Jeg faldt nsten!

Hellignden har bevget mig til at bringe en hjtidelig advarsel til Kristi legeme! Advarslen er: Der huserer en synd i kirken lige nu, som leder mange kristne til fald. Den aktuelle synd leder mange troende til afgrundens kant.!

Her ved Times Square Church, er der allerede mange som elsker Kristus, som er begyndt at glide bde til hjre og venstre, andre str ved kanten og er ved at falde. Jeg beder om at dette budskab vil bne dine jne s du m se hvor du str - og at det ord som Gud har givet mig vil stte dig fri.

Denne forfrdelige synd, som jeg her skriver om er meget farlig, fordi de fleste kristne ikke har taget denne synd alvorlig, den regnes ikke for en stor synd; dens ondskab er enten blevet undervurderet eller blevet ignoreret, dog pvirker den mange troende - den forrsager at mange prster, evangelister og lgfolk lider skibbrud over hele verden.

Denne synd er ikke hvad vi ville kalde en synd i kdet, s som utroskab, hor, lidenskaber, homoseksualitet, hasard spil, at stjle, stofmisbrug, alkohol, misbrug, den er heller ikke en synd i tanken, s som vrede, begrlighed, ambitioner, oprrskhed, utilgivelighed, bagtalelse, sladder eller stolthed. Nej den synd som jeg refererer til her er langt mere alvorlig og bedragerisk end stolthed, nej nr man hengiver sig til denne synd, da er den istand til at lede en ind i alle disse synder som jeg her har nvnet.

Jeg prver ikke p at vre dramatisk, men det er en sjle delggende synd, som m afslres og revideres - i hver eneste en af os.

For ikke s lnge siden, sad jeg her ved mit skrivebord p mit kontor, da hrte jeg hje hulke lyde som kom fra omrdet omkring receptionen, jeg gik ud af mit kontor, da s jeg at min sekretr stor og trstede en fireogtyve r ung pige fra Niagura. Jeg genkendte den unge kvinde: hun havde vret med i Times Square Church for nogle r siden, hun havde vret meget trofast - og et vidunderligt vidne for Jesus, hun kom fra en kristen familie, men lige nu var hele hendes ansigt fyldt med sorg.

"Hvad sker der?" spurgte jeg, min sekretr svarede, "Hun har lige fet besked fra Nigeria, at hendes mor og far er blevet drbt i et bil uheld."

Pigen var helt knust, hun fortalte os, at hun havde seks brdre og sstre, som alle var under sytten r, som nu stor uden nogen til at forsrge sig, hun kunne kun f midlertidige job's, hun sendte regelmssig penge hjem til Nigeria for at hjlpe familien, selv om hun kun lige havde til eget forbrug.

Den fortvivlede pige grd, "Jeg kan ikke forst det! Jeg har trofast tjent Herren i mange r, jeg giver altid tiende, jeg vandrer ret med Herren, hvorfor nu dette! Hvorfor tillader Gud en sdan tragedie? Jeg har ingen penge til at flyve hjem til Nigeria, for at begrave mine forldre, eller til at forsrge mine seks yngre sskende, dette her er meningslst!"

Da lftede hun sit blik og med tre fyldte spurgte hun, "prst, hvorfor er det s svrt at gre det rigtige? Jo nrmere jeg kommer til Jesus, jo mere lider jeg. Mit liv har allerede vret s svrt og pinefuldt, jeg har vret igennem mere end jeg har kunnet tage og nu bliver5 mine problemer endnu vrre, hvorfor tillader Gud alt dette i mit liv?"

Hendes sorg var helt overvldende, hun fortalte at hun lige havde overvejet selvmord. "Jeg ser ingen grund til at leve," hun grd og grd, "Hvorfor fortstte?"

Vi gav gladelig pigen en retur billet og penge, s at hun kunne begrave sine forldre. Senere hrte vi, at da hun ankom til Nigeria frydede hun sig, da hun hrte at hendes faders sidste ord havde vret, "Kampen er forbi. Lyset har overvundet mrket."

Da jeg gik tilbage til mit kontor den dag, efter at jeg havde trstet denne pige, var jeg rystet, jeg bad,. "Herre hun er s sret, hun tror at du har svigtet hende, at du har bortvist hende, hun tror, at det at tjene dig er svrt, hvordan kan jeg overhovedet trste hende? Jeg fler sdan med hende - men lige meget hvad jeg siger s trster det hende ikke."

