Han har blindet deres øjne så de ikke kan se

Alle, der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet.

Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til skamme. Den, der former en gud og støber et gudebillede, har ingen gavn af det. Nej, alle tilhængerne bliver til skamme, håndværkerne er kun mennesker. Lad dem blot træde samlet frem, de skal alle gribes af skræk og skam.

Smeden fremstiller en økse ved essen. Han former den med hammeren, og han bearbejder den med sin stærke arm. Bliver han sulten, taber han kræfterne; får han ikke vand at drikke, bliver han træt. Snedkeren spænder sin målesnor ud, han tegner omridset med stiften og bearbejder det med stemmejernet. Med passeren ridser han det op og giver det menneskeskikkelse, et menneskes herlighed, der skal bo i et hus. Han fælder cedertræ, han tager sten-eg og grå-eg, som han lader gro op blandt skovens træer. Han planter cedre, og regnen giver dem vækst.

Det bruger mennesket som brænde. Han tager noget af det til at varme sig ved; han tænder bål og bager brød. Han laver også en gud og kaster sig ned for den, han fremstiller et gudebillede og tilbeder det. Halvdelen brænder han op, og på halvdelen steger han kød, spiser det og bliver mæt. Han varmer sig og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg ser ilden.« Af resten fremstiller han en gud som sit gudebillede. Han tilbeder det og kaster sig ned for det. Han beder til det og siger: »Red mig, for du er min Gud!«

De forstår ikke, og de indser ikke, for deres øjne er lukket til, så de ikke kan se, og deres hjerter ikke kan fatte. Han lægger sig det ikke på sinde, han har hverken kundskab eller indsigt til at sige: »Halvdelen brændte jeg op, så bagte jeg brød på gløderne, stegte kød og spiste det. Resten gjorde jeg til et afskyeligt billede, og jeg tilbad en træklods.«

Den, der har med aske at gøre, ham har et vildledt hjerte forført. Han redder ikke sit liv, for han siger ikke: »Der er jo løgn i min højre hånd!« (Esajas 44, 9-20)

Du har netop læst en beretning om den mest ufattelige blindhed som findes I hele Guds Ord. Her er en frafalden søn af Israel, som fælder et træ, putter en del af det i et bål, som han lave mad ved, og af den anden del af træet skærer han sig et afgudsbillede, som han kalder sin gud. Hvordan kan noget intelligent menneske være sådan en blind ignorant, så ukritisk?

Det var på grund af noget, som Gud gjorde ved denne mand. Gud blindede hans øjne så han ikke længere kunne forstå eller erkende. Denne mands åndelige føde var aske, hans øjne var blindede og hans hjerte var bedraget. Han levede på en løgn. Han mente ikke at have brug for hjælp, ingen brug for befrielse – fordi han ikke var klar over den ynkelige tilstand han var i.

Vi iagttager denne forblindede mand og ser en blindhed som går ud over vores forstand. Alligevel sagde Gud, at ingen er mere blind end Hans egne tjenere:

”I døve, hør efter! I blinde, se jer om! Hvem er blind som min tjener og døv som mit sendebud? Hvem er blind som den udsendte, blind som Herrens tjener? Mange ting så han, men gav ikke agt på det, trods åbne ører hørte han ikke. For sin retfærdigheds skyld vil Herren gøre sin belæring stor og herlig. Men de er et udbyttet og udplyndret folk; de er alle lænket i fangehuller og gemt bort i fængsler. De er gjort til bytte, og ingen redder dem,de er udplyndret, og ingen siger: »Lad dem gå!« Hvem af jer vil høre dette, lytte og høre efter for fremtiden? Hvem overgav Jakob til plyndring hvem udleverede Israel til røvere?

Var det ikke Herren, ham vi havde syndet mod? De ville ikke vandre ad hans veje eller lytte til hans belæring. Derfor udøste han sin glødende vrede og krigens vold over dem. Den blussede op omkring dem, uden at de ville forstå det; den brændte dem, men de lagde sig det ikke på sinde. (Esajas 42, 18-25).

