Gud vil aldrig svigte dig

En ung pastor ringede til mig for nogen tid siden. Han var parat til at droppe sin tjeneste. Herren havde brugt denne mand på en vidunderlig måde. Men nu var han modløs – følte sig værdiløs og uanvendelig - følte at Gud slet ikke kunne bruge ham i det hele taget.

Ser du, han og hans kone havde haft en masse ægteskabelige problemer. De havde skændtes meget – og det var hele tiden blevet værre. Han sagde, at han havde bedt i månedsvis om, at deres forhold ville blive bedre, men det var bare blevet værre. Han fortalte, at han havde brugt mere tid på at bede om dette end noget som helst andet i sit liv og sin tjeneste.

Så skete det en sen aften, efter et heftigt skænderi med sin kone, at han gik sin vej. Med det samme lod han sin vrede gå ud over Gud. ”Hvorfor vil du ikke hjælpe os, Herre?” græd han.

I sin vrede og fortvivlelse faldt han tilbage til gamle vaner, som han var blevet udfriet fra – alkohol. Han sagde, ”Jeg gik fuldstændig fra snøvsen. Jeg gik ud og begyndte at drikke.” Han kom halvfuld hjem ud på de små timer. Hans kone gik i panik, da hun så ham på den måde. Pludselig så det ud som om deres værste mareridt var blevet en håbløs virkelighed.

I stedet for at angre denne drukepisode, gjorde denne unge mand som Adam gjorde i Edens Have. Han gemte sig for Gud! Han sagde til sin kone, ”Det er håbløst. Jeg kan lige så godt forlade tjenesten og få et job på en olieplatform. Jeg kan ikke se dig, eller nogen andre i øjnene efter dette.”

Da han ringede til mig var han fortvivlet. Han sagde, ”Bror David, jeg har lyst til at kvitte det hele. Jeg kan ikke overskue det. Jeg drak, men jeg hadede hvert minut af det. Jeg sagde til mig selv, ”Hvorfor gør jeg dette?” Jeg vidste, det var fordi jeg var vred på Gud. Hvorfor havde han ikke hørt mine bønner?”

Han lød så nedbrudt, så slagen. Jeg følte ingen fordømmelse mod denne mand. Tværtimod – jeg følte kun Guds kærlighed og medlidenhed med ham.

Det han havde gjort var forfærdeligt. Når en prædikant har et skænderi med sin kone, går han ikke bare ud og drikker. Nej – han løber til Gud, til sit lønkammer. Faktisk er det det, vi alle skal gøre i sådan en situation. Vi skal råbe på Herren: ”Far tag denne byrde fra mig!”

Jeg belærte ikke denne mand, eller afviste ham, i stedet begyndte jeg at bede stille: ”Kære Herre, hvad kan jeg sige til denne mand, som vil hele hans bekymrede sjæl? Hvad har du til ham – hvilken trøst har du til ham fra din Ånd, fra dit Ord?”

Pludselig inspirerede Herren mig til at sige, “Led ham til Salme 107!” Så jeg sagde til denne pastor, ”Løsningen på dit problem findes i Salme 107. Slå den op og bed Herren tjene dig gennem sit Ord.” Den unge mand tog Guds Ord til sig – og han oplever nu Guds helbredende, udfriende kærlighed.

Jeg opdagede senere at denne Salme også bliver kaldt “Det Gamle Testamentes kærlighedsbudskab.” Det er et af det mest opmuntrende afsnit i hele Guds Ord – og det er til dem, som har brug for tilgivelse, udfrielse og genopbyggelse. Det sidste vers giver læseren en indgående forståelse af hvem Gud virkelig er:

”Den vise skal mærke sig dette, han skal give agt på Herrens trofasthed.” (Salme 107, 43).

Gud siger, “Observer og studer denne salme – og du vil få en indgående forståelse af min langmodige, kærlige miskundhed!” Jeg tror, at hvis du studerer denne Salme til du få en åbenbaring af Guds kærlige miskundhed selv mod den oprørske og ulydige. Ser du, det er et løfte – et løfte om at Gud ikke vil forlade sine børn, uanset hvor dybt de er faldet!

