"Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem." (2. Sam. 11, 1).
Ved dette begyndte opløsningen af en guddommelig orden: David begyndte at sende andre i kamp, mens han selv blev derhjemme. Det var som om han mente, at han havde kæmpet længe nok; han havde vundet nok sejre. Måske ønskede han bare at slappe lidt af for en tid.
Jeg kan sagtens identificere mig med hvad David måtte have følt. Jeg har haft øjeblikke i mit liv, hvor jeg har tænkt, "Hvor længe skal jeg bære denne byrde, Gud? Jeg har kæmpet så længe. Kan jeg ikke bare nyde tilværelsen for en stund?"
Det er en almindelig kamp blandt Guds folk. Især her i Amerika. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi i vid udstrækning har taget fri fra bønnemøderne og Guds arbejde i vores personlige liv – personlig hellighed, missionsbefalingen for vores eget vedkommende. Vi giver vores ti eller tyve dollars om måneden for at støtte nogle få missionærer, som vi har sendt ud, og det bliver så vores bidrag til Guds arbejde. Imens er vi holdt op med at gå til bønnemøder. Vi vælger en nemmere vej, og siger, "Gud, du har velsignet os og vundet utrolige sejre for os. Dit navn bliver stadig æret; der er stadig nogen, som taler for dig, så jeg tror, jeg bliver hjemme. Jeg har brug for at hvile mig lidt, for jeg har arbejdet så hårdt hele dagen. Hvorfor skal jeg gå ud og bede?" Vi formoder, at andre, et eller andet sted, vil kæmpe kampen. Men når vi først har forladt bønnemødet, begynder opløsningen.
Bibelen fortsætter med at fortælle os, hvad der skete efter David valgte at blive hjemme i stedet for at gå i kamp. "Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra (I dag kunne jeg sige, "Og på internettet") fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk." (2. Sam. 11, 2).
David endte men bukke under for begær og selvforkælelse - et andet billede af, hvad der sker i vore dage.