Da jeg sad der og bad, gik det op for mig: "Herre , det ser ud som om hele Kristi legeme endnu m lre at forst, hvorfor du tillader de gudfrygtige at lide. Vi forstr ikke fattigdommen og prvelserne, intet af det er forsteligt. Vi prver alle at leve p en mde hvor vi forsger at behage dig - alligevel fr vi besvrlighed efter besvrlighed, tugtelse efter tugtelse og pludselige katastrofer.

"Fader hvordan kan jeg hjlpe din egen kirke dit srede, srgende og lidende folk? Vi rber alle det samme sprgsml: "Hvorfor er der s megen smerte i mit liv, nr vi kun nsker at gre det som er ret?"

Hele dagen grublede jeg over dette. Den aften, da jeg vendte hjem for at bede var jeg i heftig kamp, til sidst rbte jeg til Herren, "Fader din kirke er i dilemma p.g.a. al den lidelse! Der er mange kristne, som lige som Paulus kan sige, " Ja, jeg regner s vist alt for tab p grund af det langt strre at kende Kristus Jesus min Herre" Lige som Paulus, desto nrmere de kommer Jesus, desto flere besvrligheder og problemer fr de!

"Jeg bliver nd til at give dit folk noget Herre. Jeg nsker at st foran dem, med din visdom og kundskab og tale om dette alvorlige indviklede problem. Hvilke ord af trst og visdom kan jeg bringe dem?"

Helligndens svar til mig, chokerede bogstavelig talt min sjl, bagefter s jeg noget om sorg og klage igennem Gud's jne, som jeg aldrig fr havde set.

Jeg begyndte at se, hvor let det er for lidende og prvede kristne, at glide ind i alvorlig synd - den samme synd som jeg vil benbare i dette budskab. For ser du, med mindre vi vil se p vore prvelser igennem Gud's jne - med mindre vi ser den slumrende fare, som viser sit ansigt, nr det er vores tur til at vre bedrvede og sorgfulde - da kan vi glide ind i afgrundens mrke og aldrig mere komme ud af den.

Du tnker sikkert, at det er ondt af mig, at tnke p at en ung fireogtyve r gammel pige , som lige har mistet begge sine forldre, kan glide ind i en s dan forfrdelig synd. Men Herren talte til mit hjerte s klart, angende hendes sorg:

"David hun er i fare - og du m advare hende! nr som helst mit folk, oplever en situation som hendes - nr pludselige ulykker sker og de str ansigt til ansigt med frygt, problemer eller fattigdom - sprger hjertet altid, "Hvorfor er livet s hrdt, nr jeg kun har forsgt at gre det rette? Det er lige prcis der, de str ved afgrundens kant. De er ved randene af at hengive sig til en synd som er alt delggende!"

Disse ord chokerede mig, jeg tnkte, "Men Herre - vi skal jo grde med de grdende, som prst m jeg give et ord til trst, som Hellignden giver mig fra dit ord i skriften. Jeg skal vre der som en sygeplejerske og trste det bedste jeg kender til - st ved lidende mennesker, s at de kan udse deres hjerter, nr de srger."

Dette er alt sammen rigtig, men Hellignden viste mig, at der kommer et tidspunkt midt i krisen, hvor vi ikke m tillade tvivl at sl rod!

Jo jeg tror at Gud forstr vores pludselige udbrud, nr en katastrofe rammer os, nr vi str ansigt til ansigt med en tragedie, dd eller hvad der mtte ramme os af besvrligheder, da rber vi, "Gud hvorfor tillod du dette?" Ja selv Kristus p korset rbte, "Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig?" (Luk. 23:46)

Men Jesus , selv i hans overvldende smerte og lidelse, tillod ikke sin sorg at sl rod, s at den blev til tvivl, i stedet for lod han Hellignden trste sig og i hans mest kritiske jeblik, overgav han sit liv i faderens hnd: "Fader, i dine hnder betror jeg min nd." (Luk. 23:46).

Jeg forstr nu, der er ingen vej ud af vores sorg, sorger eller andre problemer, med mindre vi kommer til det punkt, hvor vi kan sige, "Jeg tillader ikke at dette sprgsml skal fortstte, ja jeg er bedrvet, sret -- men Gud er p tronen, ikke mere tvivl!"

