Menigheden har den bedste tid foran sig

Da Israel gik over det Røde Hav, sang de lovsange til Gud for deres udfrielse. Tænk på det store mirakel de netop havde oplevet. De brusende vande havde delt sig for dem, men havde opslugt deres fjender. De må have været dybt forundrede over det der skete. De må have sagt til hinanden:
 

"Der vil aldrig komme et større mirakel end dette. Der er ingen fremtidige generationer, som vil blive vidne til så mægtig en demonstration af Guds kraft. Og aldrig vil hans folk komme i så alvorlig en krise, som vi har været i. Generation efter generation vil huske denne dag. De vil se tilbage på den som det største bevis på Guds mægtige værk blandt mennesker."

I mange år var det også sådan det var. Faktisk var Israel befalet, at fortælle efterfølgende generationer om Guds store mirakler, som det ved det Røde Hav: "Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, skjuler vi ikke for deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort." (Salme 87, 4).

Århundrede senere så David tilbage på Israels mirakuløse udfrielse fra Egypten for at opbygge folkets tro. Han sagde til Israel, "Kom og se Guds gerninger, hans handlinger indgyder mennesker frygt; han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. Lad os da glæde os over ham!" (66, 5-6).

Som barn må David have været betaget af de beretninger, han hørte igen og igen fra sin egen far: hvordan Gud havde udfriet deres forfædre fra Farao, hvordan han holdt bølgerne tilbage og skabte en flugtvej, hvordan han knuste den mægtige egyptiske hær. David fortalte sine egne børn de samme beretninger: "I ved Gud lever fordi han førte vores forfædre over det Røde Hav på tør grund. Nu skal I fortælle denne beretning til jeres børn og børnebørn."

Da David var konge, mindede han hele nationen om Guds befaling om at fortælle enhver generation det forunderlige vidnesbyrd: "Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil fremføre gådetale fra fortiden. Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, skjuler vi ikke for deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Han satte et vidnesbyrd i Jakob, fastsatte en lov i Israel, som han befalede vore fædre at lære deres børn, for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes, skulle lære den at kende, så de kunne fortælle om det til deres børn." (78, 2-6).

Da David var konge, mindede han hele nationen om Guds befaling om at fortælle enhver generation dette forunderlige vidnesbyrd.
"Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, på Soans slette. Han kløvede havet og førte dem igennem, han rejste vandene som en vold." (78, 12-13).

Der kom en tid hvor det ikke længere var nok at fortælle om fortiden - han måtte bede Gud om at gøre det igen!

Pludselig var det ikke nok for David, at tale om, hvad Gud havde gjort i fortiden. Denne gudfrygtige mand ønskede, at se Gud udfri sit folk i deres nuværende krise. "Gud, med egne ører har vi hørt det, vore fædre har fortalt os om den gerning, du gjorde i deres dage, i gamle dage, med din hånd: Folkeslag drev du bort, men dem plantede du i landet, folk undertrykte du, men dem lod du brede sig." (Salme 44, 2-3).

David sagde, "Herre, hele mit liv har jeg hørt om hvad du har gjort i fortiden. Jeg har fortalt og genfortalt de utrolige beretninger om hvordan du stadfæstede din herlighed overfor vore forfædre. Derefter udbryder David, "Du er min konge, min Gud, der sender Jakob sejr." (Salme 44, 5). Med andre ord, "Herre, du er også min konge. Gør disse ting igen for dit folk. I dag! Jeg kan ikke længere nøjes med at høre om fortidens mirakler for Jakob og Israel. Jeg søger disse udfrielser for dit folk lige nu."

Da David sagde disse ord, var han midt i en dyb krise, og det var resten af nationen Israel også. De havde brug for et mirakel. Så David kom til Gud med gode grunde til sit ønske:

"Herre, ved det Røde Hav troede dit folk, at der aldrig igen ville komme en lignende krise. Men i dag står dit folk overfor en krise, som er lige så alvorlig. Der er som om vi står ved det Røde Hav og ser Farao komme imod os. Vi har brug for udfrielse lige nu, Herre. Vi har brug for en kraftfuld manifestation af din mægtige, udstrakte hånd. Gør det igen i dag!"

