KLAR VEJLEDNING
Mange kristne lytter ikke til Gud. De kommer til ham og taler! Men Skriften viser, at enhver person, som nogensinde er blevet brugt af Gud, har lært at blive i Guds nærhed, til han har hørt fra ham.
Skriften gør det klart, Herren ønsker at tale med os alle. "Med egne ører skal du høre et ord, der lyder bag dig: »Her er vejen, den skal I følge!« I vil jo til højre, og I vil til venstre" (Es. 30, 21).
Som en lille døende pige med leukæmi, der kæmpede med tanken om døden. Men en morgen, da hendes mor kom ind i hendes værelse, strålede den lille pige og var glad.
"Hvad er der sket med dig?" spurgte hendes mor.
"Der kom en engel til mig og sagde, jeg skulle på en rejse," svarede pigen. "Og så kom Gud og tog min hånd. Vi gik sammen gennem en smuk have. Han sagde, i morgen ville jeg være der sammen med ham."
Gud talte det det lille barn og fjernede al frygt fra hendes hjerte! Da hun forlod denne verden for at være sammen med ham den næste dag, var hun fuldstændig fredfyldt.
Sig mig, når du har fællesskab med Jesus, modtager du da klar vejledning fra ham? Fortæller han dig hvad du skal gøre hvornår og hvordan? Nogle kristne tror ikke Gud gør det, men Jesus siger, "Mine får hører min stemme . . . og de følger mig” (Johs. 10, 27).
Den eneste vej ud af din prøvelse er, at blive alene med Jesus og sige til ham, "Herre, du er den eneste i hele verden som kan hjælpe mig. Jeg går ikke nogen steder, før jeg hører dig tale til mit hjerte."
Den slags bøn, som behager Gud, stopper alt – al aktivitet, indtil hans stemme høres. Du vil høre ham tale klart til dit hjerte. Det kan for eksempel være, "Du skal forlige dig med den person." Eller, "Du skal ikke have så travlt! Vær i min nærhed og stol på mig."
Hvis du søger ham og venter, vil han give dig klar vejledning!