Fred i sindet i disse urolige tider

Jesus sagde, “Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” (Johs. 14, 27). Kristus sagde disse ord til sine disciple aftenen inden korsfæstelsen. Det skulle give dem tryghed og vished i det, som ville blive de mørkeste timer i deres trosliv. Siden da har kristne gennem tiderne fundet ro i disse ord fra Jesus, og det har opretholdt dem i deres sværeste stunder.

Men i dag har mange kristne urolige og bekymrede hjerter, og de lever i frygt. Det ved jeg fra de mange breve, som vores tjeneste modtager. Mange troende er i det skjulte plagede af panik, uro og søvnløse nætter. Men Jesus kommer med en anden forsikring i det samme vers: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.” Men mange kristne synes ikke at være i stand til at finde fred i sindet. For mange er fred noget der kommer og går, og det efterlader dem bekymrede, urolige og stressede.

I Lukas Evangeliet siger profeten Zakarias om Messias’ komme, “Den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage.” (Luk. 1, 73-75).

Det er en af de primære årsager til at Jesus kom til jorden og døde for en syndig menneskehed: at vi kunne vandre med Gud uden frygt, og nyde hans fred hele livet. Dette synes umuligt, når man står overfor ulykker, trængsler og frygtelig sorg, og når man befinder sig i perioder med lidelse, prøvelse og usikkerhed. I tider som disse føler vi os overvældet og frygten griber vores hjerter. Hvordan kan vi forblive fredfyldte, når alt synes ude af kontrol?

Zakarias sagde dette om Messias: ”… solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.” (1, 78-79, min fremhævelse). Han sagde, at Jesus vil lede os alle ind på fredens vej – ikke ind i uro og tomhed, men ind i ro og hvile.” Det er hans løfte, men for nogle synes den vej at være lige det modsatte.

I denne verden vil vi stå overfor trængsel, forfølgelse og strid, ”Udefra af strid, indefra af frygt,” som Paulus siger i 2. Kor. 7,5. Vi vil blive fristet og vi vil lide. Men vi skal stadigvæk tjene ham i retfærd, i fred og glæde i Helligånden. Paulus’ bøn for menigheden var om fred under alle omstændigheder: ”Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!” (2. Tess. 3, 16).

Sand fred er et resultat af at være retfærdiggjort ved tro.

“Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” (Rom. 5,1). Der skal være et solidt fundament for vores fred. Skriften siger, at fundamentet er retfærdiggørelse. Vi er i stand til at have fred, fordi Jesus Kristus har retfærdiggjort os overfor Faderen.

Retfærdiggørelse består af to principper. For det første, at mine synder er udslettet. Jeg er blevet frikendt for alle overtrædelser ved Jesu blod. Jeg bliver ikke længere stillet til ansvar for disse synder, fordi Jesus på korset betalte for dem alle.

Kort sagt, er denne retfærdiggørelse ved tro vores Klippe, vores fundament til al fred i Gud. At retfærdiggøre betyder, at erklære skyldfri. Det er, at erklære, at vores skyld helt og aldeles er betalt af Kristus, og at Gud er tilfreds. Jesus var ”givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.” (Rom. 4, 25). Han blev oprejst for at erklære os fri for al skyld.

Men at være retfærdiggjort betyder mere end at være tilgivet. Jesus har ikke kun friet mig fra alle mine synder, han har også gjort mig acceptabel overfor Faderen ved sit offer. Det er den anden store del af retfærdiggørelse. Ikke alene er jeg blevet erklæret uskyldig, men jeg er også blevet erklæret hellig i Guds øjne.

Du kan arbejde hårdt for at besejre din besættende synd. Du kan være fejlfri og få kontrol over alle vaner, du kan overvinde dit temperament eller onde tanker og droppe al ond tale. Men alligevel vil du bygge på det forkerte fundament. Hvorfor? Fordi din fred ikke kommer af hvad du gør, eller hvad du føler.

Jeg erkender, jeg har levet på den måde flere gange i mit liv. Gennem disse korte perioder vidste jeg i mit hjerte, at jeg var frelst af nåde gennem tro, og at mine gode gerninger ikke ville frelse mig. Men som så mange andre forventede jeg, at Gud ville frelse mig i overensstemmelse med mine gerninger. Min fred kom og gik; enhver fejl medførte fortvivlelse og tab af fred.

Måske kender du denne kamp. Du ønsker at behage Gud. Du dømmer din indre fred og endog din frelse efter dine gerninger. Sådan må det aldrig være! Du kan ikke retfærdiggøre dig med menneskelige midler. Og du kan ikke kende Guds fred gennem Kristus før du forstår dens fundament. Den kommer kun af at vide, at du er retfærdiggjort i Guds øjne gennem Jesu udgydte blod. Det alene af den grund, at du er ”accepteret af den elskede.”

Guds folk efterstræber fred på en helt anden måde: ved at gå ind i sandheden om hvad Kristus har gjort for os. Hans Ord siger: ”Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige.” (Kol. 3, 15).

Jesus vil blive ved med at retfærdiggøre os, til vi møder ham i evigheden. Og vores tro på ham vil fortsat medføre helliggørende kraft i os. ”… for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig.” (Ap. Gern. 26, 18).

Vi ved, vi er accepteret af ham, fordi han inviterer os til frimodigt at komme ind for hans trone.

