder, som siger, "Jeg er så træt. Jeg orker ikke mere." Nogle bryder psykisk sammen.

Jeg lytter også til mange ynkelige indlæg fra pastorer og lægfolk fra hele nationen, som ringer til vores tjeneste for at få råd. Når man hører dem tale, skulle man tro, at Gud er en tyran, at bøn ikke bliver hørt og at tro er nyttesløs!

De har mistet alt tiltro til Gud! De lever i frygt og tvivl og tænker, at Gud har forladt dem, så de selv skal finde ud af det hele. Dette, min ven, er korruption!

Gud ser det og må sige, "Du får mig til at fremstå som en grusom tugtemester for hele verden, som om jeg har forladt dig. Hvilket vidnesbyrd er det?" Min egen mening om dette er, jeg tror det vil være bedre for dig at ryge og drikke, bande og hore, end at få Gud til at fremstå på denne måde foran verden! Du har smidt troens klæder - din hjelm, dine sko, dit skjold. Du har taget hele din rustning af. Og du står nøgen foran en Kristus-spottende verden!

En ølreklame opfordrer os til at "give slip på det hele i aften." Med andre ord, "Smid al moral over bord. Ryst loven af dig og mor dig. Gør hvad som helst som gør dig glad."

De, som prædiker fremgangsteologi, er ikke langt fra at tænke på den måde. Nogle siger, "Vent ikke på at himlen kommer til dig. Din drøm kan gå i opfyldelse nu. Bare gå efter den. Kræv den og den er din!" Selv Pinsekirken afholder seminarer med dette budskab: "Du behøver ikke at leve så strengt et liv. Sådan er Gud slet ikke. Han ønsker, at du skal slappe af og nyde din rejse til himlen. Det er sjovt - slap af!"

Hvad forfærder mig mest i dag, er den tilstand vores unge mennesker befinder sig i. Jeg er alarmeret over det jeg hører fra kristne studerende. Så mange af vores unge mennesker har ikke noget forhold til Herren, ingen fornemmelse af vejledning. Og de har en bange forudanelse om fremtiden - meget mere end nogen tidligere generation. Ganske få siger, "Gud taler til mig." Og endnu færre siger, "Jeg taler med Gud."

I alt for mange bibelskoler lyder råbet, "Væk med alle indskrænkninger. Det er lovtrældom!" Hver gang jeg prædiker et budskab, som synes hårdt, så er der et stigende antal studerende som siger, "Jeg kan ikke håndtere den slags prædikerne. Det gør mig nervøs!"

Alt for mange er blevet korrupte - ikke kun på grund af udhulet moral, men fordi de ikke har opdaget eller dyrket en dyb tiltro til Herren. De har ikke noget fundament af loyalitet til ham. De lever på deres følelser fordi de aldrig har kendt, eller oplevet sand hvile i Gud. I stedet lever de i nuet, og gør det bedste de kan med det de har.

De har vendt sig fra Guds Ånd til verdens toner - dens manerer, dens måde at klæde sig på, dens fester og løssluppenhed. Og lidt efter lidt har de taget deres åndelige rustning af. Det er åndelig nøgenhed - en afvisning af gamle vær-dier og en længsel efter sjov og fornøjelse.

Jeg takker Gud for de studerende, som vokser i gudsfrygt og kendskab til vores velsignede Herre. Gud har lovet at sætte en mur af ild omkring alle, som stoler på ham. Men basale ting, som bøn, er bogstavelig talt ukendt for de fleste unge kristne i dag.

Jeg tror, at Satans vigtigste fremstød i disse sidste dage er at korrumpere hele den kristne ungdom. Han er besluttet på at ødelægge deres tiltro til Guds omsorg for dem. Han ønsker at overbevise dem om, at tro og bøn ikke længere er effektivt i denne tidsalder med videnskab og fornuft.

Menigheden har behov for at falde ned på knæ for de unge mennesker! Vi skal råbe på Gud for at troen og tilliden til ham blandt de unge vækkes. Hvis vi ikke gør det, hvis det her fortsætter, så vil nogle af vores kristne bibelskoler blive nogle af de mest korrupte steder på jorden!

"(Da) ... stillede han (Moses) sig i lejrporten og sagde: »Kom over til mig, I, der er på Herrens side!« Og alle levitterne samlede sig hos ham. Han sagde til dem: »Dette siger Herren, Israels Gud: Spænd hver især jeres sværd om lænden, og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel.« Levitterne gjorde, som Moses sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket." (2. Mos. 32, 26-28).

Sådan så det ud:

'Levis sønner' var oldebørn af Levi - en mand, som havde været en åndelig svækling! Levi var Jakobs søn. Sammen med sin bror, Simeon, havde han fået sin familie til at tage sig dårligt ud overfor de omkringboende hedninge. Disse to brødre havde hver taget et sværd og dræbt Sekem for at have voldtaget deres søster Dina. De slog også Sekems far ihjel og tog alle deres får, okser, æsler og ejendele - selv deres koner og børn. Hvilket grim og horribelt billede af Levi!

Men nu rejser hans efterslægt sig for at gøre hvad der er ret i Guds øjne: "Og alle levitterne samlede sig hos ham (Moses)" (vers 26).

Disse mennesker havde ikke nogen åndelig arv, som de kunne trække på. Men noget dybt inde i dem råbte, "Vi vil ikke bringe skam over Herrens navn, som vores far gjorde. Vi vil stå ret ind for Herren!"