Jeg husker den nat hvor Helligånden talte personligt til mig om Guds miskundhed. Jeg bar på en tung byrde på det tidspunkt. Jeg vandrede op og ned ad gulvet i mit soveværelse og græd, ”Åh Gud, jeg har behov for at vide mere om dit kærlige væsen!”

Ånden sagde til mig den nat, “David, beskyld aldrig din himmelske Far for at være mindre kærlig og omsorgsfuld end du er som en jordisk far. Tænk på – der en ikke nogen synd, ingen omstændighed, intet oprør fra dine børn, som ville få dig til at forlade dem. Selv hvis de råbte på dig fra en fængselscelle, ville du være der for dem med kærlighed og omsorg. Så du må ikke engang tænke, at din himmelske Far ville være mindre betænksom og omsorgsfuld overfor dig.”

Det åbnede mine øjne. Så viste Herren mig et livagtigt billede af mig selv. I dette syn stod jeg på et gadehjørne i nærheden af 42. Street, og skulle til at afholde et gademøde. Så så jeg et af mine egne børn, som havde syndet frygteligt mod mig. Dette barn havde afvist alle mine råd, set stort på alle mine advarsler og var endt med store problemer.

Nu er han fuldstændig fortvivlet. Og han kommer til mig grædende og angrende, og beder om min hjælp og kærlighed. Men jeg vender mig bort og siger, ”Desværre – jeg har hjulpet dig så mange gange før, men du lyttede aldrig til mig. Du har alt for mange gange nægtet at tage imod mine advarsler. Nu må du betale prisen for din synd. Der er ikke noget jeg kan gøre for dig. Du må klare dig selv!”

Mit barn står der på gadehjørnet og gademødet begynder. Herefter begynder jeg at prædike og råber ned i mikrofonen, ”Alle I mordere, voldtægtsforbrydere, røvere og sønner af djævelen – kom til Gud og find nåde og helbredelse for jeres sjæl!” Alle synderne samles omkring mig. Men så træder mit barn frem – det barn, som jeg havde afvist. Han siger, ”Far, hvad med mig?”

Jeg spørger dig: Hvilken far ville jeg være, hvis jeg lod dette desperate, sårede barn stå der og græde, “Far, jeg er ked af det – jeg har lagt det bag mig. Vil du være sød og gøre hvad du kan for at hjælpe mig? Du har kraften og autoriteten. Vær sød far, gør noget ved det!” Ville jeg vove at sige, “Desværre, jeg har et andet gademøde, som jeg skal hen til”? Nej – aldrig!

Hvor meget mere kærlighed, barmhjertighed og omsorg har vores himmelske Far så ikke for os? Han vil ikke ignorere vores råb når hans kærlighed, tilgivelse også rækker ud til enhver forbipasserende forhærdede synder.

Det er det vidunderlige budskab i Salme 107! Vi ser i denne Salme, at der er fire kategorier– eller typer af Guds folk, som ender med at få problemer og lidelser på grund af deres egne gerninger. Men Herren vender ikke ryggen til nogen af dem - ikke én. Selv tåber, som nedkalder ulykker over sig selv på grund af deres egen tåbelighed, bliver vist nåde og bliver udfriet når de kalder på Gud for hjælp.

Lad os kigge på disse fire kategorier af troende i vanskeligheder. Find ud af om du kan genkende dig selv i en af dem:

1. Den første type troende med problemer er den sultende kristne.

“Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd. De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud.” (Salme 107, 1-5).

Her er en kategori af mennesker, som en gang kendte Herrens fylde, og som en gang i deres liv oplevede en vidunderlig udfrielse. Men nu befinder de sig i en ensom udørk, hvor de vandrer alene, og de kan ikke finde vej til byen.

“Byen” i den Gamle Testamente er altid Zion, som repræsenterer Guds sande menighed. I dag er denne by naturligvis Kristi sande legeme, som tilbeder i ånd og sandhed. Og denne første type troende, som ikke kan finde byen, kommer ikke længere i menigheden, de nægter at tilbede Herren sammen med andre troende er de,– fordi der er lidt eller ingen åndelig realitet at finde.

Og der er sandelig masser af sultende kristne, som går fra menighed til menighed i dag i forsøget på at finde deres plads. Til sidst opgiver de at søge efter en god menighed – fordi de har besluttet at en sådan ikke findes.