Vil Gud invitere din ind for sin trone, hvis han er vred på dig? Du dømmer måske dig selv, fordi du har haft en dårlig dag, eller har gjort noget, som du vidste, har bedrøvet Helligånden. Men i sådanne stunder, hvad beder hans Ord dig så gøre? Du skal komme til Herren og råbe, ”Jesus, mit hjerte angrer. Jeg ved, du kan udslette alle mine overtrædelser.”

Faderen har ikke vendt dig ryggen. Men mange kristne lever som om han har. De lever med konstant uro, og tænker de er frelste den ene øjeblik og ufrelste det næste. De lever med unødvendig forvirring, fordi de ikke har dette fundament: ”Jeg er retfærdiggjort i Guds øjne ved Lammets blod. Og ikke alene er jeg retfærdiggjort i hans øjne, jeg bliver også anset for hellig af Faderen. Jeg har en ret til at komme ind i hans nærhed.”

Det er hvad lignelsen om den Fortabte Søn handler om. Denne store synder blev ikke alene tilgivet, kysset og omfavnet. Han fik en ny klædedragt og en ny ring, og han blev inviteret til at sidde med ved sin fars bord ved festen. Det er det sande billede af retfærdiggørelse: vi bliver ikke overladt til at behage Gud og selv arbejde os frem til hans gode nåde. Han har gjort det hele for os.

Satan står lige nu overfor Gud og anklager dig for alle mulige synder: manglende trofasthed, løgn, uærlighed, og utilstrækkelighed. Han har en lang liste over alt det, du har gjort forkert på det seneste: ”… han som dag og nat anklagede dem for Gud.” (Åb. 12, 10). Djævelen siger til Gud, ”Hvordan kan ham der være frelst med alt det, jeg har set ham gøre? Jeg kræver retfærdighed! Du kan ikke være Gud, hvis du lader ham slippe af sted med det.”
 

Djævelen har ret i mange af sine beskyldninger. Du har fejlet en gang i mellem. Du har ikke levet op til Guds herlighed. Du har gjort ting, som Jesus aldrig ville have gjort. Men vores dommer er uberørt og uimponeret over enhver beskyldning. Han siger til vores anklager, ”Du har ikke en sag, du løgnens fader. Du anklager en, som jeg allerede har frikendt. Skrid!”

Vi skal ikke være bange for vores dommer. Han er på vores side og han har slettet alle vores overtrædelser: ”For alle mine synder kastede du bag dig.” (Es. 38, 17). ”Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder.” (Es. 43, 25). Jeg ser Kongen stå i sin herlighed foran vores anklager og sige, ”Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig.” (Rom. 8, 33).

Idet du læser det her, lever du måske under dine privilegier. Du bærer en byrde af skyld og bekymring, som du ikke behøver at bære. Gud ønsker, du skal vide hvor ren du er i himlen, således at selv nu er du rede til herligheden. Og han ønsker, du skal erkende den fred som er din.

I sit andet brev taler Peter om jordens undergang. Men selv midt i sådanne forfærdelige tider, i jordens værste periode, er vi kaldet til at have fred i sindet: ”Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred.” (2. Peter 3, 11-12, 14).

På den dag, hvor vi står foran Herren, vil vi se hans naglemærkede hænder og forstå Kilden til vores retfærdighed har gjort mere for os, end vi nogensinde ville kunne opnå ved et helt liv med bod og gerninger. Kære ven, Jesus ønsker vi skal tilegne os hans freds velsignelse lige nu. Vores Far ønsker, vi skal være i stand til at se på Jesu sår og sige til djævelen, ”Det er betalingen for mine synder. Du kan ikke anklage mig for disse ting mere, Satan. Jesus fører min sag for mig. Og på grund af ham er jeg retfærdiggjort i Guds øjne.”

For nylig bad jeg, “Herre, jeg ønsker fred for enhver pris. Jeg vil ikke længere lytte til djævelens løgne. Jeg ved, min frelse ikke kan opnås ved gerninger. Nej, Jesus, du alene fører min sag. Jeg vil hvile i det, du har gjort for mig.” Kan du i tro sige det samme? At du ikke selv skal finde ud af hvordan du skal behage Gud? At Jesus har taget alle dine synder på sig, og at du er i stand til at komme ind i Guds nærvær gennem ham?

Sandheden er, at når Gud ser på dig, så ser han dig gennem Kristus. Han ser ikke ”det gamle menneske”, som Paulus refererer til, han ser en ny skabning i Kristus. Som Jesus er i sin herlighed, sådan er vi i denne verden, retfærdiggjort og fri.

Så er du bekymret eller bange? Fordømmer du dig selv? Du behøver ikke leve i skyld og uro længere. Hvis du har bekendt sine synder og stoler på Jesu blod, så er de synder forladt, helt udslettet. Du er retfærdiggjort.

”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, som ikke vandrer i kødet, men vandrer i Ånden.” (Rom. 8, 1). Så Gud siger, ”Jeg gav dig ikke denne frygt eller fordømmelse. Djævlen har lagt den i dig. Bliv fri af det i tro. Sig, ‘Jeg er renset ved troen på Jesus. Og jeg ved Gud elsker mig.”

Hvis du har gjort det, har du Herrens velbehag. Du glæder ham! Det er derfor han siger, ”Kom frimodigt ind i min nærhed, gør dine anmodninger kendt for mig, og bed om, at din glæde må være fuldkommen.” Det er sand fred!