Moses sagde til dem, "Hvis din kone eller bror eller søster eller nogen som helst anden har danset om guldkalven, så slå dem ihjel! Denne form for afguderi er ikke tilladt!" Skriften siger, at disse mænd adlød: "Levitterne gjorde, som Moses sagde..." (vers 28).

Budskabet er dette: Du kan blive den første af et nyt helligt afkom for Gud - en ny arv! Det er lige meget hvad din baggrund er. Du kan blive den mor, far, eller det unge menneske, som tager stilling for Gud - og som modtager hans velsignelse.

Gud er ligeglad med din opvækst. Jeg har åndelige børn over hele verden, hvis fædre enten var alkoholikere, narkomaner eller pushere, og hvis mødre enten solgte hårde stoffer eller var prostituerede. Da disse unge mennesker kom til Jesus, accepterede han dem og kaldte dem til at blive sine tjenere. Og nu ser deres egne børn op til dem. Og de er blevet Zions mødre og fædre!

Herren ønsker kun at vide én ting: Vil du tage dit sværd op og tage stilling for retfærdighed i dag? Vil du tage et standpunkt selv blandt familie og venner - blandt alle som står nøgne og fyldt med vantro?

Levis børn stod på deres egen tradition af gudfrygtighed. Hver eneste af dem, som bar er sværd den dag, havde børn og børnebørn, som så op til dem og huskede dem for deres gudfrygtige standpunkt. Jeg spørger jer fædre: Når dine børn bliver teenagers, hvad vil de tænke om dig? Vil de fortælle deres venner, "Min far er et bløddyr. Alt hvad han foretager sig er at se TV og spille golf"? Mødre - hvad vil dine børn huske dig for?

Gud kalder dig lige nu til at gøre hvad der er helligt - at stå op mod tidens trends! Han ønsker, at du skal blive en af dem som mennesker ser op til. Han ønsker, at du skal starte en ny tradition. Det er lige meget om du er gift eller single, om du er fra en dysfunktionel familie eller en god solid familie. Gud ønsker at tænde sin hellige ild i dig!

Du siger måske, "Men jeg har allerede fejlet. Jeg har allerede misset min chance! En gang tjente jeg Herren af hele mit hjerte. Jeg var salvet, fyldt af tro og tillid til ham. Alle mine børn og venner så op til mig. Men jeg syndede jeg og svigtede Gud. Jeg har mistet det hele!"

Nej - det er aldrig for sent med Gud. Det er aldrig for sent at samle dit sværd op og blive en del af hans Levi præsteskab. Du kan begynde igen når som helst!

Der er et springvand på Nedre Manhattan, som er rejst til minde om en mand, som hed Jerry Macauley. I mange år var han en alkoholiker og en hjemløs bums, som blev frafalden igen og igen. Men en dag sagde Gud, "Så er det nok!" - og han tog fat i Jerrys hjerte. Jerry startede en mission i den by, som har været i gang i mange årtier. Da han blev begravet var begravelsesoptoget så stort, at al trafik stoppede på Nedre Manhattan. Denne mand havde ødslet sin arv bort. Men han omvendte sig - og Gud gav det hele tilbage til ham - flerfold!

Så, hvad vil du gøre? Vil du kvitte det hele? Eller vil du rejse dig og tage dit sværd?

Du spørger måske, "Hvad betyder det at slå sine nøgne brødre og søstre ihjel? Hvordan slår man 'ihjel' nu om dage? Du gør det ved at leve blandt dem med tålmodighed, håb og glæde! Når alle andre omkring dig opgiver kampen, så opbygger du mere og mere kampånd i dig. Du vidner mere og mere om Guds trofasthed, selv om du måske ikke ser et svar. Det vil slå enhver omkring dig med skam over deres egen vantro.

Åh, Guds uforlignelige nåde - at vælge de mest uværdige af alle mennesker til at være hans redskaber: Levis sønner! Moses lovede dem, "Gå i dag i Herrens tjeneste, for I er endog gået imod jeres egne sønner og brødre. Han vil i dag lade velsignelse komme over jer.« (2. Mos. 32, 29).

Og Gud belønnede dem. Han gav dem et præsteskab, som kaldes levitterne, som fik til opgave at gøre tjeneste i Guds hus.

Kære kristne ven, uanset hvad din baggrund eller arv er, så må du rejse dig og erklære, "Jeg er på Herrens side! Jeg vil rejse mig mod alle angreb på hans majestæt og trofasthed. Jeg vil kaste al frygt og tvivl bag mig. Og jeg vil helt og aldeles gøre op med alle tilbøjeligheder til verdslig fornøjelse og afguderi. Jeg er ligeglad med om min familie eller venner har svigtet. Jeg sætter alt på Herren!"

Er der noget i dig, som driver dig til et højere sted med Herren? Føler du at en gnist for ham er tændt i dig? Oplever du at blive draget til at forny din tro og tillid til Gud? Vær taknemmelig! For det er din 'Moses' stemme - Jesus Kristus, Herren, som kalder dig til at stå op for ham i disse onde dage!

Må Gud hjælpe dig til at tage dig i agt for den korrupte tvivl om hans omsorg for dig. Og må du vente tålmodigt i tro på at Gud udvirker alt til det bedste for dig. Hans løfte til dig er endnu større og mere værdifuldt end hans løfte til levitterne. Han siger til dig: "Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham." (1. Kor. 2, 9).

Vil du tage dit sværd op for ham i dag? Vil du stå for hans navns skyld i denne onde time? Giv ham hele dit hjerte, hvor svagt det end er. Og han vil give dig en guddommelig arv, som er langt over hvad du kan drømme om! Halleluja!