Esajas viser her den situation, som Guds hus befinder sig i dag! Der er næsten ikke nogen bedømmelse tilbage! Hør profeten igen: ”Mit sendebud – mit sendebud, som jeg har sendt – er BLIND!” Han siger, ”Du ser mange ting (du render efter det ene seminar efter det andet. Du læser uendelig mange bøger. Du hører så meget om sandhed og åbenbaring, men det ændrer ikke dit liv) Og du opdager det ikke!”

Guds folk bliver udplyndret af hårde vinde, bølger og doktriner. Dæmoners lærdomme har indfanget massevis af mennesker i huler og fængsler af håbløshed. Frelste er blevet bytte for nye lærdomme og er blevet spoleret af Satan.

Der er så få Herrens tjenere, som har nok hellig dømmekraft til at sige: Nu er det nok. Dette er forkert.” Så få råber ”Kom tilbage med dem”. Så få med nok guddommelig visdom og forståelse at de kan udfri de bedragede og fangede.

Hvor er den blindhed hos Guds tjenere kommet fra? Det er synd i hyrdernes hjerter og det er synd i de troendes liv, som er årsag til denne mangel på bedømmelse i Guds hus. Esajas sagde, ”De ville ikke vandre ad hans veje eller lytte til hans belæring.”

Johannes profeterede om den sidste tids menighed – Laodikea menigheden, som var fuldstændig blind uden at vide det. ”Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig” (Johs. Åb. 3, 17).

Verden har indflydelse på, og besmitter næsten alt I Guds hus, og Ganske få er alarmerede over det. Hvorfor? Esajas sagde: ” Derfor udøste han sin glødende vrede og krigens vold over dem. Den blussede op omkring dem, uden at de ville forstå det; den brændte dem, men de lagde sig det ikke på sinde.” (Esajas 42, 25).

Vi lærer at retfærdiggøre vores synd og tilpasse os dem. Koreograferet dans i mange karismatiske kirker synes så nydelig, så uskyldig. Men nu, nogle steder, har det udviklet sig til et lørdags aftens bal, sponsoreret af kirken, Det er endnu et snublende skridt hen mod verden. Appetitten på underholdning er blevet en del af Guds folk, midt helligdommen. Spontan dans i ånden kan være en vidunderlig tilbedelse, men koreograferet dans i Guds hus har en bismag af kødelig manipulation.

Bogstavelig talt tusinder er præster og kristne lægfolk har erhvervet sig digitalt tv udstyr, som er i stand til at hente pornografi ind fra plaboy-agtige satellit kanaler. I stigende tal står Guds mænd på prædikestolen og prædiker om Den Hellige Guds retfærd, hvorefter de sætter sig foran Satans afskyelige afgud og svælger i porno, som ødelægger sjælen.

Hvem er I stand til at bedømme at Satan anvender disse våben til at frarøve troende deres tro, til at ødelægge freden, nedbyde hellighed, til opbrud af hjemmene og til at destruere tjenester? Hvor er de hyrder, der udbryder, ”giv os vores hjem tilbage uden forurening! Giv os hjem tilbage uden afguder, vold og promiskuitet!”

Adskillige kristne par drikker, gå på natklubber og elsker at feste. Du ser dem i Guds hus med hænderne løftet, mens de priser Herren. Hvilken klappen, hvilke højlydte hosianna’er! Hvilken vidunderlig lyd de laver for Herren. Alligevel kan de ikke bedømme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvad der er sensuelt og hvad der er åndeligt. Esajas advarede: ” Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert. (Esajas 5, 20)

Sørgeligt er det, at der er så få bedømmende hyrder til at kalde dem tilbage fra deres verdslige lyster. Tragisk at så mange oprigtige kristne vil falde fra. De vil gå til på fordi grund af manglende bedømmelse vil det næsten være umuligt at overleve dæmonisk invasion, som lige nu accelerere. Skriften siger:

“Retfærdige går til grunde, men ingen ænser det; trofaste rives bort, uden at nogen lægger mærke til det…” (Esajas 57, 1)

Hvorfor bliver så mange oprigtige kristne I dag bedraget af denne selvcentrerede lære, som tilfredsstiller kødet? Fordi der ikke længere en nogen forståelse tilbage for bedømmelse! Der er kun en slags åndelighed uden kraft. Der er så lidt sand hellighed.

