Hvordan bliver man trofast overfor Gud
“Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, som var tro mod Gud, der havde indsat ham, ligesom Moses var det i hele hans hus.” (Hebr. 3, 1-2).
Hebræerbrevets forfatter kommer med et stærkt ord til alle som har “del i det himmelske kald.” Men hvad er dette himmelske kald? Det er når du hører himmelen kalde på dig.
Selv nu kalder himlen på et folk, som er fri af verdens materialisme. Nogle troende sukker dagligt til Jesus, ”Mit hjerte er ikke her. Intet i denne verden tilfredsstiller mig. Kun du er mit liv.” Man kunne tage hus og job fra dem, man kunne tage alt andet end det tøj de står og går i, og de ville stadig elske Gud af hele deres hjerte.
Men trofasthed overfor Gud betyder ikke kun villighed til at opgive alt for hans skyld. Skriften siger, vi kan lade vores krop bilve brændt på et bål som et vidnesbyrd, men det gavner intet, hvis vi ikke har kærlighed i hjertet.
Nogle tænker på trofasthed som det at opnå sejr over syndige vaner. Andre tænker på trofasthed som gode gerninger. Andre igen tænker på det som værende dybt åndelig og i konstant bøn, eller bibellæsning. Men ingen af disse ting kan gøre os trofaste overfor Gud. Du spørger måske, ”Hvad så med alle mine anstrengelser for at forblive ren? Og min hellige tjeneste for Herren? Hvad med alle mine bønner? Er det ikke trofasthed?”
Alle disse vidunderlige ting står i Guds Ord, og vi gør dette, hvis vi er trofaste. Men disse ting er ikke trofasthed i sig selv.
Det er umuligt at være trofast overfor Gud, med mindre det kommer af et tillidsfuldt, troende hjerte. Du siger måske, ”Men jeg gør alle disse ting af et kærligt hjerte.”
Det er sandt, når livet er let. Men når prøvelserne bliver værre og vores kampe intensiveres, kan kødet blive modløst. Det er her sand trofasthed sættes på prøve. Frygt og tvivl trænger sig på. Det er her nogle kristne mister deres barnlige tilknytning til Herren, det som faktisk holdt dem fast til Herren før. Snart bliver deres hjerter fyldt med forsigtighed og undren.
Jeg vil gerne dele med dig, hvordan du kan blive trofast overfor Gud, og hvordan du kan holde fast i din tillid, især i disse urolige tider.
Genkend Satans løgne og nægt at lytte til dem.
Enhver kristen må dagligt minde sig selv om at “jeg har en fjende, som er ude på at ødelægge mig. Satan er en løgner, en bedrager og en forfører.”
Jesus har advaret om vores fjende, ”I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.” (Johs. 8, 44).
Kristus har udsat os for ophavsmanden for alle vildledende løgne. Og han advarer os om, at i de sidste dage vil Satan i stigende grad forsøge at anklage os. ”Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden … for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud.” (Åb. 12, 9-10).
Formålet med djævelens løgne er at skabe tvivl i vore sind og forstyrre vores tillid til Guds frelsende kraft. Han udspyr løgne i en lind strøm. ”Men slangen spyede en hel flod af vand ud af sin mund efter kvinden (menigheden), for at hun skulle rives med af floden.” (12, 15). Og han reserverer disse løgne for de, hvis hjerter er fast besluttet på at følge Kristus.
Faktisk kan Satans vigtigste mål snævres yderligere ind. Fjenden bruger de mest overbevisende løgne mod dem, som er besluttet på at komme ind til Guds hvile. Hebræerbrevet fortæller os, ”Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.” (Hebr. 4, 9-11).
“Hvile i Gud” kendetegner en fuldstændig tillid til Guds Ord og løfter. Det er en afgjorthed, en kontinuerlig tillid til, at Gud er med os, at vi ikke kan fejle, at han, som har kaldt os, vil føre os gennem alle trængsler og kampe. Men netop som du tror, du har opnået et nyt liv med hvile og tillid til Gud, så kommer den gamle slange med en ny omgang opdigtede anklager. Hvorfor er Satan så besluttet på at komme til os med disse løgne? Han ønsker at forkrøble vores tro. Han ved, at hvis det tillades at vores tro vokser, vil han ikke være effektiv i sin kamp mod os.