Da begyndte jeg at se menneskelig sorg og lidelse igennem Guds jne. nden hviskede til mig, "David, du tror at det er nok at du deler din medlidenhed og sorg med lidende hellige, men det er ikke nok! Jeg vil at du skal se p deres srgende hjerter igennem mine jne."

Forst nu sammen med mig , nr jeg bestrber mig p at vise dig, hvad Herren viste mig om denne alvorlige synd, som bringer delggelse ind over mange kristnes liv . Jeg beder om at dette budskab m blive et vben i dine hnder - og at det vil holde dig vk fra den synd som kan delgge din sjl! Denne synd vil blive benbaret, jo lngere vi kommer.

Asaf var forsanger, en Levit og leder af Kong David's tilbedelses kor. Han og hans gruppe spillede p cymbler nr de lovsang. Han har desuden skrevet elleve af salmerne.

Denne mand samarbejdede med David, desuden var han ogs en nr ven, ingen kunne vre Levit tjene i Gud's hus uden at vre tt sammen med David - for det var der David var det meste af tiden, David elskede Gud, og han elskede at vre i Gud's hus.

Men, selv i Asaf hje kald og velsignelse bekendte han, " Men jeg var nr snublet mine fdder var nr ved at glide" (Salme 73:2)

Vi ved, at Asaf var en retskaffen mand, han havde den rette forstelse af den himmelske faderen, han troede at Gud var god, han begyndte endog sin prdiken i denne salme med at sige, " Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet." (1 vers), med andre ord: "Gud har vret god imod mig, han har givet mig et rent hjerte!"

Men i det nste vers tilstr denne renhjertede mand, " Men jeg var nr snublet mine fdder var nr ved at glide!" Hvorfor bekender Asaf dette?

Kunne det tnkes at han var desillusioneret ved de kompromiser han s David gjorde? Som en elskelig ven, s denne musiker formodentlig alt hvad Kong David gjorde. Han m have srget over David's nederlag - hans kampe imod begr, hans utroskab med Batseba, hans medvirken og mordet p Urias, han tog flere hustruer, selv om Gud havde forbudt ham at gre det, ja, David havde mange problemer i sit liv. Opdagede Asaf hykleri i denne mands liv, som gav sig ud for at vre s gudfrygtig? Rbte denne musiker, "Min leder har svigtet mig!"

Var dette Asaf's synd? Faldt han nsten fordi David faldt? Da David faldt, rbte Asaf da, "Nu kan jeg ikke mere, dette er for meget!"

Nej - dette var ikke i Asaf's hjerte, hvad var det s for en synd, som nsten havde fet Asaf til at falde? Hvad er det for en alvorlig synd som jeg her vil ppege?

Det er synden, at anklage Gud for at forsmme og vre uretfrdig!

Vi ved fra denne salme, at Asaf var i lidelsens ild, hvor han bles konfronteret med store problemer, han bekender " jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen." (vers 14).

Det hebriske ord for "Plaget" og "tugtet" er helt enkelt dette: Jeg er blevet slet hrdt og brutalt med problemer! Hver morgen nr jeg vgner, bliver jeg mdt af sorg, pine og grd, hver eneste dag bliver jeg slet til jorden, jeg fler at jeg bliver straffet, det er alt for smertefuldt til at jeg kan tale om det!" (se vers 14-16).

Asaf viser ogs svaghed, nr han siger: " for jeg harmedes over de overmodige, jeg mtte se de ugudeliges lykke." (vers 3). Nr Asaf kiggede sig omkring, var alt hvad han s ugudelige mennesker som var meget rige - mennesker som s ud til at leve uden problemer, som nd deres rige liv, som var rige p materielle goder , som havde alt hvad de behvede, moske flte Asaf smerten over sin egen fattigdom strkere end den var, den renhjertede musiker kunne ikke forst det - s han rbte hjt, "Herre, det virker ikke retfrdigt det her!"

Asaf's lidelse bragte ham til kanten af den ddelige synd: At sige til Gud, du er ligeglad og uplidelig! Denne mand sagde til sig selv, "Se p alle de dumme onde syndere, de beder ikke, de afviser Gud's ord, de tilsidestte Gud's befalinger, og de bliver ikke plaget som andre bliver plaget!" " De har ingen del i menneskers nd, de bliver ikke ramt som andre mennesker. " (Salme 75:5).

