Hvis du ikke gør op med din tvivl, vil du blive overgivet til en ånd af brokkeri og fortrædelighed. Du vil komme til at leve og dø i fortrædelighed, fordi din tvivl kan ikke bare undertrykkes. Den skal hives op ved rødderne!
Kun tre dage efter Israels udfrielse fra Egypten, stod de overfor en ny prøvelse. De havde sunget, spillet på tamburiner og vidnet om Guds mægtige kraft og styrke. De pralede af, at han ledte dem og beskyttede dem – os så ankom de til Mara, som betyder "bittert vand."
Det var et eksempel på, hvordan Gud bliver ved med at tillade, at vi står overfor den ene krise efter den anden, indtil vi har lært den lektie, han har givet os. Hvis vi bliver ved med at nægte at lære den, så kommer der et tidspunkt, hvor han overgiver os til vores egen bitterhed. "Og de gik tre dage i ørkenen, og fandt intet vand.... Og folket knurrede mos Moses, og sagde, Hvad skal vi drikke?" (2, mos. 15, 22 og 24).
Om søndagen, havde de det godt med at synge, danse og lovprise! Men om onsdagen havde de problemer; en ny krise, og de kunne ikke klare det. Hvordan kunne de miste deres tillid så hurtigt? Det kunne de, fordi de aldrig havde haft den! De havde aldrig fået bygget det fundament under sig.
Så de dumpede testen. De havde absolut intet lært af deres tidligere kriser, og igen var de gået glip af en mulighed for at fremvise deres Guds storhed. De var oven i købet begyndt at tage hans godhed for givet. De havde ingen mad, så han sendte dem manna fra himlen. Han lod vagtler falde ned fra himlen i så stort et antal, at de måtte stable dem op i flere meters højde udenfor lejren. Men ingen sagde tak. I stedet blev de grådige og samlede, alt Gud gav dem, sammen. Og Israel blev stivnakkede!
Hvor er det en skam, at man kan gå fra krise til krise uden at lære noget undervejs. Det bringer en forbandelse med sig, og du vil blive overgivet til en ånd af fortrædelighed.