”Grufulde og gyselige ting sker i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker?” (Jer. 5, 30-31)

“New Age Guder” er en forskruet film, som fremstiller et hjerteskærende billede af tusinder af vores unge mennesker mens de giver deres sinde og sjæl til indiske guruer. Jeg er rystet over denne totale mangel på bedømmelse blandt vores ungdom i denne nation. Kunne det være resultatet af blindhed og mangel på bedømmelse i kirken? Esajas sagde:

”Alle vogterne er blinde, de forstår intet; de er alle sammen stumme hunde, der ikke kan gø. De ligger og drømmer, de elsker at sove. Hundene er grådige, de kan ikke blive mætte; de er hyrder, de har ingen indsigt. De vender sig hver sin vej, alle søger egen fordel.” (Esajas 56, 10-11).

Denne mangel på bedømmelse blandt Guds folk var også Jeremias’ sjælekval. Israels blindhed overvældede ham mens han græd: ”Mit indre, mit indre, jeg har veer! Mit hjertes vægge, mit hjerte skælver, jeg kan ikke tie.

Jeg hører lyden af horn og krigsråb. Der meldes om nederlag på nederlag, for hele landet er hærget. I et nu bliver mine telte ødelagt, på et øjeblik er mine teltduge borte. Hvor længe skal jeg se banneret, høre lyden af hornet? Mit folk er tåber, mig kender de ikke. De er uforstandige børn, kloge er de ikke. De er dygtige til at gøre det onde; men at gøre det gode forstår de ikke.” (Jer. 4, 1-22).

Vinen tager mit folks forstand. De spørger deres træ, deres stav giver dem besked. For horeånden fører dem vild, de horer sig bort fra deres Gud.” (Hoseas 4, 11-12).

Læs det igen: “Horeånden fører dem vild, de horer sig bort fra deres Gud.” En guds mand med hemmelig synd i sit liv, en overbærende mand, en udsvævende mand, vil have sin åndelige indsigt blindet. Han er blind, frataget al åndelig visdom og indsigt.

”Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse. I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger.” (Ef. 4, 17-19).

Timotheus advarer: “Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. (1. Tim. 4, 1-2). Disse inkluderer Guds mænd, vildledt af løgneånder og dæmoners lærdomme. Disse tjenere med et ben i hver lejr, har ikke længere nogen bedømmelse – alligevel besidder de en falsk fred.

“Ingen, der hører ordene i denne edspagt, må velsigne sig selv i sit hjerte og tænke: »Mig vil det gå godt, selv om jeg vandrer i mit hjertes forstokkethed.« Det vil udrydde det frodige sammen med det tørstende. Herren vil ikke tilgive ham, men Herrens vrede og lidenskab vil flamme op mod den mand, og hele den forbandelse, som er skrevet i denne bog, skal hvile over ham, og Herren vil udslette hans navn under himlen.’’ (5. Mos. 29, 18-19)

En Guds tjener, som holder fast på sin synd, som vandrer med delvis mørke i sin sjæl, bliver ikke alene blind og uden bedømmelse – endnu værre, han begynder at råde til oprør.

Menighederne er lige nu overrendt af disse oprørs-rådgivere (counselorrs of rebellion, Eng. Red.).

“Og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved. Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte.” (5. Mos. 13, 3-6).

Jeremias delte Guds vrede mod disse rådgivere til oprør. Hananja prædikede fred og fremgang, mens Gud fordrede vrede og dom. Jeremias sagde til ham:

”Hør, Hananja! Du er ikke sendt af Herren! Du har fået dette folk til at sætte sin lid til løgn. Derfor siger Herren: Nu vil jeg sende dig bort fra jorden! Du skal dø i år, for du har prædiket frafald fra Herren.” (Jer. 28, 15-16).

De sande Guds profeter bebrejdede hyrderne for Israels blindhed. Jeremias tordnede:

“For hyrderne er blevet lade og har ikke søgt Herren, derfor har de ikke fremgang og deres flok er spredt.”

”De mange hyrder ødelægger min vingård; de nedtramper min mark, de gør min dejlige mark til en øde ørken.” (Jer. 12, 10)

”Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren.” (Jer. 23, 1)

”Mit folk var vildfarne får, deres hyrder førte dem vild på afveje i bjergene; de strejfede om, over bjerg og høj, og glemte deres hvileplads.” (Jer. 50, 6). Satan går efter hyrderne!

