At Gå Glip af Åndelig Velsignelse
Ifølge apostle Paulus, bliver vi, som tror på Jesus, oprejst fra åndelig død, og får sæde med ham i det himmelske. "Gud (gjorde) os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus." (Ef. 2:5-6).
Så, hvor er det himmelske sted, hvor der er det sæde sammen med Jesus? Det er simpelthen i Guds egen tronsal – nådestronen, hvor den Almægtige er. To vers senere læser vi, hvordan vi kommer til dette vidunderlige sted: "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. (2:8).
Denne tronsal er stedet for al magt og herredømme; det er stedet, hvor Gud hersker over alle magter og myndigheder, og regerer over hele menneskehedens gøren og laden. Her I tronsalen, ser han alle Satans bevægelser og gransker alle menneskets tanker.
Kristus sidder ved Faderens højre hånd. Skriften fortæller os, "Alt blev til ved ham." (Johs. 1::3), og "For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod." (Kol. 2:9). Jesus besidder al visdom og fred, al magt og styrke, alt hvad der skal til for at leve et sejrende og frugtbart liv. Og vi har fået adgang til alle disse rigdomme, som er i Kristus.
Paulus fortæller os, "Så sikkert som Kristus er oprejst fra de døde, er vi blevet oprejst sammen med ham af Faderen. Og så sikkert, som Jesus fik sæde på herlighedens trone, har vi fået plads sammen med ham på dette herlige sted. Fordi vi er i ham, er vi også hvor han er. Det er alle de troendes privilegium. Det betyder, vi sidder sammen med ham på det himmelske sted, hvor han er."
Mange kristne, med de bedste intentioner, går glip af denne sandhed. De har ingen problemer med at tro, at Kristus er der; men de går glip af de åndelige velsignelser, som findes i tronsalen: standhaftighed, styrke, hvile og en fred som bliver stærkere og stærkere.
Du kan indtage din plads på dette himmelske sted med Kristus, og få hans velsignelser til at flyde gennem dig dagligt.