Derfor, hvis du har sagt, “Jeg ønsker intet af denne verden, kun Jesus,” så tag dig i agt. Du er blevet et mål for fjenden. Han vil komme ind i dit lønkammer, han vil følge dig i kirke, svæve over dig på dit arbejde. Og han udkommanderer sine dæmoniske kræfter, ”Send denne løgn til ham. Giv han en mere.” Jeg har læst mange biografier af Guds tjenere, og de har alle erfaret, at Satan på afgørende tidspunkter kommer mod dem med ødelæggende løgne i forsøget på at ødelægge deres tro.
Her er nogle af djævelens største løgne:
Løgn nr. 1: “Du har ingen åndelig udvikling.” En dag hvisker en stemme til dig, ”Du er ikke vokset i din vandring med Jesus. På trods af alle dine anstrengelser i bøn og tjeneste, er du stadig hårdhjertet, selvcentreret og tilbøjelig til at synde. Du vil aldrig modnes åndeligt, selvom du skulle opnå at blive hundrede år. Der er noget galt med dig. Andre vokser og overhaler dig. Du lever et hyklerisk liv.”
For det første skal vi aldrig sammenligne vores modningsproces med andres. For det andet er det ikke djævelen, der skal fortælle os om vi vokser åndeligt eller ej. Han ville ikke anklage dig, hvis du ikke voksede!
Løgn nr. 2: “Du er for svag til at kæmpe imod djævelen. ”Fjenden fortæller dig at, ”Denne åndelige vandring er for meget for dig. Du har ikke kræfterne til at kæmpe videre. Slap lidt af, sænk hastigheden. Måske skulle du genoverveje denne vandring. Er det i det hele taget det værd?”
Skriften advarer os om at Djævelen i de sidste dage vil have held med at udtrætte nogle: ”Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.” (Daniel 7, 25). Måske har du hørt denne stemme i dit sind for nylig: “Du er færdig, mentalt drænet. Du kan ikke klare mere.” Til tider er det sandt, at vi er udmattede af den kamp, vi befinder os i. Og det er lige der, fjenden rykker ind for at forsøge, at stjæle vores glæde i Helligånden fra os.
Faktisk kommer meget af vores åndelige udmattethed af at fjenden kommer med sine løgne. ”Du er for nidkær overfor det åndelige. Du absorberer al smerten fra de fortabte, de fattige og de trængende. Du brænder ud, hvis du fortsætter sådan.”
Hvis du modstår denne løgn, kommer Satan tilbage med en ny: ”Hvis du er udmattet, er der noget galt. Du skulle være i hvile. Du må have en uopgjort synd. Hvad ligger der gemt i dig, som du ikke har gjort op med?”
Satan har brugt alle disse løgne mod mig gennem årene. Han har anklaget mig, ”Din sjæl er ikke i hvile. Hvordan kan du overhovedet prædike om Guds hvile til andre? Din hykler,” Det kommer direkte fra helvedes afgrund, opdigtet af løgnens far.
Løgn nr. 3: “Gud er ikke længere med dig. Du har såret ham og skubbet ham væk.” Fjenden vil hviske, ”Gud elsker dig stadig, men han er ikke med dig lige nu. Du har gjort noget, som han ikke har behag i. Det er tydeligt, at hans velsignelse ikke er over dig.” Så vil han bruge Guds Ord ude af kontekst imod dig. ”Gud vendte ryggen til Israel, da de begik den samme synd igen og igen. Det er det, som sker for dig nu. Hvorfor ellers denne ørkenvandring? Hvorfor fortsætter disse daglige kampe ellers?”
Herren forlod aldrig sit elskede folk, Israel. Hver en prøvelse, han tillod, skulle revse dem, ikke ødelægge dem. På intet tidspunkt har Gud opgivet sit folk. Han tillader, at fjenden revser os, men når det er ovre, siger han, ”Fingrene væk, djævel. Dette er mit folk.”