Men Skriften fortæller at det kan udvikle sig til en farlig situation. Disse kristne ved hvad Herren har befalet:

“Og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.” (Hebr. 10, 25).

Det er sandt, at det nu om dage er svært at finde en menighed som det er værd at komme i. Faktisk er det det der bliver klaget mest over på vores mail-liste i hele USA og Canada. Så mange breve fortæller, ”Jeg kan ikke finde en menighed som provokerer mig til retfærdighed. Jeg hader at stå op søndag morgen fordi den menighed jeg kommer i er kedelig og død. Mine børn er frafaldne.”

En kvinde i det sydlige Californien tog til omkring femogtyve menigheder i det område hun bor i, for at finde et gudfrygtigt sted til lovprisning. Hun endte med at sende mig disse menigheders foldere og pjecer, med et brev som sagde, ”Vær venlig, bror David, læs disse og fortæl mig hvilken menighed jeg skal vælge.”

Her er et uddrag fra en folder. Kalenderen for august i denne menighed var følgende:

• Fredag aften, 19-22 – far og datter dans.
• Følgende fredag – familieaften på stadion, Padres mod Giants
• Følgende fredag – country-western line-dans.
• Lørdag – tennisturnering
• Mandag – basketball
• Tirsdag – junior bibelkreds på stranden

Tror du at nogle af disse aktiviteter får hver en djævel i helvede til at ryste i bukserne af skræk? Nej! Mange menigheder i dag er en absolut hån af Gud. Prædikanterne er frafaldne og forsamlingen interesserer sig kun for at få mødt ’egne behov’.

På den anden side sker der noget meget farligt af en anden natur i menighederne i dag. Nogle kristne er blevet så kritiske – så vanskelige at tilfredsstille – at ingen menighed nogensinde ville kunne leve op til deres standard. Den mindste uperfektion driver dem bort.

Faktisk er det blevet en tendens blandt troende at forlade deres menighed hvis de bare ser den mindste ting, som de ikke bryder sig om. En pastor fortalte mig, ”Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Nye mennesker kommer og beder om en samtale med mig om menigheden. De stiller mig hundredvis af spørgsmål om hvad jeg tror og hvad menigheden står for. Men første gang de er uenige i svaret, rejser de sig og forlader mit kontor.”

En pastor fortalte mig om et par, som var kommet til ham og sagt, “Vi har været i alle menigheder i miles omkreds, men ingen af dem var værd at komme i. De går alle på kompromis. Vi forlod en menighed, vi besøgte, fordi de havde reklameret for en “single-aften”. Hvilken ret har menigheden til at agere datingbureau?”

Pastoren havde forsøgt at forklare dem, at det ikke var det man havde ment med arrangementet. Det var simpelthen en annoncering for et møde, hvor singler kunne komme og prise Herren sammen. Men dette par var så kritiske i deres ånd, at de var overbeviste om, at der var tale om et dating-arrangement.

Vi modtog også et brev fra en kvinde, som havde skrevet en bog om musik. Hun skrev, ”Desværre kan jeg ikke lytte til en CD med Times Square Church’s kor. Det er jo rock’n’roll.” Men 40.000 andre fortæller os, at de dagligt lovpriser til det og bliver velsignede!

Uden fællesskab med sande troende, vil sådanne kristne ende med at blive kolde og forlade deres første kærlighed og vandre ensomme omkring – sultne, tørstige og leve af ‘kristen fastfood’ – tv transmiterede gudstjenester og radiogudstjenester. De bliver afhængige af CD’er og DVD’er som skal stille deres sult.

Nej – det er ikke det menigheden drejer sig om! Det handler om fællesskab mellem troende - det åndelige bånd, som binder os sammen. Det handler om at bede i fællesskab og søge Guds ansigt. Vi ville alle sulte uden det!

Men måske kan du ærligt sige, “Bror David, jeg kan ikke finde en menighed, som søger hellighed og som har Kristus i centrum i mit område. Jeg kan ikke finde ’byen’”.

Kære ven, Gud har givet en løsning!

“Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler. Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo.” (Salme 107, 6-7).

Gud siger, “Jeg vil vise dig legemet. Jeg vil lede dig hen til dem!” Stol trygt på at Jesus har sit legeme af troende over hele verden. Og hvis du råber til ham, vil han mirakuløst bringe ligesindede kristne til dig.