Det Asaf virkelig mente her var, "De onde bliver ikke plaget sdan som jeg bliver, de fortstter bare med at gre det onde - og alligevel har de fremgang! Nr jeg forngter mig selv, da bliver de rige mere velhavende, Nr jeg er nedbjet af sorg, da bliver de bare strkere" (se vers 4).

Da spurgte Asaf, " Hvordan skulle Gud f det at vide?" (vers 11). Med andre ord: Kigger Gud ikke i sine bger? Der han ikke hvad der forgrd her? Er Gud ikke klar over den forskel der er p lidelser imellem de retfrdige brn og de velstende onde? Vi bliver hele tiden underprivilegeret og de onde fr hele tiden det deres hjerter attrr og Gud tillader at det fortstter!"

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor velsignelserne strmmer ned over folk, som lever dmonisk? Moske har du flt sdan, nr en ugudelig medarbejder er blevet belnnet i stedet for dig, eller moske har det undret dig, hvorfor din ugudelige nabo, har haft rd til en dyr bil og nye mbler, samtidig som du arbejder hrdt, som var det for Herren - og du har mttet finde veje, hvordan du skulle f din indtgt til at strkke til!

For mange r siden, krte jeg p den vestlige motorvej i Manhatten, med en mand, som var blevet frelst i vores kirke, da vi krte forbi Donald Trump,s store lystbd som var fortjret langs med flodbredden, da begyndte han at fnyse, derefter sagde han, "Jeg bliver s arrig hver gang jeg ser den bd, den mand har alt - og jeg har ingenting!"

Jeg tnkte ved mig selv, "alt Trump har er et stykke skrot som flyder i vandet - og du har evigt liv med Herren, fler du ikke at det er noget?"-

I forhold til vores menneskelige tankemde skulle livet blive noget lignende dette: Om vi giver alting til Gud, s skal vi have en ryddet vej til herlighed; Intet skulle komme p tvrs i livet - ingen lidelse og ingen prvelser. Men fakta er, at mange prster over hele landet prver at slge denne lrestning for at f fat i frene.

Men sandheden er, at om du forsger at udregne dine prvelser med menneskelig fornuft, vil de ikke give nogen mening, lige meget hvor hrdt du forsger, intet af det vil give resultat!

Nu sprger jeg dig: Har du nogensinde oplevet en tid, hvor hver dag, nr du stod op, s flte du at der hang en mrk sky over dit hoved? Mske var det et tidspunkt, hvor du blev prvet, eller mske var det et tidspunkt af frafald, eller afkling i dit liv, eller mske hndte det p et af de bedste tidspunkter i dit liv med Gud, dit hjerte var ben til at hre hans stemme; du var parat til at vre det levende offer for ham; du bad, "Far, jeg vandrer sammen med dig, s godt jeg kan, om der er noget i mit hjerte som ikke er ret, s tag det bort!"

Men dine bnner blev ikke besvaret, lige meget hjalp det, du fik ingen svar, s lige som Asaf, til sidst undrede du dig: "Hvorfor er det s svrt at gre det rette?"

" Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent og vaskede i uskyld mine hnder;" (Salme 73:13).

Asaf var s forvirret p grund af hans lidelser, i forhold til de lette liv som de onde havde, han faldt nsten ned i hullet af vantro, han var parat til at anklage Gud for at han havde svigtet ham - opgivet ham, at han ikke brd sig om ham og p et tidspunkt vart han parat til at stoppe kampen - at fuldstndig opgive det hele.

Denne gudfrygtige mand, m have tnkt, "Jeg har gjort det rigtige og arbejdet hrdt hele tiden - alt til ingen nytte! Al min strenghed, flid, pris, lovsang og undersgelse af Gud's ord - har vret nyttesls alt har vret forgves. Jeg har givet alt for at tilbede Gud - Jeg har kun gjort det rette - og alligevel fr jeg kun lidelse! Disse plager, tugtelser og sorger virker uretfrdige, hvad er formlet ved at fortstte?"

Elskede, det er her du skal vare rvgen! Nr ulykker rammer, nr prvelser tester dig, nr du srger - da m du vrne dit hjerte imod fald!

