“Men jeg har bedt for jer, at jeres tro ikke må svigte” (Luk. 22,32). Jeg synes, det er et af de mest opmuntrende vers i hele Skriften. Peter gennemgik en alvorlig prøvelse og Jesus forsikrede ham om, at uanset hvad han skulle gennemgå, så ville hans tro ikke svigte.
Selvom Peter havde fornægtet Kristus, havde Gud ikke forladt ham – ikke et eneste øjeblik. Denne engang frygtløse discipel, som nu var nedbrudt og fortvivlet over sin fejl, var på intet tidspunkt ladt alene. Og min kære ven, det er vi heller ikke!
Uanset hvad din prøvelse er – hvilken smerte du har eller hvilken sorg du gennemgår – så går Jesus i forbøn for dig. Og i det øjeblik, midt i stormen, taler han din sag, og han har aldrig givet slip på dig.
I Lukas 22, 31 advarer Jesus Peter om, at Satan ønsker at sigte ham som hvede, men i slutningen af vers 32 giver han ham denne stærke formaning: ”Og når du vender om, så styrk dine brødre.”
Min ven, her er et løfte og en opmuntring til os alle. Skabelsens Herre holder os i sine egne hænder, og siger til os, som han gjorde til Peter, ”Rejs dig! Gå nu! Fokuser ikke på dine fejltagelser; kom i stedet i arbejde for mit rige. Fodr min får. Advar mine kære om, at fjenden kæmper imod dem. Og sig til dem, at jeg holder dem i mine hænder gennem alle prøvelser.”