Imens, indtil du finder hans sande legeme i dit område, vil Herren ikke forlade dig. Han lover at manifestere sig selv der hvor bare to eller tre er samlet i hans navn.

2. Den anden slags troende med problemer, er ham eller hende, som er faldet i synd på grund af ulydighed mod Guds Ord.

“De sad i mulm og mørke, som fanger i lidelse og lænker, for de havde trodset Guds bud og ladet hånt om den Højestes råd. Han kuede dem med plager, de snublede, og ingen hjalp dem.” (Salme 107, 10-12).

Hvorfor var de fanger i lidelse?
 

“…De havde trodset Guds bud og ladet hånt om han råd…” (vers 11).

Min ven, kunne dette være dig? Du har siddet og lyttet til overbevisende prædikener. Ånden har stræbt med dig. Du vidste bedre. Men stadigvæk gik du ud og syndede med vilje! Du er du tilbage i dine gamle vaners mønster. Byrden er tilbage på dine skuldre.

Du er elendig, bundet i lidelsernes lænker. Dit hjerte er kuet med plager (vers 12). På hebræisk betyder det ’elendighed’. Med andre ord: “Han bragte deres hjerter til elendighed.”

Når en person synder med vilje, og er ulydig mod Guds Ord, gemmer han sig, skjuler sig af frygt, svælger i elendighed. Han føler det hele er forbi, og tænker, at ”Gud ikke kan bruge mig.”

Når du er i den tilstand, vil djævelen hviske til dig, ”Du hænger fast for evigt! Der er ingen udfrielse for sig. Du er en af disse lyst-besatte personer, som aldrig ændrer sig. Gud er færdig med dig. Din synd har fået ham til at skjule sit ansigt for dig!”

Satan vil overdænge dig med Skriftsteder og fejlcitere dem alle. Og han vil forsøge at gøre dig tonedøv overfor Guds nåde. Når du sidder i menigheden, vil du kun høre fordømmelse fra talerstolen. Du vil ikke høre om Guds nåde – fordi du er så skyldbetynget, fordømt og frygtsom!

Jeg taler ikke her om mennesker, som skjuler sig for Gud fordi de begærer og elsker deres synd. Jeg taler om kristne, som er faldet – men som i deres elendighed har en sorg og en afsky over deres synd. Noget indeni dem råber, ”Har jeg såret Gud!”

Til disse kristne lover Guds Ord:
 

“Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. Han førte dem ud fra mulm og mørke og sprængte deres lænker. De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, for han knuste bronzeporte og huggede jernslåer over.” (Salme 107, 13-16).

Hør godt efter: Gud har aldrig – og vil aldrig – gemme sit ansigt for et at sine grædende børn! Det er lige meget hvor dybet du er faldet, hvor mange løfter du har givet Gud – og brudt igen. Selvom dine synder er røde som skarlagen, vil de blive hvide som sne – hvis bare du råber til ham for hjælp!

Du tror måske du kan vinde over din last. Du kan blive oppe hele natten og forsøge at regne ud hvordan – men du vil kun vågne træt og elendig, uden søvn – og lige så bundet som du var da du gik i seng! Kun Gud kan hugge jernslåerne over. Kun han kan udfri dig af mørket. Det er vores styrke og vores håb!

Mange kristne har standset mig på gaden og bogstavelig talt kastet sig i armene på mig og grædt, “Bror David, jeg ved ikke hvordan Gud nogensinde kan tilgive mig!”

Jeg svarer, ”Det kan han.”

“Men du ved ikke hvad jeg har gjort!”, siger de.
 

“Jeg behøver ikke at vide hvad du har gjort”, svarer jeg, “fordi jeg kender min Far.”

“Hvad skal jeg gøre?”, spørger de.

Jeg svarer, ”Du råber på nåde.”

”Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler…” (vers 13 – min fremhævelse).

De lidende i denne Salme råbte ikke på Gud efter de var kommet ud af deres elendighed - men mens de stadig befandt sig i den. Og Ordet siger at han frelste dem!

3. Den tredje type troende, som har problemer, er de tåber, som selv har bragt sig i dem.

“De blev dårer ved deres overtrædelser og blev plaget på grund af deres synder; de væmmedes ved al slags mad, de kom nær til dødens porte.” (Salme 107, 17-18).
 