I de senere år har jeg hørt et lignende udbrud fra mine sønner, som er i tjenesten. De sagde til mig, "Far, vi kender alt til alle de mirakler Gud gjorde for dig. Da du handlede i tro for mange år siden og kom til New York City for at arbejde blandt teenagebander og narkomaner, ledte Gud dig på overnaturlig vis. Han udførte mirakler i form af åbne døre og fonde, og ved at ændre forhærdede folk som Nicky Cruz.

"Vi priser Gud for alt dette. Men nu har vi brug for at opleve Guds mirakuløse udfrielser i vores tjenester. Hele vores liv har vi hørt hvad Gud gjorde tidligere. Nu har vi brug for at opleve hans værk selv. Det er en ny generation, og Amerika og menigheden står overfor en stor krise. Vi har ganske enkelt brug for at se Gud handle i dag."

I det seneste årti har jeg hørt fra mange unge pastorer, som gransker fortidens vækkelser. Disse trofaste unge mennesker er desperate efter selv at se Guds mægtige indgriben. De længes efter, at se ham gøre mirakler i form af udfrielser og frelse. Sig mig, er det også din længsel?

Miraklerne ved Guds kraft skal ikke forsvinde med den nuværende generation.

Lad mig spørge dig, hvis du skulle sige noget til israelitterne ved det Røde Hav om den globale krise i dag, hvordan tror du så de vil reagere? Hvad ville de sige om de mange kristne, som ryster over de foruroligende ting som sker - terrorisme, folkedrab, tsunamier, katastrofale olieudslip og jordskælv?

Jeg er sikker på, at disse israelitter tænkte om deres egen tid, "Der vil aldrig komme en krise som vores." Men i dag er verden i sådan et oprør, at folk i alle nationer venter på, at Gud skal gribe ind. Utroligt nok har mange kristne ikke nogen fornemmelse af det. De er alt for optagede med økonomien, politik og de frygtelige ting de ser i nyhederne. De er kort sagt blevet mismodige og nedslåede med tiden. Mange har mistet håbet om en åndelig vækkelse.

Min ven, vi er blevet lovet en udfrielse i de sidste dage, som er endnu større end miraklet ved det Røde Hav. Det Gud ønsker at gøre for os, er mægtigere end nogensinde. Han ønsker at gøre noget så mægtigt, at vi ikke længere ser tilbage på fortidens mirakler. Det her er ikke nogen storslået profeti, som jeg selv har tænkt mig frem til. Det kommer direkte fra Guds Ord: "Derfor skal der komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten." (Jer. 7). Lyt til hvad Jeremias siger: "Alle fortidens mirakler var utrolige. Men snart vil de ikke længere være vores bevis for at Gud er mægtig. Vores Gud har lovet at gøre større ting!"

Ifølge Jeremias vil der komme en dag hvor menigheden vil sige med forundring, "Vi er vidne til mægtige udfrielser fra slaveri. Vi ser forunderlig renselse af hjerter. Gud griber mægtigt ind. Verden må indrømme, "Det er sikkert, at Herren lever. Han gør mægtige gerninger, forvandler liv og skaber forandring lige for øjnene af os!"

Jeremias giver os et "nyt" vidnesbyrd: "Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt... Derfor skal der komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten«, men siger: »Så sandt Herren lever, som førte Israels efterkommere op og bragte dem hjem fra Nordens land« – og fra alle de lande, jeg fordrev dem til, så de kunne bo på deres egen jord." (Jer 23, 5, 7-8).

Med andre ord, Guds navn vil blive kendt over hele verden for sit nye værk. Jeremias taler om en tid med stor udfrielse og mirakler, som vil overgå miraklet ved det Røde Hav. Kristus er af Davids slægt, en retfærdig spire som regerer i Guds folks liv. Og de 'dage, som kommer' refererer til en tid hvor Jesu tjeneste i verden vil overgå alle fortidens mirakler.