Hvis han kan vildlede en enkelt hyrde og forblænde ham i forhold til umoral, så vil han frarøve ham hans åndelige bedømmelse, og denne Guds mand vil ende en vildledende oprører fra prædikestolen!

Jeg ved det, for jeg var engang en af disse vildledende rådgivere. Jeg havde en komfortabel holdning til de fraskilte, fordi mit eget ægteskab var i krise på det tidspunkt. Jeg kunne ikke vise Guds folk deres overtrædelser på grund er oprør i min egen sjæl.

Al denne liberale, sanselige, tilbagelænede prædiken der er I dag, kommer fra hjertet på hyrder, som selv er bundet af synd. Ud af denne overflod i deres hjerte, taler de om kompromis. De kan ikke ærligt vise Guds folk deres overtrædelser på grund af dybt skjult synd i deres egne hjerter.

Hør Guds Ord: ”Både profeter og præster er gudløse, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab, siger Herren.” (Jer. 23, 11)

Derfor siger Hærskarers Herre om profeterne: Jeg giver dem malurt at spise og gift at drikke; for gudløsheden har bredt sig fra Jerusalems profeter til hele landet. (Jer. 23, 15).

”Profeternes syner om dig var falskhed og blændværk. De afslørede ikke din skyld, så de kunne vende din skæbne; de udsagn, de modtog i syner, var falske og vildledende.” (Klag. 2, 14).

Helligånden oprejser netop nu en hellig, lutret Rest af hyrder og tjenere, som har fået en evne til stor åndelig bedømmelse! De vil lede Guds Rest med fornyet forståelse!

Sadokidernes præsteskab oprejses – De som tjener Herren I hellighed, som dagligt sidder ved Herrens bord, fyldt med visdom og retfærdighed. De har rene hænder og rene udelte hjerter!

Her er hvordan den tjeneste vil blive:

Men de levitpræster, sadokiderne, som varetog tjenesten i min helligdom, dengang israelitterne forvildede sig bort fra mig, de må komme nær til mig og gøre tjeneste for mig, og de skal træde frem for mig og bringe mig fedt og blod, siger Gud Herren. De skal komme i min helligdom, de må komme nær til mit bord og gøre tjeneste for mig; de skal varetage tjenesten for mig…. De skal give mit folk belæring om forskellen mellem helligt og uhelligt, og de skal kundgøre forskellen mellem rent og urent. (Ezekiel 44:15-16,23).

Gud oprejser bedømmende hyrder, som vil lyde som trompeter, som viser Guds folk deres synd og kalder folket tilbage til renhed så de adlyder Hans Ord.

”Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.” (Esajas 58, 1)

Guds sande hyrder har hørt kaldet til omvendelse og respons. Jeg glæder mig over at læse de mange breve, som nu strømmer ind til mit kontor fra præster og kristne arbejdere, som indrømmer at de var frafaldne og var kolde uden ild og salvelse. Nu hungrer de desperat efter sand hellighed og renselse. De ønsker at se en genopvækkelse af retfærdighed i deres kirker og deres samfund,

Sand bedømmelse leder én til at se ens egen personlige synd i hjertet og kaste den ud. Den leder os også til at se hvor langt væk vi har fjernet os fra renhed – så vi kan vende tilbage til den smalle sti.

”Dette siger Hærskarers Herre: Lyt ikke til profeternes ord! De profeterer for jer, men de forblinder jer; syner forkynder de ud af eget hjerte og ikke af Herrens mund.

Til dem, der lader hånt om mig, siger de: »Herren har sagt: Nu bliver der fred«, og til alle, der vandrer i hjertets forstokkethed, siger de: »Ulykken rammer jer ikke.« Men hvem står i Herrens råd og ser og hører hans ord? Hvem lytter til mit ord og hører efter? Herrens storm bryder frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler over hovedet på de ugudelige. Herrens vrede lægger sig ikke, før han har iværksat og gennemført sit hjertes planer. Til sidst skal I forstå dem!

Jeg har ikke sendt profeterne, alligevel farer de frem; jeg har ikke talt til dem, alligevel profeterer de. Hvis de stod i mit råd, ville de forkynde mine ord for mit folk og få dem til at vende om fra deres onde vej og fra deres onde gerninger.” (Jer. 23, 16-22).