Ifølge ordbogen er en dåre en, som mangler dømmekraft og sund fornuft – en som begår tåbelige og dumme fejltagelser. Han gør hvad han selv vil uden at skænke konsekvenserne en tanke.

Hvad kan være mere tåbeligt og utænkeligt end at have seksuel omgang med en ukendt person? Hele verden ved at AIDS er et internationalt problem. Og alligevel gør folk over hele verden det stadigvæk.

Folk nægter simpelthen at være opmærksomme. Kvinder risikerer deres liv for en nats passion. Mænd handler med deres fremtid for en times kødelig nydelse. Og hvor mange lider ikke under konsekvenserne af deres særdeles tåbelige handlinger. De er blevet dårer!

Et stigende antal kristne er nu HIV positive eller har AIDS i udbrud. Mange af disse var engang vidunderlige troende, som havde handlet tåbeligt før de kendte Jesus – og nu får de dødsdommen: ”Desværre – du har fået en dødelig virus.”

De taler om den rædsel, de følte, da de første gang følte noget mærkeligt i deres krop. De vidste, at noget var helt galt – og pludselig kommer et hæsligt minde til dem om en tåbelig handling i deres fortid, enten seksuel eller relateret til narkotika. Det skete da de levede i synd og opførte sig dåragtigt:

”… (de) blev plaget på grund af deres synder.” (vers 17).

Fortvivlelsen hos mange af sådanne kristne er unævnelig. De føler sig hjælpeløse. På randen til at give op. En mand sagde, “Jeg føler mit liv er slut. Der er intet jeg kan gøre. Jeg må nu se døden i øjnene.”

“…de kom nær til dødens porte.” (vers 18).

Andre kristne betaler en høj pris for de tåbelige handlinger, de har foretaget sig i deres fortid. Nogle synker ned i et gældsplaget hul på grund af den måde de tåbeligt har brugt penge på. Andre er lukket inde i et frygteligt ægteskab, som de havde forhastet sig ind i. Nogle kvinder kommer til vores menighed og er sorte og blå over det hele på grund af ægtemandens vold.

Jeg spekulerer på hvor mange, som læser dette budskab lige nu, der ligger om natten og græder, ”Åh, Gud, jeg har været en tåbe. Jeg har begået frygtelige fejltagelser. Jeg betaler for mine egne dumheder!” De kan ikke spise eller sove.

”De væmmedes ved al slags mad…” (vers 18).

Men min kære ven, du behøver ikke at leve uden håb. Du behøver ikke at give op. Gud har givet dig sit Ord, og han svigter ikke tåberne!

“Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. Han sendte sit ord og helbredte de og reddede deres liv fra graven.” (!07, 19-20).

Jeg bliver så glad når jeg læser disse vers – fordi jeg kender alle de dumme fejltagelser, jeg selv har begået i mit liv. Jeg er flov over de dumme og tåbelige ting jeg har gjort.

Herren ved, at der er ting som vi ikke kan gøre om, ord vi har sagt, som vi ikke kan tage i os igen. Men han beder os ikke om at gøre bod eller give løfter. Alt hvad han beder om er, at vi kalder på ham i vores desperation. Han kan helbrede, forlænge livet og give overnaturlig nåde:

” Han sendte sit ord og helbredte de og reddede deres liv fra graven.” (vers 20).

Gud vil sende én til dig med sit Ord! Måske pastoren vil prædike et budskab, som kun er til dig. Eller måske vil Helligånden lede dig til et bestemt Skriftsted. Det vil være dit helbredende Ord. Alt du behøver er at kalde på Gud!

4. Den fjerde slags troende med problemer er den, som er blæst omkuld af deres jobsituation eller karriere.

De følgende vers er til de kristne, som har problemer i deres jobsituation:

“De stod til søs med deres skibe og drev handel på de store have; de så Herrens gerninger og hans undere på havdybet. Når han talte, brød stormvejret løs, det rejste havets bølger; de steg mod himlen, sank ned i dybet. De blev grebet af rædsel i ulykken, tumlede rundt og ravede som berusede, al deres kløgt var til ingen nytte.” (Salme 107, 23-27).

