“Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem" (Hebr. 7,25).
Hvad menes der, når Skriften siger Jesus går I forbøn for os? Jeg tror, det er så dybt, så majestætisk og uden for menneskelig forstand. Jeg skælver bare ved at nævne det. Bibellærere har forskellige meninger om hvad det betyder. Men efter min mening, er der ingen bog eller skrift, jeg har læst, som har en tilfredsstillende forklaring. Faktisk er det sådan, at jo mere jeg læser om det, des mere forvirrende er det.
Men gennem bøn og tillid til Helligåndens vejledning, er jeg begyndt at begribe en smule af dette ubegribelige emne. Jeg beder ganske enkelt, ”Herre, hvad betyder din forbøn i himlen for mit liv? Dit Ord siger, at du træder frem for faderen på mine vegne. Hvad betyder det i min daglige vandring med dig? Jeg behøver ikke en lærd forklaring. Bare giv mig den enkle sandhed, som jeg kan gribe, så mit liv passer med det.”
En populær evangelisk anskuelse af Kristi forbøn er, at Jesus tog tilbage til himlen, for at være ypperstepræst på vore vegne. Sådan er det. Bibelen siger klart, “For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os” (Hebr. 9,24)
Jeg tror, Jesus er i forbøn i dag for sit folks bevarelse; for at bevare os fra synd og i Guds kærlighed. Han vil ikke tillade nogen frygt, noget midlertidigt fald, nogen anklage fra Satan, at skille os fra faderen. Kort sagt, han beder for os på samme måde, som han bad for disciplen Peter: ”Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte" (Luk. 22,32).
Vores frelser lever i herlighed lige nu. Og han er både helt Gud og helt menneske, med hænder, fødder, øjne, hår. Han har også naglemærkerne på sine hænder og fødder, og såret i siden. Han har aldrig kasseret sin menneskelighed; Han er stadig en mand i herlighed. Og lige nu arbejder vores mand i evigheden på at sikre, at vi aldrig bliver berøvet den fred, han gav os, da han forlod jorden. Han tjener som vores ypperstepræst; er aktivt involveret i at bevare sit legeme på jorden i sin fred. Og når han kommer igen, ønsker han at, ”(Vi) står uplettede og lydefrie for ham i fred'' (2 Pet. 3,14).
Må denne påske blive den dag, hvor du kan fejre hans opstandelse, og den fred, som er udgydt over os på grund af den.