Jeg tror, Satan forsøgte at overbeviser Moses om, at Herren havde vendt ryggen til Israel. Moses havde jo selv været så led og ked af israelitternes synd, at han havde smadret tavlerne med de ti bud – tavler, som Gud havde skrevet med sin egen hånd!
Men Moses var i stand til at afvise djævelens løgne. I stedet for at fordømme Israel, advarede han folket om at de ville vende sig til afguderne i de sidste dage og fremprovokere Guds vrede. Synden ville true deres eksistens og sprede dem ud over jorden, men Herren ville aldrig forlade dem:
“Men derude skal I søge Herren din Gud; du skal finde ham, hvis du søger ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl, når du er i nød, og alle disse ting rammer dig engang i fremtiden, og du vender om til Herren din Gud og adlyder ham. For Herren din Gud er en nådig Gud, han lader dig ikke i stikken, han ødelægger dig ikke, og han glemmer ikke den pagt, han tilsvor dine fædre.” (5. Mos. 4, 29-31).
I dag har vi et endnu sikrere ord fra Gud: ”For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.« Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig?” (Hebr. 13, 5-6). ”Jeg er med jer altid, indtil verdens ende.” (Matt. 28, 20).
Lige nu, uanset hvad du gennemgår, så har Jesus erklæret, “Jeg vil aldrig forlade dig.” Gud er altid med dig. Hvis du kontiuerligt søger ham, er han hos dig, uanset hvilke løgne du hører, uanset hvilke omstændigheder du befinder dig i. Han gør dig i stand til at stå ansigt til ansigt med alle helvedes dæmoner og erklære, ”Jeg er ligeglad med hvad I siger eller hvad I får mig til at føle. Herren er med mig!” ”Når Gud er for os, hvem kan da være imod os?” (Rom. 8, 31).
Vær helt overbevist om, at din ypperstepræst har medfølelse med alle dine smerter – og at du har fuldstændig adgang til hans trone til hver en tid.
“Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” (Hebr. 4, 14-16).
Vi er blevet inviteret ind i tronsalen af universets hersker: ”Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.” (4, 13). Han ved om alt, du har været igennem, om alt det du gennemgår nu, og alt du kommer til at gå igennem. Og han venter på, du frimodigt kommer til ham.
Ser du, vores Herre har selv gennemgået alt det, vi har gennemgået, på alle områder. Og han er empatisk, kærlig, fuld af nåde og ønsker at hjælpe os. Du behøver ikke at forklare noget for ham. Du kan bare sige, ”Herre, du ved hvordan jeg har det. Du har selv været der. Jeg kan ikke sætte ord på det. Hjælp mig.”
Er du i nød? Hvis du er, ved du så, at du har adgang til ham hele tiden? Du behøver ikke gå ind i lønkammeret eller ind i tronsalen. Nej, Gud inviterer dig til at komme ind i hans nærhed når som helst, hvor som helst, frimodigt og uden reservation. Og du kan komme i tillid til at han vil svare – og at han altid holder sit Ord.
Men vi må ikke vantro ind i hans nærhed. Når vi kommer til Herren, skal vi ”overbevise os selv” og være ”helt overbevist.” ”Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.” (Judas 20).
Vi lever ved løfterne – Guds løfter til os – og ikke ved det vi ser. Hvis vi skal være trofaste overfor ham, kan vi ikke tilbringe tiden med at pleje tvivlen, lytte til Satan eller give rum for hans bedrag. Vi skal klart kunne genkende fjenden. Og vi skal opmuntre os selv dagligt i Herren, især i vanskelige tider. Vi skal gøre op med vantroen, især når vi er svage og lider. Selv i vores mørkeste stunder kan vi hviske, ”Djævel, jeg vil ikke finde mig i det her. Guds Ord er sandt. Han elsker mig og hans vil aldrig forlade mig, uanset hvad du fortæller mig.”
Så kan vi midt i hver en trængsel sige, ”Jeg vil glæde mig, for jeg har et sted at gå hen i nødens stund. Jeg har en kilde. Og han er alt for mig.” Amen!