Karrieremennesker og forretningsfolk bliver her sammenlignet med søfolk i deres skibe. Og havets bølger er et billede på den store verden af konkurrence, et ocean af aktivitet.
 

Husk at disse mennesker er Guds elskede børn. De har ærefrygt for hans storhed og magt. Men en storm bryder løs og det er uden for deres kontrol. Det er ikke en dom eller gengældelse for synd. Alligevel vælter bølgerne pludselig ned over dem og opsluger deres båd. De vælter i problemer til alle sider, og det ser ud som om skibet vil gå ned. Pludselig er de forvirrede og perplekse:

“… De blev grebet af rædsel i ulykken,.” (vers 26).

Mange kristne karrieremennesker har ved flere lejligheder fortalt mig, “Det ser sort ud. Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig stod jeg i problemer til halsen.” Tidligere var de i stand til at løse deres egne problemer og slippe ud af den ene krise efter den anden. Men denne prøvelse ser der ikke ud til at være nogen vej ud ad. De er mentalt og fysisk udmattede.
 

“Al deres kløgt er til ingen nytte.” (vers 27).

Hvor let glemmer vi ikke at vores kærlige Far er vores partner på arbejdet, uanset hvilken karriere eller job vi har. Faktisk sker der ikke noget for os på jobbet, som han ikke er involveret i. Han har magten over alle mennesker og alle vores vanskeligheder – og han har en årsag og et formål med det hele.

Så – hvad kan du gøre når dine forretningspartnere er ude af stand til at give dig råd – når konsulenterne ikke kan hjælpe dig? Hvor går du hen når din ægtefælle, din pastor og din bedste ven ikke har noget at sige til dig?

Jeg er ikke en forretningsmand. Men jeg kan henvise til sømændene i Salme 107:

“Da råbte de til Herren i deres nød, og han førte dem ud af deres trængsler. Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede.” (Salme 107, 28-30).

For nogen tid siden talte jeg med en ung pastor i en menighed, som i samme situation som sømændene i båden. Problemet var at en ældste i menigheden, som havde været kassereren i tyve år, og som synes at tage magten i al ting. Han havde taget af kassen i årevis og han havde haft succes med køre rundt med en lang række andre pastorer. Nu havde han gang i at køre rundt med denne unge pastor så snart han så sit snit til det, og han forgiftede de andre ældstes sind mod ham. Pastorens kone havde maveproblemer på grund at den stress, som situationen medførte.

Da jeg talte med denne pastor, havde han travlt med at forberede en prædiken til sin fjendtlige menighed. Budskabet handlede om at overgive dem til djævlen for tilintetgørelse af det kødelige for at deres sjæle måtte blive frelst. Han forklarede, ”Bror David, jeg må tale om dette inden det slår mig ihjel. Jeg må overgive dem til Satan!”

Jeg sagde, Nej, kæmp ikke mod dem. Lad ikke alt det her nå ind i din ånd. Tænk ikke på at tage hævn over den måde du bliver behandlet på. Vis dem i stedet lyset i Guds Ord. Tal til dem om Jesus.

“Det du behøver er at gribe fat i Gud. Kald på ham. Han vil tage sig af forsamlingen. Han kan gøre hvad du aldrig vil være i stand til. Han kan enten fjerne dem eller frelse dem!”

Jeg har et profetisk ord til nogle læsere lige nu: Lad aldrig din situation komme ind i din ånd! Bring det hele frem for Gud. Gå ind i dit lønkammer og græd det hele ud for ham. Han vil udfri dig – ud af al din elendighed og alt dit rod!

Hvor længe vil du blive oppe om natten og bekymre dig? Hvor længe vil du rage rundt i frygt og forsøge at finde din vej ud af problemerne? Kun Gud kan stilne stormen i dit liv. Han alene kan få de truende bølger til at lægge sig. Han alene kan give dig fred og glæde – og lede dig til din ønskede oase.

“Gang på gang reddede han dem, men de trodsede ham med deres planer og sank ned i deres synd. Han så til dem i deres nød, da han hørte deres skrig.” (Salme 106, 43-44).

Gud er ikke ved at svigte dig. Han er med i kampen til den er slut. Han er i dig, med dig – uanset hvad.

Halleluja!