Du er mske ikke i samme omstndigheder som Asaf - hvor du str i personlige prver og problemer, men du kender mske nogen som gennemgr det han gjorde, pludselige ulykker er kommet til en gudfrygtig slgtning, ven eller en fra kirken - en som du ved gr det rette, og du sprger, "Hvorfor, Gud? Hvorfor tillod du alt dette? Dette menneske er s hellig s retfrdig!"

Jeg kendte engang et ungt gtepar som var midt i trediverne de havde to brn, han var en retfrdig mand, en krlig gteflle, han havde aldrig vret syg en eneste dag i sit liv - og s pludselig blev han drlig og dde kort tid derefter, hans hustru var nu alene med to brn, hun vidste ikke sine levende rd.

Alle som kendte dem spurgte, "Hvorfor Gud? Det er helt meningslst, hvorfor tillod du dette Gud? Hvorfor skal hendes liv nu vre s hrdt og disse brn - efter alle disse r, hvor hun og hendes mand tjente dig s trofast? Hvorfor skete det ikke de andre?"

Disse tanker lyder uskyldige - nej de reprsenterer kanten af vantro! Asaf stod meget tt ved denne afgrund, og han stod i fare for at falde i denne afgrund, det var den afgrund folket Israel faldt i, de vandrede fyrre r i rkenen og blev ved med at sige. "Dette her er meningslst, livet er s hrdt!" Og de dde som tvivlende p Gud - total frafaldne!

Lad mig sprge dig: Hvordan reagerer du, nr alle dine planer og drmme, gr op i den bl luft? Du var s sikke p at du havde hrt fra Gud, du troede at han havde givet dig ledelse, at han havde opmuntret dig til at g fremad, alt det du lser i ordet stadfster dine planer, du bad hele vejen og Gav altid Gud ren og det s ud som om Herren ledte dig fremad.

Du var glad og tnkte, "Nu ser jeg - at mine bnner bliver bnhrt! Gud's plan for mit liv er virkelig ved at udfolde sig."

S en dag, helt pludselig, rg dine drmme op i luften, dine planer var delagt og dine drmme var knuste - det hele l i aske foran dine fdder, du anede ikke hvad der skulle blive af det hele. Men lige der kom Satan, for at fortlle dig hans lgne:

"Se bare hvad det er du har fet ud af at vandre s retfrdigt med Gud? Det er hvad du fr ud af det, nr du stoler p han's ledelse. Han lader dig blive forvirret angende han's rst - han giver dig falsk ledelse! Han lader dig hre rster og stadfster det i skriften og nr du endelig er rede til at g fremad, s svigter han dig, han frer dig fremad, for til sidst at lade dig ligge!"

For nylig talte jeg med en ung prdikant, som stod p dette sted, han fortalte mig. "Jeg forstr det ikke, jeg ved at der ikke var stolthed i mit hjerte, intet som Jesus kunne acceptere, jeg bad og fastede og Gud viste mig hans plan, alt var i orden - men s pludselig, i lbet af en nat, var det hele delagt!"

Jeg ynkede ikke denne unge mand, jeg gav ham ingen medflelse, i stedet for, gav Hellignden mig et ord til ham: Tillad ikke din tro at vakle! Tab ikke troen p Gud, lad alle dine drmme g, for Gud er stadig p tronen!"

Djvelen havde vret ved denne unge mand og sagt, "Du hrer ikke Guds rst mere, du har allerede hrt s meget som ikke var ret, hvordan tr du tro nogen rst nu?" Det er Satan's flder - han prver at gre os dve, s at vi ikke tr tro Jesu lfter: "Mine fr hrer min rst - og de hrer nr jeg kalder!"

"Jeg tnkte efter for at forst det, det var en uret i mine jne, indtil jeg kom til Guds helligdom og gav agt p deres endeligt" (Salme 73:16-17). Asaf sagde, Jeg giver ikke op, jeg vil g til Helligdommen, Gud har svaret til mig!"

Da han gik hen til Helligdommen og begyndte han at meditere p Gud, da begyndte han at sige til sig selv. "Jeg vil ikke lade Djvelen f tilladelse til at jag skal falde, jeg vil ikke falde ind i denne afgrund af vantro, jeg vil starte med at bede - og tale med Gud om det!"

