HERRE, HJÆLP MIG MED AT OVERGIVE MIG HELT

David Wilkerson (1931-2011)

"Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er." (2. Kor. 3:18).

Troende bruger alt for meget tid på at bede, "Gud vil du ændre mine omstændigheder, ændre mine kolleger, min familiesituation og omstændighederne i mit liv." Men vi beder sjældent den vigtigste bøn: "Herre vil du ændre mig. Jeg er den, som har brug for det."

Gud orkestrerer sine børns skridt og liv, og han tillader ikke, at der sker noget i os ved tilfældigheder eller skæbne. Og tro det eller lad være, han har tilladt alle dine kriser. Hvad forsøger han at fortælle dig gennem det?

Uanset om du kan lide det eller ej, så befinder vi alle os i en forandringsproces på den ene eller den anden måde. I den åndelige verden findes begrebet stilstand ikke. Vi bliver kontinuerligt forandret – enten i den gode eller i den dårlige retning. Enten kommer vi til at ligne vores Herre mere, eller så kommer vi til at ligne verden. Enten vokser vi i Kristus, eller så falder vi fra Kristus.

Bliver du mere mild, mere som Jesus? Kigger du efter i spejlet hver morgen, og beder, "Herre, jeg ønsker at blive dannet i dit billede på alle områder i mit liv"? Eller har bitterheden slået rod og blevet til oprør og et forhærdet hjerte?

Lad mig sige lige ud, at hvis du skærmer dig selv fra Guds overbevisende Ord og Helligåndens stemme, vil dit liv blive mere kaotisk og din situation blive værre. Jeg opfordrer dig til at råbe hudløst ærligt til Herren i bøn: "Ændr mig, oh Gud. Grav dybt i mig og vis mig, hvor jeg er gået fejl og retled mig."

Hvis du oprigtigt ønsker, at blive forandret, er Guds Ord fyldt med vejledning og visdom. Hvis du alene vil sætte din lid til Helligånden, vil han tage sløret fra dine øjne, og din forandring vil begynde i det øjeblik.