INGEN MENNESKELIG UDVEJ
Lad os tale om syndens slaveri – altså din kamp mod kødet. Under den Nye Pagt tillader Gud nogle situationer i dit liv, for at vise dig din hjælpeløshed og afhængighed af, at han skal udfri dig ved tro. Gud leder os aldrig i fristelse, men han tillader nogle gange, at vi kommer derud, hvor vi ikke kan finde en udvej.
Hvis du lider under en besættende synd, kommer løgneånder konstant til dig med dæmoniske løgne: “Du klarer det aldrig. Du går helt ned! Du bliver knust.” Du tænker, “Gud, hvordan kommer jeg nogensinde ud af det her? Jeg er sunket så dybt!”
Du ved, du ikke kan løbe fra fjenden, og at han nemt kan vinde over dig i kamp. Så der står du, foran ham og krymper dig sammen, rystende og rædselsslagen. Måske kontakter du dine venner, eller hvem som helst, som kan rådgive, og lytte til dig, mens du græder og beder. Du gør hvad som helst, undtagen at være stille og stole på, at Herren vil udfri dig.
Det Gamle Testamente giver os et eksempel på, at vi ikke har nogen kraft i kødet til at udkæmpe åndelige kampe. Det gamle menneske er fuldstændig svagt og kraftløst, men vi har et nyt menneske i os, og det skal overgive sit liv fuldstændig i Herrens hænder. Dette nye menneske forstår, at der ikke er en menneskelig vej ud, og at Gud må kæmpe hele kampen for sig. Vi modstår djævelen ved Helligåndens kraft, som bliver åbenbaret for os ved tro – alene ved tro.
”Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig.” (Es. 41, 10.)