Gud har lovet at velsigne sin menighed og lade den vokse "mere end i begyndelsen."

"Jeg gør mennesker talrige på jer, hele Israels hus... Jeg befolker jer som tidligere... Så skal I forstå, at jeg er Herren." (Ezekiel 36, 10-11). Bemærk at dette vers ikke beskriver en menighed, som er faldet i søvn og som er optaget af den globale økonomi. I stedet indeholder det et løfte om at Guds mægtige værk - mægtigere end pinsedag - skal ske i de sidste dage.

Tænk tilbage på din egen åndelige begyndelse, da du første gang mødte Jesus. Du var så glad og begejstret over du var blevet frelst. Det var det bedste, der var sket i dit liv. Nu siger Gud til dig, "Jeg vil gøre mægtigere ting."

"Bedre end miraklet ved det Røde Hav?", spørger du. "Bedre end da Elias kaldte ild ned fra himlen og slukkede den med regn?" Ja, Gud har noget bedre på vej på det åndelige område.

"Hvad i al verden kunne være bedre?" spørger du måske. "Selveste vores tro er bygget på disse mægtige eksempler." Ifølge Skriften, har vi endnu den fulde åbenbaring af Jesus Kristus til gode i menneskehedens historie. Og her et er af det mest utrolige dele ved det mirakel: Gud vil tage den til alle tider mest forhærdede og vantro generation og frelser tusinder, og give dem et kærligt hjerte og vende deres hjerter til Kristus.

"... Jeg vil gøre menneskene talrige som en fårehjord..." (Ez. 36, 37-38). Gud vil frelse og udfri 'en flok', hvilket betyder en stor skare af mænd og kvinder. Først vil Gud samle en stor flok troende, som er blevet vækket af deres dvale. Dernæst vil vi se syndere af alle slags blive draget til Jesus og tage deres gudsforhold alvorligt. Det vil inkludere jøder, muslimer, rige, fattige, kriminelle, samfundsledere - ja, folk af alle slags.

Du siger måske, "Intet af dette er nyt. Gud har altid renset syndere. Det har han gjort lige siden korset." Det er sandt, men synden er også blevet mere omfattende. Og hvor synden findes til overflod, vil Guds nådes gerninger flyde endnu mere.

Der er en anden forskel i dag. Ved det Røde Hav var djævelen under fremrykning og truede med at ødelægge Guds folk. Men i skrivende stund har han allerede sejret over en stor del af menigheden og de troende er i større nød end nogensinde før, fordi "Fra alle sider har man hærget og jaget jer, så I er blevet de andre folks ejendom..." (36, 3).

Gud vil handle fordi, "Fjenderne hoverer over jer: »De evige høje er blevet vores ejendom!" (36, 2). Satan og hans efterfølgere håner og ler og påstår at de "fuldstændig vil fjerne Guds navn fra jorden." Men Herren siger, "For mit navns skyld vil jeg gribe ind med en mægtig udfrielse."

Det mirakel vil komme på det mest kritiske og påtrængende tidspunkt i menighedens historie. Hvad er det for et mirakel? Gud vil møde sit folk midt i en heftig prøvelse. Han vil vise sin kærlighed til sit prøvede folk.

"Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Træerne skal bære megen frugt og markerne store afgrøder, så I ikke mere skal spottes af folkene på grund af hungersnød. Så vil I huske jeres onde færd og jeres slette gerninger og væmmes ved jeres synder og jeres afskyelige handlinger." (Ez. 36, 26 og 30-31).

Disse store løfter er givet til os for at vi vil bede om det vil ske.

I dag siger Gud til os, "Jeg vil forøge jeres tro." Han beder os også om at bede om denne forøgelse. "Dette siger Gud Herren: Endnu ét vil jeg gøre for Israels hus på deres bøn: Jeg vil gøre menneskene talrige som en fårehjord." (Ez. 36, 37).