Elskede, nr din time af stor sorg, lidelse og skuffelser kommer, da m du ogs g til dit kammer, lad vre med at tage telefonen for at tale med nogen, bliv alene med Gud! ben dit hjerte for ham, g til helligdommen, for at f svaret! Ingen bger, prdikanter eller prdikener vil f dig til at forst din prvelse, men om du vil g alene til Faderen, s vil han give dig forstelse!

Det var der Hellignden talte til Asaf, og svaret kom hjt og tydeligt: " Ja, du stiller dem p glatte veje, du lader dem falde i fordrv" (vers 18) Asaf svarede, "Jeg er ikke den som falder, det er de onde som falder, de gr lige i afgrunden!"

Herren fortalte denne mand, "Dit problem Asaf er, du har set p det udvortes - den falske drm, den boble de lever i, du har aldrig set den rdsel der er i deres hjerter!" "S hurtigt de gr til grunde! De omkommer, de bliver tilintetgjort af rdsler." (vers 19).

Gud viste Asaf, "Det er alt sammen kun en illusion! Om du kunne se bagved deres velstand og facader, da ville du se, at de lever i panik og rdsel, alle disse onde mennesker, som ser s lykkelige ud - som bruger deres tid til at drikke og feste - som gr hjem hver aften og frygter deres egne hjerter, for dybt nede i deres sjl, da ved de at de en dag skal st foran min domstol - og da vil jeg dmme dem, de har levet i en drmme verden Asaf - og pludselig vil deres drm ende!"

Gud sagde til Asaf. "Du fler dig mske foragtet lige nu Asaf, men nr du str foran mig, da vil du blive modtaget og omsluttet af krlighed!"

Pludselig, flte Asaf medlidenhed og sorg over disse onde mennesker, som s ud til at vre velsignet: " Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, var jeg et uforstandigt f, en stud var jeg over for dig" (vers 21-22).

Med andre ord: "Hvordan kunne jeg nogensinde misunde dem? Deres drmmeverden , er et liv fyldt med skjult rdsel og frygt, for det evige liv i fortabelse, de vil leve nogle f r, i deres drmmeverden, -- men jeg har evigt trst af Hellignden!" Jeg har en himmelsk fader, som bekymrer sig for mig, lige meget hvad jeg gennemgr, og nr jeg str foran han's trone, da vil jeg hre ham sige, "Vel gjort, du gode og tro tjener, g ind til din Herres glde!"

Asaf, s endelig hele billedet - og han frydede sig: "Om end min krop og mit hjerte forgr, s er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod." (vers 26). Han kunne sige, "Ja, min styrke er svkket, jeg bliver plaget og pint, jeg gennemgr en stor kamp i sorg, men jeg er ikke alene i min kamp, jeg har en elskelig fader i himlen, som vogter mig!

"Herre intet andet betyder noget i denne verden end du - det at kende dig, elske dig og tro dig, jeg er kewd af at jeg var vred p dig - at jeg endda beskyldte dig for at vre utro, s, hvem har jeg foruden dig? Selv om mit kd og mit hjerte svigter, s er du mit hjertes styrke!"

Det var der Asaf, kom ind i den rette hvile, Han s, at han nsten faldt - men han holdt fast! Musikeren slutter denne salme ved at pointere denne sandhed: ".. Men at vre Gud nr er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, (vers 28).

S kre Hellige - har du holdt fast? Eller har du troet p Satan's lgne, om at Gud ikke kan srge for dig? Har du vidnet om Gud's styrke i dit liv? Eller har du tnkt, at Satan har mere magt, end den Gud som bor i dig?

Der m vre noget i os. Som rber ud, "Oh Gud, jeg nsker at blive sat fri! Om jeg starter med at tvivle, da er jeg begyndt at falde. "Det er p det tidspunkt, at vi m stole p at Gud Er vores styrke - lige meget hvor svage vi er eller hvor pinefuld vores prve er.

S tag dine jne vr fra mennesker, og fst dine jnes styrke - p Herren! Han har et forml, med alt hvad der sker i dit liv. Han fortller dig ikke altid rsagen - men han vil dit hjertes styrke igennem det hele. M det samme hb som Asaf gennemlevede rejse sig i dit hjertes rb, "Herre du er mit hjertes styrke, levende eller dd, jeg vil stole p dig!"

Gud hjlper alle dem som elsker ham, at de ikke falder ind i vantro.