Jeg må indrømme, at min bøn har været, "Herre, du må gøre det. Jeg kan ikke se det. Men du har intet valg, andet end at gøre det, fordi du har lovet det."

Jeg tror, at Gud ønsker, at vi skal bede sådan. Ser du, selv når vi ikke kan se det, så er bøn Guds løfte forvandlet til et andragende. Eller sagt på anden vis, vi skal bede om det Gud har lovet os. Vi skal gøre fordring på hans løfter på alle områder af vores liv. Og vi skal holde fast i disse løfter indtil Gud griber fat i os.

Ifølge Ezekiel vil frelsen af skarer af syndere få verden til at kende Guds kraft. Alt kød vil se og erkende hans nådes mægtige værk.

Hvor mirakuløse og vidunderlige disse løfter er, så vil ingen af dem gå i opfyldelse med mindre Guds folk beder om det. Hvorfor baserede Herren sine løfter på at vi skal bede? Fordi bøn viser os, at vi vil hvad Gud vil. Det viser, at vi værdsætter hans ønsker nok til at rette vores liv ind efter dem - vore ønsker, tid og energi. Og Helligånden anvender denne proces i bøn til at forvandle os.

Min ven, denne generation kommer til at se store skarer komme til Herren. Og det vil ikke ske gennem smarte reklamer og moderne virkemidler eller prominente navne. En vækkelse kan ikke organiseres, fremtvinges eller købes. Vækkelse kommer fordi "hele huset beder om det."

Det er tiden nu, hvor Guds hus skal holde op med at skue bagud i forhold til Guds udfrielser og i stedet se fremad. Det er tid til bøn og til at tage del i Helligåndens mægtige gerninger.

Jeg takker Gud for alt, han har gjort for sit folk igennem historien. Han skal have al tak og pris. Men det er ham selv der siger, at han vil gøre en ny ting!
 

Forbered dig på at blive vidne til den mest overgivne og dynamiske generation i menighedens historie.

Gud er trofast - vores sønner og døtre kommer til at se deres bønner blive besvaret. Retfærdighed vil strømme ned over denne generation, og Herren vil tillade dem at se de mægtigste gerninger, han endnu har gjort. Hvis vi ærligt og uden ophør beder, så er her hvad Gud vil gøre:

Se, jeg vender mig til jer, og I skal opdyrkes og tilsås. Jeg gør mennesker talrige på jer, hele Israels hus. Byerne skal befolkes og ruinerne genopbygges. Jeg gør både mennesker og dyr talrige på jer; de skal blive talrige og frugtbare. Jeg befolker jer som tidligere, og I skal blive rigere end før. Så skal I forstå, at jeg er Herren. (Ez. 36, 9-11).

Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer. (v. 23).

"Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød." (v. 25-26).

"Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud." (v. 27).

"Så vil I huske jeres onde færd og jeres slette gerninger og væmmes ved jeres synder og jeres afskyelige handlinger." (v. 31).

"Så skal de andre folk rundt om jer forstå, at jeg er Herren. Jeg har genopbygget det, der var styrtet i grus, og tilplantet det øde land. Jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det." (v. 36).

"Jeg vil gøre menneskene talrige som en fårehjord, som offerfårene, som fårene i Jerusalem ved festtiderne. Sådan skal byerne, der lå i ruiner, fyldes med en menneskehjord. Så skal de forstå, at jeg er Herren." (v. 37-38).

Hvilken ufattelig oplistning af løfter, som alle findes i et kapitel i Ezekiels Bog. Hvordan vil vi se disse løfter blive opfyldt? Ved at bede om de bliver det.

Du ønsker måske, at du havde været til stede på pinsedag. Men Herren har allerede sagt, at han har gemt den bedste vin til sidst. Det betyder, at Kristi herlighed vil være større end nogensinde. Så glem 'de gode gamle dage'. Jesu Kristi menigheds bedste tid ligger stadig forude. Begynd at bede nu!